Roinfo.dk bringer her en oversigt over danskernes resultater:
Nr.3. W2-:
Christina Juhl Johansen & Lærke Berg Rasmussen, DSR
Egentlig kan Lærke takke sin bror, Tøger for, at hun nu for alvor har fået roet sig ind i verdenseliten, for hun tog en dag ud for at se Tøger ro, hvor daværende dametræner i DSR, Morten Tibian, rettede henvendelse til hende. Efter nogen overvejelse prøvede hun at komme med, og resten af historien kender vi.
Nr. 5. M4-
Joachm Sutton, Roskilde, Tobias Kempf, Odense, Steffen Bonde, Odder & Tøger Berg Rasmussen, DSR
Gennem hele foråret har der været roet toer uden for at finde frem til de fire personer, der skulle danne Danmarks nye satsning, tung firer uden, da den lette båd, som i årevis har været Danmarks flagskib, er ude. Måske skulle man have forsøgt sig med dette projekt for flere år siden, og ikke blot satse på letvægt, men nu blev det sår´n, og det tør nok antydes, at Danmarks fire roere gik til stålet og trodsede den korte forberedelsestid. Joachim Sutton vendte hjem efter et forrygende år i USA, hvor han med sit universitetshold kunne toppe i 8+, og Sutton kunne tilsyneladende tilføje den danske båd den fandenivoldskhed, der betød, at holdet bragede igennem til VM-finalen. Hold da lige op for en VM-debut for denne kvartet, som udover Joachim Sutton fra Roskilde Roklub, består af de fire helt unikke roere: Tobias Kempf, Odense, Steffen Bonde, Odder, og Tøger Berg Rasmussen, ja, det er Lærkes bror. Dertil så lige den genistreg at lade Brian Richardson tage sig af træningen for de fire store roere. Richardson kommer fra Australien, hvor man har en noget mere naturlig tilgang til en-åresroning, som i USA med collegeroning, og dertil aussiernes flotte historik, hvad angår lige præcis M4-, hvor man i en årrække havde Oarsome Foursome, som mange mandlige roere kunne forsøge at efterligne, mens kvinderne ikke kun havde travlt med at nyde de fire roeres sublime måde at ro en båd , men også at nyde selve synet, helhedsindtrykket, I ved …
Således var der lidt for enhver at se på, når Oarsome Foursome tog sig af medaljerne på de internationale robaner.
Danmark har på rekordtid fået en ny klassefirer, og tænk, hvad det ikke kan blive til, når Sutton, Kempf, Bonde & Rasmussen får et år mere at føre sig frem på. Sikke en flot debut!
Nr. 6. LW2X
Juliane Elander, Odder, & Aja Runge Holmegaard, Roskilde
Hvor er vi mange, der i flere år har fulgt Aja Runge Holmegaards bestræbelser på at få kæmpet sig ind på den LW2X, som Danmark har som satsningsbåd til OL. Men det har hele tiden været lige ved og næsten, for den ihærdige og sympatiske Roskilde-roer. Det har undret, at hun lige præcis hver eneste gang, der skulle ros om pladserne, er blevet overhalet indenom af andre, der så har fået fornøjelsen af at komme til VM eller OL med Juliane Elander, der har fast sæde i båden.
Men Aja har troligt kæmpet videre, og vi skal ikke glemme, at hun flere gange har vist, hvem der er bedst herhjemme i kvindernes LW1X, hvor hun har givet de andre baghjul. I foråret var det heller ikke Aja Runge Holmegaard, der blev udpeget, som ny makker til Juliane Elander fra Odder Roklub. Den 38-årige VM-veteran fik en ung makker i Mathilde Persson, Bagsværd Roklub, et på papiret stærkt kort, men alligevel, det gik ikke så hurtigt, som forventet, og da Persson også fik en skade, blev det sådan, at Elander gik for sig selv, i hvert fald ved 3. World Cup i Luzern, hvor hun skulle møde Aja i kvindernes letvægtssculler, der trak det længste strå, som også skete ved DM på Bagsværd Sø i august.
Det er så spørgsmålet, om man måske i den næste sæson også bør satse på at få en LW4X- med fra dansk side, så der også kommer lidt yngre blod ind og blander sig med de garvede to, Juliane og Aja, for der er stadig en bid vej endnu til VM-medaljerne, og det er efterhånden en del år siden, der er vundet medalje fra dansk side i denne bådtype - men herligt at se, at Aja, der beundringsværdigt har kæmpet og kæmpet i årevis for at komme ind på denne båd, endelig havde lykken med sig, og at parret klarede sig flot igennem til en A-finale!
Nr. 8. LM2X
Mathias Larsen, Bagsværd & Emil Espensen, DSR
De to garvede letvægtere er altid garanter for flotte internationale resultater, og det kan konstateres, at opbygningen gennem sæsonen har kørt lige efter bogen. De var med i Amsterdam i juni, hvor de ikke skulle toppe, men blot have et par internationale starter. Og der er virkelig sket en del siden.
Larsen er tidligere Ungdomsverdensmester i LM4X-, 2011, og har vundet VM-bronze i samme bådtype ved seniorernes VM - i øvrigt sammen med Espensen.
Emil vandt desuden VM-sølv i 2016 i letvægts-2- med Jens Vilhelmsen, Bagsværd Roklub. Som siden er blevet landstræner, bl.a. for sin tidligere makker, Emil, og Mathias i LM2X..
Spændende at følge de to i deres videre færd i den olympiske bådtype, for en 8. plads er godt i betragtning af at det altid er et sejt felt, når bådtypen er olympisk.
Nr. 9. W1X
Fie Udby Erichsen, Roforeningen KVIK
Ser man på Fies karriereforløb, er der noget, der springer i øjnene. Den stærke roer har vundet ædle medaljer ved både JVM, VM, og OL. Det er i sig selv ret imponerende, set med danske øjne.
Men det er ikke sket sådan lige i rap, men med års mellemrum. I de mellemliggende perioder har der været en pæn bid vej til præmiepodiet for Fie Udby Erichsen, der overraskede alt og alle i OL-finalen i London i 2012, men siden da, er det ikke lykkedes for Danmarks bedste scullerroer at komme helt op at ringe ved VM i sin 1X. Heller ikke ved OL i Rio.
Fie lagde ud i sin tid med en bronzemedalje ved JVM i 2000 med Johanne D. Thomsen, Holstebro Roklub. Otte år senere er Fie med på en firer uden, der vinder bronze ved VM.
Der går så lige fire år mere, og vi når til OL i 2012.
Det sidder lige i skabet, hele vejen igennem, og Danmarks første OL-sølvmedalje i kvindernes 1X, bliver en realitet. Den dag ramte Fie simpelt hen dagen!
Derefter står den på babypause, men i 2014 er Fie tilbage igen, hun bliver nummer 11 ved VM, året efter nummer 14, og ved OL i Rio nummer 9 - og søndag, ved VM i Florida, er der endnu en 9. plads til Fie Udby Erichsen.
Således skrev Fie om løbet på Facebook: - Jeg beviste endnu engang, at de første 1500 meter er mit domæne, men måske bare 1% for hurtigt. Det skal laves om til at 2000 m der er mit domæne. Jeg øver mig i B-finalen søndag, hvor der skal kæmpes om 7. Pladsen.
I B-finalen havde danskeren til gengæld en langt bedre disponering, og valgte at følge det råd, træner, Mads Haubro også havde givet hende inden semifinalen, men hvor Fie tilsyneladende selv valgte taktikken med at lægge sig i føring og holde den, så længe hun kunne.
Med en 3. plads i B-finalen endte Erichsen på en 9. plads ved dette års VM.
Sverri S. Nielsen, DSR
Danmarks stærkeste scullerroer, og ergometerfænomen fik kærligheden at føle ved VM i USA. Således kom Sverri fint igennem sit heat ved at vinde dette, men sammenlignede man tiderne med de øvrige deltageres, så kunne man begynde at ane, at det ville blive en stor opgave, hvis danskeren skulle komme igennem nåleøjet og nå til A-finalen. Og lige præcis mændenes scullerklasse var temmelig velbesøgt denne gang, med hele 40 deltagere (!) hvor det i første omgang gjaldt om at få skåret ind til benet efter gennemførelsen af hele otte heats. Der skulle nærmest et mirakel til. Men det er sikkert, som amen i kirken, at Sverri er gjort af et særligt stædigt stof, som vi har set det tidligere, når færøske roere har entret scenen for Danmark ved internationale opgaver. Nuvel, Sverri klarede det ellers flot hjem med først en sejr i indledende, hvilket gav en tur i kvartfinalen, og her måtte der kæmpes mod Schweiz og Rusland om den adgangsgivende 3. plads til semifinalen, men så er der også udsolgt hos Nielsen. Det lykkes desværre ikke at komme videre via semifinalen til A-finalen, hvor en 4. plads dermed giver danskeren mulighed for at ro sig til en placering mellem nummer 7-12. Det bliver til en 6. plads i B-finalen, og dermed en placering, som nummer 12 - men ud af 40 deltagere! Det er da et rigtigt flot resultat. |
Anne Larsen, Odense og Mette Dyrlund Petersen, DSR
I 2016 blev Anne Larsen, med Marta Kempf, begge fra Odense Roklub, Europamester i JW2X. Efter denne triumf, og mange år i samme båd, skiltes deres veje for en stund. Anne besluttede sig for at prøve lykken hos seniorer i Danmarks Rocenter, mens Marta har roet med det fynske stortalent: Luise Lund Hansen.
Anne kom i en 2X med DSRs Mette Dyrlund, men oså i erkendelse af, at den nyoprykkede unge roer osse skulle prøve lykken ved U23VM i 1X, det blev til en 15 plads ud af 19 deltagere. Imens skulle Mette Dyrlund vente på, hvad der så skulle ske
Ved det netop overståede VM opnåede Anne og Mette ikke at komme helt frem og snuse til en A-finale. Det blev til en beskeden plads i C-finalen, hvor der blot var en modstander. Danskerne satte sig suverænt på løbet, men fortjente bedre, ikke mindst, når man ser på deres tid, som kunne have rakt til en pæn placering midt i feltet i B-finalen.
Nr. 17. M2-
Christoffer Kruse, DSR & Peter Holmquist, Lyngby
Gennem hele sæsonen har unge Peter Holmquist været blandt dem, der via M2- skulle forsøge sig med at komme ind på den nye M4-. Det lykkedes i første omgang. Imponerende i betragtning af, at Lyngby-roeren er førsteårs senior efter nogle ret gode år i letvægts-U23-klassen. Holmquist blev sat på strokepladsen i fireren, men det holdt indtil Joachim Sutton vendte hjem fra USA, så kom han på.
Til gengæld lykkedes det for Peter Holmquist og DSRs Christoffer Kruse at blive udtaget til VM, i M2-, primært, som reserveroere til fireren.
Et specielt VM
Fra dansk side gjorde man klogt i, før VM, at underspille og fortælle om, at det ville blive starten på en ny epoke, og det blev årets VM også.
Således så vi flere nye konstellationer, som klarede det fint, og hvor nogen debuterede. Til gengæld lykkedes det så ikke for et par af de helt garvede at komme længere, end til en B-finale.
Det er tydeligt, at et efter-OL-år, altid er lidt af et prøvelsens år. Men det, Dansk Roning har opnået, ikke mindst indenfor kvindernes en-åres roning - og mændenes ditto - som resulterede i en bronze til kvinderne og en fornem 5. Plads til mændene, er helt unikt.
Mange nationer ved årets VM havde yngre roere med, hvor en del havde deltaget ved U23VM og gjort det fint der.
Fra dansk side kunne man have prøvet lykken med en 4- for kvinder, hvor Danmark jo gjorde det så fint ved U23VM, og oven i købet satsede på en kvindelig otter, der viste et flot resultat.
I fjor vandt Danmark VM- og EM-sølv ved junior-VM, v. Frida Sanggaard og Ida Petersen fra Bagsværd/Holstebro. I år blev Danmark en flot nummer fire i kvindernes 4- ved U23VM.
Der kunne have været et rigtigt godt potentiale til en firer uden ved VM fra dansk side denne gang. Især når nu kvindernes 4- atter er kommet i søgelyset, som OL-bådtype.
For ikke at satse på en gedigen herreotter til mændenes åbne klasse.
På letvægtsfronten er der en lille bid vej til medaljerne i 2X for mænd og kvinder. Der ville have været fint plads til, at en letvægtsdobbeltfirer for mænd og en for kvinder kunne prøve lykken ved årets VM, så man får en endnu større gruppe af letvægtsroere med henblik på fremtiden.
Og selvom letvægtsfireren er taget af det olympiske program, så er den stadig en del af VM-programmet, hvor Danmark tidligere har vundet verdensmesterskaber her.
Det synes som om, at man i dansk roning allerede har sat sig på de olympiske discipliner med hensyn til valget af VM-bådtyperne, mens mange andre nationer bruger dette efter - OL - år, og det næste år til at teste roerne i andre bådtyper også.
Det bliver spændende at se, om der fra dansk side kommer flere både med til næste år, når seniorernes VM afholdes i Bulgarien.
Mens vores dygtige VM-roere nu er på vej hjem fra årets store hovedopgave, så kan de ikke hvile på laurbærrene. Således skal de atter være klar til at præstere, når der indbydes til Testregatta om 14 dage . Men de behøver næppe at pudse formen af forinden.