Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Ro-stjerner anno 1991: Blitskov, Bloch, Meyer & Fraas

26/5/2015

0 Comments

 
Tekst og foto: Mette Bacher
Efterårskaproningen på Bagsværd Sø var i mange år noget, roerne så frem til, som en herlig afslutning på en lang sæson.
Her kunne de helt nye, der var begyndt i roklubberne om sommeren få en alle tiders mulighed for at prøve at starte ved kaproningerne for første gang. Andre - de mere garvede kunne afprøve nye konstellationer. Og så var der mix-løbene!
- Ej, hvor var de populære. Især mix-2X, hvor man måtte ud i mange afdelinger, fordi især landsholdsroerne mixede på kryds og tværs - eller for den sags skyld i 4X-, hvor det også var eftertragtet for to kvinder og to mænd at sætte sig sammen og danne en stærk konstellation.
Mulighederne var uanede, og arrangørerne åbne for næsten hvilken som helst kombination, også når et hold ikke kunne danne en dobbeltfirer, men fik lov at være med i firer uden, som de fire kendte roere.
Og hvor vi dog savner efterårskaproningen! Det var desuden kutyme, at deltagerne efter endt dåd gik til stor sæsonafslutningsfest i enten Bagsværd Roklub eller Lyngby Roklub.
Picture
Som det ses på billedet, var det meget skæg og ballade, og Svend Blitskov, KR, Flemming Meyer, KR, Mette Bloch, DSR, og Elisabet Fraas, LDR, havde nogle forrygende år på de internationale robaner i forvejen. I øvrigt fandt Elisabet og Flemming sammen privat, men det er nu en helt anden historie. Foto Mette Bacher
Picture
I mange år stod Københavns Roklub for årets første regatta, som foregik i havnen. Kvinderne roede dobbeltfirer og mændene otter. Fra Langebro til Slusen og retur. Der var dannet en stærk kvartet med: fv. Ulla Jensen, Køge Roklub, Mette Bloch, DSR, Gerd Andersen, Middelfart og Elisabeth Fraas, Lyngby Dameroklub. I 1991. Bemærk træbåd - Stämpfli - og træårer... Foto Mette Bacher.
Her følger en beskrivelse af de fires internationale meritter.

Elisabeth Fraas, Lyngby Dameroklub, vandt det allerførste præsentationsløb i kvindernes
LW2X sammen med sin klubkammerat, Kirsten Plum-Jensen. Det skete i 1984 ved VM.

I 1985 var Elisabeth med i en letvægtsfirer sammen med Lena Baden, DSR, Hanne Jensen, Svendborg og Kirsten Plum-Jensen, LDR. Fireren vandt den lille finale ved VM - og blev dermed en samlet nummer 7.

Dernæst blev der en international pause for Elisabeth Fraas, og i 1991 satte hun sig sammen med Ulla Jensen, Køge Roklub, der året forinden var blevet verdensmester med Regitze Sigaard, Danske Studenters Roklub. Ulla og Elisabeth vandt VM-bronze.

Det blev til et punktum på de internationale baner i 1993 ved VM i Prag, hvor letvægtsfireren med Sharon Thilgren, Susanne Antonsen, Kristine Jørgensen,  og Elisabeth Fraas blev nummer seks.

Mette Bloch-Jensen deltog for første gang internationalt ved junior-VM i 1982 i 2X sammen med Marianne Duelund. Begge kom fra Bagsværd Roklub. Det blev det til en 4. plads i B-finalen.

I 1985 ved VM i Hazewinkel opnåede Mette Bloch en 1. plads i B-finalen med Tine Aabye, Roforeningen KVIK, i LW2X.

I 1990, den 3. november, blev Mette Bloch Danmarks første officielle verdensmester nogensinde i kvindernes klasser, og det skete i LW1X.
Derefter var det lige før, der tegnede sig et mønster, for så blev det til VM-bronze, VM-guld (igen) og VM-bronze.

Svend Blitskov og Flemming Meyer, begge Københavns Roklub havde stor succes i LM8+.

Svend indleder den internationale karriere med en udtagelse til U23VM - der på daværende tidspunkt hed Match des Seniors i 1984, som finder sted på Bagsværd Sø. Han danner en 8+ med kendte roernavne, som: Henning Juul, Henning Bay, Kim Petersen, Flemming Hansen, Rolf Steno Petersen, Henning Tønsmand og Tim Arnoldi.
Otteren bliver nummer seks

Bjarne Eriksen, Niels Henriksen, Per Arnoldi, Thomas Thygesen, Lars Reichel, Jens Chr. Pørneki, Lars Iversen og Svend Blitskov med styrmand: Stephen Masters, er med ved junior-VM i 1984, i Jønkøping, uden at det bliver til en topplacering.

Picture
Fire år senere begynder der at ske noget.
En flok roere i Københavnsområdet danner en letvægtsotter i 1988. Det er mod hårde odds, for der er ikke rigtig nogen fra den øverste top i DFfRs kaproningsudvalg, der tror på projektet. Men de otte roere er seriøse og vedholdende, og ved VM bliver det til en flot og noget overraskende bronzemedalje til: Svend Blitskov, Vagn Nielsen, Bo Vestergaard, Flemming Meyer, Niels Henriksen, Lars Nielsen, Jesper Vedel og Peter Lund med styrmand, Stephen Masters. Otteren bliver siden omdøbt til: Bananotteren, da firmaet Chiquita bliver sponsor. Samme mandskab er i øvrigt blandt de første i verden, som tester den nye slags årer: Big Blades!

Foto:
Daværende formand for DFfR, Janne Hallengren døber LM8+ i 1990 i forbindelse med Forårsregattaen.
Bland de otte roere kan Flemming Meyer, tv. i billedet skimtes bag Bo Vestergaard. Forrest i højre side ses Svend Blitskov. Dengang var Almarin sponsor for roerne.
Foto Mette Bacher


Det bliver derefter til to sølvmedaljer ved VM i 1989 & 1990.
I 1991 prøver Sved Blitskov lykken med Vagn Nielsen, Lars Rasmussen og Flemming Meyer i en LM4- ved VM, uden at det bliver en succes.
Picture
Københavns Roklubs stærke LM4- i begyndelsen af 90´erne. Fv. Vagn Nielsen, Svend Blitskov, Flemming Meyer og Lars Rasmussen. Foto Mette Bacher
Tilbage i letvægtsotteren i 1992 krones de mange års tilløb med en fornem VM-guldmedalje, i Montreal, hvor mandskabet består af:
Thomas Poulsen, DSR, Jeppe Kollat Jensen, DSR, Bo Vestergaard, DSR, Jan Hansen, KR, Svend Blitskov, KR, Thomas Croft Buck, Bagsværd, Johnny Bo Andersen, Odense samt Flemming Meyer, KR, og styrmand: Martin Sørensen, Bagsværd Roklub.

Picture
Stort jubelår for dansk roning ved VM i 1992 i Montreal, hvor Letvægtsotteren vinder guld, her er det Flemming Meyer, der sammen med de øvrige roere modtages i lufthavnen. Udover LM8+, vinder Mette Bloch og Jens Mohr Ernst også guld, i hver sin L1X. Foto Mette Bacher
Svend Blitskov er sidste gang med ved VM i 1993, hvor Niels Henriksen, Lyngby Roklub,  Eskild Ebbesen, Odense Roklub, og Jacob Meyer, KR Thomas Poulsen, DSR, Johnny Bo Andersen, Odense, og Jeppe Kollat Jensen, DSR samt Bo Vestergaard, KR, med styrmand Martin Sørensen, Bagsværd Roklub, danner dette års danske LM8+, der vinder sølv.

Blitskov vinder desuden:
DM i LM4-Syv gange i rap
DM i M4- Tre gange
DM i 8+ i 90-91

Flemming Meyer, der oprindelig påbegynder sin ro-mæssige karriere i Nykøbing Falster Roklub, flytter siden til Københavns Roklub.
Han sidder på LM8+ og opnår de samme resultater, som Svend Blitskov i: 1988-1992, men stopper et år før Blitskov.
Resultaterne fra DM er stort set også identiske, bortset fra at han også her lægger årerne på hylden i 92 - men det bliver blandt andet til Danmarksmesterskaber i LM4- seks gange i rap.

Og forsidebilledet….
Det blev taget i forbindelse med Efterårskaproningen i begyndelsen af 1990´erne - formentlig i 1991 - og blev solgt til aviserne.
På daværende tidspunkt havde formiddagsaviserne: BT og Ekstra Bladet en fast søndagsside, hvor små sjove glimt af Danmarks mest kendte sportsfolk fik lidt ord med på vejen, og dermed blev de kendte roere ofte, via fotografen, foreviget til datidens aviser, der altid var med på at bringe gode ro-reportager året rundt.
... Det var dengang...

0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Kaproning

    RSS-feed

    Arkiv

    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Januar 2016
    December 2015
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    November 2014
    Oktober 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Januar 2014

    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale regattaer mm.

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk