Af Leif Thygesen
Det var sparsomt med oplysninger om ovenstående billede, der kom frem, da roinfo offentliggjorde billedet for at finde ud hvem, hvad og hvornår samt en forklaring på påskriften på forsiden "Vel mødt til sæson 1974. Walther" - og den mere kryptiske sætning på bagsiden: ”Men ak – tiden gik Mogensen fandt sig selv”.
Der kom mange kvalificerede gæt, men ingen konkrete og sikre beviser om billedet. Noget tyder dog på, at billedet er taget ved Svanemøllehavnen ved enten Roforeningen KVIKs eller DSRs slæbested. Signaturen offentliggjorde derfor billedet i Facebookgruppen Gamle København, der har cirka 17.000 medlemmer, men heller ikke her kom vi videre med nye oplysninger.
Erik Sommer fra DSR mente, at man måske kunne se lidt nærmere på bådens konstruktion og dermed datere billedet, men heller ikke dette spor gav resultat.
Roinfo siger tak for interessen og de bud på oplysninger om billedet, vi har modtaget. Hvem, hvad, hvor og hvorfor forbliver fortsat et mysterium.
[email protected]