Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2025
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Stor dansk regatta i den kommende weekend

10/5/2017

0 Comments

 
Tekst & Foto: Mette Bacher
Der er lagt op til en stor og flot gedigen dansk regatta i den kommende weekend, hvor Københavns Regattaforening står bag den årligt tilbagevendende Copenhagen Regatta, 14 dage efter sæsonens første, langdistanceregattaen for outriggere på Odense Kanal.
Det er nu, kaproerne skal vise, hvordan det ser ud med form og fart på den ordinære distance, 2000 meter, idet Odense Langdistance er, som den benævnes, længere, på 6000 meter, før roerne når i mål.
Forskellen er også, at mange helt nye roere nu har mulighed for at være med på Bagsværd Sø ved Copenhagen Regatta.
Hovedparten af de deltagere, vi skal møde i den kommende weekend, i hvert fald for seniorernes vedkommende, har vi allerede stiftet bekendtskab med i Odense for to uger siden, og enkelte af mandskaberne er allerede udtaget til internationale opgaver, Europamesterskaberne for juniorer - og seniorer.
Picture
Liane Vestergaard, Hadsund Roklub, og Mette Køchs Nielsen, Aarhus Roklub, udtaget til Junior-EM, skal blot møde et enkelt mandskab lørdag, fra DSR/Stevns. Foto Mette Bacher
Ingen udenlandske mandskaber
Selvom Copenhagen Regatta er velbesøgt, så kniber det gevaldigt med mandskaber fra udlandet - der er slet ikke nogen med, og det kunne være rigtigt godt, om man fremover sætter alt ind på at få udenlandske roere til at deltage her, idet mange af de danske roere sagtens kan yde udlændinge rigtig god modstand.
Her er en vigtig opgave at se på for Københavns Regattaforening, også selvom deltagertallet er flot ved den kommende weekends regatta.

Smart sammenlægning
Flere af seniorernes løb er velbesøgte, som mændenes sculler og kvindernes dobbeltsculler. Det var smart tænkt, at man for få år siden pillede opdelingen af letvægtsklassen - og den åbne klasse helt væk, og lader det afvikle under ét.

Toer uden på kryds og tværs
Det er tydeligt, at Danmarks Rocenter stadig forsøger at finde frem til et topmandskab i firer uden. Således ror den gruppe af “store mænd”, der er inde over dette projekt, stadig små bådtyper, toer uden styrmand, og det i andre konstellationer, end man så det på Odense Kanal for fjorten dage siden.
Picture
I Odense roede Peter Holmquist, Lyngby Roklub med Peter Rytter Munk fra Hadsund Roklub. På lørdag ror Peter med Steffen Bonde fra Odder Roklub, mens Peter Rytter Munk skal ro med Loui Lam, Roforeningen KVIK. Foto Mette Bacher
Men der bliver alligevel en rigtig god og heftig finale i firer uden med 5 gode mandskaber.
Selvom mændenes dobbeltfirer ikke er særligt velbesøgt, så er de to mandskaber, der er, det unge fra LR/Bagsværd/Furesø/Roskilde - og U23-mandskabet fra Holstebro/DSR i særklasse. Der bliver smæk på fra første - til sidste åretag i denne finale.

Mastersroerne er atter godt med, hvad angår deltagelse, og udover de gængse bådtyper, er to ottere til start hos dem.

Magert fremmøde i pigernes junior A
De purunge er på plads, og det er bemærket, at Roklubben Skjold er ved at vinde indpas på kaproningsbanerne igen, nu med en række meget unge talenter. Det er Frederikke Bay Toft, der har formået at få bygget en rigtig god ungdomsafdeling op, og nu er flere af de unge klar til at boltre sig ved regattaerne.
Til gengæld ser det ikke spor godt ud, når det drejer sig om pigernes junior A-klasser, hvor man allerede i Odense kunne fornemme, at der er en voldsom tilbagegang, siden 2016. Flere af de stærke junior A-piger fra 2016 er rykket op, så lige nu og her tyder 2017 ikke meget på, at der kommer mange junior A-piger til start ved sæsonens regattaer.

Dragør-debut i Edon
Picture
Frederik Juel Hansen, Dragør Roklub, har tidligere vundet medalje indenfor roning. Det skete ved Sjællandske Mesterskaber i 2016. Nu er Rodommer Morten Juel Hansens søn klar til regatta i den kommende weekend. Foto Mette Bacher
Herligt er det at se en tilmelding fra Dragør Roklub. Det er vi ikke forvænte med på de danske regattabaner.
Frederik Juel Hansen fra Dragør har vi tidligere stiftet bekendtskab med ved Sjællandske Mesterskaber i indendørs roning i slutningen af 2016. Han debuterer i den kommende weekend ved Copenhagen Regatta. Som søn af den kendte rodommer, Morten Juel Hansen, er der ingen tvivl om, at han slægter sin far på, når det handler om kaproning, idet Morten for en del år siden var en ganske god kaproer fra Bagsværd Roklub.


Ny Rubin-generation

I den forbindelse er det også herligt at se næste generation af Rubin-familien være med. Morten Rubin, også Bagsværd Roklub, boltrede sig ligeledes, som en rigtig dygtig kaproer for Bagsværd Roklub for en del år siden.

Nu er sønnike, Mads, med ved Copenhagen Regatta. Både Frederik Juel Hansen og Mads Rubin møder til start i Edon over 250 meter.
13.00 går startskuddet til finalerne begge dage
- og der er gratis adgang.
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Kaproning

    RSS-feed

    Arkiv

    Juni 2025
    Maj 2025
    April 2025
    Marts 2025
    Februar 2025
    December 2024
    November 2024
    Oktober 2024
    September 2024
    August 2024
    Juli 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Marts 2024
    December 2023
    November 2023
    Oktober 2023
    September 2023
    August 2023
    Juli 2023
    Juni 2023
    Maj 2023
    April 2023
    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Januar 2016
    December 2015
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    November 2014
    Oktober 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Januar 2014

    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale regattaer mm.

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk