Aftenkaproning har det hele:
- Glade roere, verdensklasseroning, og et forrygende flot vejr
Yngste deltager: 10 år - ældste deltager: 83...
Deltagere fra Fyn, Sjælland og København
Hvis nogen tror, at kaproningsæsonen netop blev indledt i Odense, som står skrevet på andre medier - så tager man fejl!
Således har Københavnskredsen for længst indledt kaproningsæsonen, den første i maj, og afviklede sidste onsdag sin anden Aftenkaproning, der var særdeles velbesøgt med flere, end 100 deltagere. Og hvordan det blev taklet i forhold til forsamlingsrestriktionerne, kan man læse mere om nedenfor.
Denne gang, d. 17. juni, kom deltagerne fra: Nyborg, Roskilde, Ringsted, Sorø, Roklubben Stevns, Rødvig, Køge, KVIK, Dragør, DSR, Skjold, Bagsværd, Lyngby Roklub, Lyngby Dameroklub & Roklubben Furesø.
Ved tilmeldingsfristens udløb var en roer fra Aarhus også tilmeldt, og det i to løb. Men roeren måtte melde fra, og årsagen til dette, vender vi tilbage til, idet nye tiltag fra anden side desværre har fået betydning for interessen fra flere deltagere, som nu vælge Aftenkaproninger fra for at blive iagttaget.
Herligt visit fra Nyborg Roklub
Klasseroning i et herligt mix - af mix-2X - JM2X og MM2X
Målområdet, hvor klubber udefra kunne have udgangspunkt, rostadion med de faste brugere, og endelig med det faktum, at en del af deltagerne kom roende til regattaen fra klubber v. Lyngby- og Bagsværd Sø, og at disse deltagere slet ikke skulle på land, men kunne ro direkte til start og hjem til klubben efter endt dåd.
Hovedparten af finalerne bød på roning i verdensklasse, og forrygende spændende opløb, hvor det i flere tilfælde var helt umuligt at se, med det blotte øje, hvem der kom først af de 2-3 både, som landede stort set samtidigt i mål. Heldigvis kunne resultatformidler, Jens Johansen, der sad placeret i måltårnet, melde det korrekte resultat ud, og samme tog også tider, som efterfølgende blev sendt ud til deltagerne.
Flot fremmøde af tidligere VM-vindere
Juniorverdensmestre slår til - 25 år efter!
Flere tidligere koryfæer deltog også i Aftenkaproningen, og viser stadig, at det ikke er helt tilfældigt, man roede sig til et verdensmesterskab for år tilbage. Vi så også flere 2. g´er... Andengenerationskaproere, hvor far eller mor har været en vigtig del af Danmarks eliteroere, der har taget medaljer ved VM for år tilbage.
Der var også publikum på tilskuerpladserne, så Aftenkaproningen, som ellers kører på et meget lavt plan, organisatorisk og med en begrænsning af medarbejdere, var velbesøgt, som til en af de store og flotte regattaer på Bagsværd Sø. Men der gås ikke på kompromis. Københavnskredsen har naturligvis en professionel rodommer med til at styre slagets gang på vandet, mens der også er medaljer, og i tårnet, førnævnte tidtager, selv tidligere proff.-rodommer.
Men med folk på tilskuerpladserne, og det både familiemedlemmer, fans, og trænere, overvejer arrangørerne derfor, til næste gang, at have en pølsevogn stående, så publikum kan fouragere, hvis man føler sig brødflov...
Dygtige, kendte og søde: Isabella, tog turen i baljen
Normalt har unge kaproere fra Stevns, og det gælder både fra Rødvig Roklub og Roklubben STEVNS helt styr på deres roning, og viser altid høj standard, men denne gang måtte en af pigerne fra Roklubben Stevns en tur i baljen, da hendes åre sad fast ved en bøje midt under hendes forrygende finale.
