En roer fra den kvindelige schweiziske dobbeltfirer er inden ”2021 World Rowing Final Olympic Qualification Regatta” i Lucerne 15. – 17. maj blevet test positiv for Covid-19, oplyser World Rowing og det schweiziske roforbund på deres hjemmeside: https://www.swissrowing.ch/de.
Dobbeltfireren trækkes derfor fra konkurrencen. De to øvrige schweiziske både, letvægtsdobbeltscullerne, både for kvinder (LW2x) og mænd (LM2x) har ikke været i kontakt med den smittede roer, og alle fire roere er testet negative, hvorfor de fortsat stiller til start. Schweiz er derfor klar til at tage kampen op med blandt andre Danmark i letvægtsdobbeltsculler-klasserne om de sidste pladser ved sommerens OL i Tokyo.