Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2025
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Udover EM-guld - så blev det til sølv og flotte finaler

10/7/2016

0 Comments

 
Tekst: Mette Bacher
Foto: Helle Rathenborg

Dansk roning behøver næppe at frygte fremtiden, for når OL er overstået om en måneds tid, så er der nok lagt op til et generationsskifte. Som tingene magede sig ved EM for juniorer, der netop er overstået denne søndag i Litauen, da er der grund til at juble.
De unge er på vej - og ikke blot det - de er mere, end godt på vej!
Med hele seks både i finalerne ved EM, hvor to af mandskaberne oven i købet tog medalje, er dansk roning godt rustet i de kommende år.
Der er ikke tvivl om, at det skyldes et blændende og utrætteligt arbejde ude i klubberne, hvor ildsjæle er hele omdrejningspunktet for, at dansk roning kan byde ind med toproere, når klubtrænerne tager over. Det er hele starten, introduktionen til roningen for de unge, der er så vigtig, og en budbringer for, om de unge bliver hængende.

Finaledagen blev indledt med en flot og måske også en lidt overraskende - EM-sølvmedalje til Ida & Frida (!) - de to dygtige piger fra Holstebro og Bagsværd Roklub, Ida Petersen & Frida Sanggaard. Pigerne var første båd i danskerlejren, der skulle i ilden begge dage, og i går tegnede der sig et billede af, hvor stærk den danske W2- er, da Frida og Ida vandt løbet.
Søndag indledte de den flotte dag i Litauen med en EM-SØLVMEDALJE!
Imponerende, når man tænker på, at Danmark i årevis ellers har været en nation med scullerroning hos kvinderne, men hvor blandt andet Lærke Berg Rasmussen, DSR, og Anne Dsane Andersen, KVIK, har vist vejen, og om få uger er med ved OL i Rio!
W2- er kommet for at blive - og det markerede Frida Sanggaard og Ida Petersen på bedste vis i dag ved EM.

SØLV til Ida & Frida
Pigerne, der kommer fra Holstebro & Bagsværd viste vejen både lørdag og søndag med flotte EM-løb!
De trænes af: Morten Frank fra Bagsværd Roklub - et stort tillykke til alle tre!

Picture
Dette fine foto er taget af: Helle Rathenborg, Holstebro Roklub. Roinfo takker mange gange...
EM nr. 4
JM2X: Bastian Secher, Roskilde & Jakob Lillelund, Sorø,
har gennem hele sæsonen vist, at deres roning er kraftbetonet og der er punch og power i båden ved hvert eneste åretag. Dobbeltsculler, hvad enten det er hos seniorer eller juniorer, er altid populær og velbesøgt - alene det at blive nummer fire ved Europamesterskaberne, er en præstation i sig selv. Mandskabet trænes af Torben Bech fra Kraftcenter Roskilde

EM nr. 5

JW4X-: Stine Eilert Mathiasen, DSR, Emma Hammer, Bagsværd Roklub, Mette Køchs Nielsen, Århus Roklub, Liane Vestergaard, Hadsund Roklub

At komme i en EM-finale er virkelig en flot præstation, og det levede kvartetten op til her efter kort tids sammentræning. I fjor forsøgte Mette Køchs Nielsen at kvalificere sig i 2X til internationale opgaver, men det lykkedes ikke. Nu er den regerende juniordanmarksmester i 1X med her, og sammen med Stine, Emma og Liane, viste pigerne virkelig power i finalen. Det er i øvrigt sådan ca. 18 år siden, DSR sidste har haft en juniorpige med ved en international opgave, som EM eller VM.
Holdet trænes af Helle Krogh, Aarhus, og hvor er det rart at erfare, at der også er kvindelige trænere med i den ellers noget mandsdominerede trænerkultur i dansk roning.

EM nr. 5
JM8+:Esben Søvndal, DSR, Aksel Dybdahl Poulsen, Københavns Roklub, Magnus Valbirk, Holstebro, Roklub, Christian Carlsen, Holstebro Roklub, Malte Rusbjerg, Odense Roklub, Mikkel Aaslet, Bagsværd Roklub, Nikolaj Leth Bernsen, DSR, Christian Hagemann, Maribo Roklub, Styrmand: Frederik Geertsen Lund og trænere bag mandskabet: Gorm Petersen, KCHO & Nicolai Skjølstrup, KR

Forleden vandt den danske juniorotter NM i Mölndal. Derefter blev der skiftet ud på mandskabet. Da konstellationen stævnede ud ved NM var det ikke et mandskab fra en lilleputverden! Således var gennemsnitshøjden 194 cm! Det er altså nogen høje drenge, dansk roning har med at gøre. Lige bortset fra stroken, Maribo Roklubs dygtige Christian Hagemann, der fejrede sin 18 års fødselsdag ved EM ved at stroke mandskabet til en finaleplads! Dansk roning har ikke været forvænt med at have en JM8+ af stor international klasse, men meget kan tyde på, at der er sket en positiv udvikling her, hvor hovedparten af roerne er meget høje, og har den ideelle fysiske størrelse til international roning. At de så også har en god holdånd ombord, fortæller desuden en hel del. Et stort tillykke med en meget flot 5. plads ved EM.

EM nr. 6:
JM1X: Emil Lenzing, Lyngby Roklub, trænes af Andreas Rambøl KCKL

Det kræver noget helt ekstraordinært at være scullerroer af en vis klasse, og det kan Emil stå inde for. Det er imponerende, at Lyngby-roeren kvalificerede sig til finalen, men så var der også udsolgt, skrev Lenzings formand, Reiner Modest, i sin beretning fra EM. Men en finaleplacering ved EM i JM1X - er MEGET FLOT!


EM nr. 7:
JM4X-: Emil Eigenbrod, Bagsværd Roklub, Oscar Mazza, Odense Roklub,
Jacob Lenzing, Lyngby Roklub, Niels Frederiksen, Bagsværd Roklub
Træner: Emil Blach, Bagsværd Roklub

Emil Eigenbrod er erfaren indenfor international roning, men det er som styrmand! Således har Eigenbrod klaret styrelinerne de senere år i JM8+ på de internationale baner, men nu sidder Emil selv bag årerne. Selvom mandskabet ikke nåede A-finalen, så er det imponerende, kvartetten vandt B-finalen og blev en samlet nummer 7. Således måtte Mikkel Knudsen, Hadsund, trække sig, grundet rygproblemer, og ind kom en reserveroer, 15-årige Jacob Lenzing, Lyngby Roklub. Yes, han er lillebror til ovennævnte Emil!
Dermed debuterede Jacob ved et EM-stævne, og mandskabet kunne ikke få en bedre reserve. Derfor er en 1. plads i B-finalen - en samlet 7. plads et rigtigt flot resultat!

EM Nr. 7:
Ninna Petersen, Mathilde Norking, Emilie Jersild, og Astrid Laustsen fra Bagsværd/Hadsund
m. Anders Christiansen, som træner
Ror en meget flot B-finale, som kvartetten vinder. Dermed en fin 7. plads til pigernes firer uden.

EM nr. 11:
JM2-; Christian Taulbjerg & Magnus Rathenborg, Holstebro Roklub
Træner: Freddy Quist, KCHO

Holstebro Roklub har i årevis (!) kastet sig over én-åres roning, og ofte med god succes. Se blot på Ida Petersen, som vandt bronze ved EM. Og ikke mindst drengene, der er med på JM8+.
Toer uden for drenge er til gengæld ikke det nemmeste at score medaljer i ved EM eller VM. Magnus og Christian blev nummer 11 ud af 15 deltagende båd.


EM nr. 14:
JW1X: Simone Sørensen, Roskilde Roklub, træner: Torben Bech Jensen, KCR

Simone Sørensen klarede sig ikke igennem til A- eller B- finalen, men måtte ud i en semifinale om at kvalificere sig til C- eller D-finalen!
Det lykkedes for Simone at komme i C-finalen!
Den høje sjællandske ropige lå længe beskedent i baggrunden i C-finalen, men fik endelig hanket op i sig selv og roede en 2. plads hjem.
Simone Sørensen har tidligere været deltager ved JVM i 4X-, hvor det gik bedre. Så måske er det fremtiden for den ellers så fysisk stærke roer...

0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Kaproning

    RSS-feed

    Arkiv

    Juni 2025
    Maj 2025
    April 2025
    Marts 2025
    Februar 2025
    December 2024
    November 2024
    Oktober 2024
    September 2024
    August 2024
    Juli 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Marts 2024
    December 2023
    November 2023
    Oktober 2023
    September 2023
    August 2023
    Juli 2023
    Juni 2023
    Maj 2023
    April 2023
    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Januar 2016
    December 2015
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    November 2014
    Oktober 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Januar 2014

    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale regattaer mm.

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk