Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Odense Langdistance 2020 - det var jo nu...

25/4/2020

0 Comments

 
Tekst & Foto: Mette Bacher

Havde det hele nu været, som det plejer...

... Så var landets dygtige kaproere valfartet til Odense Kanal for at åbne sæsonen med hele to dages gedigen og flot klasseroning.

Trænere og ledere ville køre på deres cykler langs kanalen, ikke kun for at pace - det må man godt i Odense - men også for, med falkeblikke og skarpe observationer, at forsøge at få et overblik over, hvor den enkelte roer står i forhold til øvrige konkurrenter, se på projekter, teste roerne i de forskellige bådtyper, og dét både lørdag og søndag.
OL- og VM-roerne skulle vise deres høje niveau, andre deltagere ville måske debutere på Odense Kanal og opleve, "hvor langt der er ud til starten - og måske i modvind", og så skal man hele vejen tilbage igen.
Efter dagens strabadser ville Johnny Rusbjerg stå klar med resultater og medaljer, roklubbens flittige kvindelige medlemmer ville stå klar med noget spiseligt og drikkevarer i vognen, og DFfRs Kaproningsudvalg ville holde det sædvanlige informationsmøde, mens roerne tog hen på skolen for at få aftensmad og rulle liggeunderlag - og soveposen ud, klar til en nat i klasseværelser eller gymnastiksal. Tidlig søndag morgen ville der være afgang fra broen, og efter medaljeoverrækkelser og bådelæsning, ville deltagerne rejse hjem, en erfaring rigere.
Men denne gang er det slet ikke, som det plejer - for årets første regatta blev aflyst for noget tid siden, og det er de kommende måneders regattaer også. For få dage siden er der kommet en forsigtig åbning for roningen igen, men der er tilsyneladende en bid vej, før vi når til normale tilstande og gode danske velbesøgte regattaer igen.

Roinfo har i årevis (!) været med i Odense, dels med bådtransporter og dels som udsendt reporter og fotograf, og det er der kommet et hav af billeder ud af.
Selvom Odense Langdistance 2020 er aflyst, så bringer vi hele 5 års billedoptagelser med pluk fra de mange flotte ræs på kanalen.

Men når man spoler tilbage, går det også op for én, at der er sket meget de seneste fem år. En del af de ivrige aktører er stoppet. Andre er kommet til. Nogen er der stadig, og vi ser igen og igen, hvordan elitekaproerne hele tiden skal prøves af og testes, hvor især de velvoksne herreroere har "skullet stå model" til lidt af hvert. Ikke mindst for et par år siden, hvor alle skulle ro toer uden den ene dag, og forskellige firerkonstellationer den anden dag. Det var tydeligvis noget af en udfordring for de inkarnerede scullerroere, som altid har haft det bedst med to årer - fremfor en.

Da vi dykkede ned i billedarkivet, dukkede et spørgsmål op. - Jamen hvor længe har der egentlig været Odense Langdistancekaproning? Deres udsendte husker, at den var der, da hun var en lille pige, men at arrangementet befandt sig på den anden side af kanalen, og det er immervæk en del år siden.

Arrangør: Johnny Rusbjerg blev derfor kontaktet, og han kunne fortælle, at der i hvert fald var kaproning på kanalen for over 70 år siden. Der har også været afholdt Danmarksmesterskaber på kanalen, men taler vi selve Langdistancen, som er 6 kilometer i ren distance, da blev det indført i 1977. Rusbjerg har så detaljerede oplysninger, at han nævner klubbernes deltagere fra dengang, og nok var der ikke mange med - men en del af deltagerne kunne vi sagtens erindre.

Se de første lister fra dengang, som Johnny Rusbjerg har været så venlig at fremsende til roinfo.dk

Efter listerne kan du se roinfos mange billedreportager fra langdistancen igennem de seneste 5 år.
Picture
Picture
Picture
Har du selv været deltager i Odense Langdistancekaproning igennem de seneste 5 år, så bringer roinfo.dk et tilbageblik.
Links til Odense Langdistance 2015-2019 kan ses nedenfor. God fornøjelse


