Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Årets Hovedgeneralforsamling - sådan gik det

19/3/2022

6 Comments

 
Af: Mette Bacher
Roinfo skal indlede med at nævne, at referatet fra dagen er skrevet ud fra egne notater.

På et senere tidspunkt vil DFfRs hovedbestyrelse offentliggøre sin officielle beretning

Årets Hovedgeneralforsamling fandt sted på Dalum Landbrugsskole den 12. marts.
Inden selve generalforsamlingen, var der det sædvanlige program med Workshops - hvor et af de interessante emner var at høre DRC´s nye sportschef, Thor Kristensen. Hele programmet for dagen kan ses her:

https://roning.dk/om-dffr/generalforsamling/aktuelt-om-hgf/
Aktuelt om HGF | Dansk Forening for Rosport

Efter workshops, blev der indledt med en time om strategiplaner, hvor DFfRs formand, Conny Sørensen lagde for:
Billede
Håbet lever sørme - se lige her: - Samtlige deltagere ved årets HGF blev mødt af denne mandshøje flotte plakat fra Rødvig Roklub, som er stemplet ind, som ny Langdistancekaproningsarrangør i 2022. De dygtige folk i Rødvig,der i forvejen er meget erfarne i at arrangere regattaer, er i fuld gang med arbejdet, til stor glæde for alle dem, som skal ud at ro langdistancekaproning i 2022. Det bliver spændende. Foto Mette Bacher
Billede
Conny Sørensen blev valgt til ny formand for DFfR i 2021. Foto Mette Bacher
Hun nævnte, at medlemstallet er stort set identisk med det medlemstal, som var, da CS sad i hovedbestyrelsen for 20 år siden.
  • Vi skal have mere åbenhed med mange informationer ud til klubberne
  • Vi skal inddrage nøglepersoner og ildsjæle, dem skal vi passe godt på
  • Coastal- og ergometerroning har været med til at skabe mere aktivitet ude i klubberne
  • Vi skal være omstillingsparate
  • Vi skal have et bedre samarbejde med øvrige specialforbund
  • Vi har et godt uddannelsessystem
  • Vi skal have et godt arbejdsmiljø, både på sekretariatet og blandt vores trænere
  • Målsætningen er 2500 nye medlemmer - og fastholdelse af dem
Derefter udtrykte CS stor bekymring over det ikke-eksisterende ungdomsudvalg, og gav et eksempel fra sin egen klub, Roklubben SKJOLD, der har haft succes med opbygningen af en ungdomsafdeling, takket være en hårdtarbejdende ung ildsjæl.
Conny Sørensen gav derefter ordet til DFfRs næstformand, Morten Juel Hansen, der indledte således:
  • Siden 1970erne har vi ikke øget vores medlemstal
  • Hvor er DFfR i forhold til klubberne
MJH gennemgår organisationens opbygning
  • Vi savner et U-udvalg, det er et stort problem
  • Mastersroning nævnes, som en succes, hvor MJH fortæller, at vi ikke skal negligere, at masters årligt har verdens største ro-event
HB vil understøtte med udvalg, så der frigøres kræfter fra sekretariatet
Coastal bliver større og større, jeg tror på coastalhold ved OL i 2028

Nævner nyheden om, at et EM i coastal, som kan finde sted i Danmark, er under overvejelse
Også udbredelsen af e-roning bliver større og større.
Billede
Morten Juel Hansen, Dragør Roklub, er næstformand i DFfR. Foto Mette Bacher
Langdistancekaproning er på nedadgående, desværre, Mette Bacher, siger MJH og ser ned på roinfos udsendte, som er en af de største fans af LDK, men vi vil også forankre LDK i et udvalg, nævner MJH.
Regattaudvalgene mht. kortbaneregattaer er mættede, og et nyt udvalg bør understøtte det. Vi savner alle Maribo Regattaen.
Et paraudvalg er nærmest helt dødt, og det er rigtig synd, for der er mange veteraner i Danmark. Pararoning er en fast del af Worldrowing - hvor pararoerne deltager ved VM - vi savner at Danmark har deltagere med her, slutter MJH.

Nu kan der stilles spørgsmål, og første mand på talerstolen er: Jørgen Grastrup-Hansen, Lindenborg Roklub, og formand for Sikkerhedsudvalget.
Billede
Morten Juel Hansen og Jørgen Grastrup-Hansen. Foto Mette Bacher

  • Jeg undrer mig, og savner HBs uddybning. Skal HB støtte med to personer til hvert udvalg? Har man været ude at finde to til det?
  • Vi oplevede det samme i 2018 med et u-udvalg, hvor formanden gik
  • Hvordan sikrer man en sammenhæng?
  • Har man sikret sig frivillige til disse udvalg?
MJH svarer:
Der er mange perspektiver, og et stort arbejde, der skal ses på efter hovedgeneralforsamlingen. Når udvalget bliver nedsat, er det jer, der skal være med til at drive det - og vi skal også se fremad og ikke hele tiden bagud. Vi går ikke hjem i dag med den gamle struktur sat på pause, og så starter vi blot på ny. Men vi må tage snakken i den kommende tid efter hovedgeneralforsamlingen.
Billede
Fra Struer Roklub kom en opfordring om at få gjort noget ved synligheden af rosporten. Foto Mette Bacher
Struer Roklubs repræsentant:

  • Lad os åbne døren, så vi kommer videre med roningen i vores klubber. Det er ofte ganske få mennesker, der udfører opgaverne, tordenskjolds soldater.

  • Vi savner synlighed om vores sport, så folk kan se, hvem vi er og får lyst til at gå til roning.
Dernæst går man over til selve generalforsamlingen

John Frentz, også kaldet Tjavs, fra Aarhus Roklub, vælges, som dirigent.
Ole Søgaard fra DFfRs sekretariat, som referent

DFfRs formand, Conny Sørensen, byder velkommen og håber på en god generalforsamling, så vi kan gå opstemte herfra, lyder det fra CS.

Hun kalder efterfølgende Morten Larsen fra Odense op på talerstolen, idet DFfR har trykt plakater m. klubstandere, som repræsentanterne kan tage med hjem. Plakaterne er oprindeligt udtænkt af Morten Larsen for år tilbage. Han opfordrer de delegerede at sende støtte til Ukraine, som en donation for plakaterne.
Billede
Morten Larsen, Odense, opfordrer til, at de delegerede tænker på Ukraine, og om muligt donerer lidt for plakaterne. Foto Mette Bacher
Derefter modtager Freddy Quist fra Holstebro Roklub helt velfortjent Poul Madsens Lederpris.

Enhver præsentation af den dygtige roleder fra Holstebro er næsten overflødig. Quists utrættelige indsats for de unge i Holstebro Roklub, har udmøntet sig i, at klubben v. Vandkraftsøen for alvor har indskrevet sig på Danmarks - og Verdenskortet.

Billede
Velfortjent - og applaus til Freddy Quist fra Holstebro Roklub. Foto Mette Bacher

CS nævner, at Birgitte Hammeleff, Odense, er ny formand for Miljø- og Planudvalget

Mindedes Gorm & Per
  • Hvert år ved hovedgeneralforsamlingen, mindes vi de roere, som har forladt os i årets løb
  • Hovedbestyrelsen er gjort bekendt med to roere, som ikke er blandt os mere:
  • Gorm Proschowsky fra Aarhus Studenter Roklub og Per Hansen fra Kalundborg Roklub
  • to dygtige roere, som er stærkt savnet. Jeg skal bede forsamlingen rejse sig og mindes de to rokammerater, siger DFfRs formand, der efter et minuts stilhed, siger: Æret være deres minde.


Som det er kutyme ved indledningen af årets hovedgeneralforsamling, sendes en lille hilsen til DFfRs protektor: HKH Prinsesse Benedikte. CS ridser i korte træk op, hvad hilsenen indeholder.

Det er tid for formandens beretning, og her nævnes bl.a.:
  • Jeg har glædet mig til at afholde min første tale
  • DFfR er netop fyldt 135 år
  • Fejringen af DIF i Radiohuset i slutningen af 2021, hvor flere roere var nomineret til det største sportsnavn
  • Vi mødtes sidst for 6½ måned siden til HGF. Roser klubberne for taklingen af coronaproblematikken. CS takker desuden det i den forbindelse nedsatte task force-udvalg.
  • En stor glæde over e-roningen
  • At ergometerroningen vinder indpas i flere og flere klubber
  • Holstebro, Struer og Hellerup, der for klubbernes vedkommende har gang i større byggerier
  • Om de udstationerede både
  • Motionsturneringen, der er en forrygende succes med mange deltagere. Takker Leif Thygesen fra roinfo
  • DFfRs overordnede strategi skulle gøres færdigt
  • November-måneds udvalgsseminar, så vi kunne vækste og fastholde vores medlemmer
  • Ansættelsen af Danmarks Rocenters nye sportschef, hvor ansættelsesudvalget bestod af Astrid Haastrup, Søren Madsen og Mads Haubro. - Vi havde en god proces, omend lidt lang. Vores valg faldt på Thor Kristensen. Velkommen,Thor, siger CS.
  • Der er knap 3 år til OL i Paris, så vi har travlt. Thor er i rigtig god dialog med kraftcentre og klubber.
  • Vi fik fire både med til OL - og alle fire fik en top-8-placering
  • Coastalbåde har vundet indpas i de danske roklubber, og udvalget arbejder på en ny konkurrenceform. CS roser Odder Roklub for et meget flot arrangement ved Danish Open i 2021. Der arbejdes også på mere omkring beach sprint, som i 2021 fandt sted v. Køge Bugt. CS fortæller kort om et nyt coastalcenter i Kolding, og coastalcentret i Thorsminde, som Niels Iversen står for. Om Eurow, der har givet overskud - og om en ny coastalbåd: Njord. CS nævner om et overskud hos Eurow til DFfR, og hvad Eurow har haft i samlet overskud gennem de seneste år. Takker Peter Froskov og Niels Iversen
  • Kommunikationen og dialogen skal løftes. Der er nedsat et kommunikationsudvalg, som Hother står for. Vi skal i gang med sponsorarbejde og fonde
  • Om de store problemer i Københavns Havn, hvor rosporten er voldsomt presset. Roser Kasper Haagensen for det store arbejde med det
  • I 2022 blev Thomas Ebert medlem af World Rowing Equipment & Technology Commission. Et stort tillykke til Thomas Ebert med at komme ind i World Rowings udvalg
  • Som MJH nævnte det tidligere i dag, har vi lagt billet ind på et stort coastalarrangement: European Rowing, hvor vi forsøger at finde et egnet sted
  • Nævner årets klubjubilæer
  • Fortæller, at Kasper Haagensen, DSR, og Astrid Haastrup stopper i HB efter hhv. 3 - og 2 år i hovedbestyrelsen
  • Takker de ansatte for deres store arbejde
  • Håber på en fin sæson, og at vi får en god debat
  • Næste HGF finder sted d. 11. marts 2023

Beretningen lægges ud til debat

Billede
Daniel vil gerne involvere flere i udvalgsarbejder. Foto Mette Bacher
Gennemsnitsalderen på vores medlemmer ude i klubberne er høj, at det er lige før, vi må melde os ind i Ældresagen.
Nævner den tidligere succes, sommerens 8GP og Langdistancekaproningerne, hvor der manglede medlemsgrupper. - Lad os nu få den synlighed, der er så savnet. Vi har chancen - så grib den, opfordrer Kate Skavin

Daniel, Holstebro, og HB-medlem:
Nævner, at HGF i 2021 var kaotisk, og om et resolutionsforslag. Det har været et stort arbejde, og ser gerne, at man tager medlemmer blandt forslagsstillerne og involverer klubberne.
Forslaget var meget forvirrende og virkede negativt for nogen. Der var en mistillid til sammensætningen i hovedbestyrelsen. Vi vil gerne væk fra "de gamle sure mænd". Vi vil gerne have, at folk melder sig til.
Kate Skavin, medlem af Sikkerhedsudvalget:
Der er så mange gode ideer, men også snak, snak, snak...
Vi skal videre, for DFfR bløder. Vi skal fremad. Der er så meget, der bliver lyttet til og talt om - men det er efterfølgende som om, at der ikke sker noget. Mange vil jo gerne dette her, og så må vi håbe, at hovedbestyrelsen går med.
Billede
Kate Skavin, medlem af DFfRs Sikkerhedsudvalg. Foto Mette Bacher
Der holdes en pause - og HGF genoptages

Formandens beretning godkendes ved akklamation


Beretning fra Ordens- og Amatørudvalget:
Billede
Ove Petersen, Roskilde Roklub, repræsenterede Ordens- og Amatørudvalget. Foto Mette Bacher
Ordens- og Amatørudvalget repræsenteres af Ove Petersen, Roskilde, der beretter om personsager, hvor den ene var udløst af en skriftlig advarsel fra klubbens side. Sagen blev afvist, da udvalget ikke kunne gribe ind i sagen.

Der har været 2 sager om advarsler, og udvalget opfordrer til, at man forsøger at skabe en bedre stemning i klubberne, og får talt sammen, før det eskalerer.

Næstformand med økonomisk ansvar, Susanne Thorsen, Bagsværd, gennemgår det reviderede regnskab.

Den nyansatte sportschef, Thor Kristensen, Hadsund, fremlægger regnskabet for DRC

Begge regnskaber godkendes
Billede
DFfRs Næstformand m. ansvar for økonomi, Susanne Thorsen, Bagsværd Roklub, har prøvet det før, at fremlægge regnskab ved roernes HGF. Foto Mette Bacher
Billede
Sportschef, Thor Kristensen, Svendborg, fik mulighed for at fremlægge regnskabet for DRC, og det gjorde han med bravour. Foto Mette Bacher

Forelæggelse af budget og indtægter

Spørgsmål
Lene fra Nibe:
  • Hvad er et "sædegebyr"?
Kassereren fortæller, at der opkræves et gebyr på 10 kroner pr. sæde ved tilmeldinger til kaproninger. Prisen går ind og skal dække selve arbejdet med tilmeldingssystemet, som Søren Madsen står for.

Kassereren redegør for nedsættelsen af kontingentet for ungdomsroere med 5 kroner, for at understøtte klubberne, så man måske af denne vej kan sætte mere ind med opbygningen af en ungdomsafdeling.

SC, DSR, mener, det er irrelevant for kontingentet af deres medlemsskab
J fra Jels Roklub siger: Nej!

ST forklarer, at det blot er en signalværdi med tanke for, hvad vi kan gøre for at lette det for klubberne

BK, Roskilde Roklub: Det er symbolet i dét her, og det bør vi tage til efterretning, så klubberne kan arbejde med det.

Forslaget om nedsat kontingent vedtages

Indkomne forslag, se indkaldelsen til HGF for nærmere information

Jakob fra Kaproningsudvalget fremlægger forslaget om startprocedure. Forslaget vedtages


Forslag om klubskifte fra LR
Et forslag fra Lyngby Roklub om kaproeres klubskifte fra mindre klubber til en stor klub i hovedstadsområdet, hænger og flagrer lidt i vinden, idet der ikke er mødt repræsentanter frem fra LR til en fremlæggelse af forslaget, grundet corona. Det kommer frem, at begge delegerede er coronaramte.

Sportschef Thor Kristensen spørger, om det kunne være et forslag, at der nedsættes et udvalg til at undersøge problematikken med inkarnerede kaproeres flytning til klubber med et muligt bedre økonomisk fundament?

Morten Juel Hansen, HB:
  • Reiner og LR har en pointe. Hvis 2 roere i en klub føler sig uretfærdigt behandlet,og skifter klub hen over natten. Det stiller "fødeklubben" ringe, når man ser på de økonomiske ressourcer, klubben har postet i roerne, og dermed uddør de små kaproningsklubber.
  • Jeg tror, vi som forbund skal være bedre til at tale med hinanden. Vi opfatter det, som en manglende kommunikation klubberne imellem.
  • HB vil gerne invitere til et udvalgsarbejde i den henseende.
Freddy Quist, Holstebro Roklub
  • Klubberne skal være enige om dét her. Der skal ikke være penge i dét her - jeg skal ikke gå ind og forholde mig til Lyngby Roklubs opgørelse - men det koster - rigtig mange penge.
Billede
Morten Juel Hansen mener, at det er kommunikationen klubberne imellem, den er gal med. Foto Mette Bacher
Billede
Freddy Quist udtrykker, at det koster mange, mange penge at skabe talenter, og det er noget han ved en hel del om. Foto Mette Bacher
Sarah Lauritzen, Roforeningen KVIK
  • Vi skal ikke stavnsbinde roerne - vi skal passe på - og man skal have lov til at skifte klub, hvis man vil det
Kasper Haagensen, DSR
  • Jeg skal beklage, at vi er kommet her til - og vi har i DSR den holdning, at skal gå gennem formændene, hvilket, vi også har offentliggjort. Reiner vidste ikke, at de to roere var gået fra LR og til DSR. Jeg vidste det heller ikke, og det skal jeg stærkt beklage. Det er noget, vi må tage op med vores kaproningsudvalg i klubberne, så vi bliver informeret om det, FØR det sker. Men jeg giver Sarah ret i, at roerne også skal have mulighed for at bestemme selv.
Dirigent: John Frentz:
Vi skal drøfte essensen i det. Kan nogen stemme for? Det er ikke tilfældet. Der lægges derfor op til, at lederne klubberne imellem taler sammen om tingene fremover, og at et udvalg kan nedsættes med henblik på at finde frem til retningslinjer for denne problematik.
Billede
Sarah Lauritzen, selv tidligere landsholdsroer med stor succes, udtrykker, at roerne skal have mulighed for at skifte klub, hvis de ønsker det. Foto Mette Bacher
Billede
Kasper Haagensen beklager, hvad der er sket, men hverken LRs formand eller Kasper selv, der er formand for DSR, blev orienteret af de kaproningsansvarlige i klubben i den berørte situation. Foto Mette Bacher
Forslag 3 om HB´s sammensætning. Ingen skriftlig afstemning, men en markering. Forslaget er faldet.

Derefter er det Valg til bestyrelsen, som er næste punkt på programmet.

Den Økonomiansvarlige, Susanne Thorsen genvælges


HB-medlem, Hother Hennings er på valg
Der er desuden 2 ledige poster, da Astrid Haastrup & Kasper Haagesen stopper i HB

Tre kandidater har meldt sig til posterne.
Kenneth Bülow, tidligere roer i hhv. Viborg og Holstebro, nu Københavns Roklub, kan desværre ikke være tilstede. Det er formand for KR, Niels Holmquist, der motiverer:
Vi kommer til at savne Kenneth i KR, hvis han vælges ind i HB. Han er 42 år og bosiddende på Islands Brygge. Indledte sin rokarriere i Viborg, og siden i Holstebro. Bülow har en række flotte resultater bag sig fra kaproningsbanerne.
Han har været konsulent og træner i Bagsværd Roklub, hjælpetræner i KR og Bryggens Roklub. Fra 2006-2008 har han taget DIF´s diplomtræneruddannelse.
  1. Tage medansvar til at skabe sammenhold og styrelse
  2. Vil gerne være med til langsigtede muligheder
  3. Vil gerne støtte til at udvikle klubber og fremme af talenter


Næste Kandidat:
Bo Kalizan, Roskilde Roklub:

Hvis man vil ændre på noget må man gå ind i det. Kontakten ml. klubber og hovedbestyrelse er vigtig. Det handler om hele paletten, bredde og kaproning. Det vigtigste er de unge - det brænder jeg for.

Hother Hennings
, Aarhus Roklub:
Et problem med vigende medlemstal
Vi skal forbedre rammebetingelserne
Vi skal have flere stærke klubber

Lotte Madsen, Holte Roklub, motiveres af DFfRs formand, Conny Sørensen
Lotte begyndte at ro i Middelfart Roklub i 1983, og har været medlem af Holte Roklub siden 1994.
Stod for pararoning, hvor det blev til en udtagelse med henblik på OL i Beijing i 2008. Kom ind i DFfRs hovedbestyrelse i 2012 og arbejdede meget engageret. Lotte var DFfRs kontaktperson til bl.a. KU. Var med til at arbejde med den nye visionsplan

Til daglig arbejder Lotte som international .projektleder.
Billede
Bo Kaliszan, formand for Roskilde Roklub, er den eneste af de nyvalgte HB-medlemmer, der er tilstede, og derfor bringer roinfo.dk et foto af ham. Foto Mette Bacher
Efter afstemningen, ser det således ud med fordelingen af stemmer:

Bo Kalizan: 105
Kenneth Bülow: 94
Lotte Madsen: 82
Hother Hennings: 57.

Begge suppleanter til hovedbestyrelsen har også valgt at trække sig, og der bliver derfor afstemning til de to poster, hvor 3 kandidater melder sig.


Sådan bliver det med fordelingen af stemmer:
Niels Iversen, Thorsminde Coastalcenter: 106
Jakob Mortensen, Holstebro Roklub: 106
Kate Skavin, Skovshoved Roklub: 16


Der er valg til Ordens- og Amatørudvalget:
Lene Britt Boisen Brems genvælges
De to suppleanter, som er indstillet af HB:
Per Palludan, Roskilde
Karen Leth Jensen, DSR
Vælges begge v. akklamation

Billede
Herligt med unge kræfter omkring hovedbestyrelsen i DFfR, hvor Jakob Mortensen, Holstebro, vælges, som suppleant. Foto Mette Bacher
Billede
Jørgen Græstrup-Hansen, Sikkerhedsudvalget:
Vigtigt med vidensdeling, vi efterlyser at man kommer på banen med sine erfaringer med arbejdet i klubberne
Viser eksempler på problemer m. redningsveste, herunder: Baltic Winner. Tak til den klub, der orienterede om det. Opfordrer til at klubberne gennemgår bestanden af redningsveste, dem med udløserknapper, da det desværre ofte sker, at de har mangler.
Opfordrer til, at alle bør prøve at ro i koldt vand.

Se eksemplerne HER:

præsentation_hgf_2022.docx


Eventuelt

Niels, Odense Roklub: Hvor kan vi se mere om det?

Astrid, HB-medlem: Benyt de medier, vi har

JGH, Sikkerhedsudvalget:
 Vi kan ikke komme igennem med det.
(Prøv roinfo.dk, lyder det nede fra salen)

Der er nu gået flere timer med HGF og folk er ved at være godt tilbagelænet, men det bliver der sandelig lavet om på.
Billede
Bjarne Petersen, Aalborg, praktiserer tilvænning til koldt vand hvert år nytårsmorgen. På denne måde får Bjarne også en fornemmelse af, hvilke roere, der er robuste nok til at ro kaproning under hans vinger. Foto Mette Bacher
BJARNE PETERSEN, AALBORG ROKLUB, gjalder det højt ud over salen, og det får omgående folk op af stolene. Denne bratte opvågning udløser spontane klapsalver.

BP fortæller om sin nytårsparole i Aalborg, hvor universitetsroerne møder ind tidligt om morgenen, den 1. januar, hvor den står på svømning i Limfjorden - koldtvandstilvænning. Noget, som er praktiseret derfra i flere år.

Nina fra Svendborg nævner i den forbindelse om et eksempel på, hvor hurtigt, man kan blive overrasket i dårligt vejr, hvor roinfos Leif Thygesen beretter om en rotur i tæt tåge.

Læs den, opfordrer Nina.


Det kan du gøre via roinfo.dk HER
Billede
Nina opfodrer alle til at læse Leif Thygesens beretning om roning i tæt tåge, bragt på roinfo.dk. Foto Mette Bacher
Billede
Lise Pedersen, Aalborg Dameroklub. Foto Mette Bacher
Lise Petersen, Tur- og Motion:
Gør reklame for Dalslandsturen med to både
Fortæller om to herrer, der vil ro Danmark rundt, og om deres interesse i at informere klubledere om det.

Fremviser et splitflag og fortæller, at man kan melde sig ind i Danmarkssamfundet. Som medlem kan man ansøge om flag.

Marie Valeur, Kalundborg Roklub:

Fortæller om oplevelser med ungdomsroning på Færøerne og om tur til Berlin m. ungdomsroere.
Tipper om, at kommende roere kan være laboranter, da de ofte får ondt i skuldrene, hvor roningen kan blive løsningen.

Billede
Marie Valeur, Kalundborg Roklub. Foto Mette Bacher
Kasper Haagensen, DSR
Takker for 3 år i HB, og nævner det, som har været et farvand m. høje bølger. Vi har ikke altid været enige. Nævner, at han sammen med Hother Hennings har fået sat penge af til langture. Godt at have noget at se frem til. Takker for valgene til den nye hovedbestyrelse, jeg håber, I får sat gang i en masse. Tak til udvalgene. Dejligt med  så godt et engagement. Det er en kæmpe indsats.
For mit eget vedkommende er det ikke et farvel til HB - men måske på gensyn.
Billede
Erkendtligheder i form af vingaver til de to afgående bestyrelsesmedlemmer, Astrid Haastrup, KVIK, & Kasper Haagensen, DSR. Det er ikke længe, valgte medlemmer til hovedbestyrelsen holder i DFfR. Her blot 2- og 3 år. Der har de senere år været en kæmpe udskiftning af medlemmer i HB. For rosportens - og fremtidens - ikke mindst - skyld, må man gøre alt for, at HB-medlemmere får lidt flere år på bagen i bestyrelsen, så der kan arbejdes grundigt med opgaverne, og man kan få ført de planer ud i livet, som sikrer vores sport fremover. Foto Mette Bacher
Billede
Conny Sørensen takker Hother Hennings for hans arbejde i HB. - Jeg kommer til at savne dig i HB, Hother, lyder det fra Conny. Foto Mette Bacher
Billede
Der var også vingave til Tjavs for dirigentrollen, som han har påtaget sig i flere år efterhånden. Foto Mette Bacher
Billede
Repræsentanten fra Struer Roklub opfordrede til at få gjort noget ved synligheden i Dansk Forening for Rosport. Foto Mette Bacher
Fra Struer Roklub:

Roser drengene på sekretariatet. Sørg nu får at få medierne med. Send det ind til FB og instagram. Vi skal huske at fortælle, hvad der foregår, så vi kan få langt flere med.

Det er anden gang denne eftermiddag, opfordringen lyder.


Kate Skavin:
Tak til Kasper for arbejdet i DFfR,
Nævner, at hun er den ene af turlederne til årets langtur i Tromsø.
Vi har også kastet os over noget helt andet, roning til et nyt græsk sted.
Nogen har spurgt om broroning igen. Det tager lang tid at planlægge, men vi vil gerne se på det.
Opfordrer til at folk blive mere aktive i Friluftsrådet.

Nina, Svendborg: - Hvorfor er der ikke noget "Vi ror Danmark Rundt" mere?

Lise P. svarer: Første år gik det godt, anden gang knap så godt - men er der mon et behov igen???

JAAAAA, lyder det nede fra salen,

Derefter runder DFfRs formand af, og opfordrer til at få flere med til HGF i 2023


Efterskrift:
Årets Hovedgeneralforsamling blev, i forhold til i fjor, en noget mat affære, uden de helt store udsving.

For år tilbage blev HGF afviklet over to dage. På førstedagen var der temaer, man kunne melde sig til, og få en drøftelse på tværs af klubberne, hvilket der var sat rigtig god tid af til,og senere samme aften, var der middag, hvor deltagerne kunne mødes på kryds og tværs. Selve generalforsamlingen blev så sat i gang næste morgen.
Det er stærkt savnet at der slet ikke er mulighed for at benytte HGF til det fællesskab, som mange roledere savner, hvor man kan meningsudveksle og få nye input med hjem til klubben.
Journalisten fik lige en kort snak under frokosten med deltagerne fra Roklubben ÆGIR og Kalundborg Roklub. Mere blev det ikke til - for det var der slet ikke tid til.

Da DFfR for år tilbage ændrede sin struktur, lukkede man ned for kredsene. Her burde man have været opmærksom på alt det, der blev tabt på gulvet, som fællesskab og samarbejde mellem kredse og klubber. De årlige sammenkomster forsvandt.
De senere års generalforsamlinger har været indledt af workshops, som alt i alt er fine, men man får også følelsen af, at det er fordi, der "skal" foregå et eller andet. Så hellere et årligt arrangement mere fra DFfRs side, som skaber nye ideer, hvormed vi kan få genopbygget det DFfR, som lige nu og her består af det ældre segment, og hvor den største udfordring er, at vi ikke har unge til at tage over.

Under afslutningen på dagen nævnte DFfRs formand, at det er et håb, at der kommer flere med i 2023 til årets HGF. Men hvis man skal gøre flere interesserede i at deltage, så forudsætter det også, at DFfRs ledelse sørger for, at strikke et godt og spændende program sammen for dagen - eller dagene - som der står i opfordringen oven for. Det skal gøres via DFfRs officielle hjemmeside, og det i ganske god tid før, så man på denne måde gøre opmærksom på, at den kommende hovedgeneralforsamling er en årlig begivenhed, alle bør deltage i. I år kom der meget få informationer ud om HGF - og dermed fremstod det som, at det kun er for et snævert publikum.

Lige her udfordrer DFfR sig selv ved ikke i rigtig god tid at "sælge varen". Og dermed får man heller ikke flere til at melde sig til.

Lad os håbe på, at den nye hovedbestyrelse kan få ændret så meget på tingene, at den årligt tilbageværende hovedgeneralforsamling gøres til en stor og vigtig begivenhed, som roledere simpelt hen ikke kan holde sig væk fra.

HGF i coronaens skygge
Derfor blev denne beretning bragt flere dage senere, end beregnet.

Der skal, skrevet med et skævt smil, noget til at slå den kvindelige journalist på roinfo.dk omkuld. Men det skete i forbindelse med hovedgeneralforsamlingen.


Journalisten drog hjem med 14½ håndskrevne A4-sider til roinfo.dk, men desværre også en omgang corona i bagagen fra HGF i Dalum. Har ellers gået fri i to år - men nu gik den åbenbart ikke længere...

Blev dårlig onsdagen efter, testet torsdag, og svaret lå fredag. Og så blev journalisten ellers, som så mange andre, væltet helt omkuld, med alle de velkendte symptomer, som knytter sig til corona.
Som det første orienterede jeg de personer, jeg havde siddet tæt ved under HGF og under spisningen, hvor deltagerne sad, som sild i en tønde.

Helt naturligt kontakter jeg også, som det første, DFfRs formand, næstformand og sekretariatsleder for at fortælle, at jeg var blevet smittet v. HGF. Mit håb var, at man fra denne side hurtigt kunne informere de ca. 100 delegerede ved årets HGF, som jo også kunne være smittet.

Fra DFfR lød tilbagemeldingen, at man ville orientere deltagerne ved årets HGF.
Roinfo har siden været i kontakt med nogle af deltagerne, der kunne fortælle, at de ikke havde modtaget nogen melding om det via DFfR.

Derfor har jeg besluttet mig for at melde det ud her med håbet om, at vi når godt rundt med denne melding, da vi tilsyneladende endnu ikke er sluppet af med corona.
Og så er tiden ellers gået med at færdiggøre denne beretning af oplevelsen ved årets HGF.
6 Comments
Bjarne Pedersen
21/3/2022 12:27:38

Du har ret i at der i "Gamle dage" da HGF var over to dage, virkelig blev talt roning sammen og fik lagt en del planer sammen med andre roklubber.
Tilbage til "De gamle dage"
Bjarne
NB:

Mit indlæg "Koldtvandstilvænning" har en ekstra dimension som jeg ikke kom ind på :
Panik smitter - Hvis et bådhold må i vandet og den enkelte ikke kender til ophold i koldt vand er der chancer for Panik. Det har jeg set flere gange. OG DET SMITTER !
Bjarne

Reply
Arne Ladegaard
21/3/2022 19:42:00

Så var der Corona varsel i indbakken i dag fra DFfR - lidt sent, men bedre sent end aldrig

Reply
Mette
1/4/2022 09:19:24

Ja, det var mig, der blev ramt af corona, og det fik jeg med hjem fra HGF. Jeg gjorde med det samme DFfR opmærksom på det, og opfordrede til, at der blev sendt en straksmelding ud. Men det skete ikke helt, som man burde forvente med denne smitsomme sygdom. Vh.

Reply
Arne Ladegaard
22/3/2022 07:56:55

Efter min mening var det bedre at få samarbejdet i netværksgrupperne til at fungere bedre, end at udvide HGF til 2 dage. Det netværk min klub er medlem af, Nordvestjysk Ronetværk, fungerer ganske godt. Hvordan går det i de øvrige netværk?

Reply
Hanne Brusch
23/3/2022 11:06:09

Jeg tislutter mig Bjarnes kommentarer om, at 2-dages generalforsamlingerne gav anledning til brede drøftelser om roning samt netværksdannelse. Jeg deltog selv i Thors oplæg, som var yderst interessant, men jeg savnede en uddybende debat efterfølgende. Der var fine kommentarer, men drøftelser kan skabe nye ideer og stof til eftertanke. På den måde kan vi alle bidrage til udvikling på forskellige fronter.

Reply
Mette Jensen
1/4/2022 09:17:06

Hej Arne, jeg ser først din henvendelse på roinfo.dk i dag. Hvordan det går i "netværkene" ved jeg ikke så forfærdeligt meget om. Men det er stadig min holdning, at man ALDRIG skulle have lukket kredsene ned, og omdannet det hele til netværk. Lige præcis den dag, på HGF i Aarhus, begyndte det at gå tilbage for dansk roning, hvad angår fællesskab og indflydelse imellem klubber, kredse og hovedbestyrelse. At kredsene i Jylland ikke kunne få det til at fungere blev desværre et landsdækkende problem, idet kredsene på Lolland-Falster, Sjælland og i København fungerede fint, men desværre røg med i faldet på daværende tidspunkt. Det var forkert, at det kom til at gå ud over de kredse, der fungerede. Både Københavnskredsen og Lolland-Falster Kredsen, der i dag hedder: Rokreds Sydhavsøerne fortsatte derfor ufortrødent, som kredse. For dem er udtrykket "ronetværk" blot formalia. Der er fine aktiviteter begge steder. For få dage siden blev der afholdt kredsgeneralforsamlinger i hhv. Danske Studenters Roklub og Nykøbing Falster Roklub. Her kom det frem, at det ser fint ud med aktiviteterne, som er velbesøgte, at de fortsætter, og man gerne ser endnu flere aktiviteter. Vi oplever også, at de roklubber, som for år tilbage nu skulle agere under netværkene, søger tilbage til kredsene, fordi det ikke fungerer for dem med ronetværk, og det fortæller lidt om, at det bør overvejes, at få en kredsstruktur tilbage under en eller anden form i DFfR. Vh. Mette

Reply



Leave a Reply.

    Picture

    Nyheder

    Her finder du:
    - Ronyheder fra Danmark og omegn
    - Portrætinterviews
    - Reportager fra roarrangementer
    - Reportager fra langture
    - Rogossip
    og meget andet

    Arkiv

    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    Februar 2022
    Januar 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    Oktober 2019
    September 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    April 2019
    Marts 2019
    Februar 2019
    Januar 2019
    December 2018
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Marts 2018
    Februar 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Februar 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Marts 2016
    Februar 2016
    Januar 2016
    December 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    Marts 2015
    Februar 2015
    Januar 2015
    December 2014
    November 2014
    Oktober 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Februar 2014
    Januar 2014

    Kategorier

    Alle
    Fotos

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk