Den effektive organisator med det hjælpsomme og omsorgsfulde gen
Der kom en mail til roinfo.dk. I mailen stod, at Humlebæk Roklubs formand Christian Probst i år kan fejre 40 års jubilæum som roer. Endvidere stod der blandt andet: ”Christian er Humlebæk Roklub. Han kerer sig - fuldtids - om den lille klub, både det politisk-organisatoriske arbejde og kontakten til medlemmerne, som han sætter en dyd i at lære at kende. Der er altid tjek på tingene, og fordi han har hukommelse som en elefant, er han en højt respekteret og skattet formand, som med sit beskedne væsen, altid fremhæver medlemmernes indsats frem for sin egen”.
Humlebæk Roklub meget smukt beliggende
Flottere skudsmål kan man vel næppe få af sine medlemmer. Afsenderen af mailen ønsker at være anonym, og det respekterer roinfo.dk naturligvis.
En smuk januardag med sol, højt til himlen og ringe vind begav Signaturen - sammen med kæresten Mette – sig til Humlebæk Roklub for at få en snak med Christian Probst. Det var som vejret denne dag var afstemt efter Christians flotte skudsmål, som var tilsendt roinfo.dk. Der var drysset et fint hvidt lag sne ud over landskabet, og selvom det var koldt, så Øresund indbydende ud. Det stille blå og klare vand med ganske lette krusninger nærmest skreg: Ro en tur på mig!
Humlebæk Roklub ligger særdeles smukt ved foden af Kunstmuseet Louisiana. Når man står ved Humlebæk Roklubs bro, er det næsten, som Louisianas karakteristiske bygninger har taget Humlebæk Roklub under sine beskyttende vinger.
Der kom en mail til roinfo.dk. I mailen stod, at Humlebæk Roklubs formand Christian Probst i år kan fejre 40 års jubilæum som roer. Endvidere stod der blandt andet: ”Christian er Humlebæk Roklub. Han kerer sig - fuldtids - om den lille klub, både det politisk-organisatoriske arbejde og kontakten til medlemmerne, som han sætter en dyd i at lære at kende. Der er altid tjek på tingene, og fordi han har hukommelse som en elefant, er han en højt respekteret og skattet formand, som med sit beskedne væsen, altid fremhæver medlemmernes indsats frem for sin egen”.
Humlebæk Roklub meget smukt beliggende
Flottere skudsmål kan man vel næppe få af sine medlemmer. Afsenderen af mailen ønsker at være anonym, og det respekterer roinfo.dk naturligvis.
En smuk januardag med sol, højt til himlen og ringe vind begav Signaturen - sammen med kæresten Mette – sig til Humlebæk Roklub for at få en snak med Christian Probst. Det var som vejret denne dag var afstemt efter Christians flotte skudsmål, som var tilsendt roinfo.dk. Der var drysset et fint hvidt lag sne ud over landskabet, og selvom det var koldt, så Øresund indbydende ud. Det stille blå og klare vand med ganske lette krusninger nærmest skreg: Ro en tur på mig!
Humlebæk Roklub ligger særdeles smukt ved foden af Kunstmuseet Louisiana. Når man står ved Humlebæk Roklubs bro, er det næsten, som Louisianas karakteristiske bygninger har taget Humlebæk Roklub under sine beskyttende vinger.
Humlebæk Roklub ligger smukt ved Øresunds kyst. Her nyder Christian Probst den spæde vintersol ved roklubbens bro. Foto Leif Thygesen
Er det Hven, man kan se derude? spørger Mette. Christian bekræfter, at der i det klare vejr er en fin udsigt til den svenske ø, hvor Tyco Brahe i 1570´erne opførte og arbejdede på observatorierne Uranienborg og Stjerneborg. Christian tager imod med kaffe og kringle i Humlebæk Roklubs klubhus, og er som altid smilende, venlig og behagelig at være i selskab med. Det er nemt at interviewe Christian. Svarene kommer hurtigt og velformuleret. Kun enkelte spørgsmål kræver en lille tænkepause. Svarene kommer med smil i stemmen - ofte efterfulgt af en lille afvæbnende, og karakteristisk latter. Men det er svært at få hul på interviewet, da det skal skrives. Christian har flere kasketter, der giver mange muligheder for indgangsvinkler. Det er som en kæmpebuffet med det ene fristende tilbud efter det andet, men til sidst vælger Signaturen at tage udgangspunkt i Christians imponerende ”Blå Bog”, som kan ses nedenstående.
 | Blå Bog
|
- Headhuntet til formand for Dansk Forening for Rosports Langdistancekaproningsudvalg i 2012
- Vinder af Langdistanceturneringen i 25 km åben mix i 2012 og 2013, flere sølvmedaljer blandt andet i 2014
- Vinder af Karlebo Marathon herreklassen 1986. Bronze i 1983, sølv i 1984 og 1985
- Vinder af ergometer DM mænd letvægt 50-59 år i 2010, bronze 2011, sølv 2012 og 2015
- Nummer seks (bedste og eneste dansker) ved Euro Open i ergometer 2014
Bonusinfo – det vidste du ikke om Christian
- Cykler altid med cykelhjelm
- Har en særdeles sød tand og hygger sig med at bage
- Laver altid julekonfekt
- Er talnørd. Registrerer ”alle” tider og distancer på vandet og i ergometret
- Har en glimrende hukommelse, husker fødselsdage, alder, antal børn osv.
Startede som roer i 1975
Jeg startede i Humlebæk Roklub i 1975, fordi min bedste vens storesøster gik til roning. Så min ven og jeg skulle også prøve at ro. Jeg startede sammen med min far og mine to søstre, så vi var fire ”Probster”, der startede samtidigt.
Da jeg begyndte i Humlebæk Roklub i 1975, var klubben en motions- og langtursklub. Jeg kan huske, at der var specielt to roere, som vi syntes var gamle, men som nok var slut tyverne, der tog sig af os. De to tog os med på ture og langture, ja, sørgede i det hele taget for, at vi blev en del af klubben. Det var også på det tidspunkt, man blev introduceret til at komme med til fest og drikke en øl. Det var som om, der altid var voksne omkring en, som tog sig af os. Det gav tryghed, og man kom på en god måde med i fællesskabet. Hvis disse roere ikke havde været der, var jeg nok stoppet.
Jeg startede i Humlebæk Roklub i 1975, fordi min bedste vens storesøster gik til roning. Så min ven og jeg skulle også prøve at ro. Jeg startede sammen med min far og mine to søstre, så vi var fire ”Probster”, der startede samtidigt.
Da jeg begyndte i Humlebæk Roklub i 1975, var klubben en motions- og langtursklub. Jeg kan huske, at der var specielt to roere, som vi syntes var gamle, men som nok var slut tyverne, der tog sig af os. De to tog os med på ture og langture, ja, sørgede i det hele taget for, at vi blev en del af klubben. Det var også på det tidspunkt, man blev introduceret til at komme med til fest og drikke en øl. Det var som om, der altid var voksne omkring en, som tog sig af os. Det gav tryghed, og man kom på en god måde med i fællesskabet. Hvis disse roere ikke havde været der, var jeg nok stoppet.
 Christian Probst er "hængt til tørre" under kanindåben i 1975. Privatfoto | Og her er måske forklaringen på, at Christian går så højt op i medlemspleje, som det er beskrevet i den mail roinfo.dk modtog – en medlemspleje, der lidt højtravende, kan beskrives som omsorg for sine medlemmer. Christian har på egen krop oplevet, hvad det vil sige, at der er nogen, der sørger for, at man bliver en del af fælleskabet, og det er så det, han aldrig har glemt, og i dag selv praktiserer som formand for Humlebæk Roklub. Når vi får nye medlemmer, har vi dem samlet til instruktion over en weekend og en hel uge. Her sørger jeg for at få et billede af listen over de nyindmeldte, og så får jeg sat navne på ansigterne. Det synes jeg, er vigtigt og jeg håber, at det er med til at give de nye medlemmer en god start i Humlebæk Roklub. |
Startede med motions- og langtursroning
Da jeg begyndte i Humlebæk Roklub var det motions- og langtursroning, der prægede klubben, men efterhånden blev det vigtigere og vigtigere for os at afprøve os selv med at ro stærkt. I perioden 1981 til 1986 roede vi hvert år Sjælland Rundt og forsøgte på alle ture at gøre det hurtigst muligt. Den hurtigste tid (i 1986) var fire døgn og tyve atten timer og 15 minutter, indtil vi igen var hjemme ved broen. Det var en uofficiel rekord i flere år, men den blev senere slået af Hvidovre Roklub.
I samme periode roede vi så også langdistancekaproning, der var juniorløb (under 18) dengang. Jeg var over 18, men det var tilladt for at få en langtursstyrmand med i båden.
Da jeg begyndte i Humlebæk Roklub var det motions- og langtursroning, der prægede klubben, men efterhånden blev det vigtigere og vigtigere for os at afprøve os selv med at ro stærkt. I perioden 1981 til 1986 roede vi hvert år Sjælland Rundt og forsøgte på alle ture at gøre det hurtigst muligt. Den hurtigste tid (i 1986) var fire døgn og tyve atten timer og 15 minutter, indtil vi igen var hjemme ved broen. Det var en uofficiel rekord i flere år, men den blev senere slået af Hvidovre Roklub.
I samme periode roede vi så også langdistancekaproning, der var juniorløb (under 18) dengang. Jeg var over 18, men det var tilladt for at få en langtursstyrmand med i båden.
På vej Sjælland Rundt 1986. Bagest Claus Jensen, forrest Christian Probst. Privatfoto.
I 1985 skiftede vi så til herreklassen. Allerede tilbage i 1980´erne eksisterede Humlebæk Roklubs langdistancekaproning ”Nordsjælland Blå Bånd”. Dengang var det et samarbejde mellem Humlebæk, Helsingør og Fredensborg. Fredensborg faldt først fra, senere sagde Helsingør stop, og i dag er det så Humlebæk alene, der er arrangør af ”Nordsjællands Blå Bånd”.
På langtur fra Kolding til Sønderborg 1985. Privatfoto.
Christians organisatoriske arbejde
Sideløbende med den sportslige karriere blev der også tid til at være med i det organisatoriske arbejde i Humlebæk Roklub. I 1984 havde Humlebæk Roklub 25 års jubilæum, og indtil efteråret 1983 var det sikkert, at den siddende formand skulle have jubilæet med, men det var som om opgaven voksede ham over hovedet, og så blev jeg formand i 1983 og blev kastet direkte ud i jubilæet. Jeg var formand frem til 1993 - på det tidspunkt var mine børn små, og det var svært at få tingene til at hænge sammen rent tidsmæssigt, så jeg holdt en pause på 13 år, og blev så formand igen i 2006.
Sideløbende med den sportslige karriere blev der også tid til at være med i det organisatoriske arbejde i Humlebæk Roklub. I 1984 havde Humlebæk Roklub 25 års jubilæum, og indtil efteråret 1983 var det sikkert, at den siddende formand skulle have jubilæet med, men det var som om opgaven voksede ham over hovedet, og så blev jeg formand i 1983 og blev kastet direkte ud i jubilæet. Jeg var formand frem til 1993 - på det tidspunkt var mine børn små, og det var svært at få tingene til at hænge sammen rent tidsmæssigt, så jeg holdt en pause på 13 år, og blev så formand igen i 2006.
Karlebo Marathon 1988. Stig Rasmussen og Christian Probst. Privatfoto.
Udover at være formand for Humlebæk Roklub er Christian også formand for DFfRs Langdistancekaproningsudvalg. Allerede i 2009, da det daværende Motions- og Turudvalg nedsatte et underudvalg til at tage sig af langdistancekaproningerne, blev Christian medlem af dette udvalg. I 2012 da langdistancekaproningerne fik deres eget selvstændige udvalg, blev Christian headhuntet til formand - Signaturens beskedenhed forbyder ham at oplyse, hvem der var arkitekten bag Christians formandskab for Langdistancekaproningsudvalget. Christians kvalifikationer i den forbindelse er indlysende. Han er som den legendariske negleklipper ”Tre i en”. Christian er aktiv deltager, han er arrangør og så har han også den nødvendige flair for it, som er nødvendig for af være med i udviklingen af DFfRs regattaprogram. Et regattaprogram der undervejs har givet selv it-nørder store udfordringer, men også de problemer tager Christian i stiv arm og med et smil.
Afgang til langdistancekaproning 1982-84. Christian Probst og Poul Jacobsen. Privatfoto.
Startede med 25 års jubilæum
I min første sæson som formand for Humlebæk Roklub blev jeg ”kastet direkte for løverne” med at arrangere 25 års jubilæum, men det var også i 1984, jeg mødte min kone Birgitte i Karlebo Roklub. Først på vandet og senere til fest. Hun flyttede så senere til Humlebæk, og i 1989 blev vi gift. Da vi i 1990 var nygifte, og vi ventede os, deltog jeg stadig i langdistancekaproningerne. Min kone var med på turene, og vi overnattede i telt i blandt andet Silkeborg – min kone med stor mave. Efter kaproningen tog vi bilen til Tyskland. Også her tog vi et par overnatninger i telt – vi skulle lige finde en billig barnevogn. I september 1990 fødtes vores ældste datter, og så holdt jeg pause som langdistancekaproer frem til cirka 2003.
I min første sæson som formand for Humlebæk Roklub blev jeg ”kastet direkte for løverne” med at arrangere 25 års jubilæum, men det var også i 1984, jeg mødte min kone Birgitte i Karlebo Roklub. Først på vandet og senere til fest. Hun flyttede så senere til Humlebæk, og i 1989 blev vi gift. Da vi i 1990 var nygifte, og vi ventede os, deltog jeg stadig i langdistancekaproningerne. Min kone var med på turene, og vi overnattede i telt i blandt andet Silkeborg – min kone med stor mave. Efter kaproningen tog vi bilen til Tyskland. Også her tog vi et par overnatninger i telt – vi skulle lige finde en billig barnevogn. I september 1990 fødtes vores ældste datter, og så holdt jeg pause som langdistancekaproer frem til cirka 2003.
Standerhejsning 1989. Humlebæk Roklubs formand Christian Probst modtager en check fra borgmesteren. Samme år blev båden "Kærløberen" døbt. Privatfoto.
Mange oplevelser
Jeg har haft mange gode oplevelser som roer. Turene Sjælland Rundt vil jeg huske både for venskabet og strabadserne. Når man ror 500 – 600 kilometer på fire-fem dage, er man presset. Når man havde styret og skulle tilbage og ro, skulle man lige have den hårde hud på hænderne på plads. Men vi havde et fælles mål om at gøre det hurtigst muligt, og vi klarede selv alt - planlægning indkøb mv. Undervejs overnattede vi i roklubberne eller i telt på stranden.
Jeg har haft mange gode oplevelser som roer. Turene Sjælland Rundt vil jeg huske både for venskabet og strabadserne. Når man ror 500 – 600 kilometer på fire-fem dage, er man presset. Når man havde styret og skulle tilbage og ro, skulle man lige have den hårde hud på hænderne på plads. Men vi havde et fælles mål om at gøre det hurtigst muligt, og vi klarede selv alt - planlægning indkøb mv. Undervejs overnattede vi i roklubberne eller i telt på stranden.
Langdistancekaproning Ringkøbingfjorden Gyldne Helt 1984-86. Cox Claus Jensen, 2: Christian Probst og 1: Stig Rasmussen. Privatfoto.
I de senere år er det naturligt nok vores sejre i Langdistanceturneringen, jeg husker. Da vi vandt klassementet første gang i 2012, var det et specielt øjeblik. Næste morgen regnede vi med, at vi bare lige skulle ned i klubben og læsse båden af, men så var der samlet 20-30 mennesker, der fejrede os – jo, det var dejligt.
Christian kan se tilbage på en imponerende rokarriere. De fire første maratonløb bød på placeringer som nummer tre, to, to og et i herreklassen. På langdistancekaproningsbanerne er det blevet til et utal af medaljer i mixklasserne. I de senere år har Humlebæk Roklubs langdistancehold med Per Olsen, Jens Jørgen Tramm og Christian Probst været en magtfaktor i 25 km åben mix. Kronen på værket kom i 2012, da man i Jørgen Andersen-båden ”Sølvmågen” hjemførte den første guldmedalje i klassementet. ”Sølvmågen” er nok verdens bedste toåres inrigger til langdistancekaproning, men den ror trods alt ikke sig selv. Christian oplyser, at Sølvmågen har betydet en tidsforbedring på cirka to minutter på 25 kilometerdistancen.
Christian kan se tilbage på en imponerende rokarriere. De fire første maratonløb bød på placeringer som nummer tre, to, to og et i herreklassen. På langdistancekaproningsbanerne er det blevet til et utal af medaljer i mixklasserne. I de senere år har Humlebæk Roklubs langdistancehold med Per Olsen, Jens Jørgen Tramm og Christian Probst været en magtfaktor i 25 km åben mix. Kronen på værket kom i 2012, da man i Jørgen Andersen-båden ”Sølvmågen” hjemførte den første guldmedalje i klassementet. ”Sølvmågen” er nok verdens bedste toåres inrigger til langdistancekaproning, men den ror trods alt ikke sig selv. Christian oplyser, at Sølvmågen har betydet en tidsforbedring på cirka to minutter på 25 kilometerdistancen.
"Sølvmågen" er kommet til tops både i Humlebæk Roklubs bådhal og i langdistanceturneringen. Foto Leif Thygesen.
Ser man på Christians lidt umage sammensatte langdistancehold, hvor der er stor forskel på roernes højde og drøjde, kan man måske undre sig over, at Humlebæk kan ro så stærkt. Men hemmeligheden ligger formodentlig i en eminent sammenroning i Humlebæks båd. Per Olsen og Christian Probst har roet sammen i mange år og ror teknisk flot – og sidste mand i båden, Jens Jørgen Tramm, er jo heller ingen novice, når det kommer til at flytte en båd på vandet - så jo, det er et respekteret og frygtet langdistancekaproningshold, som også i de kommende år vil samle mange medaljer op.
Men bag de flotte resultater ligger også mange træningstimer – også om vinteren. Apropos vintertræning, så kan Christian da også skrive dansk mester i ergometret for mænd letvægt 50–59 år i 2010 på CV´et. Herudover er det blevet til to sølv- og en bronzemedalje inden for de sidste fem år i DM i ergometerroning.
Men bag de flotte resultater ligger også mange træningstimer – også om vinteren. Apropos vintertræning, så kan Christian da også skrive dansk mester i ergometret for mænd letvægt 50–59 år i 2010 på CV´et. Herudover er det blevet til to sølv- og en bronzemedalje inden for de sidste fem år i DM i ergometerroning.
Humlebæk Roklubs langdistancehold fra venstre Per Olsen, Jens Jørgen Tramm og Christian Probst. Arkivfoto Lollands Havørn 2013. Foto Niels Iversen.
Respekt for motionsroerne
Nu må man ikke tro, at jeg kun interesserer mig for kaproning, siger Christian. En ting er, at jeg nyder at presse mig selv. Men jeg har stor respekt for de mennesker, der ”bare” nyder at ro motionsroning. Her synes jeg, at rosporten er fantastisk. Man kan finde lige nøjagtigt det niveau, der passer en selv. Og så er der jo mulighed for at skifte. Den ene dag kan man ro kaproningstræning, og næste dag tager man det stille og roligt og får talt lidt sammen undervejs. Og det er vigtigt, at vi i Humlebæk Roklub kan tilbyde begge dele, så vi har mulighed for, at du kan blive medlem uanset, hvor intenst du vil dyrke roning.
Jeg er formand, men det er vigtigt for mig, at jeg bruger mere tid på aktivt at ro end til det administrative - både som formand for Humlebæk og som formand i LDKU. Familie- og tidsmæssigt hænger det sammen, fordi min kone kan mærke, at hun får en glad mand hjem, når han har fået lov til at beskæftige sig med roning enten aktivt eller administrativt.
Nu må man ikke tro, at jeg kun interesserer mig for kaproning, siger Christian. En ting er, at jeg nyder at presse mig selv. Men jeg har stor respekt for de mennesker, der ”bare” nyder at ro motionsroning. Her synes jeg, at rosporten er fantastisk. Man kan finde lige nøjagtigt det niveau, der passer en selv. Og så er der jo mulighed for at skifte. Den ene dag kan man ro kaproningstræning, og næste dag tager man det stille og roligt og får talt lidt sammen undervejs. Og det er vigtigt, at vi i Humlebæk Roklub kan tilbyde begge dele, så vi har mulighed for, at du kan blive medlem uanset, hvor intenst du vil dyrke roning.
Jeg er formand, men det er vigtigt for mig, at jeg bruger mere tid på aktivt at ro end til det administrative - både som formand for Humlebæk og som formand i LDKU. Familie- og tidsmæssigt hænger det sammen, fordi min kone kan mærke, at hun får en glad mand hjem, når han har fået lov til at beskæftige sig med roning enten aktivt eller administrativt.
Christian Probst sidder tagåre på vej til endnu en guldmedalje ved Lollands Havørn 2013. Foto Niels Iversen
Humlebæks langdistancekultur
I dag er der en god langdistancekultur i Humlebæk Roklub. Flere humlebækkere deltager ved langdistancekaproningerne. Det startede egentlig med, at Humlebæk Roklub var en motionsklub, fortæller Christian. Aldersmæssigt havde vi en del medlemmer fra 35 – 50 år, som roede motionsroning, og det var sådan set fint nok, men efterhånden kneb det med at afsætte de tre timer - som en rotur godt kan tage - en eller flere gange om ugen. Løsningen var så at ro lidt kortere og hurtigere. Inspirationen kom nok, da medlemmerne så Per og Lene Olsen og senere Jens Jørgen Tramm samt jeg selv, der roede med ved langdistancekaproningerne, og som trænede forholdsvist kort - men intenst. Det fik os til at starte noget vi kalder ”Sportsroning”, hvor vi så mødes - typisk om morgenen - for at ro en time effektivt på vandet med intervaltræning, men også med fokus på teknik. Det var der mange, der havde lyst til, og ud fra den gruppe er der så vokset flere hold, der havde lyst til at afprøve sig selv ved en langdistancekaproning.
I dag er der en god langdistancekultur i Humlebæk Roklub. Flere humlebækkere deltager ved langdistancekaproningerne. Det startede egentlig med, at Humlebæk Roklub var en motionsklub, fortæller Christian. Aldersmæssigt havde vi en del medlemmer fra 35 – 50 år, som roede motionsroning, og det var sådan set fint nok, men efterhånden kneb det med at afsætte de tre timer - som en rotur godt kan tage - en eller flere gange om ugen. Løsningen var så at ro lidt kortere og hurtigere. Inspirationen kom nok, da medlemmerne så Per og Lene Olsen og senere Jens Jørgen Tramm samt jeg selv, der roede med ved langdistancekaproningerne, og som trænede forholdsvist kort - men intenst. Det fik os til at starte noget vi kalder ”Sportsroning”, hvor vi så mødes - typisk om morgenen - for at ro en time effektivt på vandet med intervaltræning, men også med fokus på teknik. Det var der mange, der havde lyst til, og ud fra den gruppe er der så vokset flere hold, der havde lyst til at afprøve sig selv ved en langdistancekaproning.
Humlebæk Roklub har med succes indført "Sportsroning". Foto Leif Thygesen
Humlebæk Roklub har således i 2014 kunnet stille to kvindehold, som har deltaget i alle de fem regattaer, der udgør Langdistanceturneringen. Det er ikke blevet til medaljer, men de friske piger fra Humlebæk har været en kærkommen fornyelse i kvindernes klasse. Normalt siger man jo, at der står en kvinde bag alt, men lige i det her tilfælde er der vel nærmere tale om ”en bagmand” i form af Christian.
Kaproning er med til at styrke fællesskabet i Humlebæk, siger Christian. Generelt er der en god stemning i klubben. Når vi er samlet, kan man mærke, at alle vil det samme. Det genererer energi, og denne energi er med til at gøre det hele sjovt og givende. Jo, jeg går foran og bruger meget tid på Humlebæk Roklub, men jeg har selv fået så meget godt fra rosporten, at jeg gerne betaler tilbage.
En positiv formand
Som formand kan man bruge lang tid på rent praktiske ting, herunder organisation af vedligeholdelse af bådpark og klubhus. Bådparken i Humlebæk Roklub er i orden, og vi har et godt samarbejde med kommunen, omkring vedligeholdelse og udvidelse af vores klubhus. Så det praktiske fungerer i Humlebæk Roklub, og det giver tid til medlemspleje, siger Christian.
Det er ikke uden grund, at Christian er en respekteret og afholdt formand. Christians indgangsvinkel til problemerne er altid positiv. Hvis man spørger Christian om glasset er halv tomt eller halv fuldt, vil han altid svare halv fuldt. Samtidigt har Christian formået at skabe en succes ud af de områder, han beskæftiger sig med. Humlebæk Roklub trives, er i fremdrift og har det godt. Langdistancekaproningerne udviser øget deltagerantal og maratonroningerne er kommet i gang igen.
Kaproning er med til at styrke fællesskabet i Humlebæk, siger Christian. Generelt er der en god stemning i klubben. Når vi er samlet, kan man mærke, at alle vil det samme. Det genererer energi, og denne energi er med til at gøre det hele sjovt og givende. Jo, jeg går foran og bruger meget tid på Humlebæk Roklub, men jeg har selv fået så meget godt fra rosporten, at jeg gerne betaler tilbage.
En positiv formand
Som formand kan man bruge lang tid på rent praktiske ting, herunder organisation af vedligeholdelse af bådpark og klubhus. Bådparken i Humlebæk Roklub er i orden, og vi har et godt samarbejde med kommunen, omkring vedligeholdelse og udvidelse af vores klubhus. Så det praktiske fungerer i Humlebæk Roklub, og det giver tid til medlemspleje, siger Christian.
Det er ikke uden grund, at Christian er en respekteret og afholdt formand. Christians indgangsvinkel til problemerne er altid positiv. Hvis man spørger Christian om glasset er halv tomt eller halv fuldt, vil han altid svare halv fuldt. Samtidigt har Christian formået at skabe en succes ud af de områder, han beskæftiger sig med. Humlebæk Roklub trives, er i fremdrift og har det godt. Langdistancekaproningerne udviser øget deltagerantal og maratonroningerne er kommet i gang igen.
Foto Leif Thygesen
Når Christian ser på dansk roning i helikopterperspektiv, ser han de største udfordringer i, at der nok er meget langt mellem eliten og bredden i dansk rosport. Mange roere tror, at Dansk Forening for Rosport kun er elite og landsholdet. De menige medlemmer af roklubberne har svært ved at forholde sig til Dansk Forening for Rosport, men qua mit arbejde har jeg fået større indsigt i blandt andet Hovedbestyrelsens arbejde, og jeg har stor respekt for de mennesker, der involverer sig i dette arbejde. Som formand for Humlebæk Roklub ser jeg frugten af mit arbejde og kan se effekten af de ting, jeg foretager mig umiddelbart – det er min belønning. Hovedbestyrelsen får ikke samme umiddelbare belønning. Hovedbestyrelsens arbejde kræver tålmodighed og et langt sejt træk, og jeg synes, det er imponerende at se, hvordan man alligevel er dybt engageret i arbejdet.
Det er ikke alt, der fungerer. De nye ronetværk har vi ikke fået op at stå. Her i Nordsjælland har vi ikke holdt møde de sidste to år – selvom loven siger vi skal.
Men lad os slutte med det sportslige – det er sjovere. Noget - som jeg synes - er vigtigt er at arbejde med sin roteknik uanset hvad man ror, eller hvor mange år, man har roet. Man kan altid blive bedre, og desto bedre man er, jo sjovere er det at ro, slutter Christian.
Og sådan slutter interviewet med vægt på roning og formandskasketten gemt lidt af vejen. Kaffen er drukket, kagen spist og Mette og jeg begiver os ud i den smukke nordsjællandske natur, efter jeg har haft en god snak med et behageligt menneske.
[email protected]
Det er ikke alt, der fungerer. De nye ronetværk har vi ikke fået op at stå. Her i Nordsjælland har vi ikke holdt møde de sidste to år – selvom loven siger vi skal.
Men lad os slutte med det sportslige – det er sjovere. Noget - som jeg synes - er vigtigt er at arbejde med sin roteknik uanset hvad man ror, eller hvor mange år, man har roet. Man kan altid blive bedre, og desto bedre man er, jo sjovere er det at ro, slutter Christian.
Og sådan slutter interviewet med vægt på roning og formandskasketten gemt lidt af vejen. Kaffen er drukket, kagen spist og Mette og jeg begiver os ud i den smukke nordsjællandske natur, efter jeg har haft en god snak med et behageligt menneske.
[email protected]
RSS-feed