Odense Langdistance 2015
Picture
Mads Rasmussen, DSR, måtte undvære makker, Rasmus Quist. Den regerende OL-vinder i LM2X satte alligevel de øvrige på plads i mændenes åbne klasse i 1X. Foto Mette Bacher
Picture
Fv. Sofie, Astrid, Mette, Lisbet, Anne og Juliane under præmieoverrækkelsen i silende regn. Foto Mette Bacher
Picture
Medaljer til Olivia Cardel, Sara Nissen, Charlotte Thor og Mette Noll Nielsen. Foto Mette Bacher
Picture
Frank Steffensen, DSR og Sophus Johannesen, Roskilde. Den første dag var begge iført Roskilde Roklubs trikoter - dagen efter var de også ensartet påklædt, nu i DSRs dragter. Foto Mette Bacher
Picture
Dejligt at se Freddy Quist være sæsonklar med en dobbeltfirer i kvindernes klasse. Det bliver spændende at følge dem i 2015. Foto Mette Bacher
Picture
Mie, Liane og Maja. Foto Mette Bacher
Picture
Nilton, Espensen, Bonde & Vilhelmsen. Foto Mette Bacher
Picture
Andrej Lawaetz Bendtsen, Aarhus Roklub og Jens Noll Nielsen, Hadsund Roklub, godt undervejs i lørdagens løb. Foto Mette Bacher
Picture
Lyngby Dameroklubs eneste voksne-kaproer gennem flere år, er Helene Nygaard Olsen. Foto Mette Bacher
Picture
Altid glæde og godt humør - det smitter! Hans Sørensen, DSR og Martin K. Christensen, Lyngby Roklub, blev nummer to i lørdagens finale. Foto Mette Bacher
Picture
Anne Lolks mimik er ikke til at tage fejl af. Sølv -i morgen må vi gå efter guld, synes hun at udstråle. Foto Mette Bacher
Picture
Lørdagens finale. De to firere havde en hidsig fight på de første kilometer af distancen. Foto Mette Bacher
Picture
Christian Hagemann, Maribo og Malte Rusbjerg, Odense. Foto Mette Bacher.
Picture
Anne Dsane Andersen, KVIK, og Lærke Berg Rasmussen, DSR. Foto Mette Bacher
Picture
Nina Hollensen, Aarhus, Fie Udby Erichsen, KVIK, og Aja Runge Holmegaard, Roskilde. Foto Mette Bacher
Picture
Aalborg Roklub-II - blev hhv. nummer 3 og nummer 2 i Odense. Foto Mette Bacher
Picture
På podiet: Hadsund/Odense,Matiesen/Olsen, Sørensen & Petersen fra Roskilde/Holstebro, og Odenses Matha Kempf & Anne Larsen. Foto Mette Bacher
Picture
William Wisholm og Mathias Danmark fra Hadsund Roklub blev vinder i det samlede felt i lørdagens Sydbank Cup. Imponerende! Foto Mette Bacher
Picture
- Det var et rigtigt dejligt løb, smilede de tilfredse masterskvinder fra DSR, Karin Bodelund og Karen Leth Jensen søndag efter finalen i kvindernes 2X. Foto Mette Bacher
Picture
Mange roere på et lille område. Det gav kø og venten ved broerne. Foto Mette Bacher
Picture
Både deltagere, supporters og roledere er altid talrigt tilstede, når der skal uddeles medaljer. Som her, hvor det i øvrigt også bød på regnvejr denne forårslørdag i april. Det var sidste gang, dette klubhus blev benyttet i forbindelse med Langdistancen. Foto Mette Bacher
Nogle måneder senere brændte klubben ned, da en pyroman huserede i den fynske hovedstad. Dermed blev arrangørerne i særdeleshed udfordret med hensyn til Langdistancen i 2016.


Odense Langdistance 2016
Nok var Danmarks Rocenters OL-mandskaber - dem der ER udtaget - og dem alle krydser fingre for BLIVER udtaget, ikke med i Odense denne gang.
I en olympisk sæson spidses tingene til, og selvom Danmark netop har fået udtaget et par både i kvindernes klasse til OL, så er der stadig nogen, der skal ro sig til billetter til Rio også - derfor var de ikke med i Odense.
Men så var der alle de andre, og hovedparten viste både storform og særklasse allerede.
Det er tydeligt at se, at gode projekter giver inspiration og blod på tanden for andre. Nu har Aalborg Roklubs Universitetsroning bredt sig til også at omfatte Odense Universitet. Således har en af de roere, der har været en del af Bjarne Petersens projekt i det nordjyske søsat et lignende projekt på Fyn. Det var herligt at se, at der nu er kommet konkurrence overfor de stabile og seje nordjyske studenterroere. Nok viste Aalborg-roerne særklasse og holdt en flot og imponerende opvisning på Odense Kanal, men de har også været nye og uerfarne for ganske få år siden. Nu er det dem, der viser vejen indenfor otterroning - og det så vi en hel del til ved Danmarksmesterskaberne i 2015, hvor de satte flere VM- og OL-roere til vægs, og blev en flot nummer to i finalen efter DSR.
Picture
Der var som sædvanlig trængsel, når deltagerne skulle på vandet, som her, hvor Odense Roklubs Universitetsroere skal ud til søndagens finale. Foto Mette Bacher
Picture
Solen kastede sine stråler over Odense - men mest fredag eftermiddag, hvor mange af deltagerne tog sig en træningstur. Her er det Odense Roklubs egne: Malte Rusbjerg og Oscar Mazza, Foto Mette Bacher
Picture
Københavns Roklub har gjort det til en tradition, at klubbens dameroere stiller op i otter ved Odense Langdistance om lørdagen. Foto Mette Bacher
Picture
I mange år har de roet sculler i juniorklassen. Emma Kiehn fra Odense, og Astrid Steensberg fra Sorø - nu sidder de i samme båd, og debuterede i Odense. Det gav førstepladser begge dage. Foto Mette Bacher
Picture
Toer uden er ved at være populær igen - men det skyldes nok det faktum, at der skal dannes gode firere af de bedste mandskaber. Foto Mette Bacher
Picture
Alexander Modest, Lyngby Roklub, og Frederik Leicht, DSR, blev nummer to i lørdagens finale Foto Mette Bacher
Picture
... og i denne kombination med: Emil Eigenbrod, Bagsværd, Adrian Flarup, ÆGIR, Mikkel Knudsen, Hadsund og Malte Rusbjerg, Odense. Foto Mette Bacher
Picture
Secher og Lillelund, Roskilde/Sorø er på papiret en stærk konstellation, og prøver også lige pladserne af, idet roinfo spottede, at Lillelund tog sig af strokepladsen dagen før finalen i Odense. Foto Mette Bacher
Picture
Herligt at se deltagelse i kvindernes otter nu også fra Odense. Foto Mette Bacher
Picture
Loui Lam, Roforeningen KVIK, blev hhv. nummer 10 og 9 i finalerne, hvor der lørdag mødte 18 til start og søndag 15. Foto Mette Bacher
Picture
Godt sekunderet af Jacob Amstrup-Møller, tordner Larsen & Lawaetz af sted. Der var ingen, der denne weekend blot nærmede sig de to rent tidsmæssigt i M2X. Foto Mette Bacher
Picture
Bache, KR, & Holmquist, LR på vej til sejren i lørdagens finale. Foto Mette Bacher
Picture
Maribo Roklub var repræsenteret med Christian Hagemann, og han roede toer uden med: Odenses: David Lønholm Shekufa . Foto Mette Bacher
Picture
Forbundsmester, Mathilde Persson, Bagsværd Roklub, set lidt fra oven. Foto Mette Bacher
Picture
Takket være projektet i Aalborg har universitetsroningen bredt sig - nu sker det også i Odense, hvor en dame- og en herreotter var til start på kanalen. Foto Mette Bacher
Picture
I ensom majestæt. Universitetsroerne fra Aalborg tordner af sted, og på bare få år, er de stærke uni-roere blevet svære at hamle op med for andre. Det så man til DM i 2015. Daglig hård træning, deltagelse ved hver eneste regatta i Danmark, som giver masser af erfaring, er opskriften! Foto Mette Bacher
Picture
Denne kvartet fra Aalborg Roklub var der heller ingen, der kom i nærheden af i den forløbne weekend, hvor den nordjyske klub havde yderligere et mandskab til start i M4X. Foto Mette Bacher
Picture
Odense Roklub imponerede ved også at have deltagere med i gig4+. Foto Mette Bacher
Picture
Regerende Danmarksmester i M1X, ergometerfænomen, DSR-roer og Atlanterhavsroer, Sverri Nielsen er fra Færøerne, og i Odense nummer to efter Nick Larsen. Foto Mette Bacher
Picture
I fjor blev Andrej Danmarksmester i LM1X - og Mathias Danmarksmester i 4-åres inrigger (!) - og det selvom Larsen ikke har inriggeren, som sin naturlige del af roningen. At være allround-roer kan sandelig føre noget med sig. Foto Mette Bacher
Regattaarrangørerne fortjener en stor tak og meget ros for et godt og vel gennemført arrangement, der trods mange udfordringer, både i tiden forinden, og vejrmæssigt set under regattaen, blev taklet flot. Også de kompetente banedommere skal roses for at gennemførelsen af Langdistanceregattaen blev udført godt og professionelt.

Odense Langdistance 2017
Regattaarrangør, Johnny Rusbjerg fik ret igen. Det plejer aldrig at være dårligt vejr, når der er Odense Langdistanceregatta, og det udtalte en skråsikker Rusbjerg sig om umiddelbart før årets første regatta.
Det holdt stik. Solen tittede frem lørdag, og selvom det var koldt, var det fint vejr til sæsonstarten på Odense Kanal. Også søndag bød på flot vejr om formiddagen, og dermed blev sæson 2017 for alvor skudt i gang for kaproernes vedkommende.
Odense Roklubs nye klubhus knejsede noget så flot ved bådepladsen, men var ikke helt klar til indvielse endnu, men det afholdt ikke nogen fra at få en god regatta ud af det.
Picture
Mette Dyrlund Petersen, DSR, er tilbage i fulde omdrejninger igen, og satser alt på endnu engang at holde fast i sin landsholdsplads. Foto Mette Bacher
Picture
Knudsen og Johansen var der ingen, der kunne true i deres finale, som blev vundet overbevisende lørdag. Foto Mette Bacher
Picture
Det er nye tider for landsholdsroerne, der tidligere har gjort det godt med to årer. Nu er Steffen Bonde, Odder Roklub, inde over projekt M4-, og i Odense roede han med Tøger Berg Rasmussen, DSR. Parret vandt søndagens finale. Foto Mette Bacher
Picture
Oscar Mazza & Malte Rusbjerg, kan også være med, når det drejer sig om 2-. De to er oven i købet på hjemmebane på Odense Kanal. Foto Mette Bacher
Picture
Fv. Henrik Almegaard, Mikael Espersen, Søren Strange og Lars Nielsen, DSR/BR. Foto Mette Bacher
Picture
Fart på. Sverri Nielsen, DSR, er Danmarks pt. bedste VM-bud i herrernes 1X. Foto Mette Bacher
Picture
Nick Larsen, Odense, er oppe at toppe og blandt de bedste mandlige scullerroere i Danmark. Foto Mette Bacher
Picture
Sådan: Københavns Roklub. Næste generation er på vej i 8+. Her er det, ifølge programmet: : Frederik Saltoft Jessen, Frederik Bahne Jessen, Dines Nedergaard, Carl Jensenius, August Brogren, Tobias Theglev, Anton Sode Dam, Villads Lindholm, og Cox. Niklas Heinz, Foto Mette Bacher
Picture
Mathilde Persson, Bagsværd Roklub, og Juliane Elander, Odder Roklub, er pt. Danmarks bedste bud på en klassebåd i LW2X. Foto Mette Bacher
Picture
En fynsk genistreg! Luise Lund Hansen er ny makker til Marta Kempf. Marta blev, sammen med Anne Larsen, Europamester i JW2X i fjor, men så skiltes deres veje for en stund. Anne ville prøve lykken i Danmarks Rocenter, mens Marta holdt en tænkepause hjemme i Odense,.Luise Lund Hansen har de seneste år mest gjort sig bemærket ved indendørs-DM, hvor hun har taget fusen på flere unge landsholdsroere. I 2017 opnåede hun en sølvplacering foran klubkammeraten Anne Larsen. Nu ror Luise sammen med Marta, og det kan være, at de to fynske piger kan få så meget musik i kassen, at de meget vel kan være et godt bud på en U23-udtagelse, når den tid kommer, og hvis de fortsætter sammen. Julie og Marta blev nummer tre i lørdagens finale, men blev en flot nummer to om søndagen efter Elander og Persson. Foto Mette Bacher
Picture
To tidligere landsholdsroere er med i Sorøs båd. På plads 1 er det Helle Johanson, tidl. LDR, der blev ungdomsverdensmester i 2000. På plads 3, Ulla Hvid, der har et længere landsholdsgeneralieblad bag sig, og er mange gange Danmarksmester for hhv. LDR, men også i 1X for Sorø Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
Odense Roklub har fået fin tilgang af kvindelige universitetsroere, og her er det: Elisabeth Kaalund Keller, Pernille Lind Nielsen, Nadine Heidi Brueckmann, og Anne Sophie Stougaard Byder. Foto Mette Bacher
Picture
Lærke og hendes nye makker, klubkammeraten fra DSR, Christina, synes godt på vej i W2-. Foto Mette Bacher
Picture
Sikke en flot farve, Ida & Fridas rotrøje har. Sidste års VM- og EM-sølvvinderei juniorklassen blev nummer to efter Lærke og Christina. Det bliver spændende at se kvindernes toer uden, når det går løs over den rigtige distance om halvanden uge. Foto Mette Bacher
Picture
Mette Køchs & Liane Vestergaard, Aarhus/Hadsund, satser på en tur til junior-VM, og viste klasse i Odense. Sammenligner man tider, ville de to piger have opnået en 4. plads i lørdagens finale hos kvinderne, der havde 7 både til start. Foto Mette Bacher
Picture
Fie Udby Erichsen, Roforeningen KVIK, er stadig Danmarks dronning indenfor kvindernes singlescullerklasse. Alt er da også sat ind på endnu en tur til OL. Foto Mette Bacher
Picture
Aja Runge Holmegaard, Roskilde Roklub, fik noget at se til overfor Mette Dyrlund i finalen i Odense. Kunne det mon være en idé at forsøge sig med en 2X med de to kvinder? På papiret lyder det som et stærkt og godt bud på en god 2X. Foto Mette Bacher,
Picture
Det er lige ved og næsten, når det drejer sig om nyt klubhus, samt store og indbydende lokaler. Det varer ikke længe, før Odense Roklubs nye hus kan indvies, men i weekenden måtte de fleste lade sig nøje med at beundre klubhuset udefra. Foto Mette Bacher
Picture
Fv. Fredrik Leicht, KR, Peter Fredsted, Odense, Mathias Larsen, Bagsværd og Emil Espensen, DSR. Foto Mette Bacher
Picture
Peter Rytter Munk, Hadsund Roklub,Loui Lamfra KVIK, Tobias Kempf, Odense og Peter Holmquist, Lyngby Roklub, er alle inde over de tunge herrers projekt 4-, som dansk roning nu satser på. Sådan så det ud om søndagen i Odense. Foto Mette Bacher
Odense Langdistance 2018
Langdistanceregattaen blev gennemført på bedste vis. En dygtig stab af medarbejdere fra Odense Roklub kæmpede og knoklede for gæsterne, og nu er selve klubben kommet op på fuld omgangshøjde igen med meget flotte opholdslokaler, som kunne rumme de mange deltagere og deres ledere før og efter finalerne hele weekenden.
Salgsboden var som sædvanligt et hit, og det er rigtigt smart at venstre side af denne benyttes til nummerudleveringer, mens højre side styres med myndige hænder af et par energiske kvindelige medlemmer, der solgte kaffe, kage og sandwiches, hvor sidstnævnte var store og lækre, og de 25 kroner for dem var givet rigtigt godt ud.
Picture
LW4X- er båden, der skal kunne leve de bedste to til en OL-båd i Tokio i 2020. Det åbner mulighed for, at andre letvægtskvinder kan forsøge at ro sig ind på holdet. Foto Mette Bacher
Picture
Fv. Nicholas Andersen, KVIK, Adrian Flarup Johansen, ÆGIR, Jacob Lenzing, LR og Oliver Skov Jerkovic, Bagsværd. Foto Mette Bacher
Picture
Dette herlige trekløver sørgede for, at der var styr på numre, og at ingen af deltagerne risikerede at gå sultne rundt på bådepladsen. Foto Mette Bacher
Picture
Herligt at se Aarhus Roklub være med i Odense med denne kvartet af mastersroere. Foto Mette Bacher
Picture
Det er ikke altid, det er helt kedeligt, når der er langdistancekaproning på Odense Kanal. Se blot her, hvor der er kamp om tingene halvvejs i finalen.
Picture
Havnens Helte fra Københavns Roklub. Ole Skyggebjerg, Kenny Andersen, Mads Peter Andersen og Sten Carlsen med Carina Klein, som styrmand. Foto Mette Bacher
Picture
Et stort cadeau til værtsklubben for at møde til start med tre friske dame i en 2-åres inrigger. Foto Mette Bacher
Picture
Hanne Fransson, gift med den kendte landstræner, Bent Fransson, døber kvindernes nye 4X-. Foto Mette Bacher
Picture
De er ved at være godt scenevante, Aalborg Roklubs Universitetsroere, når der skal deles medaljer ud. Foto Mette Bacher
Picture
Det bliver spændende at følge de to herrer ved årets internationale regattaer. Foto Mette Bacher
Picture
Sådan så det ud efter lørdagens finale. 1. Sverri Nielsen, DSR, 2: William Wisholm, Hadsund, 3: Mathias Larsen, Bagsværd. Foto Mette Bacher
Picture
Dette kobbel gjorde det fremragende i Odense. Vi lister navnene op efter startlisten. Holstebro Roklub/Hvidovre Roklub/KCHO I 1. Rasmus Mortensen (Holst.) '03 2. Gustav Bjerg Madsen (Holst.) '02 3. Marcus Lyngesen (HvR) '00 4. Frederik Geertsen Lund (Holst.) '01 5. Søren Meldgaard Madsen (Holst.) '02 6. Filip Blaaberg-Greve (Holst.) '03 7. Oscar Burvil (Holst.) '03 8. Tobias Bork Kristensen (Holst.) '03 Cox. Andreas Møller Hunskjær (Holst.) '01. Foto Mette Bacher
Picture
Og sådan så det ud efter finalen. Foto Mette Bacher
Picture
Fv. Iben Østergaard, Fie Udby Erichsen, og th. - med den flotte fletning - Stine Mathiasen, DSR, der blev nummer 3 lørdag og 4 søndag. Foto Mette Bacher
Picture
Astrid Bruun Fejfer og Kristine Søndergaard Hansen, LDR/Furesø. Amalie Riff Brems, DSR & Mie Mellerup, ÆGIR. Foto Mette Bacher
Picture
Rodommerne: Kenneth Drexel, Morten Thorving, Flemming Gaur, Anders Birck og Jan Nissen sikrede at alt gik ordentligt til ved årets første regatta. Foto Mette Bacher
Picture
Det så flot ud, da de fire piger fra Roskilde/Sorø roede til start, men de fik deres sag for over for Odense/DSR/Hadsund. Sådan sad de i båden: 1. Malli Segoli (Roskilde) '00 2. Victoria Munch (Roskilde) '01 3. Nicoline Bluhme (SR) '02 4. Caroline Munch (Roskilde) '02. Foto Mette Bacher
Picture
Her ligger det også i generne. Torbjørn Frankels morfar er olympisk mester i M4- anno 1964, og det er Roforeningen KVIKs Bjørn Hasløv. Foto Mette Bacher
Picture
Hvor er det længe siden... Lena Stolzenbach, tv., var en rigtig god juniorkaproer fra Nyborg i tidernes morgen. - Ja, det er nok 20 år siden sagde Lena til Roinfo.dk, før hun med Charlotte Buchwaldt, vi mest kender fra Langdistancekaproningerne skulle ud på kanalen. - Er du spændt, spørger vi. - Ja,det kilder lidt i maven, men vi tager det som en god oplevelse, svarede Lena Stolzenbach. Foto Mette Bacher
Picture
Sådan så konstellationen ud om søndagen for fire af de fem letvægtsroere, der satser på at komme til U23-VM. Foto Mette Bacher
Picture
Tre af de roere, der blev nummer 5 ved VM i 2017 i firer uden, er med her. Det er fv. Tobias Kempf, Tøger Berg Rasmussen og stroken Steffen Bonde. Lars Fjord Garvey på plads 3 forsøger at kæmpe sig vej til en af de eftertragtede pladser i VM-båden, hvor der nok er en bid vej endnu, før man sætter det bedste mandskab. Foto Mette Bacher
Picture
Det unge og erfarne mandskab med: 1. Sebastian Bache (KR) '97 2. Aske Petersen (Holst.) '96 3. Malte Rusbjerg (Odense) '98 4. Magnus Zier Quist Rathenborg (Holst.) '99, gjorde det også fint på kanalen søndag formiddag. Foto Mette Bacher
Picture
Denne kvartet vakte opmærksomhed med de skrigende røde caps. Foto Mette Bacher
Picture
Mette Køchs Nielsen, Aarhus, og Mia Rützou, Odense i de opsigtsvækkende og farverige trikoter, som Odenses kvindelige kaproere er kendte for. Foto Mette Bacher
Picture
Haris Alagic, Hadsund Roklub, er en roer, man venter sig meget af, og han gør det rigtigt fint i juniorklassen. Foto mette Bacher
Picture
Aalborg Roklub med Bjarne Petersen i spidsen, bakker altid op om nye tiltag. Nok blev det ikke til en inrigger, men Bjarne havde 5 friske kvinder til start i en GIG, og det begge dage. Her holder han et skarpt øje med damerne, da de er ved at være halvvejs.Det var: 1. Nora Zeitoun (AR) '92 2. Eva Povlsgaard Nebeling (AR) '97 3. Bjørt Winningsted (AR) '97 4. Ann-Marie Sydow Krogh Pedersen (AR) '91 Cox. Christina Donstrup (AR) '89 Foto Mette Bacher
Picture
Heller ikke Roforeningen KVIK holdt sig tilbage. De seje coastaldamer, der tæller flere tidligere kaproere og en langdistanceroer, satser meget på en stor sæson og besluttede sig for at stille op i coastal-4X+ søndag. OG det selvom der ingen modstandere var. Båden vakte behørigt opsigt, og kvinderne sagde efter finalen, at det havde været en supergod tur. Sådan. Foto Mette Bacher
KU-møde med valg til DRC´s bestyrelse
Som vanlig var der indkaldt til KU-møde for alle interesserede umiddelbart efter præmieoverrækkelsen lørdag eftermiddag. Cirka 35 personer deltog her. Ungdomslandstræner Nils Henrik Stene og Talentkoordinator Anders Tranberg Andreasen fortalte om sommerens internationale regattaer, datoer, mandskabsledere, personpriser m.m.
Coupe de la Jeunesse er et nyt tiltag, som dansk roning har besluttet sig for at bakke op om, også selvom der på KU-seminaret i efteråret 2017 var kritiske røster overfor det, grundet de i forvejen høje udgifter til roernes deltagelse i de efterhånden mange internationale regattaer, som man kan udtages til. Coupe de la Jeunesse er for roere, der ligger under VM-niveau, men som kan få en international oplevelse ved at være med her.

