Af Mette Bacher
Siden Covid19 ramte ned i hele verden, og i Danmark satte meget på stand-by, hvor vi skulle vænne os til nye udtryk, som forsamlingsrestriktioner, og det med at gå med mundbind for nogen blev en ny vigtig del af hverdagen, er der snart gået ½ år, og selvom myndighederne lukker mere op for folks muligheder for at forsamles, så skal alle stadig tage det alvorligt, men lige her er det begyndt at knibe. Netop fordi det er sol, sommer, ferie og frihed, og her er mennesket jo en spøjs skabning, for "der sker jo ikke noget". Det rammer kun naboen, og det hele går jo nok alt sammen, der er jo ikke sket noget lige i min nærhed, og vi kan da sagtens være sammen, uden at der nødvendigvis sker noget for os.
I rosportens verden er der kommet en åbning, men derfor skal man stadig tænke sig godt og grundigt om. For de roere, der på normal vis deltager i udenlandske regattaer eller tager til udlandet for at deltage i træningslejre, er det også vigtigt, at man lige nu og her stopper helt op, og tænker på, om det nu er så vigtigt at tage til udlandet for at træne, når nu situationen ser således ud, at en hel verden er ramt af en livstruende virus.
Det kan være svært at tilsidesætte egne behov, det kender alle til, men er det nu så vigtigt at rejse væk fra Danmark, og til udlandet, hvor Coronaen måske er ude i en ny bølge, og hvor flere smittede registreres dag for dag?
Er det livsvigtigt at deltage i udenlandske regattaer, som situationen er pt., eller kan det godt vente, til "det værste er overstået"?
Lige her kan det være svært for mange mennesker at skulle ændre adfærd, og at tvinge sig selv til at sige: - Behøver jeg at tage til Tyskland eller Sverige for at deltage i en regatta? Og hvad betyder det egentlig for mig, hvis roere fra andre nationer er tvunget til at blive hjemme, fordi den enkelte nation måske er lukket helt ned, eller at deltagelsen i internationale regattaer finder sted foran tomme tilskuerpladser?
Ikke engang din familie har måske mulighed for at komme med og følge dig, når du kæmper om medaljer.
Og er den medalje nu også så vigtig for mig? - Er det ikke bedre, jeg bliver hjemme, indtil denne livsfarlige virus begynder at stagnere?
Eller er det nødvendigt, at unge talenter skal med i træningslejre, nu det er sommer, og at man blot gør, som man plejer?
Mange voksne roere, der ellers deltager i regattaer både herhjemme og i udlandet, nævner overfor roinfo.dk - Vi bliver hjemme. Sådan må det være i år.
Mens andre tager i træningslejre, nøjagtigt, som man plejer.
Opfattelsen af, hvad man kan tillade sig, og om man kan tilsidesætte egne behov, er, som bekendt meget forskellig.
Læs, hvorfor kvindelige toproere fra USA opfordrer alle til at tage Covid19 meget alvorligt. Du kan se artiklen HER
Siden Covid19 ramte ned i hele verden, og i Danmark satte meget på stand-by, hvor vi skulle vænne os til nye udtryk, som forsamlingsrestriktioner, og det med at gå med mundbind for nogen blev en ny vigtig del af hverdagen, er der snart gået ½ år, og selvom myndighederne lukker mere op for folks muligheder for at forsamles, så skal alle stadig tage det alvorligt, men lige her er det begyndt at knibe. Netop fordi det er sol, sommer, ferie og frihed, og her er mennesket jo en spøjs skabning, for "der sker jo ikke noget". Det rammer kun naboen, og det hele går jo nok alt sammen, der er jo ikke sket noget lige i min nærhed, og vi kan da sagtens være sammen, uden at der nødvendigvis sker noget for os.
I rosportens verden er der kommet en åbning, men derfor skal man stadig tænke sig godt og grundigt om. For de roere, der på normal vis deltager i udenlandske regattaer eller tager til udlandet for at deltage i træningslejre, er det også vigtigt, at man lige nu og her stopper helt op, og tænker på, om det nu er så vigtigt at tage til udlandet for at træne, når nu situationen ser således ud, at en hel verden er ramt af en livstruende virus.
Det kan være svært at tilsidesætte egne behov, det kender alle til, men er det nu så vigtigt at rejse væk fra Danmark, og til udlandet, hvor Coronaen måske er ude i en ny bølge, og hvor flere smittede registreres dag for dag?
Er det livsvigtigt at deltage i udenlandske regattaer, som situationen er pt., eller kan det godt vente, til "det værste er overstået"?
Lige her kan det være svært for mange mennesker at skulle ændre adfærd, og at tvinge sig selv til at sige: - Behøver jeg at tage til Tyskland eller Sverige for at deltage i en regatta? Og hvad betyder det egentlig for mig, hvis roere fra andre nationer er tvunget til at blive hjemme, fordi den enkelte nation måske er lukket helt ned, eller at deltagelsen i internationale regattaer finder sted foran tomme tilskuerpladser?
Ikke engang din familie har måske mulighed for at komme med og følge dig, når du kæmper om medaljer.
Og er den medalje nu også så vigtig for mig? - Er det ikke bedre, jeg bliver hjemme, indtil denne livsfarlige virus begynder at stagnere?
Eller er det nødvendigt, at unge talenter skal med i træningslejre, nu det er sommer, og at man blot gør, som man plejer?
Mange voksne roere, der ellers deltager i regattaer både herhjemme og i udlandet, nævner overfor roinfo.dk - Vi bliver hjemme. Sådan må det være i år.
Mens andre tager i træningslejre, nøjagtigt, som man plejer.
Opfattelsen af, hvad man kan tillade sig, og om man kan tilsidesætte egne behov, er, som bekendt meget forskellig.
Læs, hvorfor kvindelige toproere fra USA opfordrer alle til at tage Covid19 meget alvorligt. Du kan se artiklen HER
RSS-feed