Dermed blev badesæsonen indledt, og selvom det ifølge den uheldige unge roer, lige var lidt koldt at ryge i vandet, så var det heller ikke værre. Det var ikke isnende koldt, udtrykte hun bagefter, og pigen blev samlet op af rodommer, Keld Kyllesbech, der sejlede roer og båd til land, hvor kredsformand, Michael Kassow tog imod.
Vi havde helt nye deltagere med. Debutanter, og det både hos de helt unge, og hos enkelte af mastersroerne. Således stod der i nogle af anmeldelserne, der tikkede ind, før regattaen: - Håber, han får en fornuftig handicaptid, da det er lige før, han stadig ror med støttehjul, og kun har roet i ganske få dage...
Lyngby Roklub godt på vej
VM-sølvvinderne fra U23VM i 2017 deltog i Aftenkaproningen
Christian Thor Hagemann & Alexander Modest satser på M2X og måske en udtagelse senere i denne sæson mhp. EM..
Emil Lenzing roede atter en flot finale, men var under pres, idet Sorø Roklubs Rasmus Lind, der fik et mindre forspring, svarede godt for sig. Der blev vist roning af høj klasse i M2X & M1X.
- Kan vi få lov at ro inrigger til Aftenkaproningen? Spørgsmålet kommer fra Rødvig Roklubs formand, Tommy Knudsen, da han sidder og skriver anmeldelser.
- Ja, da, naturligvis, svarer vi.
Og så går jagten ellers ind på at finde konkurrenter til de gæve roere fra Rødvig, som har satset alt på at ro Langdistancekaproning i 2020. Men...
I januar kom det frem, at udvalget ville nedlægge turneringen, og da Rødvig-roerne stadig holdt fast, var det planen at ro med i Odense LD i slutningen af april. Men heller ikke det blev til noget, da regattaen blev aflyst, så nu var muligheden der.
Trods forespørgsler her og der til de klubber, der har roet en del LD-roning, bed ingen desværre på, og så blev inriggeren sat til at ro mod M1X. Det var dog en lidt for stor mundfuld for Jan og Michael, og mandskabet blev nummer: 5.
OL-deltager anno 1968 - Aftenkaproningsdeltager anno 2020
Flere mastersdebutanter men også 83-årige Flemming deltog i Aftenkaproningen. Flemming Bay Nielsen har tidligere været aktiv kaproer for Roklubben SKJOLD, men ror nu for Bagsværd Roklub, og det i firer uden. Hvis navnet virker bekendt, er det helt korrekt. Flemmings søn er Henning Bay Nielsen, formand for DFfR. Mastersløbet har en tidligere OL-deltager med, idet John Erik Jensen, SKJOLD, der sidder bag Flemming i fireren, deltog i firer uden i Mexico, i 1968.
Da Københavnskredsen afviklede årets første Aftenkaproning i maj, mødte flere nye kaproere frem i mastersklasserne. Ikke alle fik en god oplevelse, da de skulle møde erfarne mastersroere, som tager medaljer ved FISA-mesterskaberne, og idealtider for mastersroere står altid til diskussion, men er man helt ny, så må det være sådan, at man får en rimelig god oplevelse. Vi skal jo helst ikke skræmme folk væk. Det blev der justeret lidt i, dog sådan at man ikke kan tage hensyn til hver enkelt mastersroers niveau og behov. Således fik hovedparten af de mastersroere, der mødte til start ved Københavnskredsens Aftenkaproning denne onsdag en god oplevelse ud af det, og mærkede suset mht. rigtig god og rimelig konkurrence, og at det ikke blot er det samme, som at ligge og ro mod hinanden på træningsaftener.
Hvad gør man nu, hvis man er ret ung kaproer, og der ingen konkurrenter er i denne klasse? Jamen så møder man mastersroere, som godt nok er væsentligt ældre og har stor erfaring i kaproning. Sorø Roklubs knægte, tog kampen op, og roede en blændende flot finale, og blev nummer tre.
Der var lagt op til en forrygende finale i pigernes junior C-klasse, og trods det, at der går nogle år, før de skal kæmpe i junior A, da viser de yngste absolut særklasse. Det blev til en fantastisk flot finale over 500 meter, hvor de fire ud af fem landede i mål, og Sorøs Mejse bliver udråbt, som vinder.
Hvis du har læst reportagen fra Aftenkaproningen grundigt igennem, og set godt på billederne, er det næppe svært at gætte sig frem til, hvorfra disse årer kommer. Det er en forholdsvis nyere roklub i Danmark.
Keld Kyllesbech, LR, Rodommer på vandet
Jens Johansen, LR, tidtager i tårnet
Nils Henrik Stene, DRC, med at lægge idealtider/handicaptider ind i startlisten.
Lars Jørgensen, DSR, med at beregne idealtider for mastersroerne.
Morten Juel Hansen, Dragør med at finjustere de yngstes idealtider
Michael Kassow, kredsformand, Rk. Furesø, som medaljeoverrækker.
Niels Holmquist, KR, med at være ekstra øjne ved mål
Mette B., kredsen, som dannede deltagerlisten, og var bipper samt præmiepige.
De yngste roede feberfinaler
I et godt samarbejde med Dragør Roklubs Morten Juel Hansen, fik Københavnskredsen strikket ideelle løb sammen for de alleryngste, hvor vi er nede i junior D-klassen.
Det gav nogle hidsige finaler, hvor vi kom ud i en sand verdensklasseroning, og det vist af arvtagerne til nutidens landsholdsroere.
Der blev også vist en forrygende finale i kvindernes mastersklasse, hvor det er tydeligt at konstatere, at nogen går direkte efter at toppe internationalt hos mastersroerne senere i år, mens andre, grundet de restriktioner, der har været, først for alvor er kommet i gang på det seneste.
Sidste måneds vindere, Mette Møller & Inger Koch deltog ikke sammen denne gang, men Inger meldte sig til i elvte time med sin makker i mix fra Lyngby Roklub, John Knudsen.
Som i hovedparten af Aftenkaproningens finaler, var også mændenes mastersklasse med hensyn til 1X, velbesøgt. Alle seks baner var fyldt op, og der blev gået til stålet fra første åretag.
Sorø Roklubs Christian Mølvig er storsamler af ædle medaljer, og han kommer ikke sovende til samlingen. Heller ikke denne gang, hvor han efter endt roning kunne føje endnu en gylden medalje til den kæmpe samling af ædelt metal, der findes i det Mølvigske hjem.
For at forbedre muligheden for flere medaljer, har Christian Mølvig for ganske nylig investeret i en flunkende ny Filippi-1X, som det ses nedenfor.
Efter at de noget øvede mastersroere havde forladt banerne, var det tid for ungdommen igen. Denne gang i en finale, hvor to friske drenge mødte til start. Thomas fra Rødvig Roklub debuterede til en kaproning
Det blev til en meget flot finale af roere fra Bagsværd, Roskilde og Lyngby Dameroklub. Selvom det ene Bagsværd-hold viste vejen med en pæn føring, var der kamp om de efterfølgende placeringer.
Sorøs Valdemar var ude i en hård fight med Dragørs Frederik
Som nævnt ovenfor blev arrangørerne glade, da der tikkede en henvendelse ind fra en kendt mastersroer fra en klub i den jyske hovedstad, der ønskede at ro med i to finaler. Herligt, og alt blev sat ind for at tilgodese roeren, der havde besluttet sig for at tage turen helt fra Aarhus for at deltage i Aftenkaproningen.
Vi tog også hensyn til, at roeren skulle hjem igen efter regattaen i rimelig tid, og der var en fin konkurrent i mastersklassen.
Da startlisten var udfærdiget kom meldingen fra roeren om at trække sig, da roeren nu ønskede at ro med i Danmarks Rocenters nyskabelse, Race-distancer, som er opstået for at holde folk til ilden, og iagttage dem med henblik på de få internationale opgaver, der finder sted til efteråret, som NM og EM.
Vi klandrer ikke roeren, der først meldte sig til, for siden at melde af. Men det betød, at et løb helt måtte udgå, og der måtte rykkes rundt på løbene, og det skulle vise sig, at det nye DRC-Race-distance-tiltag, tre dage efter Aftenkaproningen, åbenbart havde så stor en indflydelse at de roere, der deltog i første Aftenkaproning slet ikke ønskede at deltage i Københavnskredsens 2. Aftenkaproning, lige på nær ganske få, der sagtens kan overkomme begge dele.
Københavnskredsen blev ellers opfordret at DFfRs kaproningsudvalg og trænere til at arrangere Aftenkaproninger. Men derefter melder DRC ud, at nu arrangeres der distanceræs, og det på stort set de samme datoer, Københavnskredsen har meldt sine regattaer ud. Det har været svært at finde en forståelse for dette.
Må rykke arrangementer to gange - nu bringer vi en ny dato!
Da Sorø Regattaen blev aflyst, var det oplagt at planlægge et alternativ, så det gjorde Københavnskredsen, og reserverede den 4. juli til en kaproning på Bagsværd Sø. Derefter meldte DRC officielt ud, at man havde planlagt at arrangere regatta samme dag, men på Sorø Sø..
Efter nogen overvejelse, besluttede Københavnskredsen at flytte sit arrangement, da det på ingen måde giver mening, at have to regattaer selvsamme dag, og det for samme målgruppe.
Datoen, den 18. juli, blev derfor sikret og reserveret, og der var lagt op til en gedigen sommerregatta, men derefter melder DRC ud, at de har planlagt at arrangere Race Distancer selvsamme dag.
Lad os konkludere, at det sagtens kan blive meget bedre, det med kommunikationen - oppefra...
Derfor måtte Københavnskredsen nu rykke sit arrangement for 2. gang!
Københavnskredsens regattaer er et tilbud til alle roere i Danmark, og det er naturligvis helt op til roere og ledere selv, hvad de vælger. Derfor vægter Københavnskredsen, at så mange, som overhovedet muligt, skal have muligheden for at ro en rigtig regatta mod hinanden, og det gælder også for landsholdet og de roere, der ligger lige under landsholdsniveau.
Københavnskredsen skal derfor beklage, at vi for anden gang må rykke datoen for vores arrangement, men satser naturligvis på at så mange, som muligt får en rigtig god oplevelse ved at deltage i Sommerregattaen, som finder sted på Bagsværd Sø.
Det sker: Søndag den 19. juli
Her forsøger vi at udvide repetoiret, så man også kan ro fuld distance, og hvor vi håber på at endnu flere, også fra Fyn, og Jylland kan afse tid til at komme og deltage.
SÆT KRYDS I KALENDEREN
Den 19. juli går det løs på Bagsværd Sø, og her er ALLE Danmarks kaproere velkommen.
Invitation følger!
På gensyn og tak for jeres flotte opvisning i kaproning den 17. juni.
Resultater:
Løb 1:
JM2X/M2X/MIX2X
- Køge Roklub: 3.31.90
- Københavns Roklub: 3.34.31
- Lyngby Roklub: 3.36.23
- Nyborg/Køge: 3.39.97
- LR/BR: 3.41.17
- Sorø Roklub: 3.48.09
JW1X A & B
1. Københavns Roklub: 4.09.01
2. Rødvig Roklub: 4.15.40
3. Ringsted RK (Maria): 4.19.78
4. Lyngby Dameroklub: 4.25.70
5. Ringsted RK (Anne Mette) 4.31.23
6. Sorø Roklub: 4.39.53
Løb 3:
MM2X/MM2-
- Bagsværd RK (2-), Claus & Morten: 3.50.14
- Danske Studenters Roklub, Lars & Peter: 3.53.04
- Rk Furesø, Max & Ole: 3.53.25
- Ringsted Rk: Steffen & Claus: 3.58.87
- Lyngby/Bagsværd: Hans & Thomas: 4.04.37
- Bagsværd Rk: Søren og Arne: 4.06.08
MM4-/MM4X/JMB4X
- Bagsværd Rk: Mikael/Peter/Karsten/Ivan: 4.17.64
- BR/SKJOLD/LR: Lasse/Carl/John/Flemming: 4.18.08
- Sorø Rk.: Jonas/Valdemar/Emil/Mads: 4.27.90
- Skovshoved/LR: Jesper/Torben/Beate/Ulla: 4.57.50
JM1X(A/B)MM1X & M1X
1. Lyngby Roklub: Emil 3.54.65
2. Sorø Roklub: Rasmus: 3.55.10
3. Sorø Roklub: Peter: 4.00.50
4. Lyngby Roklub: Christian: 04.07.04
5. Rødvig Roklub, 2-åres inr. Jan/Michael: 5.03.12
Løb 6:
JW1X (C&D), 500 meter
- Sorø Roklub, Mejse: 2.00.69
- Rk. Stevns, Anna: 2.07.51
- Dragør Roklub, Maja: 2.11.43
- Bagsværd Roklub, Frida: 2.14.7
Løb 7:
JMW2XC
- Sorø Roklub, Dina og Sofie: 2.00.90
- Bagsværd RK., Buster & Sigurd: 2.02.59
- Bagsværd Rk., Karl & Otto: 2.15.36
- Bagsværd Rk., Theis & Jacob, 2.22.79
JMW2XD
- Rødvig Roklub, Juliane & Sara: 2.16.06
- Nyborg/Dragør, Bertil & Gustav: 2.17.74
MW2X/MIX2X/W2X/WU17-2X
- Køge/KVIK: Gravad & Becker: 4.05.17
- DSR, Karen & Asta: 4.13.14
- Lyngby Rk/LDR: John & Inger: 4.13.28
- Sorø Roklub: Liva & Elaina: 4.39.87
- Skovshoved Rk., Lise & Kate: 4.54.80
- Sorø Rk., Celina & Selma: 4.56.55
MM1X
- Sorø Roklub, Christian Mølvig: 4.03.16
- DSR: Lars Nielsen, 4.06.79
- Rk. Furesø: Andreas 4.11.55
- DSR: Cledwyn: 4.16.04
- Ringsted Rk. Jákup: 4.17.08
- DSR: Henning: 4.44.02
JM1X/JW1X/Junior C+D
- Dragør Roklub: Gustav 2.32.29
- Rødvig Roklub: Thomas 2.49.02
MW4X-/W4X/JW4X
- Bagsværd Rk.: Astrid/Lene/Kirsten/Annette: 3.54.02
- Lyngby Dameroklub: Tine/Mette/Hanne/Kristin: 4.04.97
- Bagsværd Rk.: Nanna/Marie Louise/Ditte/Line: 4.09.07
- Roskilde Rk. Karin/Hanne/Lone/Dorte: 4.25.63
JM1X - A+B/M1X-begynder
- Roklubben STEVNS, Jakob: 4.01.13
- Lyngby Rk. Kresten: 4.03.88
- Roklubben STEVNS: Nikolaj: 4.16.12
- Danske Studenters Roklub: Bjarke: 4.16.62
- Roklubben STEVNS: Nikolaj B. A.: 4.34.79
- Bagsværd Rk. Jakob: 4.38.75
JM1X/Junior C
- Sorø Roklub, Valdemar: 1.58.47
- Dragør Roklub, Frederik: 1.59.11
- Roklubben STEVNS, August: 2.03.76
- Bagsværd Roklub, Nikolaj: 2.05.58
PÅ GENSYN, DEN 19. JULI
Vh. Københavnskredsen