Finn Trærup-Hansen, Sportschef i DRC, fortalte om Datalovgivningen.

Kampvalg om bestyrelsesposter
Der var valg af en Kraftcenterrepræsentant til DRCs bestyrelse, hvor to kandidater havde meldt sig. Det var Michael Sørensen, formand for Odense Roklub, og Reiner Modest, formand for Lyngby Roklub. Der kunne i alt afgives otte stemmer med en fra hver af kraftcentrene, og Michael Sørensen blev valgt ind med 5 stemmer mod 3 til Reiner Modest.

KU-formand, Morten Espersen, orienterede om de udenlandske regattaer, og om Kaproningsudvalgets sammensætning.

Efter en livlig debat om klubbernes holdning til økonomien med hensyn til repræsentative opgaver, blev KU-mødet afsluttet.

KU-seminaret afholdes den 3. November, og det bliver formentlig i Odense Roklub.


Odense Langdistance 2019
Mange bemærkede sikkert, at Odense Langstrækregatta var rykket over fra at være afholdt den sidste weekend i april, som tidligere, til at blive fyret af den første weekend i maj. – Det var sådan, at vi fik en henvendelse fra Danmarks Rocenter, om vi mon ikke kunne rykke datoen for afviklingen af regattaen grundet et stort kajakstævne, der skulle afholdes på Bagsværd Sø. Dermed kunne DRC koncentrere sig om udelukkende at lade landsholdsroerne flytte til Odense, fremfor de skulle rykke roere og både ud til et midlertidigt træningssted, og det accepterede vi naturligvis, fortæller Johnny Rusbjerg, Regattaleder fra Odense Roklub.
Efter regattaen var afviklet, og deltagerne havde forladt området søndag over middag, kunne han glæde sig over en vel gennemført regatta. – Det gik rigtigt fint, men det var naturligvis rigtigt ærgerligt, at folk kom for sent til start om lørdagen. Det har de forhåbentligt lært noget af til næste gang, slutter Johnny Rusbjerg.
Picture
De mange trænere holdt klar til at følge hvert deres hold, og de roere, der var sendt ud til start i rigtig god tid, måtte vente i længere tid, end normalt, på at blive sendt afsted. Det var en kold fornøjelse for mange. Her to roere, som VAR der til tiden, og som tordner raskt af sted kort efter starten. Foto Mette Bacher
Picture
Vejret var koldt, og i den stive modvind på vej ud til startområdet, gjaldt det om at være klædt varmt og fornuftigt på, som vi ser det hos kvartetten fra Holstebro Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
Cecilie Brunnich, Københavns Roklub, skulle ikke satse det helt store i sculler denne gang, og roede blot igennem, uden at overanstrenge sig. - I morgen skal jeg ro firer uden, fortalte den friske KR-roer til roinfo efter lørdagens finale. Foto Mette Bacher
Picture
Odenses Sofie Halling Vikkelsøe på vej til start på det farvand, der er hendes daglige træningsbase. Foto Mette Bacher
Picture
Torill Lindebjerg og Peter Weile mødte til start i mændenes dobbeltscullerløb. Torill er tidligere juniorlandsholdsroer, og i de seneste år har hun boltret sig, som coastalroer - og langdistancekaproer for KVIK, og det med stor succes. - Peter og jeg satser på at komme til VM i coastal og ro mix, og så kan vi lige så godt stille op her, for at få noget sammenroning, fortæller friske Torill til roinfo.dk. Foto Mette Bacher
Picture
- Ude på strækningen gik det fint, men vi kunne godt mærke, at vi blev lidt møre efter de første 3-4 kilometer, siger Morten Juel Hansen. Det er en stærk og solid makker, Morten har fået i Brian Sørensen, der i forvejen er en kendt og sej langdistanceroer, men i inrigger. Han har dog kastet sin kærlighed på mastersroningen også, og må siges at være en alsidig roer. Foto Mette Bacher
Picture
Der var ikke mange mandskaber til start i M4X- i Odense. Aarhus Roklub mødte frem med et gedigent herrehold - masters, og modstanderen var Aalborg Roklubs væsentligt yngre mandskab. De to mandskaber havde en herlig fight på kanalen. Foto Mette Bacher
Picture
Lars Fjord Garvey og Christoffer Kruse fra Danske Studenters Roklub, har tidligere været reserver til firer uden ved VM. Nu prøver de to så igen, og blev begge dage nummer to . Foto Mette Bacher
Picture
Hadsunds Laetitia Panero-Bommer har, som mange andre roere fra denne klub, gennemgået et fantastisk udviklingsforløb, fra en purung kaproer, til nu at bide skeer med andre stærke roere i juniorklassen. Foto Mette Bacher
Picture
Peter Rytter Munk, Hadsund Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
Jacob og Emil Lenzing, fra Lyngby Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
Bjarne Petersen fra Aalborg Roklub kan ikke kun præsentere en større stab af uniroere på herrefronten, men også en gruppe stærke kvinder, der nu prøver lykken i dobbeltfirer. Her er det: 1. Eva Povlsgaard Nebeling (AR) '97 2. Marie Møller Nielsen (AR) '93 3. Kim Tanja Hejselbak Nørgaard (AR) '89 4. Ann-Marie Sydow Krogh Pedersen. Foto Mette Bacher
Picture
2 x Magnus i 2- og med efternavnene: Zier Quist Rathenborg & Valbirk, begge fra Holstebro Roklub, blev nr. 3 lørdag og 4 søndag. Foto Mette Bacher
Picture
Fire af Danmarks bedste kvindelige kaproere gennem tiderne. Denne gang stiller de op, som mastersroere. Fv. Dorthe Friis Thanning, der indledte karrieren i Nykøbing Falster Roklub, så hed det KVIK, og nu Roskilde. Bianca Bech, indledte karrieren i Esbjerg Roklub, så blev det DSR, og nu er det Roskilde Roklub. Sarah Lauritzen, medlem af Roforeningen KVIK, og Astrid Haastrup Jespersen, tidligere Humlebæk, så blev det KVIK. Et roer-generalieblad på de fire vil fylde lige så meget, som datidens telefonbøger. Dorthe, ro-karriere: 1994-2004, bronze, JVM 1994, sølv JVM 1995, OL-4 i 4X-, 1996, VM-sølv 1997, OL-6 i 4X- i 2000, VM-sølv i 4X-, VM-sølv i 2002, OL-7 i 2004. Dertil et større antal Danmarksmesterskaber: 4 i 1X, 1 i 2X, og 7 i 4X-. Bianca, rokarriere: Landsholdet: 1995-2000: Bedste resultater: to sjettepladser ved hhv. VM 1999 & v. OL i 2000 i 4X-. Sarah Lauritzen: Landsholdet 1993-2004. Bronze JVM i 2X, 1993, øvrige resultater, som Dorthe. Danmarksmesterskaber: 7 i 2X & 8 i 4X-. Astrid: Landsholdet 1997, 5 i 8+ v. VM, sølv i 4X- i 2002 m. Dorthe, Sarah og Majbritt Ølgaard. Slutter karrieren i 2003. Foto Mette Bacher
Picture
Roklubben ÆGIRs Jacob Brahe Møller på vej til start. Foto Mette Bacher
Picture
Nøjagtigt, som Fie Udby Erichsen, satser Lærke og Christina fra DSR på at blive udtaget til OL i Tokio i 2020. Foto Mette Bacher
Picture
Der var ikke mange til start i pigernes dobbeltsculler. Blot to hold, og da Blomstrand/Vikkelsøe meldte fra, kunne kombinationen fra KVIK/Furesø ro banen igennem uden konkurrence. Her er: Clara Hornnæss (KVIK) & Kristine Søndergård Hansen (Furesø, undervejs. Foto Mette Bacher
Picture
Mia Rützou, Odense Roklub, har haft nogle gode år i juniorklassen, og det bliver spændende at følge hende, som senior. Foto Mette Bacher
Picture
Persson roede meget flot og solidt i lørdagens finale, og blev atter nummer 2 efter Fie, om søndagen. Foto Mette Bacher
Picture
I fjor havde Danmark succes med en pige-4-, der vandt bronze ved EM. En af pigerne i denne båd, DSRs Mathilde Kiilgaard, roede i Odense med Christine Amalie Meinert Cardel, Bagsværd Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
1. Emma Braad Olesen (BR) 2. Matilde Hjorth (BR, der også sad på bronzefireren i 2018. Foto Mette Bacher
Picture
Kresten, 18, og far: Jens Mohr Ernst. - Jeg har trænet en hel del det seneste år, og vil meget gerne ro kaproning. fortæller Kresten til roinfo.dk. - Vi har talt med et par roledere her, blandt andet Reiner Modest, supplerer far Jens, - og da Kresten skal begynde at læse nær Lyngby, kan det godt være, det bliver Lyngby Roklub, men vi kender jo også Mads Haubro, som er træner i KVIK, måske er der en mulighed der? Nu må vi se, siger Jens, inden turen går de 20 kilometer hjem til Kerteminde for at lade op til næste dags udfordring på Odense Kanal. Foto Mette Bacher
Picture
1. Fred Vystavel (KR) '93 2. Frank Steffensen (DSR) '88 3. Tobias Kempf (DSR) '93 4. Tøger Berg Rasmussen (DSR) '91. Fireren roede, i ensom majestæt, igennem begge dage uden konkurrence i denne bådtype. Foto Mette Bacher
Picture
Christian Hagemann får sølv og vinder er, ikke overraskende, Sverri Nielsen. Foto Mette Bacher
Picture
Samling for alle, da der var præmieoverrækkelse i det bidende kolde vejr, lørdag eftermiddag. Foto Mette Bacher
Picture
Københavns Roklub har de senere år fået bygget en god juniorafdeling op på baggrund af et hårdt og solidt arbejde af et par utrættelige trænere, brødrene Jonathan og Sebastian Sølve. Hårdt arbejde skaber gode resultater, og det stod de fire friske drenge fra københavns sydhavn for i Odense. Foto Mette Bacher
Picture
I junior 2- er det: Holstebros: Casper Lindballe Lehmann Pedersen Tobias Bork Kristensen, der vinder over Holstebro/Silkeborg og Hadsund Roklubs drenge i lørdagens finale.
Picture
Lund, Lind og Storm. Fra Holstebro, Sorø og Roklubben Viking. Søndag roede de tre drenge med Burvil fra Holstebro, og vandt finalen i dobbeltfirer, hvor seks både var til start. Foto Mette Bacher
Picture
- Og her er holdet fra Ældresagen, lyder det med et skævt smil fra regattaleder, Johnny Rusbjerg. Ældresagen??? Det måtte roinfo da lige have en afklaring om. - Det er fordi, vi er rykket op, og nu er vi blevet ældre, og de kalder os i øvrigt også for "ældrebyrden", lyder det fra de "ældre", modne, men alligevel ungdommelige, friske kvinder. Foto Mette Bacher
Picture
Trine, Nina, Anne og Frida, og tv. Regattaleder Johnny Rusbjerg. Foto Mette Bacher
Picture
Luise Lund Hansen havde en fest, da hun fik overrakt sin medalje. Her med Mette Dyrlund, Line Katrine Olsen og Marie Mørch. I søndagens finale var det Dyrlund og Hansen, der toppede i kvindernes 2X, hvor Elander og Pultz blev toer, mens Olsen og Mørch blev treer. Foto Mette Bacher
Picture
Astrid, Ida Marie, Astrid og Anna. Foto Mette Bacher
Picture
Lørdagens sejeste mandskab fra Hadsund Roklub: 1. Flemming Hvid, Niels Bommer & Cox. M M. - Ser vi jer til årets langdistancekaproninger, spurgte roinfos udsendte. - Øh, hvad er det for noget, lød det fra de tre Hadsund-roere. - Det er en turnering for inriggerroere, der kæmper om Danmarksmesterskaber udelukkende i inrigger, svarede roinfo. - Det vil vi da bestemt gå hjem at kigge på, lød det. - Jamen så ses vi måske i Sønderborg om nogle uger? Måske, svarer de tre, efter de med medaljerne om halsen kan slutte sig til den øvrige gruppe af dygtige Hadsund-roere. Foto Mette Bacher
Picture
- Det var da ikke så tosset, vel??? Spørger Fie sin landsholdskollega, Mathilde. Foto Mette Bacher
Links til Odense Langdistance: 2015
http://www.roinfo.dk/kaproning/verdensklasseroning-pa-odense-kanal
http://www.roinfo.dk/kaproning/sadan-gik-det-i-kvindernes-finaler
http://www.roinfo.dk/kaproning/kaproningsudvalgets-infomde-i-odense

Odense Langdistance: 2016
http://www.roinfo.dk/kaproning/saeson-2016-er-i-gang
http://www.roinfo.dk/kaproning/ku-infomde-i-odense

Odense Langdistance: 2017
http://www.roinfo.dk/kaproning/kaproernes-saeson-skudt-i-gang
http://www.roinfo.dk/kaproning/odense-langdistance-2017-kvindernes-finaler
http://www.roinfo.dk/kaproning/kirstine-og-emma-nye-talenter-fra-aarhus
http://www.roinfo.dk/kaproning/regattavrimmel-odense-langdistance-2017

Odense Langdistance: 2018
http://www.roinfo.dk/kaproning/aarets-frste-regatta-stor-reportage

Odense Langdistance: 2019
http://www.roinfo.dk/kaproning/kaproerne-indledte-saesonen-stor-billedreportage
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Kaproning

    RSS-feed

    Arkiv

    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Januar 2016
    December 2015
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    November 2014
    Oktober 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Januar 2014

    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale regattaer mm.

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk