Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2025
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Et brag af en SPP-start for Københavnskredsen i aften

15/5/2023

0 Comments

 
Det tegner til at blive et sandt brag af en sæsonpremiere, når Københavnskredsen slår portene op til SPP-2023-turneringen, i aften, d. 15. maj.
Således har - hold lige fast - næsten FYRRE (!) hold meldt deres ankomst. Roinfos Leif Thygesen er på plads i Hellerup


Billede
Antallet kan sagtens komme op på de 45, som vi så det i 2018, hvor turneringen fyldte 25 flotte år - og nu kan enhver jo regne ud, at Københavnskredsens Sved på Panden-turnering i 2023 runder de 30 år.
Udover den faste garde af inkarnerede SPP-roere, der har deltaget i denne turnering i årtier, spottes også nye navne, samt navne, som for en dag har forladt Bagsværd Sø og Lyngby Sø for at være med og prøve noget helt nyt. I sidste uge kunne SPP-udvalget melde ud, at der er kommet henvendelser fra Helsingborg Roddklubb, hvor selve Peter Berg, tidligere verdensmester i C1X, har udtrykt interesse i at være med. Derudover har Rønne Roklubs aktive herrer meldt deres ankomst - ganske vist først d. 7. juni, men så vil de være på plads og med i den populære turnering. Vi har tidligere mødte de sympatiske Rønne-roere ved langdistancekaproningerne rundt om i Danmark, og i flere tilfælde også ved Copenhagen Harbour Race. Det er nyt, at de dygtige bornholmere kommer susende til København for at være med. Rønne Roklub er i forvejen en del af Københavnskredsen.
Amager Ro- og Kajakklub stiller med 5 både, DSR med 8 hold - både inriggere og coastals, Hellerup Dameroklub med 3 - Hellerup Roklub m. 5 - herunde 1 stk. C4X+, Holte Roklub med 1, Københavns Roklub med 4 - heraf  3 C4X+, Roforeningen KVIK med 6 både, og deres nye C4X+, Lyngby Dameroklub med en C4X+, og det med et mandskab, der normalt boltrer sig på Bagsværd Sø m. formandinde Tine med ombord, Roklubben Gefion, er med igen efter et par års pause med en enkelt båd, Bryggens Roklub m. 3 både, Skovshoved med 3 - og som nævnt Rønne Roklub med 1.


Du kan læse meget mere om turneringen HER: www.sppkbh.dk

På torsdag er der den traditionelle Kristi Himmelfartstur
Og få dage efter går det løs igen - denne gang ved den traditionelle Kristi Himmelfartstur til Skodsborg, hvor roere fra de københavnske klubber lægger kurs mod Nordsjælland, og hvor Københavnskredsen tidligere også har haft besøg af roere fra Rungsted og Helsingør - ja selv fra hinsidan, Sverige, er roere kommet en tur over Sundet, roet ind på stranden,  gået i land, og klokken 12.00 samles alle i Struckmannparken til fælles frokost. Derefter går det løs med den traditionelle tovtrækning, hvor man kan vinde et langtursflag med hjem til klubben.
Billede
Københavnskredsens Kristi Himmelfartstur har ofte mange deltagere med - hvis vejret altså ikke er FOR blæsende. Foto Mette Bacher
Det er en over 100 år gammel tradition, at københavnske roere mødes på plænen i Skodsborg, og tidligere var stranden fyldt op med lige ved 100 både, som lå flot ankret op på stranden. Tidligere havde man også andre konkurrencer på plænen: Teltopslagning på tid, kartoffelløb og sækkevæddeløb - men i de senere år er det tovtrækningen, der har rundet frokosten af, inden turen går retur ad vandvejen til roklubberne.
Alle er velkommen til denne tur på torsdag.

Billede
Der gås til stålet, når roere er ude i en heftig tovtrækning. Foto Mette Bacher
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Nyheder

    Her finder du:
    - Ronyheder fra Danmark og omegn
    - Portrætinterviews
    - Reportager fra roarrangementer
    - Reportager fra langture
    - Rogossip
    og meget andet

    Arkiv

    Juni 2025
    Maj 2025
    April 2025
    Marts 2025
    Februar 2025
    Januar 2025
    December 2024
    November 2024
    Oktober 2024
    September 2024
    August 2024
    Juli 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Marts 2024
    Februar 2024
    Januar 2024
    December 2023
    November 2023
    Oktober 2023
    September 2023
    August 2023
    Juli 2023
    Juni 2023
    Maj 2023
    April 2023
    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Marts 2018
    Februar 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    December 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    December 2014
    November 2014
    Oktober 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle
    Fotos

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk