- I må gerne være ensartet påklædt, for vi skal bruge nærbilleder af jer, skrev roinfo i en SMS til Nina Hollensen om det interview, hun og Lisbet Falch Jakobsen havde lavet en aftale med roinfo om. Interviewet skulle egentlig have været gennemført i slutningen af april, men for roerne kom der lige en træningslejr i vejen, og for roinfo en langdistance i Odense, så det blev aftalt, at samtalen kunne foregå, når Nina og Lisbet kom hjem fra Varese, hvor de danske roere har været i træningslejr. For nogen af roerne blev det sådan, at de lige skulle tage EM i italienske Varese med, men Nina Hollensen og Lisbet Falch Jakobsen kom direkte hjem. For at træne videre, og koncentrere sig om en eneste ting: - At blive toptunet, sammenroet og klar til OL-kvalifikationen, der finder sted i Luzern i den kommende uge.
- Er I med på et interview, før I tager af sted igen, spørger roinfo på en SMS, og det er de.
Det med det ensartede bliver taget ret bogstaveligt. Da Nina og Lisbet lægger til broen spotter roinfo, at de to kvinder har ens trikot på, ens kasketter, ens solbriller, ens frisure, ens hårfarve (næsten) - og så fås det næppe meget mere ens.
Nina og Lisbet virker udadtil, som et rigtig godt match, som om, at de har kendt hinanden i mange år, og roet længe sammen, men det har de slet ikke, og deres baggrund for at ro kaproning er da også vidt forskellig.
Sådan begyndte det
Hun blev spurgt igen året efter, og besluttede sig for at prøve med roningen.
- Savner du fodbolden, spørger roinfo. - Ja, ind imellem, for der er fordele ved begge sportsgrene. Jeg kan godt lide det med, at man er på et stort hold, når det drejer sig om fodbold, og her kan hver person byde ind med flere forskellige ting, for at klare det godt, fortæller Nina, der trænede 3-5 gange ugentlig og spillede kampe i weekenden.
- Med hensyn til roningen, da har man ét skud i bøssen. Her ved man, at der skal ros fra start til mål, og der er ganske få ting, der skal rettes til, for at det går hurtigere, og man ved også, hvilken tid, man skal opnå for at være blandt de bedste, fortæller Nina, der indledte sin romæssige karriere ved Brabrand Sø, og begynder at ro for Aarhus Roklub.
- Først drejede det sig om kajakpolo i en svømmehal, men siden gik jeg over til roning - inriggerroning - og det er blevet til rigtig mange langture med klubkammeraterne. Det gik jeg meget op i, og vi roede ud langs kysten ved Kalundborg, til Røsnæs, og var også på ture ved Samsø, og det var på en sådan tur, Kalundborg Roklubs formand, der selv var tidligere kaproer, nævnte, at jeg nok kunne blive en rigtig teknisk god kaproer, husker Lisbet. - Da Kalundborg Roklubs farvand ikke er særligt velegnet til kaproning, havde klubben indledt et samarbejde med Bagsværd Roklub, og på denne måde kom jeg så i gang og blev trænet der fra, fortæller Lisbet.
Hun får for alvor sat et fodaftryk på det internationale roer-kort, da hun med Fie Udby Erichsen, Cecilie Askov-Christensen og Lea Jacobsen, vinder VM-bronze i 4- i 2008, og derefter kører det for løs med karrieren.
Lisbet har flere års erfaring indenfor international roning, end Nina, og der var da også flere ting, Nina skulle kapere, da hun for alvor kom ind i varmen, som landsholdsroer.
Dobbeltsculleren sættes
Sammen med Mette Dyrlund Petersen, DSR, der indtil i 2015 er makker til Lisbet, skal Nina nu være med til at kæmpe om den ene af to pladser i kvindernes dobbeltsculler. Kort tid efter, Nina bliver Danmarksmester i singlesculler, skal hun med til testregattaen, som også foregår på Bagsværd Sø. Dertil skal hun igennem tests i ergometret, og Nina kommer under kravet. Det viser sig, at Nina og Lisbet svinger bedst sammen i båden, så det bliver de to, der skal fortsætte i dobbeltsculleren, mens Mette får tilbudt rollen, som reserveroer. Denne melding får de tre lige før jul.
- Mette ror dog ikke så meget, som tidligere på Bagsværd Sø, men dyrker også andre sportsgrene, og holder sig i rigtig god fysisk form, oplyser Lisbet og Nina under interviewet.
Det er derfor ikke længe, Lisbet og Nina har roet sammen. Sådan ca. ½ år, da de interviewes lige før, de skal af sted til den største eksamen, OL-kvalifikationsregattaen i Luzern.
- Jeg husker første gang, vi skulle i træningslejr. Jeg blev noget duperet over det med, at vi skulle flyve af sted, bo på hotel, få serveret mad, og i det hele taget blot koncentrere os om at træne og ro, siger Nina.
Men træningslejrene har også haft en rigtig god betydning for de to.
- Vi har jo ikke, som de andre, haft meget tid sammen. Derfor har det været en omstilling for os begge, det med, at vi nu ER sammen og har et mål og det efter meget kort tid i båden. Derfor har det at bo på samme værelse været rigtigt godt, for så kunne vi snakke meget om tingene om aftenen, siger Lisbet.
Dermed får de to også et godt kendskab til hinandens stærke og svage sider. Roinfo spørger derfor de to landsholdsroere, om deres stærke sider, og her får Nina først muligheden for at "bedømme" Lisbet...
- Naturligvis er der mere, der skal rettes ind, nævner Nina, men det at sidde på strokepladsen, gør det nemmere for mig, for jeg skal ikke også koncentrere mig om kurs og styring. Det giver en langt bedre arbejdsro for mig. - Vi prøvede at bytte plads under træningslejren i Portugal, og det gik slet ikke, så vi byttede hurtigt om igen - det skete på vandet, smiler de.
- Hvad laver I i det civile liv, når I ikke ror?
- Jeg studerer medicin på Aarhus Universitet, hvor jeg har læst 3½ år, men lige nu er jeg i gang med en Bacheloropgave, og det passer mig udmærket, for dermed kan jeg fokusere 100% og gå all in for OL, hvor jeg stadig skal fordøje alt det nye, og når vi har været med til udtagelsen i næste uge, så skal man være bevidst om, at man gjorde alt for det, siger Nina.
Lisbet er ovre i en helt anden boldgade, når det drejer sig om job. Hun arbejder med fødevareteknologi på en chokoladefabrik. - Jeg er hos Copenhagen Chocolate Factory, hvor jeg blandt andet har været med til at udvikle tre chokoladebarer med et højt proteinindhold, fortæller Lisbet.
Og dermed ved vi nu, hvorfor Nina og Lisbets båd er døbt: Simply Chocolate.
Fabrikken ligger i Hvidovre, og Lisbet begyndte der i 2014. - Det er meget givende for mig at være der det antal timer, som er muligt, for det siger sig selv, at jeg ikke er der fuldtids, men det er godt for mig at have noget andet, end roningen, for jeg er meget detaljeret omkring min roning, og går op i, om det den ene dag går godt og den næste dag mindre godt, men ved at have et arbejde, så har jeg noget helt andet at tænke på, og det er jeg meget glad for, siger Lisbet.
- Jeg har ikke tid til ret meget, når der også er den intensive træning, det tager også tid at sunde sig efter træningslejrene, og det tager meget af min tid, siger Nina.
Glad for mad
- Og hvordan er det så med jer og mad, spørger roinfo.
Ninas øjne stråler: - Jeg kan godt lide mad, elsker kage, især chokoladekage, der er lidt snasket indeni. Uhm!
Bager du så også selv kagerne, spørger vi: - Nej, dog ikke, for jeg bruger ikke så meget tid på at lave mad og bage kager, smiler Nina.
- Mad er for os et vigtigt redskab til at ro hurtigere. I modsætning til letvægtsroerne, skal vi indtage flere kalorier, og skal derfor ikke være kostforagtere, og lige nu og her øver vi os i at spise hurtigere, så vi kan spise noget mere, før vi bliver mætte, fortæller Lisbet med et smil.
Hun kan i forvejen godt være lidt udfordret madmæssig set på hjemmefronten, da hun deler bord med guldfirerroer og letvægter: Kasper Jørgensen. - Her gælder det om, at jeg skal fokusere på det, jeg skal bruge for mig selv i min gren af roningen, nævner Lisbet.
Det kan for eksempel være de første 3 x 3 minutter med reb i tempo 28-30 - og er det uden reb, hedder det tempo: 32-34, fortæller Lisbet.
Hvad er det sværeste “tungeste” program for jer, spørger roinfo.
Nina: Lange lavintensitetstræningsprogrammer:
12 x 10 - det er ret sejt.
Der skal være noget mere mængde: - Men høj intensitet.
Lisbet: Mit yndlingsprogram er Minutter: 6-8-12. Tre til fire af dem, dét kan jeg godt lide.
- Men også de lange programmer, hvis der altså er pause, smiler Lisbet.
- Her havde vi lige en samtale! Der skulle afstemmes forventninger, for det er meget vigtigt, at vi er åbne overfor hinanden. Vi skal være gode til at melde ud. Det lykkedes fint ved World Cuppen i Varese, og vi havde da også en god fornemmelse, inden Varese, siger begge til roinfo.
- Hvordan var det så mht. at tage medalje ved World Cuppen?
- En fed følelse. Vi anede jo slet ikke, hvor vi stod. Det vidste vi slet ikke forinden. Det var fedt at blive bekræftet, at vi var med helt fremme, siger Nina og Lisbet samstemmende.
Og ved OL-kvalifikationsregattaen i Luzern, hvad skal der til, spørger roinfo.
- Vi skal blive nummer 1 eller 2. Og vi ved, at tjekkerne dukker op. De var med ved EM, hvor vi ikke deltog. Men der er 5 hold, der skal kæmpe om tingene, og de øvrige kender vi.
OL-kvalifikationsregattaen finder sted den 22.-24. Maj.
Det arbejdes der på før Luzern
Nu kan man jo forestille sig, at fordi I ikke har roet så længe sammen, så kan tingene jo hele tiden forbedres, i modsætning til andre, der har roet sammen i årevis, men er der noget, I synes, lige nu, I skal arbejde lidt mere med, inden det går løs i Luzern?
- Vi skal være bedre til at arbejde midtvejs og turde satse midt på distancen, siger Lisbet og Nina.
Interviewet er slut - roinfo ønsker held og lykke - og de to kvinder gør klar til endnu et træningspas få timer senere.
Nina Hollensen, født 24. April 1992, Højde: 183 cm., er medlem af Aarhus Roklub, men er flyttet til hovedstaden, og bor på Frederiksberg.
Rohistorik:
2014: U23VM nr. 8 i 2X med Astrid Bertelsen
2015: Danmarksmester i W1X
2016: Bronze ved World Cuppen i Varese i 2X
Danmarksmester i 2X: 2006, 2009 og 2010
Danmarksmester i 4X: 2012 & 2014
Junior-VM i 4X: Nummer 3 i B-finalen
EM-2007: Nummer 6 i W2X med Cecilie Askov Chr.
Bronze i 4- ved VM i 2008
Med ved VM i 1X - 2009
EM 2009 - nummer to i B-finalen
VM 2009 - nummer 3 i B-finalen
2010:
EM: nr 2. I B-finalen i 2X med Lea Jakobsen
VM: nr. 3 i B-finalen i 2X med Lea Jakobsen
2011:
VM: nr. 2 i C-finalen i 2X med Lea Jakobsen
2012:
OL-kval. - Nr. 5 i 2X med Anne Dsane Andersen
2013:
EM: Nr. 4 i 4X med Anne Dsane, Lærke Berg Rasmussen og Mette Dyrlund Petersen
2. WC: Sølv i 2X med Mette Dyrlund Petersen
6. I A-finalen i 2X med Mette Dyrlund Petersen
2014:
6. I B-finalen i 2X med Anne Dsane Andersen
2015:
1 i C-finalen ved VM med Mette Dyrlund Petersen
2016:
Bronze i finalen ved WC i Varese
Ukraine, Chile, Østrig, Kina, Italien og Finland - de nævnte nationer var efter Lisbet og Nina i Varese.
Der til Holland, der vandt sølv i Varese - og Tjekkiet, som var med ved EM forleden og vandt bronze, og fra blot at være blevet nummer 12 ved VM i fjor, har gjort lynkarriere.
På papiret er de værste konkurrenter: Holland og Tjekkiet.