Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2025
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Trine Toft Andersen, Hadsund Roklub på vej til U23VM

21/7/2014

0 Comments

 
Picture
Trine Toft Andersen trænede på Bagsværd Sø, få dage inden afrejsen til U23VM. Roinfo.dk mødte Trine på vej ud til sidste træningspas. Foto Mette Bacher
Der bliver noget at se til, når Danmarks Rocenter skal afvikle testregatta efter seniorernes VM, for her skal de roere, der vil gøre sig håb om at komme videre og ind i kampen omkring OL-billetterne til 2016 findes.
Og når det sker, vil 20-årige Trine Toft Andersen fra Hadsund Roklub blande sig med de bedste kvinder i letvægtsgruppen.
Hvis Trine kører sit race, som ved Sorø Regattaen for to uger siden, så vil topnavnene, både hvad angår VM-roerne anno 2013 & 2014 samt OL-deltagerne fra London, blive udfordret.
Således satte Andersen tingene på plads i Sorø og henviste OL-roerne Anne Lolk og Juliane Elander til sekundære placeringer i en drømmefinale, hvor Trine viste, hvem der bestemmer indenfor kvindernes letvægtsroning i Danmark - i hvert fald på robanen i Sorø for få uger siden - og i singlesculler.
Picture
20-årige Trine Toft Andersen viste vejen ved Sorø Regattaen forleden. Forinden var billetten til U23VM i Varese sikret. Foto: Mette Bacher
PictureFoto: Mette Bacher
Speakeren kammede over
Det var klasseroning, der blev vist af Hadsund-roeren, og det så selv speakeren kammede fuldstændigt over. - Trine Toft Andersen er dronning af Sorø Regattaen 2014, lød det igen og igen, og det var da også virkelig særklasse, Trine leverede.
Der blev ikke engang spænding i løbet, så overlegen var Hadsund-roeren, og beviste, at hun var fuldt ud berettiget til at være med ved VM, hvor hun skal kæmpe for at komme gennem nåleøjet og i A-finalen i Varese om ganske få dage, hvor U23VM afvikles.

Supertalent i Team Danmark
Trine er, sammen med en række andre unge roere, udpeget af Team Danmark, som supertalent. Det samme er: Andreas Dyrby og Joachim Sutton, Roskilde Roklub, Emma Kiehn, Odense Roklub, Peter Christian Holmquist, Lyngby Roklub, samt Sophie Raaberg Mikkelsen, Mathilde Persson og Ida Gørtz Jacobsen, Bagsværd Roklub.

- For at få sportslig succes, skal du være en dygtig projektleder i dit eget liv. Skole, lektier og arbejde skal gå hånd i hånd med konkurrence og et velfungerende familie - og et socialt liv, skriver Team Danmark blandt andet.

- Jeg tror, det er min arbejdsmoral, svarer Trine, da TD spørger, hvad der gør hende til et af de største talenter indenfor roning.

- Mit absolutte drømmemål er at blive etableret
i toppen af letvægtsdameroning på verdensplan, udtaler Trine Toft Andersen i folderen fra Team Danmark, der beskriver de mange udpegede talenter, hvor rosporten har flest med.
Hele fem unge roere fra ovennævnte liste over Team Danmarks Supertalenter, er med ved U23VM i Varese!


Picture
Lørdag den 19. Juli -
Trine Toft Andersen træner på Bagsværd Sø

En venindesnak i telefonen gav udslaget: - Har du set nogen af landsholdsroerne på Bagsværd Sø, spørger roinfo en kvindelig roer, der tidligt lørdag morgen tog en tur fra en omliggende klub.
- Næh, der var næsten ikke nogen på søen. Jo, for resten, jeg så Trine Toft Andersen, lyder det i telefonen.

- Trine fra Hadsund?
- Jamen er hun ikke rejst til Varese, spørger roinfo undrende.
Fluks gribes der ud efter mobilen, og et øjeblik efter får jeg Hadsunds kendte træner: Jens Toft Christiansen i telefonen.
- Jeg er lige steget ud af et fly og har været på ferie i Grækenland, men Michael Blomstrand kan sikkert hjælpe dig, lyder det venligt.

Når det lige
Roinfo.dk øjner chancen for et lille møde med Trine og hendes træner, nu Københavnerredaktionen befinder sig få kilometer fra Bagsværd i lige luftlinie.
- Der var du heldig, for vi skal have det sidste træningspas nu, og er på vej ud af døren. Vi kommer fra Søborg, så vi er der om et kvarter, lyder det i mobilen fra Trines træner.

Denne enestående chance vil roinfos kvindelige medredaktør naturligvis ikke gå fra sig, så hun griber kameraet, spurter ud til bilen, og hastigt går det mod Rostadion.

Hadsund Roklubs velkendte varevogn med de mange lokale reklamer fra byens sponsorer, ruller kort tid efter ind på bådepladsen.
Ud af bilen træder træner Michael Blomstrand og Trine Toft Andersen


Derfor træner jeg hjemme i Danmark

Kort tid efter står hun ved båden. Og så kan roinfos udsendte medarbejder endelig få afklaret, hvorfor Trine Toft Andersen ikke er taget med en stor del af U23-landsholdet til Möln i det nordlige Tyskland, som er blevet en fast tradition i forberedelserne frem mod enten junior- eller U23VM.

- Jeg vil gerne have ro omkring mine forberedelser. Der er mange med i Möln, og det passer mig derfor langt bedre at være ved Bagsværd Sø, hvor der lige i denne uge næsten ikke er nogen roere på vandet, fortæller Trine.

Fv. Træner Michael Blomstrand og Trine Toft Andersen

Og da vi spejder ud over søen denne eftermiddag er det blot joller og kanoroere, som er ude denne dag. Der er absolut ingen baglænsroere i sigte.
- Seniorlandsholdet har fået træningsfri i denne weekend, nu World Cuppen i Luzern er overstået, og derfor har vi stort set hele søen for os selv, og det er rigtig dejligt, for dermed kan Trine få sit optimale fokus, der skal til for at hun kan forberede sig bedst muligt, siger Michael Blomstrand.

Storfavorit fra Grækenland
- Nu skal vi have det sidste træningspas her i Bagsværd. Så tager vi hjem til Hadsund og har et par dage der, før vi rejser til Varese. Roklubben stiller sin store trailer til rådighed for de skandinaviske lande til en samlet bådtransport, og inden længe går det løs i Italien, fortæller Blomstrand til roinfo.dk

- Trine Toft Andersen får noget at se til i Italien, og hele 21 kvinder er tilmeldt letvægtsklassen i sculler.
- Er der nogen, du på forhånd ved, kan blive en stor udfordring, og har du tjekket lidt op på, om dine konkurrenter har været med ved World Cuppen, spørger roinfo.
- Ja, den græske deltager, Aikaterini Nikolaidou, blev Europamester og nummer to i World Cuppen i Luzern i sidste uge, så hun bliver nok svær at hamle op med, siger Trine, mens hun placerer årerne i båden, som træner Michael Blomstrand har hjulpet hende ud med.

Picture
Jeg glæder mig til VM - men den græske modstander er skrap, og er netop blevet nummer 2 ved World Cuppen i Luzern hos seniorerne, fortæller Trine til roinfo.dk, mens træner Michael Blomstrand galant bærer båden ud for hende. Foto: Mette Bacher
PictureTrine havde hele Bagsværd Sø for sig selv under sidste træningspas - lige bortset fra Rutebåden, som hun kunne ligge og kæmpe mod. Til almindelig info - måtte Trine overgive sig til sidst. Foto: Mette Bacher


Om få dage skal Trine Toft Andersen vise, hvilket fint et talent hun er, og at Team Danmark har set rigtigt ved at indlemme den dygtige scullerroer i sit talentprogram.

0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Kaproning

    RSS-feed

    Arkiv

    Maj 2025
    April 2025
    Marts 2025
    Februar 2025
    December 2024
    November 2024
    Oktober 2024
    September 2024
    August 2024
    Juli 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Marts 2024
    December 2023
    November 2023
    Oktober 2023
    September 2023
    August 2023
    Juli 2023
    Juni 2023
    Maj 2023
    April 2023
    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Januar 2016
    December 2015
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    November 2014
    Oktober 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Januar 2014

    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale regattaer mm.

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk