Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

På plads i Amsterdam

23/8/2014

1 Comment

 
Picture
Tekst: Mette Bacher
Foto: Kim Andersen, Roklubben Furesø, og Mette Bacher


1100 atleter fra 60 nationer vil i den kommende uge piske godt og grundigt op i vandet på den kunstigt anlagte robane, Bosbaan i Amsterdam, som lægger vand og baner til sindsoprivende spændende VM-finaler i næste weekend.
Mange danske kaproere har gennem tiderne fået et godt og positivt kendskab til dette sted. Der blev afviklet VM første gang på denne bane i 1977, og siden har mange store internationale regattaer været afviklet i de spændende grønne omgivelser lige udenfor Amsterdam. Stemningen er i top, og er der noget, hollænderne er gode til, så er det at vise den helt skønne, uspolerede og unikke del af roningen, hvor især universitetsroning er et stort hit med herlige traditioner omkring roningen.

Men hollænderne selv kan skam også ro stærkt, og der er ingen tvivl om, at man vil gøre alt for at stige helt til tops på hjemmebanen. En dansk træner, John Faulkner, har i flere år været landstræner for den hollandske letvægtsgruppe, og det gav fine resultater.

Ændringer på holdene

Det danske landshold har lagt træningslejren i Østrig bag sig. På baggrund af Mette Dyrlund Petersens sygdom, som man har taklet på en meget sober, og professionel måde, er der sket ændringer på et par af holdbådene.
Således er Lisbet Falch Jakobsen, Bagsværd Roklub, nu sammen med Anne Dsane Andersen fra Roforeningen KVIK i kvindernes tunge dobbeltsculler. Anne vandt sølv i fjor i 2X ved U23VM, og roinfo bragte i øvrigt et større interview med Anne for nogle måneder siden, hvor hun fortalte om sine planer. Anne har roet dobbeltfirer i denne sæson, men mandskabet blev ikke udtaget til VM.
Picture
Anne Dsane Andersen, Roforeningen KVIK, var naturligvis frisk på en landsholdsplads, da hun blev kaldt ind som makker til Lisbet Falch Jakobsen i kvindernes 2X. Det bliver spændende at se, hvor langt de to danskere kan nå på baggrund af den korte træningsperiode sammen.

Anne har i denne sæson roet dobbeltfirer med roere fra Odense og DSR, men kom ikke gennem nåleøjet og videre til VM. Nu får hun chancen i 2X med Lisbet.

Når VM er overstået gælder det testregattaen på Bagsværd Sø, og DM i Brabrand. Men foreløbig er al fokus rettet mod VM-finalerne i Amsterdam i den kommende weekend.

OL-vinder, Mads Rasmussen, DSR, har overtaget Jannik Niltons (Jannik er også fra DSR) plads i letvægts-dobbeltfireren, idet Jannik har valgt at være ved sin kæreste, Mette Dyrlunds side.
Seneste nyt omkring Mettes tilstand er, at hun i går, torsdag, kom tilbage til Danmark, hvor hun skal igennem et længere genoptræningsforløb. Roinfo ønsker alt det bedste for Mette og hendes familie.


De øvrige roere på det danske landshold er:

Steffen Bonde Jensen, Odder Roklub.
Steffen ror LM1X og skal møde 28 deltagere i sin bådklasse, hvor Danmark i øvrigt ved Henrik Stephansen, har siddet øverst på tronen i 3 år.

Picture
Steffen Bonde Jensen, Odder Roklub, skal forsøge at leve op til den danske succes i LM1X, hvor Henrik Stephansen har siddet øverst på tronen de seneste år. Foto Mette Bacher
Sverri Nielsen, Danske Studenters Roklub, skal møde 31 toptunede tunge drenge i mændenes 1X, hvor sidste års guld, sølv- og bronzevinder fra VM blandt andet er med. Mahe Drysdale, New Zealand, OL-vinder 2012 er med - og det er Olaf Tufte, Norge også.
Det bliver noget af et ræs for Sverri at komme gennem nåleøjet og nå langt på Bosbaan.

Christina Pultz, Odder Roklub, skal møde 12 kvindelige kollegaer i LW1X. Hverken sidste års guld- eller bronzevinder er med i år, men det er den græske VM-sølvvinder, som kan være svær at bide skeer med.
Roinfo tipper, at Christina kan komme i finalen, og så kan alt ske for den seje Odder-pige.

Fie Udby Erichsen, Roforeningen KVIK,
er ikke overraskende med i et heftigt felt med 28 konkurrenter, som tæller OL-vindere og verdensmestre. Fie vandt sølv ved OL i London i 2012, men har ikke i denne sæson markeret sig så kraftigt. Det bliver spændende at se, hvor meget kvikkeren rykker, når det drejer sig om Verdensmesterskaberne i den kommende uge.

Jens Noll Nielsen, Hadsund Roklub, og Henrik Stephansen, Roklubben Furesø,
får også noget at se til i LM2X, for hvis man vil have noget at gøre ved OL, som letvægtsroer, så er det enten dobbeltsculler eller firer uden, der er omdrejningspunktet.
Fra dansk side har det været et omskifteligt forår med test af, hvilke roere, der matchede Henrik Stephansen bedst, idet man lod ham, som regerende verdensmester i LM1X være krumtappen om at danne en dobbeltsculler, og det var ikke spor nemt. Nu tyder noget på, at Jens Noll Nielsen, der ellers sad på letvægtsdobbeltfireren, er manden, der kan gøre det - danne den stærkeste båd med Stephansen. Man har forsøgt, ved at bytte rundt på de to, så Henrik sidder 1, at få båden til at gå stærkt, og det lader til at være den mest optimale løsning. Noll Nielsen og Stephansen skal møde 26 mandskaber, der er i lige så højt et gear, som de to danskere. Norges verdensmestre er naturligvis på plads, og det er sølvvinderne fra Schweiz også. Regerende OL-guldvindere er Mads Rasmussen og Rasmus Quist, og dem kommer man sikkert til at høre meget mere til, senere på året, når der skal ros tests, arrangeret af DRC om 14 dage.

Sophus Johannesen, Roskilde Roklub og Frank Steffensen, DSR, danner mændenes dobbeltsculler, der er lige så velbesøgt, som i letvægtsklassen, hvor der er 25 mandskaber. Og naturligvis er de regerende norske verdensmestre med her, sammen med sølvvinderne fra Litauen og bronzevinderne fra Italien. Tidligere i år roede Frank 1X, uden nogen større succes, og Sophus dannede dobbeltsculleren med Sverri Nielsen, og heller ikke her gik det stærkt nok. Nu må Frank og Sophus prøve lykken i det megahårde felt.

Lisbet Falch Jakobsen, Bagsværd Roklub og Anne Dsane Andersen, Roforeningen KVIK
, er sat sammen lige før VM, men har roet 2X tidligere, så det bliver spændende at se, hvor hurtigt, det går.
22 mandskaber til start, med Litauens regerende verdensmestre, New Zealands sølvvindere, men ej Hviderussernes bronzevindere, hvor legendariske Ekatarina Karsten var med i 2013. Hun er i stedet sat ind på dobbeltfireren.

Aja Runge Holmegaard, Roskilde Roklub, og Helene Olsen, Lyngby Dameroklub, skal møde 21 mandskaber i den olympiske disciplin, LW2X, hvor de italienske verdensmestre, naturligvis er på plads. Mandskabet fra USA, der i 2013 tog sølv, er skiftet ud med et andet, men tyskerne, der tog bronze, er identisk. Roinfo tror, at Aja og Helene kan nå langt ved VM, og foreløbig gælder det en finaleplads, som bør være opnåelige for de to superseje danske kvinder.

Picture
Helene Olsen, der stroker, og Aja Runge Holmegaard, vurderes at nå langt ved årets VM i Amsterdam. Foto Mette Bacher
Christian Noll Nielsen, Hadsund, Emil Espensen, Silkeborg, Andrej Lawaetz Bendtsen, Aarhus, og Mads Rasmussen, DSR, danner en uhyggelig stærk kvartet, som kan tage VM guld næste weekend. Det er glædeligt, at hele 10 mandskaber er til start i LM4X, for det er vi ikke forvænte med. Men man skal også lige bemærke, at nogle af de deltagende mandskaber kommer fra nationer, hvor der er langt op til medaljerne indenfor international roning. Danskernes største udfordring vil helt klart blive Grækenland, regerende verdensmestre, Tyskland og Italien.

Morten Jørgensen, Næstved Roklub, Jacob Barsøe, Roskilde Roklub, Jacob Larsen, Bagsværd Roklub, og Kasper Winther Jørgensen, Roskilde Roklub,
er regerende verdensmestre i LM4-, som igennem mange år, og med rette, har kunnet tituleres guldfireren fra dansk side. Sølvvinderne fra New Zealand er også på plads i Amsterdam, og denne kvartet har danskerne bakset en del med i denne sæson, hvor det i flere tilfælde er faldet ud til Kiwiernes fordel. Men ingen tvivl om, at danskerne næsten på forhånd er udskreget, som favoritter, inden finalen, selvom man skal være forsigtig med den slags.

1 Comment
Bent B. Pedersen
24/8/2014 05:37:22

Er der nogen der ved, hvor man får den bedste TV-dækning?

Reply



Leave a Reply.

    Picture

    Kaproning

    RSS-feed

    Arkiv

    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Januar 2016
    December 2015
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    November 2014
    Oktober 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Januar 2014

    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale regattaer mm.

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk