Tak fordi du læser roinfo.dk. En speciel tak til de læsere, der reagerer på det de læser. Det er altid rart at få respons på det man skriver, men lad os med det samme indrømme, at historien om roturen tværs over Nordsøen (ligesom historien om forlænsroning) var aprilsnar.
Og jo, der var roere, der hoppede i med samlede ben og sendte en ansøgning til turen. Ansøgerne har fået en svarmail, hvor der blandt andet skrives: Som bagmand til historien vil Signaturen gerne sige tak for din interesse og fremhæve, at jeg aldrig kunne drømme om at le af dig – derimod vil jeg meget gerne le sammen med dig, og i den ånd håber jeg, at du vil modtage beskeden om, at turen til Middlesbrough ikke bliver til noget. Til gengæld kan roinfo.dk så viderebringe en invitation til en rotur Fyn Rundt. Vel er turen ikke så spektakulær med helikoptere, Søværnets og RAFs deltagelse, men derfor kan der sagtens blive tale om en oplevelse, når man forsøger at ro en coastalbåd Fyn rundt. Invitationen kan ses her - og denne gang er der ikke tale om en aprilsnar.
Endnu en gang tak til læserne for deres interesse for Roinfo.dk og god påske.
[email protected]