Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Om få dage ved vi, hvem der bliver danmarksmestre

16/9/2021

0 Comments

 
Af Mette Bacher

Der er lagt op til en stor dag på populære Sorø Sø, når Dansk Forening for Rosport afholder Danmarksmesterskaber, Forbundsmesterskaber, Juniormesterskaber og Universitetsmesterskaber på lørdag, d. 18. september.
Sådan så otterfinalen ud i 2020 - hvor Holstebro-roerne for alvor slog til
Billede
Efter års tilløb, hvor de stærke unge roere fra Vandkraftsøen i Holstebro nærmede sig mere og mere - når vi taler Danmarksmesterskaber i mændenes en-åres både - lykkedes det! De overtog tronen i M2-, M4- og M8+ i 2020- og på lørdag går det løs igen. Denne gang på Sorø Sø. Foto Mette Bacher

OL-roerne, der i noget tid tillod sig at holde fri fra alt, hvad der hed konkurrenceroning, er på plads og helt klar til at kæmpe om DIF-medaljer, som der altid er prestige i at vinde.

I 2020 slog Holstebro Roklub til og tog sig af mesterskaberne i M2-, M4- og M8+ foran tidligere inkarnerede mestre fra DM de senere år, tillige med flere anmeldelser i kvindernes klasser.
Og der bliver da også noget at se til, da roerne fra Vandkraftsøen altid synes fit, klar og i storform til opgaverne.
Roinfo bemærker, at Freddy Quist og Co. satser hele butikken denne gang - idet Holstebro Roklub også er tilmeldt mændenes 4-åres inrigger og mændenes LM4-.
Og lige her ros der skam også om ærkeægte Danmarksmesterskaber. Det er nyt at se Holstebro være repræsenteret i 4-åres inrigger, men også spændende, om de kan hamle op med de garvede inriggerroere fra KVIK og DSR, der lige her kan noget ekstraordinært, og det er at økonomisere med kræfterne, da de er vant til at ro langt i denne "tunge disciplin". Bagsværd Roklub satser også altid på denne disciplin, selvom klubben for det meste fremstår som ren outriggerklub. Også LM4- kan gå hen og blive interessant. Bådtypen har ikke i de senere år været populært at ro om DIF-mesterskaber i, hvilket har undret, når nu vi har haft roere i denne disciplin, der har vundet OL- og VM-guld her. Enten har blot et enkelt hold været anmeldt her, og vundet mesterskaber uden kamp - eller også har to hold været tilmeldt, og det ene har meldt fra, hvor de tiloversblevne har kunnet spadsere hen til præmieteltet for at hente de ædle medaljer, uden at skulle ro om det.

Storklubben Danske Studenters Roklub har tidligere været mest vindende klub ved DM, mens også Bagsværd Roklub flere gange har stemplet ind her. Senest har Holstebro Roklub været med i kampen om mesterskabspokalen. Det bliver spændende at se, hvad DSRs kaproere kan præstere, da de også har OL-roer Sverri Nielsen, der er god for mange medaljer ved DM, og naturligvis satser på favoritdisciplinen M1X, hvor vi skal se, hvad Bastian Secher, Roskilde Roklub, kan vise overfor Nielsen.
Billede
Sådan så det ud, da der sidst var DM i Sorø, hvor Bastian Secher, tv., og Sverri Nielsen, i midten - nu i 2021 - skal ud i endnu en dyst om msterskabet i M1X - blandt andet. Th. William Wiaholm, Hadsund, der ikke er med i M1X på lørdag i Sorø. Foto Mette Bacher
Sverri skal desuden prøve lykken i M2X, M4X og M8+. - og han kommer formentlig til at møde Bastian flere gange på lørdag i de andre bådtyper.
Også Roskilde Roklub spiller højt spil lørdag med deltagelsen i hovedparten af mændenes klasser, på nær inrigger og letvægtsfirer. Her er OL-bronzevinder: Joachim Sutton med i mange af bådene, mens vi til gengæld ikke ser skyggen af Suttons OL-makker, Frederic Vystavel fra Københavns Roklub, således, som anmeldelserne fra klubben i Sydhavnen tager sig ud.
I mændenes LM1X bliver det spændende at se, om Danmarksmesterskabet går til Lyngby Roklub denne gang, idet Alexander Modest møder til start her.

OL-roer: Fie Udby Erichsen, Roforeningen KVIK, vender tilbage i W1X, men satser så kun på denne ene mulighed på lørdag. Kvik er slet ikke tilmeldt i kvindernes 2X, hvor roforeningen ellers er forsvarende mester, men møder frem i hhv. W4X- og W8+, dog uden Fie ombord.
Roskilde Roklub er også klar i flere af bådtyperne hos kvinderne, og her bliver det ret spændende at se, hvad tidligere OL-roer, VM-sølvvinder i W4X- og mange gange Danmarksmester, Dorthe Friis Thanning kan præstere. Dorthe viste absolut storform ved Sorø Regattaen i juli, hvor hun satte flere af de unge til vægs - og denne gang skal hun med i W2X. Skønt også at konstatere, at et mandskab fra Aarhus Studenter Roklub er med her.
Billede
Dorthe Friis Thanning møder til start med Marie Johannesen, og det bliver spændende at se, hvad de stærke sjællændere kan præstere i W2X. Dorthe har for år tilbage et enkelt mesterskab med sig her, da for Roforeningen KVIK - mens hun tidligere har vundet et hav af Danmarksmesterskaber i W1X & W4X-. Foto Mette Bacher
Pænt besøg er der også i kvindernes 4X-, hvor det er glædeligt at Odder Roklub stiller med et mandskab her. Kvinderne har desuden otteren at satse på, men dog, som et Forbundsmesterskab, til gengæld har det vist sig, at tilføjelsen af W4- ikke er den store succes ved DM. Således har tilmeldingerne lige fra første dag, for et par år siden, været minimal, og denne gang er DSR ene anmeldt.
Udover OL-roer Fie i aktion på spindesiden, er de øvrige OL-roere også på plads, hvor det bliver spændende, om Bagsvæd Roklubs Ida Gørtz Jacobsen og Frida Sanggaard Nielsen kan nappe flere mesterskaber, da også de stiller op i flere løb på lørdag.
Billede
OL-roerne: Ida & Frida fra Bagsværd Roklub er også gode bud på flere mesterskaber ved DM på lørdag, hvor de stiller op i både DM- og FM-bådklasser. Foto Mette Bacher
Kvinderne har desuden et enkelt inriggerløb at koncentrere sig om, og det er i 2-åres, hvor der for år tilbage blev reduceret i distancen fra at være 2000 meter til blot 1000 meter med håbet om, at flere ville møde til start. Men det gav ikke flere deltagere, hvor det i de senere år har været et naboopgør mellem DSR og KViK. Men denne gang ved man i DSR, at der er et Forbundsmesterskab hjemme her, idet de eneste to anmeldelser, der er i denne bådtype, kommer fra Danske Studenters Roklub.
Billede
Sådan så det ud, da der sidst ved Danmarksmesterskaber på Sorø Sø - og denne gang har DSR to mandskaber til start - som de eneste i disciplinen: W2+inrigger, som er et Forbundsmesterskab. Foto Mette Bacher
Udover DIF-mesterskabsløbene er der finaler for juniorer, uni-roere, mastersroere og øvrige - om Forbundsmesterskaber, da DM-programmet efterhånden er blevet ret omfattende.

Du kan se den foreløbige startliste HER
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Kaproning

    RSS-feed

    Arkiv

    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Januar 2016
    December 2015
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    November 2014
    Oktober 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Januar 2014

    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale regattaer mm.

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk