Af Leif Thygesen
”Langt ude på landet”, tæt på Grejsdalen, ligger Agerbirks Bådebyggeri. Det er en smuk maj-dag, da roinfo ankommer. Solen skinner, og den gule raps blomstrer på de kuperede marker og sender en intens duft af sommer ud over landskabet.
Roinfo bliver budt velkommen af bådebygger Thomas Agerbirk og hans kone Susanne. Man behøver ikke at være i selskab med Thomas Agerbirk ret lang tid, før man opdager, at her er en mand, der brænder for sit fag. Øjnene har glød og stemmen entusiasme, når Thomas fortæller om sine både og de små detaljer, som han arbejder med. Der bliver fortalt og forklaret, og ordene nærmest står i kø for at udtrykke begejstring for inriggeren.
Jeg startede som selvstændig bådebygger i 2002 – først som underleverandør til Lars Jungdal, Grejsdalens Inrigger Værft - men senere købte jeg formen til toåres båden og overtog så selv salget. Samtidigt fik jeg Lars Jungdal – som jeg har et rigtig godt samarbejde med – til at lave skroget til en fireåres inrigger. Af den lavede jeg en plug, og af den fik jeg så lavet en støbeform, så jeg nu er i stand til at levere både to- og fireåres inriggere i glasfiber. Jeg har aftalt med Lars Jungdal, at jeg indtil videre ikke bygger både i træ, men håber at kunne overtage denne produktion efter Grejsdalens Inrigger Værft, når det engang bliver aktuelt.
Materialet jeg bygger i er stadig glasfiber – men i stedet for at bruge polyester bruger vi epoxy, og det gør båden cirka 30 procent stærkere. Jeg får støbt mine både hos Søren Olsen, der har et støberi i nærheden af Odder. Når båden er støbt, lukker vi formen, og så ”bager” vi skroget i 24 timer ved 50 – 60 grader. Herved opnås den ønskede styrke. Foreløbig bruger vi samme mængde glasfiber, så vægten er den samme, men ønsker man en lettere båd, kan vægten nedbringes ved at bruge mindre glasfiber – epoxyen gør, at båden stadig har den nødvendige styrke. Epoxy kan heller ikke - i modsætning til polyester - suge vand, så vi undgår osmose, som kan give glasfiberpest.”
Udvikling af inriggeren
”Jeg vil gerne være med til at bringe inriggeren ind i fremtiden og håber, at roerne vil fortælle mig, hvad de ønsker. Jeg er åben overfor nye bådtyper som for eksempel coastalbåde, men jeg tror, at der fortsat også vil være plads til inriggeren i de danske roklubber. I øvrigt er jeg selv begyndt at ro i Vejle Roklub, så jeg på egen krop kan mærke, hvad der skal til for at lave en god robåd. Jeg arbejder med detaljerne. Lige nu handler det om, at flere roere ønsker større bundbrædder og trædeplader. Det vil gøre det lettere at skifte plads i inriggeren.
Thomas Agerbirk er også åben for at bygge andre bådtyper med tiden – for eksempel gig-både og coastalbåde. Thomas er også villig til at prøve at bygge inriggere i kulfiber. Det vil gøre båden cirka 10.000 kroner dyrere i materialeudgifter, men man vil kunne få en hurtigere båd. ”Jeg vil dog ikke anbefale kulfiber til langtursbåde, der skal kunne stå for en del mekanisk slid, når man gør landgang på stranden eller rammer en sten. Her er glasfiberbåden mere stærk, men det kunne være sjovt at prøve at bygge en kaproningsbåd i kulfiber.”
Thomas Agerbirk tager også reparationer ind – reparationer af alle bådtyper i alle materialer. Foreløbig har Agerbirks Bådebyggeri leveret en ny båd til Nibe Roklub. På ”beddingen” ligger en fireåres inrigger til Rudkøbing Roklub, og i ordrebogen er der bestillinger til Nyborg Roklub og Nivå Roklub, ”men jeg tager meget gerne imod flere bestillinger, og det gælder både nybygninger og reparationer.”
Kontaktinformationer til Agerbirks Bådebyggeri fremgår af firmaets annonce på roinfos forside.
[email protected]