Den venlige klejnsmed med det store rotalent

Erik Pedersen, NS Roklub. Pensioneret klejnsmed, tidligere dansk mester i singlesculler, deltager ved EM og i dag formand for NS Roklub. Foto Leif Thygesen

Jeg blev roer på samme måde som alle de andre roere i Nakskov Skibsværfts Roklub (NSR) gjorde. Jeg kom i lære på Nakskov Skibsværft, og i løbet 1963 blev jeg flere gange opsøgt af Ib Sommerfeldt Petersen, som spurgte, hvad jeg lavede i min fritid. Ingenting, svarede jeg. Men den svend jeg var i lære hos var tidligere roer i NSR, og da alle de andre lærlinge skulle i roklubben, fulgte jeg med. Jeg begyndte at ro i slutningen af 1963. I starten roede jeg kun otter, men det ændrede sig allerede året efter.

Ordene kommer fra 66-årige Erik Pedersen, pensioneret klejnsmed, tidligere dansk mester i singlesculler, deltager ved EM og formand for NS Roklub, som Nakskov Skibsværfts Roklub hedder i dag. Det der startede som ”at blive lokket med i roklubben” førte til en flot rokarriere og et livslangt engagement i rosporten.

Formand Erik Pedersen kan glæde sig over stor aktivitet i NS Roklub fitnesscenter. Herudover er der 20 medlemmer, der ror med lidt på skift hver mandag og torsdag om sommeren. Foto Leif Thygesen

Det er en kold og blæsende onsdag i januar, da Erik og Signaturen mødes i NS Roklub for at gennemføre et interview, der egentlig blev aftalt, da det var sommer med godt rovejr og behagelige temperaturer. En del af billederne til denne artikel blev taget på 13-årsdagen for terroristernes angreb på USA, blandt andet World Trade Center i New York. 11. september 2014 var en smuk sensommerdag på fjorden med lette skyer og små krusninger på vandet – perfekt rovejr.

Men i dag ser det noget anderledes ud. Fra NS Roklubs klubhus er der udsigt over Nakskov Fjord. Resterne af stormene Dagmar og Egon pisker fjordens vand til skum, og de hvide skumtoppe på bølgerne ser ud som tænder, der snapper efter halvøen Trælleholm, der ligger og skutter sig i vinden. Et par vinterbadere kommer ind ad døren med klaprende tænder og klager deres nød over den kolde vind. Der er gang i støvsugeren, i køkkenet klirrer porcelænet under opvasken, og fra fitnesscentret kan man høre den karakteristiske lyd, når vægtskiver rammer hinanden - der trænes. Klubhuset summer af liv og aktivitet, og det overdøver næsten Eriks stemme på Signaturens IPhone, der er sat til at optage samtalen. Sådan er der altid gang i den her i NS Roklub, siger Erik med et lille grin, inden vi fortsætter samtalen om Erik og hans rokarriere.

En ung Erik Pedersen udviklede sig hurtigt til en habil kaproer. I baggrunden Eriks læreplads Nakskov Skibsværft. Privatfoto

Erik lærte at ro af legendariske Ib Sommerfeldt
I 1964 anskaffede NSR en ny dobbeltsculler, og den skulle Peter Hansen og jeg ro. Ib Sommerfeldt kaldte os nærmest verdensmestre, inden vi startede første gang på Bagsværd. Der var ikke nogen, der roede så godt som os, sagde Ib. Men vi endte på en tredjeplads i finalen og var en smule slukørede, da vi roede tilbage, men Ib fortsatte med at sige, at det var godt roet, hvilket vi jo ikke helt forstod dengang.

Ib Sommerfedt Petersen var jo kendt for at kræve meget af sine roere. Men jeg har nu altid haft det godt med Ib – måske fordi jeg havde let ved det.

Erik Pedersen og Arne Petersen ved EM i Vichy i Frankrig i 1967. Privatfoto

EM i Vichy 1967
I 1967 skulle vi egentlig ro firer med styrmand, men to af roerne kom og meddelte, at de skulle på ferie. Så stod Arne Petersen og jeg tilbage, og Arne foreslog så, at vi prøvede at ro dobbeltsculler. Ved DM i 1967 vandt brødrene Secher dobbeltscullerløbet, og vi blev nummer to. Niels Henry Secher skulle ro singlesculler til EM, så han kunne ikke stille op i dobbeltsculler. Men på en eller anden måde var det aftalt, at nummer to efter Secherbrødrene skulle med til EM i Vichy i Frankrig. Det virkede i hvert fald som om billetterne allerede var bestilt. Man havde vist nok regnet med, at det var DSR, der skulle afsted, men så kom vi og blev nummer to ved DM, og så var det Arne og jeg, der kom afsted – og det selvom det var det første løb, vi roede sammen i dobbeltsculler.

Det var selvfølgelig en stor oplevelse at komme til EM. Vi blev nummer 11 ud af 12. De eneste vi slog var Finland, men ellers var det en oplevelsesrig tur - især husker jeg den store fest efter mesterskaberne, her var der gang i den.

Vichy 1967. Fra venstre Jarl Emcken, Roklubben Skjold (Sølvvinder i otter ved EM i 1947 i Luzerne), formand for Nakskov Skibsværft Roklub legendariske Ib Sommerfeldt Petersen og Erik Pedersen. Privatfoto.

Erik Pedersen har været dansk mester i singlesculler to gange. Ovenstående foto hænger i NS Roklubs klubhus til minde om mesterskabet i 1975.

Første DM i singlesculler i 1969
I 1969 kom jeg hjem fra soldat efter at have ligget inde i 14 måneder og havde egentlig ikke trænet hele vinteren. Jeg stillede op i Sorø. Lørdag i det, der dengang hed senior B - man rykkede først op som senior A eller elite efter nogle sejre. Men jeg kom ikke i finalen. 

Om søndagen startede jeg i eliteløbet. Efter 1100 meter af det indledende løb syrede jeg til og gav nærmest op. Jeg startede i opsamlingsløbet uden rigtigt at gide. Men efter et stykke tid kunne jeg se, at jeg kun var tre længder efter den førende båd, og det gav blod på tanden, og jeg fik mere fart i båden og nåede så med i finalen. I finalen blev jeg nummer tre efter Jørgen Engelbrecht og Jørgen Andersen (bådebyggeren).

Fjorten dage efter var der Nordiske Mesterskaber på Bagsværd om lørdagen. Søndag var der så almindelig regatta og jeg stillede op, og blev nummer to efter en 43 årig nordmand, der dagen forinden havde vundet sølv ved NM. Det nordiske mesterskab blev vundet af Jørgen Engelbrecht.

14 dage efter Nordiske Mesterskaber var der så Danmarksmesterskaber i Haderslev, hvor det lykkedes mig at blive dansk mester. Samtidigt blev John og Ejnar Hansen nummer to i toer med styrmand, og det blev faktisk starten på en guldalderperiode for Nakskov Skibsværfts Roklub, hvor klubben vandt flere danske mesterskaber og flere gange var udtaget til at repræsentere Danmark ved internationale stævner.

Erik Pedersen er aktiv roer og er en ægte "formand". De senere år har Erik været den roer, der suverænt har roet flest kilometer i NS Roklub. Foto Leif Thygesen

Erik Pedersen og Kjeld Ole Hansen på sejrspodiet efter deres sejr ved DM i toer uden styrmand ved DM i 1973. Foto i NS Roklubs klubhus.

DM i toer uden styrmand i 1973
I 1973 var det meningen, at Ejnar Hansen, John Hansen, Kjeld Ole Hansen og jeg skulle ro firer. Vi havde været i Lübeck og ro, og det var ikke gået særligt godt, men nu skulle vi så hjem og træne noget mere. Under træningen gik båden i stykker, og så tog John og Ejnar deres toer med styrmand, og der stod Kjeld Ole og jeg tilbage. Der lå en toer uden styrmand i bådhallen, og den prøvede vi så. Vi var lidt af et umage par. Kjeld Ole var letvægtsroer og vejede 70 kg og jeg havde en kampvægt på 95 kilo. Jeg skulle sidde tagåre, men samtidigt ro styrbord som på fireren, så vi riggede den modsat af normalt.

Roede uden ror på båden
Senere afkortede vi så min rig, så gearingen på min åre blev hårdere end gearingen på Kjeld Oles åre, og så roede vi i øvrigt uden ror. Meningen var, at Kjeld Ole bare skulle ro til, og jeg så skulle trykke hårdere eller slække for at styre båden. Det gik også meget godt, indtil vi kom til NM i Årungen i Norge. Her fik vi kraftig sidesø fra styrbord, så jeg skulle trække hårdere end Kjeld Ole for at holde båden på ret kurs, og det havde jeg svært ved. Ved 1000 metermærket førte vi med trekvart længde over nordmændene, men da Kjeld Ole ikke slækkede efter jeg havde sagt det tre gange, stoppe jeg 

med at ro, og så vandt nordmændene med cirka 10 sekunder, men vores tid var bedre end den gamle banerekord. Senere på sæsonen vandt Kjeld Ole og jeg så til gengæld DM på Haderslev Dam.

Da Erik Pedersen lærte at ro i 1963, roede man med højre hånd øverst, når man roede med scullerårer. Så sådan ror Erik stadig. Er han den sidste i Danmark, der ror med højre hånd øverst? Foto Leif Thygesen

DM 1975 i Brabrand
I 1975 vandt jeg egentlig ikke rigtig noget i løbet af sæsonen. Det var Ejvind Nielsen fra Frederiksværk, der hver gang løb med sejren, mens jeg blev placeret længere nede i feltet. Men ved DM på Brabrand lykkedes det mig at vinde efter et lidt mærkeligt løb. Jeg var i starten langt bagefter – omkring seks længder. Men ved 1500 meter nåede jeg op, og jeg vandt med 23 sekunder. Der var kraftig modvind, og der var nok en banefordel på bane 1, som jeg roede på. Der var mere læ til slut end på de øvrige baner. Et stykke tid efter fik vi besøg af en roer, hvis far havde været banedommer i Brabrand, og den gæstende roer kunne fortælle, at hans far havde været meget imponeret af den stærke Nakskov-roer, der undervejs lå seks længder bagud, men alligevel kunne vinde løbet.
Hvad er din største oplevelse inden for rosporten?
Jeg har egentlig ikke nogen oplevelse, som jeg vil beskrive som den største. For mig er kammeratskabet med andre roere det vigtigste. Jeg er egentlig ikke interesseret i sport som sådan – altså boldspil. Jeg kan lide roning, boksning og lidt atletik, men det vigtigste for mig er kammeratskabet

Selvom Erik Pedersen er formand for NS Roklub overlader han hellere end gerne det med at holde tale til andre. Her er Erik dog gået på talerstolen for at byde velkommen til NS Roklubs standerhejsning i 2014. Foto Leif Thygesen

Formand for NS Roklub
I dag er Erik Pedersen en afholdt formand i NS Roklub. Ledelsesmæssigt kan man næppe forestille sig en større kontrast til Ib Sommerfeldt, der var kendt for egenhændigt at styre klubben med storskrydende kadaverdisciplin. På den måde har Erik ikke stået i formandslære hos Ib Sommerfeldt. Erik er kompromisernes mand. Han lytter og vælger pragmatiske løsninger og er nærmest venligheden selv - det er svært at komme op at skændes med Erik. Erik arbejder for klubben uden de store armbevægelser, og det med at holde taler overlader han hellere end gerne til andre. Med en fredelig og tør form for humor dyrkes kammeratskabet i NS Roklub, og problemerne løses stille og roligt.

Men det var nødtvunget, at jeg blev formand, fortæller Erik. Da Ib Sommerfeldt døde blev Peter Hansen ny formand og efter ham fulgte et par år efter Ib Sommerfeldts søn Bøje. Bøje Sommerfeldt døde i 2009, og på det tidspunkt var vi kun tre roere tilbage i klubben, så jeg var nærmest nødt til at sige ja til formandsposten. Men jeg stopper nu om en god måneds tid. Jeg fortsætter dog i bestyrelsen og vil fortsat arbejde for klubben.

Erik Pedersen trækker sig som formand for NS Roklub om en god måneds tid, men fortsætter dog i bestyrelsen. Foto Leif Thygesen

I 2009 lykkedes det at få et samarbejde i gang med Nakskov Roklub og sammen bemande NS Roklubs otter. Otteren er en juniorbåd beregnet til roere på 70 kilo, og som Erik tørt konstaterer: Der er ingen af de deltagende roere, der har svært ved at klare vægtkravet på 70 kilo – godt og vel! Otterroningen førte til, at flere af de gamle medlemmer vendte tilbage til klubben og nye kom til. I dag er vi cirka 20, der roer mandag og torsdag – sådan lidt på skift. I NS Roklub er roningen ikke målet, men midlet til kammeratligt samvær.

Erik Pedersen er selv en flittig bruger af NS Roklubs fitnesscenter. Foto Leif Thygesen

NS Roklub lavede for år tilbage et fitnesscenter af økonomiske årsager, det skulle skaffe penge til klubben. Fitnesscentret trives, og har det fint, og der er cirka 120, der benytter Fitnesscentret i NS Roklub, men udskiftningen er stor og brugerne af fitnesscentret har ingen klubfølelse. De kommer og træner og går så hjem igen og er ellers ikke interesseret i roningen i NS Roklub. Men fitnesscentret har givet en sund økonomi i klubben og har gjort NS Roklub i stand til at anskaffe tre coastalbåde – En firer, en toer og en single. Vi har købt coastalbåde, dels fordi de er billigere end andre både, og dels fordi de er nemmere at komme ned i og op af. Vores ”ungdomsroer” er jo lige fyldt 50, så gennemsnitsalderen er pænt høj og bentøjet er jo ikke, hvad det har været hos NS-roerne, forklarer Erik.

Samarbejdet med Nakskov Roklub er stille og roligt udbygget. Vi samarbejder om skolebesøg, udstillinger hvor rosporten skal være repræsenteret og ”Aktiv-ferie” for skolebørnene. Derudover er der en stående invitation fra begge klubber om, at man frit kan bruge hinandens faciliteter. Det benyttes dog ikke i så stor udstrækning, som man kunne ønske. Der har også været holdt flere møder om en fusion af de to klubber, men indtil videre er der ingen konkrete planer på bordet.

Også på vandet er det Erik, der er "formand". Her stroker Erik NS Roklubs coastalfirer. Foto Leif Thygesen

Hvad skal du lave, når du ikke længere skal være formand?
Jeg skal ro sammen med Leif Thygesen, kommer svaret prompte fra Erik - og Signaturen må give Erik helt ret. Godt nok er samarbejdet mellem NS Roklub og Nakskov Roklub endnu i sin spæde vorden, men Signaturen har haft den store glæde og fornøjelse at ro mange ture og kilometer sammen med Erik - både i dobbeltsculler og coastaltoer fra NS Roklub, men også i inrigger fra Nakskov Roklub – så på det område trives samarbejdet i bedste velgående.

I 2011 stillede Erik Pedersen op ved Nakskov Roklubs langdistancekaproning ”Lollands Havørn” sammen med en klubkammerat fra NS Roklub og en styrmand fra Nakskov Roklub. Herudover har Erik og Signaturen flere gange roet Copenhagen Harbour Race sammen i inrigger. I vinterhalvåret er det også blevet til fælles træningspas i roergometret og styrketræning i fitnesscentret. Og det er et samarbejde som Signaturen nyder meget, skulle jeg hilse og sige.

Leif Thygesen og Erik Pedersen ror ofte sammen. I de senere år er dobbeltsculleren dog skiftet ud med en coastaltoer, som er nemmere at komme ned i og op af. Foto Henrik Petersen.

Interviewet er slut og Erik rejser sig for at gå ind i fitnesscentret for at træne. Erik kommer i klubben tre – fire gange om ugen. På de faste mødedage for roerne mandag og torsdag er der som regel mange administrative ting, der skal klares, så træningen sker ofte på andre tidspunkter og gerne i selskab med Signaturen. Formen vedligeholdes, og når klejnsmeden trykker til i ergometret eller løfter jern, er der ikke noget klejnt over indsatsen, og man kan sagtens se forskel på smeden og skolelæreren.

[email protected]

Foto Leif Thygesen