Så er tiden inde til at studere kaffegrums, se dybt i krystalkuglen eller tage de clairvoyante briller på. Roinfo inviterer læserne til en frisk lille konkurrence, hvor det drejer sig om at forudse, hvad der sker på den danske rofront i 2022.
Og nej, det drejer sig ikke bare om kaproning. I år er quizzen udformet så også motions- og langtursroere kan udnytte deres viden og ekspertise. Glæd dig til et par tricky spørgsmål om motions- og langtursroning.
Teknikken har drillet lidt de sidste par år, så i år prøver vi noget nyt og håber og beder til, at det fungerer. Det nye skema skulle i modsætning til tidligere år være ”mobiltelefon-venligt”.
Roinfo udsætter en lille præmie til den, der har flest rigtige, når året er gået. Er der flere kuponer med samme antal rigtige på vinderpositionen, trækkes der lod.
Du kan gemme eller springe første felt over
Har du en googlekonto kan du gemme en kopi af din kupon. Se første rubrik. Men ellers kan du blot springe første tekstfelt over. Teksten med rødt ”*Skal udfyldes” refererer kun til de røde stjerner i spørgsmålene. Altså ønsker du ikke at gemme din kupon så spring første tekstfelt over.
Ingen hel- eller halvgarderinger og kun en kupon pr. næse. Er der angivet flere svar til et eller flere spørgsmål kasseres kuponen automatisk.
Vi skal have dit svar senest torsdag den 2. februar 2022. God fornøjelse – og jo, det er meget svært.
[email protected]
Nytårsquiz – 22 skud på 22. Lukket for deltagelse.