Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Bent Fransson i fornemt selskab

29/11/2016

0 Comments

 
Picture
Arkivfoto Leif Thygesen
Bent Fransson i fornemt selskab - og dermed i hård konkurrence
Fransson er en af 13 kandidater til Kulturministerens Idrætspris 2016
Af Leif Thygesen
Bent Fransson – mangeårig legendarisk træner for Danmarks mest vellykkede idrætsprojekt: Letvægtsfireren - også kendt under navnet ”Guldfireren” - kommer i fornemt selskab, når Kulturministeren mandag den 5. december 2016 uddeler ”KULTURMINISTERENS IDRÆTSPRIS 2016” i Dansk Arkitektur Center.
Ikke mindre end 13 indstillede kandidater bejler til prisen. For den nyudnævnte kulturminister Mette Bock (LA) bliver det formentlig det første officielle møde med dansk idræt, når prisen uddeles i Dansk Arkitektur Center i forbindelse med den årlige idrætsreception.
​Kulturministeriet skriver i en pressemeddelelse:
 
Kulturministerens Idrætspris 2016 vil igen i år blive uddelt ved Kulturministerens Idrætsreception. Idrætsreceptionen er en markering af idrætsudøvernes bidrag til et rigt idrætsliv i Danmark
 
Der bliver deltagelse af udøverne, som i årets løb har taget medaljer ved OL, PL, VM og EM. Desuden vil idrætsudøvere fra DGI og Dansk Firmaidræt blive inviteret til at deltage i receptionen, da det rige danske idrætsliv skyldes styrken i både elite- og breddeidrætten.
De indstillede til Kulturministerens Idrætspris 2016:
 
Team Danmark har indstillet følgende tre kandidater til prisen:
 
Bent Fransson
Træneren bag succesbåden ”Guldfireren”. I næsten ti år, har han sat standarden for roerne, fastholdt og udviklet elitemiljøet, som er baggrunden for ”Guldfirerens” kontinuerlige succes.
 
Badmintonlandsholdet (herrer)
Badmintonherrerne formåede som det første ikke-asiatiske hold nogensinde, at vinde VM for badmintonlandshold (Thomas Cup). Resultatet vidner om, at Danmark stadigvæk er i stand til at producere nogle af verdens absolut bedste badmintonspillere.
 
Sara Slott Petersen
Har i år skrevet dansk idræts historie med sin olympiske sølvmedalje i 400 meter hæk og sit EM guld i samme disciplin tidligere på året. Sara Slott Petersen har med sine flotte sportslige præstationer vist, at man både kan være studerende, mor OG fastholde en atletikkarriere på allerhøjeste niveau.
Danmarks Idrætsforbund har indstillet følgende tre kandidater:
 
Danmarks Idrætsforbund har indstillet følgende tre kandidater:

Mark O. Madsen
Leverede i år karrierens højdepunkt, da han vandt OL-sølv i græsk-romersk brydning. Mark O. Madsen er et dedikeret idrætsmenneske, også når det handler om at give noget tilbage til foreningslivet og barndomsklubben, Brydeklubben Thor på Falster. Han beskrives som en ildsjæl, der altid stiller op, når lokalområdet har brug for ham.
 
Arctic Winter Games
Arctic Winter Games 2016 er Grønlands største event nogensinde, hvor mere end 1200 udenlandske atleter fra hele den arktiske verden deltog. Næsten 1700 frivillige hjalp til ved AWG 2016, hvilket svarer til hver tiende borger i Nuuk. AWG 2016 satte grønlandsk idræt på landkortet.
 
Skole OL
I 2016 deltog omkring 30.000 børn fra 1.635 klasser på 446 skoler i Skole OL. Skole OL er et bud på, hvordan mere fysisk aktivitet kan inkorporeres i skoledagen. Arrangementets succes har betydet, at atletikken fremover får følgeskab af flere af DIFs specialforbund, som vil være en del af konceptet.
 
DGI har indstillet følgende tre kandidater:
 
Pan Idræt
Har skabt en moderne storby-forening og udviklet Pan Idræt app’en, der sikrer en fleksibel kom-og-vær-med-tilgang. På kommunikationsområdet har Pan Idræt ligeledes været nytænkende, hvilket bl.a. har resulteret i indgåelsen af et mediepartnerskabe med Out & About.
 
Torben Adolfsen
Er en sand ildsjæl. Han indstilles for sit store engagement i Ringkøbing Badmintonklub, hvor han har været træner siden han var 17 år. Torben har været bestyrelsesmedlem, formand og kasserer, og har igennem årene øget antallet af ungdomsspillere i klubben samt trænet 706 forskellige ungdomsspillere.
 
Jump4fun
Har skabt et tilbud til motionsuvante børn i samarbejde med lokale foreninger i 14 kommuner på Sjælland. Jump4fun 2017-mål er at udvide konceptet til også at omfatte Fyn.
 
Dansk Firmaidrætsforbund har indstillet følgende kandidat:
 
Axel Petersen
Er indbegrebet af en ildsjæl. Han indstilles for have ydet en ekstraordinær indsats i sin klub og for forbundet som kasserer og tidligere foreningsformand, samt som medlem af Dansk Firmaidrætsforbunds øverste politiske ledelse.
Dansk Handicap Idræts-Forbund har indstillet følgende kandidat:
 
Dansk Svømmeunion
Formår at gøre en ekstraordinær indsats for at inkludere para-atleter bl.a. ved at afholde det første mesterskab for parasvømmere, synliggøre parasvømning på unionens hjemmeside samt udbyde parasvømning for alle handicapgrupper.
 
Kulturministeriets Forskningsudvalg har indstillet følgende kandidat:
 
Bjarne Ibsen
Er Professor ved Syddansk Universitet, hvor han i næsten 30 år har arbejdet med temaerne civilsamfund og frivilligt arbejde og foreningsliv. Bjarne Ibsens forskning rækker også ud over de danske grænser, og han leder i dag et EU-finansieret projekt, som skal kortlægge og fremme social inklusion og frivillighed i idrætsforeninger i ti europæiske lande.
 
Anti Doping Danmark har indstillet følgende kandidat:
 
Dansk Triatlon Forbund
Er et foregangsforbund i forhold til at sikre en målrettet og struktureret antidopingindsats. Forbundet tager med synlige og aktive holdninger til doping et stort ansvar for kulturen i triatlon på alle niveauer og i alle aldersgrupper.
 
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Nyheder

    Her finder du:
    - Ronyheder fra Danmark og omegn
    - Portrætinterviews
    - Reportager fra roarrangementer
    - Reportager fra langture
    - Rogossip
    og meget andet

    Arkiv

    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Marts 2018
    Februar 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    December 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    December 2014
    November 2014
    Oktober 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle
    Fotos

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk