Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

U23 EM i Kruszwica 4. – 5. september 2021

30/8/2021

1 Comment

 
Billede
Rasmus Aagreen Lind, Sorø Roklub, er til start ved U23 EM i singlesculler, letvægt, mænd. Foto World Rowing
Seks danske hold til start
Af Leif Thygesen
Seks danske hold er klar, når der roes om europamesterskaberne for U23 roere i Kruszwica, Polen 4. – 5. september 2021. Programmet for Europamesterskaberne er særdeles komprimeret, og der roes kun over to dage, hvilket betyder, at indledende heats og opsamlingsløb roes om lørdagen, mens søndagen er forbeholdt finalerne.
På det danske hold er der i forhold til U23 VM i Racice 7. - 11. juli 2021 genvalg til
  • Rasmus Aagreen Lind, Sorø Roklub, i singlesculler, letvægt, mænd (BLM1x)
  • Kristine Søndergaard Hansen, Roforeningen KVIK, i letvægtssinglesculler, kvinder (BLW1x)  
  • Sofie Vikkelsøe, Odense Roklub, i singlesculler, kvinder (BW1x). 

Billede
Kristine Søndergaard Hansen, Roforeningen KVIK er klar til at forsvare de danske farver i letvægtssinglesculler, kvinder. Foto Mette Bacher
Ved VM blev Rasmus Aagreen Lind nummer otte ud af 21, Kristine Søndergaard Hansen nummer 16 ud af 19 og Sofie Vikkelsøe nummer 15 ud af 22.
I forhold til VM er tre hold gledet helt ud af den danske trup. Bastian Secher, Roskilde Roklub, er ikke til start i mændenes singlesculler. Bastian Secher vandt bronze ved VM og ville derfor være en oplagt dansk medaljekandidat i Kruszwica. Mette Køchs Nielsen, DSR, og Cecilie Brünnich Sørensen, DSR, der ved VM blev nummer syv ud af elleve, er heller ikke til start, når der roes om europamesterskaberne, og endelig er kvindernes dobbeltfirer med Astrid Højgaard, Bagsværd Roklub, Ingrid Bo Andersen, Roskilde Roklub, Marie Ramm, Bagsværd Roklub, Karen Mortensen, Holstebro Roklub, heller ikke anmeldt. Ingen af de danske hold med mere end en roer, der - på spindesiden - repræsenterede Danmark i Tjekkiet, er med i Kruszwica. På sværdsiden har man ”rystet bøtten” og lavet nye hold.

Nye danske hold
Ved VM var Danmark til start i dobbeltfirer, letvægt, mænd (BLM4x), og dobbeltsculler, mænd (BM2x). Tre roere fra disse mandskaber er gledet helt ud af den danske trup, mens andre indgår i nye konstellationer.
Nye hold i forhold til VM er
  • Letvægtsdobbeltsculler, mænd (BLM2x): Rasmus Søndergaard Konnerup, Hadsund Roklub, og Marcus Villiam Lyngesen, Holstebro Roklub
  • Toer, mænd (BM2-): Magnus Rathenborg, Holstebro Roklub, og Magnus Valbirk, Holstebro Roklub
  • Dobbeltfirer, mænd (BM4x): Casper Pedersen, Holstebro Roklub, Tobias Bork Kristensen, Holstebro Roklub, Kaare Mortensen, Holstebro Roklub, og Magnus Timm, DSR
”Alt er foranderligt”, siger et gammel ordsprog, og man må sige, at dansk landsholdsroning lever fuldt op til dette. På OL-holdet var der ændringer tæt på OL, og nu er der så massevis af ændringer på det danske U23-hold helt frem til deadline – ja, oven i købet efter deadline. Langtidsplanlægning præger ikke dansk kaproning lige nu. Det danske U23-hold var først endeligt på plads torsdag den 26. august, selvom der var sidste rettidige tilmelding til EM fredag den 20. august. At alt er foranderligt gælder også DRCs testregatta. Regattaen er op til flere gange blevet flyttet både hvad gælder dato og geografi. Man må da håbe, at roere og trænere kan følge med. På Roinfo kan vi ikke – men det er nok heller ikke meningen. Da roinfo spurgte landstræner for talentudvikling, Niels Henrik Stene om han kunne give os en oplysning var svaret: "Nej, desværre".

Følg EM på roinfo
Roinfo opdaterer fra EM efter de indledende heats og opsamlingsløbene lørdag og giver de endelige danske placeringer søndag – så følg EM her på roinfo.dk.
lthygesen@youmail.dk
1 Comment
tom hinsby
1/9/2021 17:07:19

Jeg maa give Leif Thygesen ret i hans lette frustration over adskillige aendringer i forbindelse med udtagelse og forsinket anemeldelse af roere til U23 , hvis information fra ansvarlige ledere er ' lidt tynd' saa kan det give anledning til stress og vanskeligere forberedelse til Kruszwica. Jeg oensker alle held og lykke.

Reply



Leave a Reply.

    Picture

    Kaproning

    RSS-feed

    Arkiv

    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Januar 2016
    December 2015
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    November 2014
    Oktober 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Januar 2014

    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale regattaer mm.

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk