Danmark kom hjem med tre medaljer fra U23 Europamesterskaberne, der blev holdt i Kruszwica i Polen. Der var guld til letvægtsdobbeltsculleren med Christian Hagemann og Alexander Modest.
Guld var der også til pigernes letvægtsdobbeltfirer. Her blev årerne betjent af Ida Olivia Juhl Langkjær, Marie Louise Petersen, Nanna Bo Christensen og Marie Mørch. Den danske kvartet forsøgte sig også i den tunge klasse. Her blev det til en fjerdeplads.
Der var bronze til kvindernes firer uden styrmand. Besætningen på den danske firer er: Trine Dahl Pedersen, Emma Sophie Hammer, Marta Kempf, Frida Sanggaard Nielsen.
Kvinder dobbeltsculler, Luise Lund Hansen og Emilie Jersild, vinder B-finalen og slutter dermed som nummer syv.
Mænd singlesculler Nick H. Larsen slutter på en fornem fjerdeplads i A-finalen – lige udenfor medaljerækken.
Kvinder letvægts sculler, Stine Eilert Mathiasen. Stine slutter på femtepladsen
Danmark havde samlet en otter bestående af: Marcus Johansen, Niels Frederiksen, Sebastian Bache, Aksel Dybdal Poulsen, Oliver Rying Thomsen, Jacob Grænge Hansen, Malte Rusbjerg, Oscar Mazza og styrkvinde Anne Katrine Kiilgaard. Otteren sluttede på sjettepladsen.
[email protected]