 DFfRs nye KU-formand, Lea Sletting Jakobsen. Foto Mette Bacher | Af: Mette Bacher Det har været undervejs i et par år, og for de kaproningsinteresserede, som har deltaget i de to seneste års KU-seminarer, har det ligget i luften, at der skulle ske et skifte, efter Morten Espersens to fine år, som formand for Kaproningsudvalget under Dansk Forening for Rosport. For nylig trådte Espersen tilbage, og overlod rorlinerne til Lea Sletting Jakobsen fra Roforeningen KVIK. Dermed er Lea den anden kvinde, som i nyere tid påtager sig opgaven, som KU-formand. Men Lea Jakobsen nævner i interviewet med roinfo.dk, hvad der bliver hendes mærkesager, og håber på, at flere kvinder vil melde sig til, når der kaldes ind til vigtige opgaver, og det gerne ledelses- eller træneropgaver. I denne Corona-tid blev interviewet til via internettet, som et spørgsmål/svar-interview, hvor den nye KU-formand svarer grundigt for sig på de spørgsmål, som roinfo tror, andre også kunne tænke sig at fremføre. Læs det store interview med DFfRs nye KU-formand, Lea Sletting Jakobsen nedenfor. |
| Du er ny formand for KU under DFfR, hvorfor har du valgt at tage denne post? Jeg har været engageret i frivilligt arbejde i min klub, Roforeningen KVIK, som kaproningschef, siden jeg stoppede min aktive karriere i 2011. Det har været sjovt at være involveret i sporten på "den anden side" og en fantastisk mulighed for stadig at holde kontakt til miljøet og bidrage til klubben. Da Reiner Modest meldte at han gik af som formand for et par år siden, tænkte jeg at det kunne være sjovt at være med på forbundsplan og ikke kun i klubregi. Morten Espersen begyndte, som KU-formand, og vi lavede en aftale om, at jeg skulle overtage efter 2 år. De to år og samarbejdet med Morten har givet en rigtig god introduktion til alt det "bag tæppet"; mandskabslederopgaver, økonomi og arbejdsgangene generelt. Men altså, motivationen for at tage posten er klart lysten til fortsat at være i sporten og være med til at forme retningen for fremtiden, men en motivation er da også at være et eksempel på at yngre kræfter - og kvinder - kan bidrage på forbundsplan og i lederopgaver - det sagt i stor respekt for de personer, der har lagt mange år i frivilligt arbejde - det kan være, at jeg selv bliver en af dem en dag - haha. |  Lea Jakobsen afløser Morten Espersen, der sad, som formand for kaproningsudvalget i 2 år efter at være kommet hjem fra et job, som Landstræner for det irske roforbund. Espersen har tidligere været formand for Dansk Forening for Rosport. Foto Mette Bacher |
Kaproningsudvalget består af en række personer, hvordan er opgaverne fordelt?
KU har altid bestået af en række personer med forskellige ansvarsområder. Jeg tror, det er vigtigt, at roningen i Danmark geografisk er repræsenteret i KU, og lige nu er både Sjælland, Fyn og Jylland repræsenteret. Ligeledes er det vigtigt, at der i KU er én med dommerbaggrund - det mangler vi pt. De faste opgaver så som udtagelseskriterier, strategi, dispensationer og udtagelser er opgaver for et samlet KU og i tæt samarbejde med Danmarks Rocenter. Økonomiansvar er underliggende formanden for KU i tæt samarbejde med den ansvarlige i Hovedbestyrelsen, men vi har fordelt opgaver omkring budget-lægning og opfølgning, og det er selvfølgelig et samlet KU, der er med til at prioritere fordelingen af forbundsmidlerne og fastsætte deltagergebyrer. Alexander Rathenborg fra Holstebro, er i gang med at overtage ansvaret for TU-Cup efter Peter Jelsgaard, og mandskabslederopgaver bliver fordelt forud for sæsonen alt efter folks kalendere og lyst. Derudover er der opgaverne med fokus på udvikling af kaproning. Det er min ambition, at KU er et styrende udvalg der kan sætte forskellige aktiviteter i gang og evt nedsætte arbejdsgrupper, også for folk uden for Kaproningsudvalget. Vi diskuterede blandt andet på KU-seminaret om at TU-Cup skal videreudvikles - det kan passende foregå i KU-regi men med andre deltagere også - det samme i forhold til udvikling af f.eks. Danmarksmesterskaberne, hvor der allerede for et par år siden blev sat en arbejdsgruppe i gang.
