Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Medaljeregn i Amsterdam - dygtige danske ropiger slog til - Guld til Iben og LW4X-, Mette Dyrlund får historisk dansk sølv i kampen om Ladies Trophy

1/7/2018

0 Comments

 
Tekst: Mette Bacher
Foto: Henrik Asmussen, Steve McArthur og Mette Bacher

Det har været en forrygende weekend for mange af de danske roere, der deltog i Holland Beker på Bosbaan i Amsterdam.

Sådan gik det:

Danmarks LW4X- satte tingene på plads lørdag ved at vinde suverænt over to modstandere. Godt nok var konkurrencen slet ikke så højt, som danskernes eget niveau, men alligevel. Der var et halvt minuts forspring til Hong Kong og et hollandsk mandskab. Dermed havde Mathilde Persson, Bagsværd, Juliane Elander, Odder, Aja Runge Holmegaard, Roskilde og Trine Toft Andersen for alvor fået varmet op til en hæsblæsende finale søndag, hvor letvægterne mødte til start i den åbne klasse med flere stærke mandskaber til start.
Picture
Det går stærkt i den danske dobbeltfirer med Mathilde, Juliane, Aja og Trine. Foto Mette Bacher
Og i søndagens finale går det stærkt. Danskerne har kvalificeret sig til finalen ud af 11 mandskaber, og der ros i øvrigt trials søndag for at få så fair en konkurrence, som overhovedet muligt.
Et hollandsk kombineret mandskab med flere klasseroere ombord, kan danskerne ikke hamle op med, til gengæld er der ingen, der kan røre Mathilde, Juliane, Aja og Trine, når det drejer sig om 2. pladsen. Dermed er tingene lagt på plads, der er sikkert et flot resultat i vente, når det går løs i letvægtsklassen i Luzern ved World Cuppen om få uger - og senere ved VM.
Picture
Guld & sølv i den første udenlandske regatta giver et fingerpeg om klasseroning, når det går løs i Luzern ved 3. World Cup og VM senere på sæsonen. Foto Mette Bacher
W4- med to danske både til start:
Julie Holst Poulsen, Odder, Astrid Steensberg, DSR, Marta Kempf, Odense og Ida Birkjær Petersen bliver nummer to efter Holland. Mandskabet trænes af Nicolai Skjølstrup. Kombinationen fører finalen op til 1000 meter, hvorefter hollænderne tager over.
På 3. pladsen endnu en dansk båd med: Luise Lund Hansen, Odense, Tanja Spring Ehlers, KVIK, Nikoline Laidlaw, DSR og Silja Davidsen, Roskilde. Mandskabet trænes af Christian Place Petersen
Picture
Nicolai Skjølstrup giver bulletiner før det går løs på Bosbaan. Foto Steve McArthur
Søndag må det ene mandskab melde fra, men det lykkes for: Julie Holst Poulsen, Astrid Steensberg, Marta Kempf og Ida Birkjær Petersen at gentage succesen fra om lørdagen og blive nummer to. Atter ser vi danskerne tordne af sted og ligge på 1. pladsen indtil 1000 meter, hvorefter hollænderne tager over.

W2X: Mia Rützou & Mette Køchs Nielsen: Odense/Aarhus. De to unge roere, der trænes af Michael Sørensen, går fuldt og helt til opgaven, og lader sig ikke påvirke af, at konkurrenterne fra Holland ved de to seneste World Cups har fået hhv. guld & sølv. Danskerne bliver en flot nummer to et pænt stykke efter, men foran et mandskab fra Skøll og et fra Thailand. Søndag møder de til start i senior B, hvor de også ror en flot 2. plads hjem.

BW1X: Julie Gaumitz Storm, Odense Roklub, der trænes af Michael Sørensen, slutter på en 5. Plads i lørdagens finale. Til gengæld slår den fynske pige uimodståeligt til søndag, hvor hun ror en flot A-finale, og det bliver til en sikker 2. plads til Storm.


LW1X: Iben Østergaard, Bagsværd, og Christina Pultz, Odder. Østergaard kvalificerer sig til finalen og bliver nummer tre, mens det ikke lykkes for Pultz at komme i A-finalen denne lørdag.
Picture
Iben Østergaard, Bagsværd Roklub, er eneste dansker, der vinder guld ved søndagens regatta i Amsterdam. Foto Mette Bacher
SØNDAG
Iben Østergaard, Bagsværd Roklub & Christina Pultz har fået noget at se til, og længe bakser Iben med en stærk roer fra Hong Kong, der indtager 1. pladsen op til 1000 meter. Men så tager Østergaard over, og dagens eneste sejr til Danmark kommer i hus. Flot roet af Iben, og også rigtigt flot af Christina Pultz, Odder, der trænes af Jesper Krog. Pultz stemplede ind, efter flere års pause i april, og denne søndag bliver hun nummer tre i Amsterdam. Christina er sandelig på rette vej, kan det konstateres.Og Østergaard har også fundet den rette vej, når det handler om at være med i gruppen af stærke kvindelige letvægtsroere, der satser på at komme til OL i Tokio, hvor "blot" to kan få en billet til Japan.

W1X: Mai Nielsen, Aarhus og Mette Dyrlund Petersen, DSR.
Her skal de igennem hele møllen (den hollandske mølle, måske) og via heats, semifinaler, opsamling for at komme til finalen om Ladies Trophy.
Mai Nielsen kvalificerer sig til søndagens C-finale, hvor hun bliver nummer tre.
Mette Dyrlund Petersen, Danske Studenters Roklub,  holder sig bestemt ikke tilbage i Amsterdam, hvor hun på Bosbaan i lørdagens indledende suser først i mål, og det på bedste tid af samtlige deltagere i denne klasse, mens hun tillige sætter to finalister fra årets Henley Regatta helt på plads.
Og i søndagens semifinale ligger hun hele vejen igennem på en stensikker 2. plads, og bliver finaleklar efter Annekathrin Thiele fra Tyskland. Sådan bliver resultatet også i finalen, hvor Mette Dyrlund indtager 2. pladsen i kampen om Ladies Trophy, som er pendant til herrernes 1X: Holland Beker.
Mens andre nationer har otteren, som flagskibet, og enkelte andre firer uden, så har det altid været sculleren, der er mest prestige i at vinde på Bosbaan.
En usædvanlig flot præstation af den danske ropige, og vinderen, Thiele, er ikke hvem som helst, men har vundet flere verdensmesterskaber og olympisk guld i W4X-. Mette Dyrlund Petersen er i øvrigt netop blevet udtaget til at repræsentere Danmark ved Europamesterskaberne, der finder sted om en måneds tid i Glasgow. Træner er: Henrik Asmussen, DSR.
Picture
En glad Mette Dyrlund Petersen sender et stort smil ud mod sin træner, der foreviger kvinderne på podiet til Roinfo.dk. Foto Henrik Asmussen.
Første danske podieplads i nyere tid
Roinfo har tjekket resultaterne de seneste 30 år, og selvom nogle af hollændernes optegnelser ikke er helt klare, især i slutningen af 1990´erne, så tyder meget på, at dagens sølvmedalje til Danmark er den første medalje i over 25 år i kvindernes 1X.
I 1993 vandt Sorø Roklubs Trine Hansen finalen i Amsterdam, hun vandt VM-bronze samme år, og  blev også verdensmester i 1994, mens det blev til olympisk bronze i 1996.
Siden hen er det ikke umiddelbart blevet til en medalje i kvindernes 1X i Amsterdam - før i dag, den 1. juli 2018.
Fie Udby Erichsen blev nummer fire i 2004, og Nina Hollensen, Aarhus Roklub, blev nummer fire i 2015.
Hos herrerne, har Niels Henry Secher, som eneste danske roer vundet trofæet. I 2017 blev Sverri Nielsen, DSR, nummer fire i kampen om Holland Beker.


BM1X: William Wisholm & Niklas Vindinge Sørensen
William er havnet i en heftig A-finale, og ligger placeret på 4. Pladsen det meste af vejen, men han mander sig op, og får lige akkurat roet sig ind på en flot 3. Plads i søndagens finale.
Niklas når til B-finalen.

LM1X
Sebastian Terp, Odense Roklub

Finalen minder lidt om Wisholms, idet danskeren på den første halvdel af distancen er placeret på en 4. Plads, men så tager en vis herre ved Terp, og han får roet sig ind på en flot 3. Plads.

Føs´dage i Amsterdam
Mette Dyrlund Petersen lagde et billede ud på FB fra lufthavnen, hvor hun med sine kvindelige kollegaer ventede på, at flyet skulle lægge kursen mod Amsterdam. Hun havde fødselsdag fredag, og fortalte samtidigt, at hun var på vej til Holland for at ro mod 15 konkurrenter, og blev lykønsket på FB fra nær og fjern..
En anden i roernes rejseselskab kunne også fejre fødselsdag i det hollandske, idet træner: Henrik Mortensen rundede de femti den 30. juni - roinfo iler med et stort tillykke til Mette og Henrik.
Picture
Mette Dyrlund Petersen, Danske Studenters Roklub, tv. Foto Steve McArthur
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Kaproning

    RSS-feed

    Arkiv

    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Januar 2016
    December 2015
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    November 2014
    Oktober 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Januar 2014

    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale regattaer mm.

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk