Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2025
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Nina Hollensen & Lisbet Jakobsen gør comeback i Sorø

25/6/2017

0 Comments

 
Tekst & Foto: Mette Bacher

I flere årtier har Sorø Regattaen været et trækplasker for roere fra de nordiske lande, hvor mange deltagere fra Norge, Sverige og Finland har taget turen til det smukke sjællandske område, der i lige ved 90 år har været omdrejningspunktet for mange roere gennem tiderne.
I Sorø har der været afviklet mange Danmarksmesterskaber og Nordiske Mesterskaber,og hvert eneste år den store regatta, som hundredvis af roere valfarter til.
Picture
Sorø Regattaen er, som altid, meget velbesøgt, og der lægges op til løb fra klokken 07.00 om morgenen til et pænt stykke over 18.00 over hele weekenden. Foto Mette Bacher
Besøg fra Japan
I år er ingen undtagelse. Udover mange roere fra de Nordiske Lande, har en håndfuld japanske roere meldt sig til regattaen. Tre drenge, og en pige møder til start i junior A-1X, og for den ene af drengenes vedkommende, er han også tilmeldt i junior-B. De fire juniorer var igennem en selektionsregatta i marts og meldes nu klar til Sorø Regattaen i den kommende weekend. Der er næppe tvivl om, at de, når nu de er i Europa, tager et par danske regattaer med, som roere fra ronationer langt væk fra har for vane. Ikke mindst, hvis der samme år er VM i Europa, som de siden skal deltage i.

Lige ved 800 hold
Merete Busk, der er med i regattaforeningen, og i mange år har været en vigtig del af selve arrangementet med Sorø Regattaen fortæller, at der kommer 780 hold til Sorø, men det er lidt færre, end i 2016, hvor 816 hold var tilmeldt.
Det bemærker man ikke, når deltagerlisterne løbes igennem. Det er utroligt flot at mange af de løb, hvor der er store mandskabsbåde er velbesøgte. Ikke mindst i firer uden, dobbeltfirer og otter. Fem ottere runder lørdagens finaler af, hvor flere kendisroere er med i besætningerne.
Picture
Man kan følge løbene tæt, ikke mindst fra Sorø Roklub, idet 500 meter mærket er placeret ud for roklubben. Foto Mette Bacher
OL-roere med i flere både - comeback af Nina og Lisbet
Sorø Regattaen byder på et herligt gensyn med Nina Hollensen og Lisbet Falch Jakobsen fra hhv. Aarhus og Bagsværd, der i fjor repræsenterede Danmark ved OL i Rio. Det var i W2X, og denne bådtype er de to tilmeldt i om lørdagen ved Sorø Regattaen.
Nina og Lisbet blev udtaget til OL efter at have vist flotte og bemærkelsesværdige resultater i foråret 2016, men det gik så ikke helt, som håbet ved OL, og da pigerne vendte hjem, meldte Nina Hollensen ud, at det nu var tid for en lang pause fra roningen.
Man har som bekendt et standpunkt, til man tager et nyt, og det var derfor en glædelig overraskelse at se Hollensen være meldt til med Lisbet. Det sker i 2X og i 4X- på lørdag med Tanja Spring Ehlers, KVIK, og Emma Kiehn fra DSR.
Picture
Nina Hollensen, Aarhus Roklub, tv., vender tilbage for en stund, sammen med OL-makker: Lisbet Falch Jakobsen, Bagsværd Roklub. Foto Mette Bacher
Amby glad for Ninas beslutning
Det er Per Amby, der til dagligt er Ninas træner, og han fortæller om beslutningen. - Vi blev enige om, at Nina skulle holde en lang pause fra landsholdsroningen efter Rio. Hun var kørt træt, og kunne ikke se sig selv skulle møde frem hver eneste dag i al slags vejr for at ro med på landsholdet, fortæller Per Amby. - Tingene skulle fortsætte i Ninas eget tempo og efter eget valg, og hun besluttede sig for at holde sig i rigtig god form, og har trænet intensivt roning på Brabrand Sø, men dog således, at hvis der var dage, hvor det var lidt for surt, da kunne hun vælge at holde fri med god samvittighed, siger Per Amby.
- At Nina og Lisbet deltager i Sorø Regattaen skal man tage som et tegn på, at de nok mest gør det for sjov, men det er også godt, at Nina bestemt ikke har lagt årerne helt på hylden. Nu kan hun selv bedømme, hvor meget mere, hun har lyst til, men det er glædeligt, at hun har lyst til at stille op ved en regatta igen, siger Per Amby til roinfo.dk

I mændenes firer uden er der lagt op til et brag af en finale, hvor mandskaber, der har vundet ædle medaljer ved årets regattaer er på plads. OL-sølvvinder: Jacob Barsøe, Roskilde, danner en firer uden med blandt andet: Jens Vilhelmsen, der vandt EM-sølv i 2016 i LM2-.
Picture
Et sandt virvar af sko, årer, roere, der skal ud, og rodommere, der holder øje. Sorø Regattaen har det hele. Foto Mette Bacher
Fejrer 20 års bronzejubilæum
I 1997 deltog Danmark med mange stærke mandskaber ved junior-VM i Hazewinkel i Belgien. Roinfos ene journalist fulgte VM fra nærmeste hold, som bådtransportør og presseansvarlig for DFfR,og ikke mindst de fire stærke drenge, der var udtaget i 4X-. De fire roere trænede, som gale på Bagsværd Sø, og hver eneste aften, lige inden de roede ind efter endt træning, øvede de sig i en ny disciplin: - At rejse årer... Det krævede sit, for det er ikke sådan lige at holde balance i den smalle båd samtidigt. De fire drenge blev trænet af en dygtig ung herre, Torben Nielsen fra Fredensborg Roklub.
Og hvem var de så? Stroken hed: Rasmus Quist og kom fra Fredensborg. Så var der Morten Ølgaard, Humlebæk, der siden meldte sig ind i KVIK. Fra Roforeningen KVIK var John Olsen med. På etterpladsen: Martin Nielsen, Saxkjøbing Roklub.
Ved junior-VM i Hazewinkel vandt den danske kvartet bronze - og ja, de fik rejst årerne ud for publikum. God stil.
Tre af dem fortsatte. Martin Nielsen blev i 2000 ungdomsverdensmester på en LM4X-, da der var Nations Cup/U23VM på Bagsværd Sø. Dat var med en Mads Rasmussen fra Nykøbing F., der strokede båden. Morten Ølgaard roede en hel del firer uden, som senior, men opnåede at vinde VM-bronze i mændenes toer med styrmand med Gunner Levring fra DSR. John Olsen så vi ikke meget mere til, men Rasmus Quist...
.. Han blev, som bekendt, nogle år senere sat i en LM2X med Mads Rasmussen, og parret blev såmænd verdensmestre og vandt OL-guld i denne disciplin.
Et blik i programmet for årets Sorø Regatta giver en genkendelsens glæde, for de fire roere: Rasmus, Morten, John og Martin, er tilmeldt i 4X- i mastersklassen på lørdag på Sorø Sø. Om de stadig kan score medaljer - og efterfølgende rejse årer - må vi se om det sker på lørdag. Men sikke et herligt gensyn, der bliver her. Og som et lille kuriosum skal det nævnes, at i samme løb, da deltager Rasmus Quists far, Ole, i en mandskabsbåd fra Fredensborg. Fru Sine møder op i kvindernes mastersklasse i 4X-, og mor Sanne møder til start i MW2X for Fredensborg. Således er hele Rasmus Quists familie i aktion på - og ved Sorø Sø i den kommende weekend, mens den kendte træner fra Hadsund, Sines far, Jens Toft Christiansen, passer ungerne...
Picture
Der gås til stålet over hele linjen i Sorø, og det hvad enten man er yngste-junior eller mastersroer. Foto Mette Bacher
Iagttagelsesregatta
De danske dygtige juniorkaproere, og mange af de roere, der bejler til en udtagelse til U23-VM, er meldt til i Sorø. Juniorlandsholdet med de kendte navne er på plads, og nogle af de mandskaber, der netop har deltaget i Ratzeburg og i Amsterdam, er med, når finalerne fyres af lørdag og søndag. Der bliver holdt et skarpt øje med potentielle landsholdsroere hos juniorer og i U23-klassen. Også fra norsk side benyttes regattaen til at prøve forskellige konstellationer af hos juniorerne, inden en eventuel udtagelse til VM skal foreligge.
Sorø Regattaen har som sædvanligt utroligt mange deltagere med, og det over hele paletten.
At regattaen kan mønstre en otterfinale med hele 5 både til start, og et dobbeltfirerløb hos drengene med 13 tilmeldte mandskaber, plus alle de øvrige velspækkede løb, fortæller ikke så lidt.
Der lægges begge dage ud med indledende heats fra klokken 07.00 om morgenen, og så går det løs, indtil de sidste finaler ros omkring klokken 18.00.
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Kaproning

    RSS-feed

    Arkiv

    Maj 2025
    April 2025
    Marts 2025
    Februar 2025
    December 2024
    November 2024
    Oktober 2024
    September 2024
    August 2024
    Juli 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Marts 2024
    December 2023
    November 2023
    Oktober 2023
    September 2023
    August 2023
    Juli 2023
    Juni 2023
    Maj 2023
    April 2023
    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Januar 2016
    December 2015
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    November 2014
    Oktober 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Januar 2014

    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale regattaer mm.

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk