Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Tillykke til: Mathilde, Emma, Marie og Mathilde med bronzen

29/5/2018

0 Comments

 
Tekst & Foto: Mette Bacher

På forhånd var de sikret en finaleplads, pigerne i firer uden styrmand, ved EM i Frankrig, hvor blot fire andre nationer havde tilmeldt sig i lige præcis deres kategori.
Og de fire piger - alle debutanter ved et EM - Marie Ramm, Emma Braad Olesen, Mathilde Hjorth, alle fra Bagsværd Roklub, samt Mathilde Kiilgaard, DSR, gik til stålet - og efter en medalje ved EM.

Det hele lykkedes for de fire, og deres træner, Jens Olav Dahlgaard, der i forvejen er kendt for at råbe så højt af sine roere, at han topper med minimum en guldmedalje af alle trænere på og ved Bagsværd Sø. Han behøver i alt fald ingen råber - og herfra skal lyde et kæmpe stort tillykke med bronzemedaljerne til de danske piger - og træner Jens Olav Dahlgaard, ikke mindst!
Picture
Den danske pigekvartet blev eneste danske hold på præmiepodiet ved Europamesterskaberne i roning. Foto ERJCH2018
Bronzen blev det bedste danske resultat ved Europamesterskaberne i Frankrig. Man kan konkludere, at når roerne udtages på baggrund af resultaterne i Odense Langstrækregatta i slutningen af april, og der ikke er andet at måle sig med, da kan man ikke vide på forhånd, hvordan det internationale niveau er.
Picture
Benovelse og glæde. Ramm, Olesen, Hjorth og Kiilgaard er alle debutanter ved EM. Foto ERJCH2018
Og der er desværre heller ikke så mange andre juniorer at måle sig med herhjemme. Det betyder, at den første store internationale opgave netop ER EM, og her ville det ellers have været fint, om de udtagne roere forinden havde haft en international regatta at stille op ved inden EM for at få international startrutine, finde niveauet, og opleve stemningen omkring en stor international regatta.
Dermed kan trænere og ledere få et fingerpeg om, hvor roerne står i forhold til den øvrige ungdomselite i Europa.

Vi skal heller ikke glemme, at når EM er overstået, da er næste mål en udtagelse til VM, og her dukker endnu flere nationer op, hvorved det bliver sværere at komme igennem nåleøjet og til finalen.

Det blev ved bronzen
Roinfo havde på forhånd troet og håbet på mindst en medalje til en af drengenes både, og det i dobbeltfireren.
I fjor gav det en flot bronzemedalje, og denne gang var mandskabet tæt på at gentage triumfen, men det blev til en fjerdeplads, en placering, som naturligvis er skuffende, når man ender lige udenfor medaljerækken. Men ingen tvivl om, at der er høj klasse over de fire roere i dobbeltfireren hos drengene.
Også fireren fra Holstebro Roklub gjorde det godt, og kom i finalen. Her er flere med ombord, der endnu ikke har prøvet, hvad det vil sige at være med ved så stort et internationalt stævne, som Europamesterskaberne i roning, og der er stadig muligheder for at komme med, da nogle af drengene har et par år mere i juniorklassen at kunne gøre godt med.
Picture
De fire piger fra Hadsund, Odense og DSR kvalificerede sig til B-finalen og skulle kæmpe om pladserne fra 7-12. Det er danskerne i de sorte trikoter. Foto ERJCH2018
Picture
Det gjaldt også Amalie Riff Brems og Mie Mellerup fra DSR/ÆGIR, der her ses i de storte trikoter. Foto ERJCH2018
Pigerne i dobbeltfireren og dobbeltsculleren opnåede en fælles 8. plads, og det vil sige en 2. plads i B-finalen. Men blot to af pigerne har været med ved et EM tidligere, og de øvrige har endnu ikke prøvet at være med til så stor en international opgave.
Ungdomslandstræner, Nils Henrik Stene, har udtalt til roning.dk, at der skal justeringer til, inden en eventuel VM-udtagelse.
Men nu lægges der op til endnu flere internationale begivenheder for juniorkaproerne, og dermed er muligheden skabt for at afprøve andre konstellationer og give de unge mere international rutine før det hedder en eventuel udtagelse til VM.

Drengenes dobbeltsculler opnår en 14. plads, og det bliver til en 19. plads til Liane Vestergaard i pigernes 1X, men vi skal ikke glemme, at der var langt flere deltagere med i disse bådtyper, hvilket på forhånd gjorde det til noget af en opgave, blot at komme i en B-finale.


0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Kaproning

    RSS-feed

    Arkiv

    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Januar 2016
    December 2015
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    November 2014
    Oktober 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Januar 2014

    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale regattaer mm.

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk