World rowing.com meddeler i en artikel, at den russiske dobbeltfirer er blevet udelukket fra OL i Rio på grund af doping. Den russiske dobbeltfirer vandt OL-kvalifikationsstævnet i Luzerne, men i maj måned afleverede bådens stroke, Sergey Fedorovtsev en positiv dopingprøve. Prøven indeholdt det forbudte stof Trimetazidine, hvorfor den russiske båd er blevet diskvalificeret og dermed ikke kommer med til OL i Rio. Den ledige plads i mændenes dobbeltfirer overtages af New Zealand.