Af Mette Bacher
Den 3. - og 4. november i 1990 - skrev danske roere historie, og fik roet sig direkte ind i verdenseliten, og samtidigt skabes en ny epoke indenfor kvindernes letvægtsroning.
Således blev Mette Bloch fra Danske Studenters Roklub, verdensmester i LW1X, hvilket skete den 3. november på Lake Barrington, og det så langt væk, som på Tasmanien.
Det blev en lang sæson for landsholdsroerne, der på normal vis deltager ved VM i september/oktober, men nu kunne det strække sig en måned længere ud, da roerne skulle ud på en længere tur. Og i modsætning til VM i oversøiske lande, hvor mindre ro-nationer sparer lidt på krudtet, og sender færre roere afsted, så blev der ikke sparet ret meget fra dansk side. Der var pænt med dansk deltagelse, og det både i letvægt og åben klasse.
Den 3. - og 4. november i 1990 - skrev danske roere historie, og fik roet sig direkte ind i verdenseliten, og samtidigt skabes en ny epoke indenfor kvindernes letvægtsroning.
Således blev Mette Bloch fra Danske Studenters Roklub, verdensmester i LW1X, hvilket skete den 3. november på Lake Barrington, og det så langt væk, som på Tasmanien.
Det blev en lang sæson for landsholdsroerne, der på normal vis deltager ved VM i september/oktober, men nu kunne det strække sig en måned længere ud, da roerne skulle ud på en længere tur. Og i modsætning til VM i oversøiske lande, hvor mindre ro-nationer sparer lidt på krudtet, og sender færre roere afsted, så blev der ikke sparet ret meget fra dansk side. Der var pænt med dansk deltagelse, og det både i letvægt og åben klasse.
Lake Barrington på Tasmanien dannede ramme om ædle medaljer til danske letvægtsroere.
Mette Bloch havde sin far, Ole, som træner, og denne konstellation skulle vise sig at kunne noget ganske særligt. Udover, at Mette var en blændende dygtig teknisk roer, så blev mentaltræning en vigtig del af setuppet.
Mette Bloch har i dag, 30 år efter, den 3. november, 2020, fortalt på sin FB-profil, hvordan hun husker finalen.
Vi bringer her lidt citater: Min første VM guldmedalje! - Kommentatorerne skænkede mig hverken et blik eller en kommentar før langt nede ad banen, og min far Ole Bloch gjorde alt hvad han kunne for at jeg skulle kunne høre ham, da han råbte hvad vi havde aftalt, på det sted i løbet, vi havde aftalt. Og det betød ALT! Jeg nærmest ventede på at kunne høre ham, og gav den fuld pedal. The rest is history! ❤️🏆🍾🥂 Tak, farmand! det var en fornøjelse at have dig som træner! SIkke en oplevelse!
Du kan se Mettes flotte VM-finale HER
Mette Bloch har i dag, 30 år efter, den 3. november, 2020, fortalt på sin FB-profil, hvordan hun husker finalen.
Vi bringer her lidt citater: Min første VM guldmedalje! - Kommentatorerne skænkede mig hverken et blik eller en kommentar før langt nede ad banen, og min far Ole Bloch gjorde alt hvad han kunne for at jeg skulle kunne høre ham, da han råbte hvad vi havde aftalt, på det sted i løbet, vi havde aftalt. Og det betød ALT! Jeg nærmest ventede på at kunne høre ham, og gav den fuld pedal. The rest is history! ❤️🏆🍾🥂 Tak, farmand! det var en fornøjelse at have dig som træner! SIkke en oplevelse!
Du kan se Mettes flotte VM-finale HER
Fra Roinfos billedarkiv
Mettes båd var en Weitnauer, og med vingerig. Det var, på daværende tidspunkt, lidt af en fancy båd, og i tiden derefter drøftede man meget, om det var bedre at have en vingerig monteret ovenpå båden, fremfor rigge på siderne. Weitnauer-både blev det nye trend i Danmark. Således købte DSR flere både af dette mærke, og blev første klub, der købte en dobbeltfirer fra bådebyggeren - og det med vingerigge...
Udover sit flotte verdensmesterskab, vandt Mette Bloch også guld ved Goodwill Games i 1990. I forbindelse med VM fik Mette døbt sin båd: Tassie Devil. En senere båd, en M2X, også fra Weitnauer, og købt af DSR, blev døbt: Lake Barrington.
Hun bevarede sin flotte position, som at være blandt de allerbedste kvinder indenfor letvægtsroningen i årene derefter, hvor det blev til: Bronze-Guld-Bronze.
Siden Mette Blochs verdensmesterskaber, har der ikke været en dansk guldmedalje ved senior-VM til hendes efterfølgere, selvom det i flere tilfælde har været tæt på.
Den 4. november 1990
Regitze Siggaard, Danske Studenters Roklub og Ulla Jensen fra Køge Roklub roede sig til en fornem guldmedalje i kvindernes letvægts-2X, som den legendariske træner, Bent Jensen stod bag. Det blev samtidig til en verdensrekord i den pivende medsø, og denne rekord stod mange år efter. Lige præcis her, i 1990, begyndte en ny epoke for dansk roning, og det sørgede de tre dygtige kvinder, Mette, Ulla og Regitze for.
Regitze Siggaard fortæller
Det blev søndag d. 4/11-1990 og vi var nu kommet til den dag, der skulle være kronen på værket af 6800 kilometers træning og en masse blod, sved og tårer.
Af finalebådene kendte vi kun vesttyskerne. Udover dem skulle vi ro mod Kina (nr. 5 i 1989), Canada, USA (nr. 1 i 1989) og Australien. Vejret var helt perfekt med en tilpas god medvind og solskinsvejr... så gik starten, og vores taktik med at lægge så hårdt ud, vi overhovedet kunne på de første 500 meter, for at de andre ved 1000 meter mærket ikke havde mere end en halv længde, holdt.�
Faktisk førte vi, da vi kom til 1000-meteren, og resten af vejen Øgede vi føringen mere og mere, således at jeg på de sidste 250 meter før mål nåede at tænke: - Det her kan bare IKKE gå galt...
Og ganske rigtigt; Danmark roede over mållinjen 5 sekunder foran USA og Canada - og ovenikøbet i rekordtiden: 6.57.14. Det hurtigste der nogensinde er roet i den bådtype.
Udover sit flotte verdensmesterskab, vandt Mette Bloch også guld ved Goodwill Games i 1990. I forbindelse med VM fik Mette døbt sin båd: Tassie Devil. En senere båd, en M2X, også fra Weitnauer, og købt af DSR, blev døbt: Lake Barrington.
Hun bevarede sin flotte position, som at være blandt de allerbedste kvinder indenfor letvægtsroningen i årene derefter, hvor det blev til: Bronze-Guld-Bronze.
Siden Mette Blochs verdensmesterskaber, har der ikke været en dansk guldmedalje ved senior-VM til hendes efterfølgere, selvom det i flere tilfælde har været tæt på.
Den 4. november 1990
Regitze Siggaard, Danske Studenters Roklub og Ulla Jensen fra Køge Roklub roede sig til en fornem guldmedalje i kvindernes letvægts-2X, som den legendariske træner, Bent Jensen stod bag. Det blev samtidig til en verdensrekord i den pivende medsø, og denne rekord stod mange år efter. Lige præcis her, i 1990, begyndte en ny epoke for dansk roning, og det sørgede de tre dygtige kvinder, Mette, Ulla og Regitze for.
Regitze Siggaard fortæller
Det blev søndag d. 4/11-1990 og vi var nu kommet til den dag, der skulle være kronen på værket af 6800 kilometers træning og en masse blod, sved og tårer.
Af finalebådene kendte vi kun vesttyskerne. Udover dem skulle vi ro mod Kina (nr. 5 i 1989), Canada, USA (nr. 1 i 1989) og Australien. Vejret var helt perfekt med en tilpas god medvind og solskinsvejr... så gik starten, og vores taktik med at lægge så hårdt ud, vi overhovedet kunne på de første 500 meter, for at de andre ved 1000 meter mærket ikke havde mere end en halv længde, holdt.�
Faktisk førte vi, da vi kom til 1000-meteren, og resten af vejen Øgede vi føringen mere og mere, således at jeg på de sidste 250 meter før mål nåede at tænke: - Det her kan bare IKKE gå galt...
Og ganske rigtigt; Danmark roede over mållinjen 5 sekunder foran USA og Canada - og ovenikøbet i rekordtiden: 6.57.14. Det hurtigste der nogensinde er roet i den bådtype.
Foto venligst udlånt af Regitze Siggaard. Foto Mette Bacher
JUBIEE... Sejrsceremonien blev krydret af en gruppe danske turister og immigranter der sang: "Der er et yndigt land" for os. Det var bare så rart.
At vi virkelig havde vundet, var fuldstændig ufatteligt for mig. Tænk at jeg skulle vinde!? Jeg mener, jeg er jo bare mig! Og det tog meget lang tid for mig at forstå dette.
At være i besiddelse af den medalje, så mange gerne vil have og kæmper så meget for, det er bare SÅ MÆRKELIGT.
At vi virkelig havde vundet, var fuldstændig ufatteligt for mig. Tænk at jeg skulle vinde!? Jeg mener, jeg er jo bare mig! Og det tog meget lang tid for mig at forstå dette.
At være i besiddelse af den medalje, så mange gerne vil have og kæmper så meget for, det er bare SÅ MÆRKELIGT.
| Som en del af det øvrige landshold besluttede Regitze Siggaard sig for at få oplevelserne med fra Tasmanien og Australien i tiden efter VM, når nu turen dertil kunne gøres via udtagelsen, og derfor blev der det år en del modtagelser i lufthavnen, når roerne vendte tilbage fra VM noget tid senere, i spredt fægtning. Dengang modtog man roerne i lufthavnen, hvor klubkammerater stod klar med bannere, flag og champagne, så det gjorde en håndfuld af Regitzes klubkammerater, da hun endelig vendte tilbage fra langbortistan med guldmedaljen om halsen noget tid efter triumfen. I modsætning til makkeren, Ulla, stoppede Regitze rokarrieren på topplan, og koncentrerede sig i stedet for studierne om ernæring på Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Hun fik naturligvis hyre, som træner i DSR, hvor hun varetog dette hverv i et par år. Det blev osse til en næstformandspost i Dansk Forening for Rosports Hovedbestyrelse i en ikke så lang årrække, og en næstformandspost i DIF.. |  Foto venligst udlånt af Regitze Siggaard |
Ulla Jensen fortsatte et år mere i international toproning, og i 1991 vandt Ulla VM-bronzemedalje med Elisabeth Fraas fra Lyngby Dameroklub i Wien. Hun blev siden, i en periode, en dygtig træner for Talentcentret på Lolland-Falster, der talte mange dygtige unge roere.
Verdensmesterskabet til Ulla Jensen og Regitze Siggaard er helt unikt. Ingen danske kvinder har siden opnået et tilsvarende resultat i LW2X. Udover guldet, vandt Regitze og Ulla også ved den store regatta på Rotsee i Luzern, hvilket i sig selv er en unik bedrift.
Båden: Supermax Lady, var en heftig og lækker træbåd fra Stämpfli i Schweiz, som DSRs andre lette damer efterfølgende fik stor glæde af
Men som om, at det ikke var nok, så:
Blev det til en fornem VM-sølvmedalje til den danske letvægtsotter.
Verdensmesterskabet til Ulla Jensen og Regitze Siggaard er helt unikt. Ingen danske kvinder har siden opnået et tilsvarende resultat i LW2X. Udover guldet, vandt Regitze og Ulla også ved den store regatta på Rotsee i Luzern, hvilket i sig selv er en unik bedrift.
Båden: Supermax Lady, var en heftig og lækker træbåd fra Stämpfli i Schweiz, som DSRs andre lette damer efterfølgende fik stor glæde af
Men som om, at det ikke var nok, så:
Blev det til en fornem VM-sølvmedalje til den danske letvægtsotter.
Foto venligst udlånt af Bo Vestergaard
| Dansk roning har, i denne bådtype, haft en forrygende succes, som blev indledt i 1981, og hvor det nærmest var kutyme, at letvægtsotteren var flagskibet i Danmark, der altid var garant for ædelt metal. De år, hvor der ikke kom metal med hjem, er ganske få. Der var store forventninger - også i 1990 - og de stærke og dygtige danske letvægtere skuffede bestemt ikke. Du kan se danskernes forrygende finale HER Sølv til: Styrmand: Stephen Masters, Vagn Nielsen, Flemming Meyer, Peter Madsen, Svend Blitskov, Bo Vestergaard, Lars Rasmussen, Henning Bay, Michael Sørensen (2.plads) |  Båden blev døbt i forbindelse med Forårsregattaen i 1990, og det af daværende formand for DFfR, Janne Hallengren. En af roerne ombord, Henning Bay Nielsen, DSR, blev mange år senere formand for DFfR, men det var der nok ikke tænkt på dengang. Almarin var sponsor for otteren. Bemærk, at der stadig ros med små åreblade. Der gik blot et år, så begyndte danske roere at eksperimentere med at ro med bigblades. Noget, som Reiner Modest begyndte at indføre til Danmark og de bedste roere herhjemme. Foto Mette Bacher |
Fv. Bo Vestergaard, Svend Blitskov, Peter Madsen, Henning Bay, Flemming Meyer, Lars Rasmussen, Vagn Nielsen, Michael Sørensen, og cox: Stephen Masters . Foto venligst udlånt af Bo Vestergaard.
De øvrige danske roere gjorde det også fint:
LM4X-:
Leif Kruse, Michael Frei, Johnny Bo Andersen, Kent Skovsager (5.plads)
LM1x: Jens Ernst Mohr (7.plads)
M4X-:
Jens Tramm, Jesper Engelbrecht, Martin Haldbo, Lars Christensen (8.plads)
LM2X: Jesper Poulsen, Hardy Olesen (12.plads)
M1X: Carsten Hassing (13.plads)
LM4X-:
Leif Kruse, Michael Frei, Johnny Bo Andersen, Kent Skovsager (5.plads)
LM1x: Jens Ernst Mohr (7.plads)
M4X-:
Jens Tramm, Jesper Engelbrecht, Martin Haldbo, Lars Christensen (8.plads)
LM2X: Jesper Poulsen, Hardy Olesen (12.plads)
M1X: Carsten Hassing (13.plads)
RSS-feed