Det er ikke kun 50-året for kvindernes optagelse, man kan fejre i 2020 i Roforeningen KVIK.
Roinfo har researchet sig frem til, at KVIKs kvinder har noget mere at fejre - og det i selve jubilæumsåret...
Det fandt sted ved dette års Danmarksmesterskaber forleden på Bagsværd Sø.
Roforeningen KVIK kan i år fejre de første 50 år med kvinder i foreningen. Ifølge roforeningen vil man bringe små historier fra tiden siden 1970, hvor de første kvinder meldte sig ind.
På redaktionsgangen hos Roinfo.dk glæder man sig over dette specielle jubilæum, ikke mindst hos den ene journalist, der flyttede fra Lyngby Dameroklub ind til KVIK i efteråret 1974, fordi klubben manglede et par piger til de to, der trænede i forvejen, så der kunne dannes en dobbeltfirer med styrmand, som kom til at husere på robanerne i 1975, hvor det, skrevet i al beskedenhed, gik godt med flere sejre til følge, og en udtagelse til 4-landskamp mod Tyskland, Norge og Sverige, og hvor det lige præcis det år ikke blev til en tur til et andet land, men til Brabrand (!), hvor landskampen fandt sted. KVIK havde i forvejen en fantastisk god juniorafdeling, og det var en herlig tid.
|
De inkarnerede kvikkere kunne slet ikke se, hvad pigerne havde at gøre der, men det endte med, at KVIKs unge kaproersker mødte til start, klædt ud, som årer...
Det blev også i 1975, at den årlige DSR/KVIK-match, der siden blev til en omfattende Svanemølle-match, fik indført en damepokal.
Her blev KVIKs pigekaproere hentet ind for en aften, og vandt eftertrykkeligt over DSRs motionsdamer i dysten, som fandt sted i Kalkbrænderihavnen. På daværende tidspunkt benyttede man ikke udtrykket: Fairness...
I disse år var der dygtige trænere, som tog sig af juniorerne: Heiner Nilsson og Jørgen Rudolf Nielsen. Der var også tilknyttet en fast vægttrænings-ekspert, Steen, og der blev gået til den med tunge vægte i træningslokalet, en ret så populær træningsform, mens kaproningschefen var: Jørgen Nielsen. Når der skulle rejses ud til regattaer, var det med tog, og man overnattede i telt. Ved 4-landskampen i Brabrand overnattede roerne i Brabrand Hallen. På daværende tidspunkt havde kaproningsafdelingen en tradition, og det var at runde sæsonen af med en tur til en norsk regatta, Kjørebo-regattaen lidt nord for Oslo, hvor regattaen finder sted i smukke omgivelser vis a vis Oslofjorden. Her slog de unge kvikkere til og vandt, hvad de mødte til start i. Det blev også til flere ture til Gøta Elv Rodden, hvor KVIKs unge kvinder, udover at vinde finalen her, også fik sat roforeningens ene herreotter på plads, og det var ikke en populær ting, blandt herrerne på denne otter. Således var der grøde i kvindernes afdeling i Roforeningen KVIK, og det blandt de første kaproersker, roforeningen kunne mønstre.
Nu er der gået en del år efterhånden, og der skulle også gå nogle år, før Roforeningen KVIKs kvinder for alvor begyndte at markere sig på de internationale baner - her kan bl.a. nævnes KVIKs nuværende formand, Tine Aabye, der i 1985 & 1986 var en del af det danske rolandshold, hvor hun deltog ved to VM´er i LW2X. Siden satte KVIKs få kvindelige kaproere sig i en længere årrække på stort set alt, hvad der hed Danmarksmesterskaber og Forbundsmesterskaber i kvindernes klasser.
Indleder en stor epoke med bronze ved JVM
I 1993 ved junior-VM i Oslo, vinder KVIKs dygtige Nanna Bjarnholt og Sarah Lauritzen overraskende bronze, Dermed begynder en ny epoke i KVIK, der får tilgang af roere fra Humlebæk, Majbrit Ølgaard Nielsen og Astrid Haastrup Jespersen, mens Dorthe Petersen fra Nykøbing Falster tillige melder sig ind i Danmarks ældste roklub. Der kommer også tilgang fra det jyske, idet Fie Udby fra Hobro, og siden: Anne Dsane Andersen, fra Roklubben ÆGIR i Aalborg, melder sig ind i den københavnske roforening. Kvik har desuden en dygtig pige, der er "fra egne rækker", Lea Jakobsen, og i en periode melder endnu en stærk kvinde sig ind i KVIK. Hun kommer fra DSR: Stinne Algreen Petersen. Også Cecilie Askov Christensen kigger over plankeværket fra DSR, og melder sig ind hos naboen.
Det skal vise sig, at tilgangen af denne håndfuld kvinder, der siden hen også tæller Trine Hansen fra Sorø Roklub, kommer til at dominere kvindernes åbne klasser, både nationalt og internationalt.
Således vinder KVIKs W4X- med Dorthe og Sarah ombord, sølv ved VM i 1997. Her er Stinne
Petersen også med, men da ror hun for DSR, og melder sig siden ind i KVIK. Fem år senere er det Astrid, Dorthe, Majbrit og Sarah, der vinder sølv ved VM i 2002, som finder sted i spanske Sevilla.
Roforeningen KVIK kommer også til at markere sig indenfor kvindernes letvægtsklasser, idet Sarah Christensen sikrer roforeningen en VM-sølvmedalje, vundet i kvindernes LW4X-. Det sker i 2012, og året før, i 2011, er Sarah med ved VM i samme bådtype, hvor det bliver til en 7. plads.
Se billederne fra triumfen i LW4X- i 2012: HER
I skrivende stund forsøger Fie Udby at kvalificere sig i W1X til OL i Tokio i 2021. Hvis og når Fie bliver udtaget, bliver det hendes 3. deltagelse ved et OL.
50 år med kvinder - 50 mesterskaber på vandet i jubilæumsåret
Da roinfo sætter sig for at skrive historien om KVIKs stærke kvinder i dette jubilæumsår, kommer journalisten på den tanke, hvordan det mon egentlig ser ud med antallet af Danske Mesterskaber, netop hos de kvindelige seniorer fra Roforeningen?
Og man tror det næppe, da sammentællingen er færdig:
- Vi lander på nøjagtig 50 Danske Mesterskaber til Roforeningen KVIKs dygtige kvinder!
Og her har vi ikke talt Forbundsmesterskaberne med ej heller juniormesterskaber. For dem er der også en del af.
I 2016 rykkede DFfR afviklingen af Danmarksmesterskaberne til Holstebro, og da banen ikke er 2000 meter - men 1000 meter - kunne der ikke udskrives Danmarksmesterskaber her, men Forbundsmesterskaber.
Det skal ikke ligge roerne til last, at det blev sådan, fordi man flyttede DM det år - og derfor har vi talt 2016 med i antallet af mesterskaber. Her vinder Fie et mesterskab i W1X.
Det er helt unikt - og bemærkelsesværdigt - at Roforeningen KVIK, der i 2020 fejrer 50-året for kvindernes optagelse - samtidigt kan fejre kvindernes første 50 Danske Mesterskaber på vandet!
Selvom man skulle mene, at naboen, DSR, også har roet mange mesterskaber hjem, så er der det aber dabei, at DSR har en del mesterskaber i W4X- roet hjem for mange år siden, men det var dengang, man roede kombinerede både. Dertil har DSR ikke haft typiske scullerroere af internationalt format, som har præget EM, VM & OL, i modsætning til KVIK, der bl.a. har haft Trine Hansen, Dorthe Pedersen og Fie Udby Eriksen, som enere, dygtige scullerroere, der har kunnet "rage godt til sig" af mesterskabsmedaljer i 1X. Her har DSR blot to mesterskaber i kvindernes 1X-klasse, hvorimod storklubben er godt med, når vi taler 2X og 4X-, især i de senere år.
W1X:
1998 & 1999: Trine Hansen
2001, 2002, 2003 og 2004: Dorthe Pedersen
2010, 2011, 2012, 2014, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020: Fie Udby Erichsen
1998 & 1999: Trine Hansen og Sarah Lauritzen
2000: Sarah Lauritzen & Dorthe Pedersen
2001, 2002, 2003, 2004: Sarah Lauritzen & Majbrit Ølgaard Nielsen
2005: Fie Udby og Majbrit Ølgaard Nielsen
2008: Cecilie Askov Christensen & Lea Jakobsen
2014: Anne Dsane Andersen & Fie Udby Erichsen
2020: Fie Udby Erichsen og Anne H. Larsen (vinder KVIKs DM nr. 50)
1998: Astrid Haastrup, Stinne Petersen, Dorthe Pedersen og Sarah Lauritzen
1999: Astrid Haastrup, Stinne Petersen, Dorthe Pedersen og Sarah Lauritzen
2000: Lea Jacobsen, Sarah Lauritzen, Stinne Petersen og Dorthe Pedersen
2001: Majbrit Ølgaard Nielsen, Astrid Haastrup Jespersen, Sarah Lauritzen, Dorthe Pedersen
2002: Astrid Haastrup Jespersen, Sarah Lauritzen, Majbrit Ølgaard Nielsen, Dorthe Pedersen
2003: Astrid Haastrup Jespersen, Sarah Lauritzen, Majbrit Ølgaard Nielsen, Dorthe Friis Pedersen
2004: Dorthe Friis Pedersen / Sarah Lauritzen / Majbrit Ølgaard Nielsen / Fie Udby
2005: Fie Udby, Lea Jacobsen, Karin Kjeldahl, Majbrit Ølgaard Nielsen
2006: Fie Udby, Lea Jacobsen,Karin Kjeldahl, Majbrit Ølgaard Nielsen
2007: Fie Udby, Lea Jacobsen, Karin Kjeldahl, Majbrit Ølgaard Nielsen
2008: Cecilie Askov Christensen, Fie Udby, Lea Jakobsen, Sarah Christensen
2009: Cecilie Askov Christensen, Fie Udby, Lea Jakobsen, Sarah Christensen
2010: Cecilie Askov Christensen, Fie Udby, Lea Jakobsen, Sarah Christensen
2011: Sarah Christensen, Sarah Lauritzen, Fie Udby Graugaard, Lea Jakobsen
Her til skal lægges flere Forbundsmesterskaber i bl.a. W8+.
Og - ikke at forglemme: Danmarksmesterskaberne i ergometerroning, som i seniorernes klasser er DiF-mesterskaber, og dem har Sarah Lauritzen, Fie Udby Erichsen & Anne Dsane Andersen tilsammen en hel del af.
Langdistancekaproning:
1995: Birgitte Munch, Birgitte Andersen & Ulla Jacobsen
1996: Birgitte Andersen, Ulla Jacobsen, Eva Kjølby
1997: Dorthe Eilskov Jensen, Helle Smith, Eva Kjølby Mortensen
2002: Birgitte Andersen, Ulla Jakobsen, Stinne Petersen
2003: Birgitte Andersen, Annette Hjorth, Ulla Jakobsen
2004: Ulla Jacobsen, Ditte Marie Cozen, Annette Hjorth
2005: Ulla Jacobsen, Ditte Marie Cozen, Annette Hjorth
2007: Ditte Marie Cozen, Dorthe Friis Thanning, Ulla Jacobsen
2018: Tine Aabye, Torill Lindebjerg,Ulla Jakobsen
2019: Tine Aabye, Ulla Jakobsen, Torill Lindebjerg, Dorte Lassen
Roinfo har tidligere skrevet om KVIKs Ulla Jacobsen:
Dronningen af langdistancekaproning
Hun har en rekord, der bliver svær at slå. Ulla Jacobsen, Roforeningen KVIK, er Danmarks mest erfarne roer indenfor langdistancekaproning - og det over en længere årrække.
Lørdag understregede hun denne position ved at vinde sit 8. Danmarksmesterskab i langdistancekaproning, (artiklen blev skrevet i 2018, og siden vandt Ulla sit 9. DM, og det i 2019, hvor Dorte Lassen desuden er med på DM-holdet) også denne gang med Torill Lindebjerg og Tine Aabye. De tre udgør et godt team, og Ullas makkere har, for en del år siden, gjort det ganske godt, når vi taler kaproning på et højt plan på kortbanen.
Roinfos ene journalist husker tilbage til 1992 ved DM på Haderslev Dam, hvor Ulla Jacobsen er med i 4+inrigger, som på daværende tidspunkt var på DM-programmet. I modsætning til i dag, hvor 4-åres inrigger for kvinder, desværre, er blevet taget af plakaten ved kortbane-DM, så var der 7 både til start dengang, og det udløste to indledende heats. Nok vandt KVIK ikke mesterskabet, det gjorde DSR, men Ulla var der, som en personlighed for roforeningen.
Vi spotter Ulla Jacobsen som Danmarksmester - og her taler vi om de ægte DIF-mesterskaber på Langdistancen første gang i 1995, hvor KVIK siden vinder mesterskabet frem til og med 1997, hvor Jacobsen også vinder i 1996, så står den på pause fra Langdistancen over en årrække, og Ulla forsøger sig nu på kortbanen i bl.a. toer uden styrmand, med Birgitte Andersen, mens hun har en del Forbundsmesterskaber med sig i kvindernes 8+.
I perioden 2002-2007 er Ulla med igen, og her vinder KVIK mesterskabet over DSR. Derefter kommer en længere periode, hvor Danmarksmesterskabet går til DSRs kvinder, hvor storklubben vinder hele 10 år i streg, lige indtil i lørdags, DM-finalen i 2018, hvor Ulla, Torill og Tine sætter sig øverst på tronen i denne disciplin.
Det gør de også i 2019, med Dorthe Lassen, og i 2020 bliver Langdistancekaproningerne slet ikke roet.
Roforeningen KVIK har ikke, som naboen, DSR, en større gruppe kvindelige roere at tage af, når der skal dannes hold indenfor Langdistancekaproning, eller i coastal, som KVIKs kvinder nu også har kastet sig over. Og det med stort set de samme personer, som ror Langdistance. Man kan i allerhøjeste grad konstatere, at kvinderne er meget alsidige hos KVIK, idet den håndfuld af kvinder, som ror LD-turnering, også ror coastal på et højt plan, og har deltaget ved VM i denne disciplin flere gange.
De første år, hvor KVIK forsøgte sig i coastal var man ude i heftige nabofighter med DSRs kvinder, der satte kvikkerne på plads, men i 2018 får kvikkerne knækket koden, og sætter DSRs stærke kvinder på plads ved flere regattaer, kulminerende med et Forbundsmesterskab i C4X+ ved Åbne danske mesterskaber på Stevns. Det skal dertil tilføjes, at mens DSR har tilknyttet flere trænere for deres roere i hhv. LD - og Coastal, da er KVIKs kvinder, stort set, selvtrænende.
Roforeningen KVIKs kvinder har præget og imponeret i "åre"vis, når det hedder internationale regattaer og Danmarksmesterskaber, men det har ikke kunnet klares uden den store tilgang af stærke kaproere udefra. Selvom Roforeningen selv har fostret flere kaproere, er mesterskaberne roet hjem, takket være det faktum, at Danmarks bedste kvindelige kaproere, og det hovedsageligt fra de åbne klasser, har meldt sig i Roforeningen KVIK, hvis de er flyttet til hovedstaden for at studere eller arbejde. Lige bortset fra stjerneroer, Fie Udby Erichsen, der hele tiden har bevaret sin tilknytning til Hobro, hvorfra hun indledte sin rokarriere i den lokale roklub, godt inspireret af den første guldfirer, der vandt OL i Atlanta. Men Fie tager ofte turen til Bagsværd Sø med sin camper, som er hendes andet hjem, når hun skal forberede sig med den hårde træning i tilknytning til Danmarks Rocenter.
KVIKs kvindelige kaproere imponerer med den flotte række af Danmarksmesterskaber, der er roet hjem, som en dominans i kvindernes klasser, hvor der vil gå nogle år, før andre klubber kommer på omgangshøjde med Roforeningens antal af mesterskaber. Men det er dog nogle år siden, KVIK sidst har vundet DM i dobbeltfirer, og der er også gået år imellem, KVIK vinder DM-titler i W2X.
Roforeningen har ikke umiddelbart "nye" helt unge piger, juniorer, på vej til at overtage tronen efter de dygtige kvinder, som har præget billedet i de senere år. Og det bliver derfor spændende at se, om KVIK, nu vi er i jubilæumsåret for kvindernes optagelse i roforeningen, ønsker at fortsætte med at skabe kvindelige kaproere, selv, eller om KVIK er stedet i København, hvor dygtige roere fra provinsen søger hen for at kunne have et træningsmiljø så tæt på Bagsværd Sø, som overhovedet muligt.
Kvindernes præstationer er unikke, men der står også dygtige trænere bag, som har løftet opgaven med at skabe den fine kultur i Danmarks ældste roklub, som kvinderne har kunnet skabe på kaproningsbanerne. Her skal nævnes Freddie Madsen, Jesper Guldborg, Mads Boesen og Mads Haubro Petersen, som har været med til at sikre mesterskaberne på kortbanen. Dertil har både Sarah Lauritzen og Nana Bjarnholt også været med, som ungdomstrænere, og som foregangskvinder med håbet om at få nye kvindelige roere til at interessere sig for kaproning.