I dag, onsdag, skal tre danske både forsøge at kvalificere sig til semifinalerne.
Det er Sverri Nielsen i M1X, Rasmus Lind i LM1X og M2- med Joachim Sutton og Fredric Vystavel
For alle tre danske både gælder, at man skal blive mindst nummer tre for at gå i semifinalen.
Kl.11.47
M1X:
Sverri Nielsen, DSR, lægger for, og skal møde: LTU-ITA-BRA-HUN-POR
Det bliver en start til mål-føring med roeren fra Litauen lige efter. Dermed er Sverri semifinaleklar ved VM.
Kl.12.36
LM1X:
Rasmus Lind, Sorø Roklub skal møde: ESP-POL-HUN-GER-NZL
Lind får en langsom start, og er på 6. pladsen ved 1000 meter mærket. Han får roet sig op på 5. pladsen lige efter, ved 1500 meter mærket er Rasmus på 5. pladsen, men presser godt på mht. 4. pladsen. - Lind did a phantastic job - a phantastic performance from 21 year old Lind, jubler speakerne, efter han satser hele butikken efter tredjepladsen, som er dagens vigtigste hovedopgave.
Men Soraneren må tage til takke med 4. pladsen efter at have roet et fantastisk spændende løb.
Kl.13.39
M2-
Joachim Sutton, Roskilde & Fredric Vystavel, KR skal møde: ROU-CRO-LTU-GER-CZE.
Danskerne førte løbet indtil 500 meter, hvorefter rumænerne overtog føringen - Sutton & Vystavel blev toer i deres toer - og er dermed klar til semifinalen.