Ved årsskiftet 2017/2018 blev der også skiftet ud i et af udvalgene i Dansk Forening for Rosport, idet Reiner Modest trak sig tilbage, som formand for Kaproningsudvalget. Ved KU-seminaret i oktober meldte to kandidater deres interesse i at overtage. Den ene, Morten Espersen, Bagsværd Roklub, er af Kaproningsudvalget udpeget til at overtage rorlinerne i, foreløbig, en 2-årig periode, hvorefter den anden kandidat, Lea Jakobsen, Roforeningen KVIK, indlemmes som efterfølger, men indtil videre er med, som menigt medlem i kaproningsudvalget, som planen ser ud, lige nu.
Morten Espersen har sit roer-CV i orden. Som tidligere formand for Dansk Forening for Rosport, formand for Bagsværd Roklub, et job, som States Coaching Director i Brisbane i Australien, hvortil Morten med sin familie flyttede ud i 1988, og blev i 3½ år, og senest, som High-Performance Director i en periode på 4½ år, indenfor irsk roning, er Morten Espersen nu hjemme igen, og klar til en “ny” opgave, som kaproningschef i Dansk Forening for Rosport.
Det er ikke “bare“ en tidligere verdensklasseroer, DFfR får ind, som kaproningschef, for vi ikke skal glemme, at Morten Espersen i slutningen af 1970´erne var dansk ronings mest sikre VM-kort, når det handler om medaljer. Alle vidste, hvem Morten Espersen var, og side op og side ned med flotte artikler om den dygtige letvægtsroer i alle danske aviser betød, at Espersen for alvor satte sit præg på dansk - og international roning, via sine flotte resultater. Det blev til 3 VM-sølvmedaljer i LM1X, i rap, i: 1976-1977-1978,og det tæt på guldet, mens Morten rundede en flot og glorværdig karriere af i 1986, hvor det blev til VM-bronze i LM8+ med: Jørn Jørgensen, Kim Hagsted, Leic Jacobsen, Michael Sørensen, Flemming Jensen, Vagn Nielsen og Bent Fransson med styrmand Stephen Masters, som indpisker. Forinden havde Morten også opnået at få en VM-bronzemedalje med Leif Kruse fra Kolding Roklub i LM2X. |
- Vi holdt møde forleden, og blev enige om, at det bliver sådan, og Reiner Modest har indstillet til DFfR, at det bliver mig, der er kaproningschef i den kommende periode, men jeg har endnu ikke hørt noget fra Hovedbestyrelsen, siger Morten under interviewet, der finder sted på Københavnskredsens kontor på selve Rostadion, få dage før årsskiftet. Rostadion, ved siden af Bagsværd Roklub, har altid været omdrejningspunktet for ham, og er, ikke at forglemme, også i en kort afstand fra hjemmet.
Morten og Coastalroning
I øvrigt havde jeg fået en opgave med hjemmefra, og det var en PowerPoint om coastalroning, fortæller Morten Espersen. - Dig og coastalroning? Roinfos udsendte trækker lidt på smilebåndet, men overfor den kommende kaproningschef og hans viden om coastalroning, kommer den udsendte nu lidt til kort.
- Jeg skulle blandt andet fortælle, hvordan det begyndte i Danmark, og lige her kunne jeg bidrage med en del, idet jeg var DFfRs formand, da vi fik coastalroning til Danmark. Jeg har også besøgt centret i Thorsminde, og jeg har fulgt Niels Iversen og Peter Froskovs store arbejde med at få coastalroningen til at blive en integreret del af den øvrige roning i Danmark, fortæller Morten, og tilføjer: - De har gjort et stort og uvurderligt arbejde for det.
Om tiden i Australien
Vi skal hele 30 år tilbage, hvor Morten og hans familie, der tæller hustruen, Helle, og børnene Mia og Jakob, rykkede teltpælene op og tog den lange tur Down Under. Hvorfor denne beslutning?
- Efter VM i 1987, det fandt sted i Danmark, var jeg træner i DSR, Lyngby Roklub, Bagsværd Roklub og i Holte.
- Jeg ville egentlig allerhelst være blevet i Danmark, fordi jeg gerne ville tilknyttes Danmarks Rocenter, som træner. Men der var ligesom ikke noget at gøre. Det var som om, at de havde nok i at have den udenlandske landstræner Jim Clarke, så det blev ikke helt, som jeg håbede, og derfor søgte jeg jobbet, som States Coaching Director i Brisbane. Det var min opgave at sørge for træneruddannelser for juniorer, U23, og seniorer i et samarbejde med klubberne, og udtage statsholdene og roere med henblik på udtagelser til VM. Vi havde nogle rigtigt gode juniorer, der vandt en del medaljer i den periode, hvor vi var i Australien i 3½ år, husker Morten.
En af de roere, der var en del af det unge team, dengang, er kendte Duncan Free, der vandt olympisk guld i 2-.
- Jeg har altid haft den holdning, at jeg hellere vil hjælpe trænerne, det var filosofien bag mit arbejde, fortæller Morten Espersen. Og sådan er det stadig.
Han er tidligere gymnasielærer, og har været landstræner i perioden: 1993-2001. I 2002 blev Morten Espersen valgt, som formand for Dansk Forening for Rosport efter Janne Hallengren. Han var formand i 10 år.
Tid til smalltalk
Under interviewet kommer vi også ind på ting hvor kuglepennen lægges for en stund. Der skal være plads til den private snak, om hvorfor tingene er sådan, som de er blevet, og Morten spørger også til emner, som han ikke har kunnet følge så meget med i, da han i de seneste 4½ år har opholdt sig i Irland. Naturligvis har han kunnet følge med gennem sin familie, idet broren, Mikael, er formand for Bagsværd Roklub, datteren Mia, tidl. landsholdroer, er dybt involveret i Bagsværd Roklubs kaproningsafdeling, og landstræner, Jens Vilhelmsen, er Mortens svigersøn.
Det er tydeligt, at Morten er vel opdateret på, hvad der sker i dansk roning, og hvad der er sket de seneste år. Alligevel skal der også under interviewet levnes plads til at dele holdninger om, hvad der er sket i dansk roning, mens Morten har koncentreret sig om roningen i Irland.
Sådan gik det i Irland
- Jeg er spændt på samarbejdet med den nye sportschef, Finn Trærup-Hansen, og ikke mindst, når nu, det er en “ikke-roer”, der er blevet ansat, som sportschef, siger Morten Espersen, der nævner, at han var med i ansættelsesprocessen, da tidligere sportschef, Lars Christensen, blev ansat. Der var to dygtige roere med i opløbskampen, men et krav var, at man var indstillet på at bosætte sig i København, da det naturlige arbejdsområde for en DRC-sportschef er omgivelserne ved Bagsværd Sø, og det ville Lars Christensen, fortæller Morten, der nu har lagt irsk roning bag sig, men også her mærkede irerne, at Espersens faglige dygtighed gav flotte resultater.
Således blev det til to verdensmesterskaber ved VM i 2017 i hhv. LM1X & LM2-. - Dertil en 4., 6., og en 8. Plads ved samme VM i Florida, fortæller Morten, og tilføjer: - Ved U23VM havde irsk roning alle både i finalerne, hvor det blev til to medaljer.
- Indtil videre er det sådan, at det hidtidige KU fortsætter, og det med: Reiner Modest, Merete Boldt, Peter Jelsgaard, Niels Holmquist, og som nyindtrådt: Lea Jakobsen fra KVIK, fortæller Morten, og så nævner han noget, mange sikkert har undret sig over. - Hvor blev sommerens Otter Grand Prix-turnering egentlig af? Det var et fantastisk tiltag, og gav både aktivitet og en stor interesse for kaproning.
Jeg kunne godt tænke mig, at det bliver genoptaget i en eller anden form, for det kan rekruttere interesserede til outriggerroning. Det er ærgerligt, det er stoppet. Vi må få undersøgt, om de klubber, der har ottere, har lyst til at være med, siger Morten Espersen.
- Ellers glæder det mig meget, at der er kommet fint gang i studenterroningen. Det er rigtigt godt, det fine arbejde, som er påbegyndt af Bjarne Petersen, og som er videreudviklet til også at omfatte Odense Roklub. Det kan ikke undgå at give flere kaproere på et højt niveau.
Vil på klubbesøg
- Jeg kunne også godt tænke mig, at der bliver gjort noget mere for trænerne. Ikke kun i toppen, men også rundt om i klubberne, og jeg ser gerne, at der skabes flere kaproningsklubber. Jeg vil gerne ud at besøge de forskellige klubber, som måske ikke har så meget kaproning at byde på, eller har lidt aktivitet indenfor denne gren, men skal have hjælp til at komme videre.
I det hele taget mangler der en sammenhæng mellem trænerne og KU, og det skal blive bedre. Det må der arbejdes på.
- Også indenfor toppen må der være mere åbenhed, så vi ved, hvad der sker i relation til Danmarks Rocenter, ungdomslandshold, trænere og ledere, så man er sikker på, hvad hinanden gør. Det er savnet, og det skal blive meget bedre, siger Morten Espersen, der gerne ser, at man opretter et slags trænernetværk.
Interviewet er ved at være slut. Morten undlader ikke at nævne, at han er imponeret over, så fint rosportens Eurow genererer midler. - Tænk engang, det, vi drøftede i Hovedbestyrelsen for mange år siden, da jeg var formand, hvor jeg var en varm fortaler for det, men blev mødt med skepsis, har udviklet sig så flot, og hvor de frivillige, der knokler for det i Eurow, sikrer så fin en gevinst til roningen med deres store arbejde. Ja, jeg må nævne igen, at det er et flot stort arbejde af Peter Froskov og Niels Iversen, og vi har også fået Dorthe Glud med ind i Eurow. Det glæder mig, at det går så godt, slutter Morten Espersen.