KU har altid bestået af en række personer med forskellige ansvarsområder. Jeg tror, det er vigtigt, at roningen i Danmark geografisk er repræsenteret i KU, og lige nu er både Sjælland, Fyn og Jylland repræsenteret. Ligeledes er det vigtigt, at der i KU er én med dommerbaggrund - det mangler vi pt. De faste opgaver så som udtagelseskriterier, strategi, dispensationer og udtagelser er opgaver for et samlet KU og i tæt samarbejde med Danmarks Rocenter. Økonomiansvar er underliggende formanden for KU i tæt samarbejde med den ansvarlige i Hovedbestyrelsen, men vi har fordelt opgaver omkring budget-lægning og opfølgning, og det er selvfølgelig et samlet KU, der er med til at prioritere fordelingen af forbundsmidlerne og fastsætte deltagergebyrer. Alexander Rathenborg fra Holstebro, er i gang med at overtage ansvaret for TU-Cup efter Peter Jelsgaard, og mandskabslederopgaver bliver fordelt forud for sæsonen alt efter folks kalendere og lyst. Derudover er der opgaverne med fokus på udvikling af kaproning. Det er min ambition, at KU er et styrende udvalg der kan sætte forskellige aktiviteter i gang og evt nedsætte arbejdsgrupper, også for folk uden for Kaproningsudvalget. Vi diskuterede blandt andet på KU-seminaret om at TU-Cup skal videreudvikles - det kan passende foregå i KU-regi men med andre deltagere også - det samme i forhold til udvikling af f.eks. Danmarksmesterskaberne, hvor der allerede for et par år siden blev sat en arbejdsgruppe i gang.
Foto Mette Bacher
Kaproning i Danmark er ikke i fremgang. Hvad kan man gøre for at få flere til at ro kaproning?
Det er en klar udfordring, der skal tages seriøst. Vi løftede diskussionen på KU-seminaret i forhold til ungdomskaproning og rekruttering, som jeg ser er KU´s primære fokus. Et af kerne-elementerne i både rekruttering og fastholdelse af unge kaproere er, hvor velfungerende et træningsmiljø, de bliver en del af. Og her er ildsjælene - trænerne og lederne - som det også blev nævnt på KU-seminaret, helt essentielle. I flere klubber er det sådan, at aktiviteter og hele træningsmiljøer står og falder med enkelte eller få personer. Så at klubberne kan sikre rekruttering og udvikling af trænere og ledere ser jeg er et vigtigt element i at få flere til at ro kaproning. Jeg er sikker på, at flere fuldtidstrænere er en del af løsningen, men er nok begrænset til at kunne realiseres i allerede større træningsmiljøer og klubber - det er Holstebro Roklub jo et rigtig godt eksempel på.
I forhold til rekruttering af roere, så taler vi i dansk roning pt. om den brede og målrettede rekruttering. Eksempler på målrettet rekruttering af roere er projekterne Talent-2016 og 2020. Målrettet rekruttering er i min optik uundværlig for at sikre nok talentmasse til DRCs olympiske satsninger, og DRC er igang med at videreudvikle og udrulle de næste omgange. Det kan også være spændende, om universitetsroning kan udvikle sig til at være en fødekæde på den måde.
Det er en klar udfordring, der skal tages seriøst. Vi løftede diskussionen på KU-seminaret i forhold til ungdomskaproning og rekruttering, som jeg ser er KU´s primære fokus. Et af kerne-elementerne i både rekruttering og fastholdelse af unge kaproere er, hvor velfungerende et træningsmiljø, de bliver en del af. Og her er ildsjælene - trænerne og lederne - som det også blev nævnt på KU-seminaret, helt essentielle. I flere klubber er det sådan, at aktiviteter og hele træningsmiljøer står og falder med enkelte eller få personer. Så at klubberne kan sikre rekruttering og udvikling af trænere og ledere ser jeg er et vigtigt element i at få flere til at ro kaproning. Jeg er sikker på, at flere fuldtidstrænere er en del af løsningen, men er nok begrænset til at kunne realiseres i allerede større træningsmiljøer og klubber - det er Holstebro Roklub jo et rigtig godt eksempel på.
I forhold til rekruttering af roere, så taler vi i dansk roning pt. om den brede og målrettede rekruttering. Eksempler på målrettet rekruttering af roere er projekterne Talent-2016 og 2020. Målrettet rekruttering er i min optik uundværlig for at sikre nok talentmasse til DRCs olympiske satsninger, og DRC er igang med at videreudvikle og udrulle de næste omgange. Det kan også være spændende, om universitetsroning kan udvikle sig til at være en fødekæde på den måde.
Lea Sletting Jakobsen, tv., og Cecilie Askov Christensen, begge fra Roforeningen KVIK, da de vinder Danmarksmesterskabet i W2X ved DM i Maribo i 2008. Lea Sletting Jakobsen har desuden 8 x DM i W4X-. Foto Mette Bacher
Den brede rekruttering er den, der foregår i klubberne igennem ungdomsarbejdet - altså unge, der kommer ind i klubberne, bliver fanget af roningen og vil mere. Dét, de fleste af os er bekendte med. I den sammenhæng tror jeg, at vidensdeling, klubber og træningsmiljøer imellem omkring konkrete udfordringer, er vigtig - det gælder i forhold til rekruttering af trænere og roere, men også hvad der fungerer i forhold til at få den daglige træning. Her kan kaproningsudvalget understøtte vidensdeling - f.eks. ved KU- seminarer, og i et samarbejde med DFfR´s og Danmarks Rocenter.
Sidst, men ikke mindst, tror jeg, at vi kan udnytte og udvikle de forskellige aktiviteter, der allerede eksisterer. I den brede rekruttering er antallet af kaproere jo dybt afhængigt af antallet af roere, der kommer ind i klubberne og det kan for eksempel være oplagt i et større omfang at koordinere aktiviteter for at få flere unge ind i rosporten igangsat af sekretariatet med aktiviteter på kaproningsbanerne f.eks. TU-cup eller Edon-løbene, der er udskrevet til danske regattaer.
I indeværende sæson står vi jo med en helt speciel udfordring. Alle klubber er lukket ned og alle kaproningsaktiviteter, indenlands som udenlands, er stort set aflyst . I princippet kan det betyde, at vi - dansk roning - misser et helt års tilgang af nye roere, der så kommer til at mangle på kaproningsbanerne i de kommende år. Ligeledes er fastholdelse af roere en problemstilling, vi i KU forholder os til - og med de store sæsonmål aflyst, kan roerne så bibeholde motivationen? Især de ældste juniorer ser vi, som en udfordring, da de langsigtede mål flere sæsoner frem kan være svære at forholde sig til i den alder. Sammen med ungdomslandstræneren og -koordinatoren arbejder vi på initiativer, vi håber kan understøtte roere og trænere.
Men de aflyste aktiviteter betyder jo også, at vi forhåbtligt har bedre tid til at forberede de næste 4 år - hvis vi skal se på de positive ting 😉
Der er ikke mange kvinder, som påtager sig træneropgaver - eller lederopgaver indenfor kaproning, hvordan kan man få ændret dette?
Det er jo et rigtig godt spørgsmål. Til KU-seminaret hvert år sidder vi 3-5 kvinder ud af en forsamling på 40-50 deltagere. Selvom der er færre piger/unge kvinder, end drenge på kaproningsbanerne i ungdomsårene, så må man sige, at det er en stor uudnyttet ressource - især med reference til forrige spørgsmål. Jeg tror i første omgang, at det er vigtigt at gøre træner- og lederopgaverne overskuelige, så de kan harmonere med det at stifte familie og indlede en arbejdskarriere. Kan det f.eks være muligt at skabe stærke trænerteams, kan det gøre trænergerningen mere overskuelig. Jeg er selv bevidst om at få konkretiseret og beskrevet opgaverne i Kaproningsudvalget, så det frivillige arbejde synes mere spiseligt og forhåbentligt lettere at "sælge" (vi kunne da godt bruge mindst én kvinde til i KU!). Hvis vi snakker kvindelige trænere som fuldtidsansatte, f.eks. i Danmarks Rocenter, så tror jeg det er vigtigt at italesætte hvilke karrieremuligheder, der foreligger både indenfor men også i forlængelse af trænerkarrieren, hvordan er jobsikkerheden, barselsvilkår osv. Jeg har ikke noget videnskabeligt belæg for dette - det er ren mavefornemmelse. Men hvis vi ønsker flere kvindelige leder og trænere, så skal der igangsættes en målrettet indsats.
Sidst, men ikke mindst, tror jeg, at vi kan udnytte og udvikle de forskellige aktiviteter, der allerede eksisterer. I den brede rekruttering er antallet af kaproere jo dybt afhængigt af antallet af roere, der kommer ind i klubberne og det kan for eksempel være oplagt i et større omfang at koordinere aktiviteter for at få flere unge ind i rosporten igangsat af sekretariatet med aktiviteter på kaproningsbanerne f.eks. TU-cup eller Edon-løbene, der er udskrevet til danske regattaer.
I indeværende sæson står vi jo med en helt speciel udfordring. Alle klubber er lukket ned og alle kaproningsaktiviteter, indenlands som udenlands, er stort set aflyst . I princippet kan det betyde, at vi - dansk roning - misser et helt års tilgang af nye roere, der så kommer til at mangle på kaproningsbanerne i de kommende år. Ligeledes er fastholdelse af roere en problemstilling, vi i KU forholder os til - og med de store sæsonmål aflyst, kan roerne så bibeholde motivationen? Især de ældste juniorer ser vi, som en udfordring, da de langsigtede mål flere sæsoner frem kan være svære at forholde sig til i den alder. Sammen med ungdomslandstræneren og -koordinatoren arbejder vi på initiativer, vi håber kan understøtte roere og trænere.
Men de aflyste aktiviteter betyder jo også, at vi forhåbtligt har bedre tid til at forberede de næste 4 år - hvis vi skal se på de positive ting 😉
Der er ikke mange kvinder, som påtager sig træneropgaver - eller lederopgaver indenfor kaproning, hvordan kan man få ændret dette?
Det er jo et rigtig godt spørgsmål. Til KU-seminaret hvert år sidder vi 3-5 kvinder ud af en forsamling på 40-50 deltagere. Selvom der er færre piger/unge kvinder, end drenge på kaproningsbanerne i ungdomsårene, så må man sige, at det er en stor uudnyttet ressource - især med reference til forrige spørgsmål. Jeg tror i første omgang, at det er vigtigt at gøre træner- og lederopgaverne overskuelige, så de kan harmonere med det at stifte familie og indlede en arbejdskarriere. Kan det f.eks være muligt at skabe stærke trænerteams, kan det gøre trænergerningen mere overskuelig. Jeg er selv bevidst om at få konkretiseret og beskrevet opgaverne i Kaproningsudvalget, så det frivillige arbejde synes mere spiseligt og forhåbentligt lettere at "sælge" (vi kunne da godt bruge mindst én kvinde til i KU!). Hvis vi snakker kvindelige trænere som fuldtidsansatte, f.eks. i Danmarks Rocenter, så tror jeg det er vigtigt at italesætte hvilke karrieremuligheder, der foreligger både indenfor men også i forlængelse af trænerkarrieren, hvordan er jobsikkerheden, barselsvilkår osv. Jeg har ikke noget videnskabeligt belæg for dette - det er ren mavefornemmelse. Men hvis vi ønsker flere kvindelige leder og trænere, så skal der igangsættes en målrettet indsats.
Dansk roning har mange dygtige kvindelige kaproere, men knapt så mange kvindelige trænere og ledere. Der er for længst tilføjet Forbundsmesterskab i W8+, og senest W4-, som også er et Forbundsmesterskab i kvindernes klasser, der kun tæller tre DIF-mesterskabsløb ved DM. Lea Sletting Jakobsen har, udover flere Danmarksmesterskaber, også Forbundsmesterskaber i W8+. Lea ses, som nummer 2 fv., Foto Mette Bacher
Mange ønsker, at 8GP på vandet genopstår, er det en opgave, KU vil påtage sig?
Der skal jeg være ærlig og sige, at det ikke er noget vi har drøftet i KU - i hvertfald ikke efter mit vidende. Jeg har ikke gennemtænkt mulighederne, men vil ikke udelukke, at det er noget, der kan falde under KU - eventuelt i en arbejdsgruppe under kaproningsudvalget. Hvis folk har ideer, er de velkomne til at kontakte os!
Under kommissorium for KU står følgende:
KU skal sikre et bredt og varieret konkurrencemiljø for bredde og elite, samt arbejde for udbredelse af danske roeres deltagelse i kaproninger og regattaer i outriggede både samt romaskiner,.
Hvordan vil du, som ny kaproningschef, foranledige, at man kommer til at opleve en forandring her?
Det er kaproningsudvagets formål, der refereres til her, og alle opgaver og indsats områder, der efterfølgende beskrives i KU´s kommissorium skal selvfølgelig fyldestgøre formålet. Derfor vil vores aktiviteter være inden for disse opgaver og indsatsområder. Det vil sige, at jeg, som formand, og resten af KU, vil være med til at udvikle kaproning i Danmark sammen med klubberne, og de andre organer i Dansk Forening for Rosport. Jeg kan ikke pinpointe hvilke forandringer, man vil opleve, men det er vores opgave at understøtte klubberne i deres arbejde, for eksempel ved at prioritere forbundsmidlerne til størst gavn for klubberne og kaproerne, sikre at de allerede etablerede aktiviteter udvikler sig hensigtsmæssigt - f.eks TU-cup og Danmarksmesterskaberne, og selvfølgelig være med til at igangsætte initiativer med andre parter - her er coastalroning på det olympiske program noget, KU i samarbejde med DFfR´s hovedbestyrelse, coastaludvalget og DRC skal prioritere.
Og lidt om dig selv:
Hvad laver du til hverdag, og har du selv tid til at passe en daglig træning?
Til hverdag går jeg på arbejde på DTU hvor jeg sidder i en forskerstilling og så er jeg mor til 2 drenge på 4 og 7 år...
Lad os kalde det ugentlig træning - måske daglig i ugen op til DM!
Her i coronatiden har jeg også fået en surdej!
Der skal jeg være ærlig og sige, at det ikke er noget vi har drøftet i KU - i hvertfald ikke efter mit vidende. Jeg har ikke gennemtænkt mulighederne, men vil ikke udelukke, at det er noget, der kan falde under KU - eventuelt i en arbejdsgruppe under kaproningsudvalget. Hvis folk har ideer, er de velkomne til at kontakte os!
Under kommissorium for KU står følgende:
KU skal sikre et bredt og varieret konkurrencemiljø for bredde og elite, samt arbejde for udbredelse af danske roeres deltagelse i kaproninger og regattaer i outriggede både samt romaskiner,.
Hvordan vil du, som ny kaproningschef, foranledige, at man kommer til at opleve en forandring her?
Det er kaproningsudvagets formål, der refereres til her, og alle opgaver og indsats områder, der efterfølgende beskrives i KU´s kommissorium skal selvfølgelig fyldestgøre formålet. Derfor vil vores aktiviteter være inden for disse opgaver og indsatsområder. Det vil sige, at jeg, som formand, og resten af KU, vil være med til at udvikle kaproning i Danmark sammen med klubberne, og de andre organer i Dansk Forening for Rosport. Jeg kan ikke pinpointe hvilke forandringer, man vil opleve, men det er vores opgave at understøtte klubberne i deres arbejde, for eksempel ved at prioritere forbundsmidlerne til størst gavn for klubberne og kaproerne, sikre at de allerede etablerede aktiviteter udvikler sig hensigtsmæssigt - f.eks TU-cup og Danmarksmesterskaberne, og selvfølgelig være med til at igangsætte initiativer med andre parter - her er coastalroning på det olympiske program noget, KU i samarbejde med DFfR´s hovedbestyrelse, coastaludvalget og DRC skal prioritere.
Og lidt om dig selv:
Hvad laver du til hverdag, og har du selv tid til at passe en daglig træning?
Til hverdag går jeg på arbejde på DTU hvor jeg sidder i en forskerstilling og så er jeg mor til 2 drenge på 4 og 7 år...
Lad os kalde det ugentlig træning - måske daglig i ugen op til DM!
Her i coronatiden har jeg også fået en surdej!
Det er blevet til en VM-bronzemedalje i W4-, sammen med Cecilie Askov-Chrisensen, Fie Udby, Lisbet Falch Jakobsen. Lea th. i billedet. Foto tilhørende Cecilie Askov- Christensen.
RSS-feed