Tekst & Foto: Mette Bacher
Der kommer en opringning et kvarter før, vi skal mødes hjemme i privaten, hos landstræner: Thomas Poulsen. – Hej, det er Thomas, jeg bliver lige 5 minutter forsinket, og så ses vi. Roinfos udsendte bemærker telefonnummeret, og allerede her, skal vi mange år tilbage. Til hvor det hele begynder, og hvor Danmarks største succes indenfor roningen – ja, i sportens verden – guldfireren med Niels Laulund, Thomas Poulsen, Eskild Ebbesen & Victor Feddersen, topper i 1996 i OL-finalen i Atlanta, og hvor de fire, og deres træner: Bent Jensen, med ét får skrevet sig godt og grundigt ind i dansk idrætshistorie.
Dette unikke resultat kaster en del af sig, og da jeg ser telefonnummeret, husker jeg tilbage til den dag, hvor de fire roere og deres træner blev hyldet af en ny sponsor, et stort telefonselskab, på Søpavillonen, og roede en præsentationstur på Peblingesøen i København. Der vankede nye mobiltelefoner til de fire roere og deres træner, og roinfos journalist var med, som skribent til Dansk Forening for Rosports officielle blad, Roning.
Der kommer en opringning et kvarter før, vi skal mødes hjemme i privaten, hos landstræner: Thomas Poulsen. – Hej, det er Thomas, jeg bliver lige 5 minutter forsinket, og så ses vi. Roinfos udsendte bemærker telefonnummeret, og allerede her, skal vi mange år tilbage. Til hvor det hele begynder, og hvor Danmarks største succes indenfor roningen – ja, i sportens verden – guldfireren med Niels Laulund, Thomas Poulsen, Eskild Ebbesen & Victor Feddersen, topper i 1996 i OL-finalen i Atlanta, og hvor de fire, og deres træner: Bent Jensen, med ét får skrevet sig godt og grundigt ind i dansk idrætshistorie.
Dette unikke resultat kaster en del af sig, og da jeg ser telefonnummeret, husker jeg tilbage til den dag, hvor de fire roere og deres træner blev hyldet af en ny sponsor, et stort telefonselskab, på Søpavillonen, og roede en præsentationstur på Peblingesøen i København. Der vankede nye mobiltelefoner til de fire roere og deres træner, og roinfos journalist var med, som skribent til Dansk Forening for Rosports officielle blad, Roning.
Genkendt på telefonnummeret
Da jeg ringer på døren hos Thomas Poulsen i Farum, er dét det første spørgsmål, jeg af ren og skær nysgerrighed må have svar på, inden vi for alvor går i gang med interviewet. – Sig mig engang, det telefonnummer, er det virkelig dét, du fik dengang, spørger jeg. – Ja, smiler Thomas, mens han brygger en kop kaffe. - Den er god nok. Det er dét nummer. Og jeg kan fortælle dig, at de tre af os fire, der fik telefonerne dengang, har beholdt nummeret.
Og så må læserne lige have en forklaring. Sponsoren, telefonselskabet, tildelte hver roer et bestemt nummer, hvor det sidste ciffer svarede til den plads, roeren havde i fireren. Så da roinfos udsendte spotter nummeret, der ender med: 02, på displayet, er jeg slet ikke i tvivl om, at opkaldet kommer fra Thomas Poulsen.
Da jeg ringer på døren hos Thomas Poulsen i Farum, er dét det første spørgsmål, jeg af ren og skær nysgerrighed må have svar på, inden vi for alvor går i gang med interviewet. – Sig mig engang, det telefonnummer, er det virkelig dét, du fik dengang, spørger jeg. – Ja, smiler Thomas, mens han brygger en kop kaffe. - Den er god nok. Det er dét nummer. Og jeg kan fortælle dig, at de tre af os fire, der fik telefonerne dengang, har beholdt nummeret.
Og så må læserne lige have en forklaring. Sponsoren, telefonselskabet, tildelte hver roer et bestemt nummer, hvor det sidste ciffer svarede til den plads, roeren havde i fireren. Så da roinfos udsendte spotter nummeret, der ender med: 02, på displayet, er jeg slet ikke i tvivl om, at opkaldet kommer fra Thomas Poulsen.
| Denne formiddag er Thomas barnepige. Fru Mette er kørt et ærinde, da roinfo er på besøg. Hans ældste datter, Selma, tager sig af parrets to små døtre, så landstræneren kan koncentrere sig om interviewet. Sønnike, Sigurd, er på træningslejr med Bagsværd Roklub i Falkenberg, og få dage senere rejser landstræneren til Østrig, hvor VM-roerne også er i træningslejr, indtil de om tre uger skal kæmpe om medaljer – og de vigtige OL-udtagelser i Østrigske Linz. Tilbage i folden Thomas Poulsen vendte tilbage til rosportens verden i 2018, som landstræner, men forud var gået nogle år, hvor han skulle vænne sig til et liv langt væk fra roningen. - Jeg arbejdede, som DRC-træner, fra 2001 til 2013, og i 2007 blev jeg den første fuldtidsansatte rotræner i Danmark. Men trænergerningen var allerede et tema, da Thomas var en del af den første besætning i guldfireren. – Vores træner, Bent Jensen, og jeg talte altid meget sammen, og ikke mindst om teknik. |  Da interviewet finder sted, skal Thomas Poulsen gøre klar til at rejse ned til roerne i VM-træningslejren i Østrig. - Der er trænere, der gerne vil være på træningslejr med roerne af længere varighed, men sådan har jeg det ikke, fortæller han til roinfo.dk. Foto Mette Bacher |
Vi havde en god kemi, og han foreslog, at jeg blev træner. I første omgang blev jeg assistenttræner og trænede letvægtsotteren, som var fødebåd til LM4- & LM2-, fortæller Thomas Poulsen.
Udover OL-guldet i Atlanta i 1996, er det blevet til hele 5 verdensmesterskaber til Thomas Poulsen. Et i LM8+, og fire styks i LM4-. Her ved verdensmesterskaberne i Köln i 1998. Fv. Thomas Ebert, DSR, Thomas Poulsen, DSR, daværende formand for DFfR, Janne Hallengren, Eskild Ebbesen, DSR, og Victor Feddersen fra Bagsværd Roklub. Foto Mette Bacher
- Da Bent og Carsten (Hassing) rejste til Canada for at blive trænere der, overtog jeg LM2X med Mads Rasmussen og Rasmus Quist, hvor de samme år blev verdensmestre. Jeg havde også Henrik Stephansen, de år, hvor han blev verdensmester i LM1X. Det samme gælder Fie Udby & Majbritt Ølgaard Nielsen, der dengang roede W2-, og kom i internationale finaler, husker Thomas Poulsen.
Thomas Poulsen har trænet Mads Rasmussen & Rasmus Quist. Foto Mette Bacher
Poulsen har også været træner for Roklubben Furesøs Henrik Stephansen. - Nøjagtigt, som Sverri, så vi Stephansen toppe den ene gang efter den anden i ergometret, men der skulle ekstra små finesser, og frem for alt en fælles tillid til, at Henrik også rykkede på vandet, og det lykkedes for ham at bliver Verdensmester flere gange, siger Thomas Poulsen. Det pudsige er, at Henrik også indledte sin ro-karriere i Rungsted Roklub, som jeg. Siden meldte jeg mig i Holte Roklub, og Henrik i Roklubben Furesø. Jeg flyttede til Bagsværd Roklub, men endte med at ro for Danske Studenters Roklub i flere år, fortæller Thomas Poulsen. Foto Mette Bacher
Langt væk fra roningens verden
- Så blev det til en pause fra trænergerningen. Den tidligere sportschef og jeg kunne ikke blive helt enige om, hvordan tingene skulle se ud fremadrettet, og jeg havde derfor i noget tid en fornemmelse af, at jeg måske ville blive fyret. Det blev jeg, og så gjaldt det om at finde et andet arbejde. Jeg er uddannet sølvsmed hos Georg Jensen, og herfra havde man igennem flere år jævnligt kontaktet mig for at høre til, om jeg ikke ville vende tilbage, men da var jeg så glad for trænerjobbet, at det ikke var aktuelt. Jeg så derfor ingen anden mulighed, end at kontakte firmaet og høre til, om jeg kunne vende tilbage, da jeg blev sagt op, som træner. Det kunne jeg, så jeg fortsatte, som sølvsmed her, men efter 1½ år kunne jeg godt indse, at det, jeg havde været så glad for, mange år forinden, ikke var helt det samme mere, så jeg søgte, og fik jobbet, som driftslederassistent ved et stort ejendomskompleks i Bellahøj., siden blev jeg ansat i et amerikansk selskab i håndværksafdelingen, og de syntes, jeg havde gode evner, som leder, hvilket jeg også blev for personalet, men efter noget tid blev jeg kontaktet af DFfRs nye sportschef, og så vendte jeg tilbage til Bagsværd Sø igen, fortæller Thomas Poulsen.
- Så blev det til en pause fra trænergerningen. Den tidligere sportschef og jeg kunne ikke blive helt enige om, hvordan tingene skulle se ud fremadrettet, og jeg havde derfor i noget tid en fornemmelse af, at jeg måske ville blive fyret. Det blev jeg, og så gjaldt det om at finde et andet arbejde. Jeg er uddannet sølvsmed hos Georg Jensen, og herfra havde man igennem flere år jævnligt kontaktet mig for at høre til, om jeg ikke ville vende tilbage, men da var jeg så glad for trænerjobbet, at det ikke var aktuelt. Jeg så derfor ingen anden mulighed, end at kontakte firmaet og høre til, om jeg kunne vende tilbage, da jeg blev sagt op, som træner. Det kunne jeg, så jeg fortsatte, som sølvsmed her, men efter 1½ år kunne jeg godt indse, at det, jeg havde været så glad for, mange år forinden, ikke var helt det samme mere, så jeg søgte, og fik jobbet, som driftslederassistent ved et stort ejendomskompleks i Bellahøj., siden blev jeg ansat i et amerikansk selskab i håndværksafdelingen, og de syntes, jeg havde gode evner, som leder, hvilket jeg også blev for personalet, men efter noget tid blev jeg kontaktet af DFfRs nye sportschef, og så vendte jeg tilbage til Bagsværd Sø igen, fortæller Thomas Poulsen.
 - Når roerne går ind til opgaven i Danmarks Rocenter, så ved de også, at man kan risikere, at blive sorteret fra. Sådan er gamet, og det er landstrænerens vigtigste opgave at sætte de bedste både med henblik på OL, fortæller Thomas Poulsen. Foto Mette Bacher | " Det skal være et konfliktfyldt tålmodighedsarbejde" Jeg går langt, som træner - Det er min klare holdning, og også noget, jeg har taget med mig fra tiden med guldfireren, at man skal køre tingene til kanten, hvilket jeg har modet til. Samarbejdet med roeren skal ballancere på et knivsæg, og med hensyn til Sverri, har jeg sagt til ham, at han skal leve med, at jeg, som træner, formentlig virker som en "stor idiot", fordi vi netop kører det hele lige til kanten. Jeg vil ikke være middelmådig, og engang imellem skal det hele vakle, og sættes på spidsen. Det SKAL være et konfliktfyldt tålmodighedsarbejde, og jeg nævnte også overfor DRC´s ledelse ved min ansættelse, at hvis I tror, det bliver en succes fra start, så bliver det ikke med mig, slår Thomas Poulsen fast. |
- Jeg blev ansat i juli 2018, og overtog herrefireren efter Brian Richardson, og derfor nævnte jeg fra start, at vi lader det køre, som det er nu, men så går jeg nok ind og laver det om, og efterfølgende inviterede vi også gode emner ind til denne firer. Men det er også sådan, at de personer, der er med i de både, jeg træner, skal matche min måde at gøre tingene på, så jeg kan vælge og se potentialet i at samarbejde og i persontypen, og er det der, så ser jeg ikke begrænsninger, men muligheder.
Derfor dannes der ikke en M8+
Mange indenfor den danske roverden har sikkert en holdning til, hvordan, man danner de enkelte hold, og derfor stiller roinfo landstræner Poulsen det spørgsmål, som mange andre går og undrer sig over. – Hvorfor danner man ikke en M8+, og selekterer roerne herfra til en firer?
- At drive en otter koster rigtig mange penge, og det har vi ikke økonomien til. Det, vi kan, er at udvikle roerne i småbådene. Vi forsøger at danne en W8+, men vi kan ikke drive det økonomisk. Men det handler også om at få folk til at tro på tingene, hvad enten de ror otter, firer eller toer.
Det er omvendt psykologi, det gælder om at lave et resultat, så folk kan se, at tingene kan lade sig gøre. Det er det allervigtigste. Vi skal op på det niveau, vi havde i 1995, hvor Danmark vandt VM-guld i M2X ved Martin Haldbo & Lars Christensen, det skal være stabilt og konsekvent, hvis det sker, er det godt, og her vil jeg gerne være med. Det stabile er også, at man ikke skifter ud på et mandskab blot en måned før et VM – med mindre, der sker en væsentlig forskel – eller, der er sygdom eller skade ombord. Gamet er at sikre folk til OL, og her kommer man ikke udenom, som træner, at der skal træffes nogle afgørende valg. Det ved roerne, og det kan naturligvis virke meget hårdt, hvis man pludselig får at vide, at man bliver sorteret fra. Men det er de hårde betingelser, for vi skal sætte det stærkeste mandskab til OL, og så må der nogen gange træffes nogle lortebeslutninger, og sådan er det, fastslår Thomas Poulsen.
Derfor dannes der ikke en M8+
Mange indenfor den danske roverden har sikkert en holdning til, hvordan, man danner de enkelte hold, og derfor stiller roinfo landstræner Poulsen det spørgsmål, som mange andre går og undrer sig over. – Hvorfor danner man ikke en M8+, og selekterer roerne herfra til en firer?
- At drive en otter koster rigtig mange penge, og det har vi ikke økonomien til. Det, vi kan, er at udvikle roerne i småbådene. Vi forsøger at danne en W8+, men vi kan ikke drive det økonomisk. Men det handler også om at få folk til at tro på tingene, hvad enten de ror otter, firer eller toer.
Det er omvendt psykologi, det gælder om at lave et resultat, så folk kan se, at tingene kan lade sig gøre. Det er det allervigtigste. Vi skal op på det niveau, vi havde i 1995, hvor Danmark vandt VM-guld i M2X ved Martin Haldbo & Lars Christensen, det skal være stabilt og konsekvent, hvis det sker, er det godt, og her vil jeg gerne være med. Det stabile er også, at man ikke skifter ud på et mandskab blot en måned før et VM – med mindre, der sker en væsentlig forskel – eller, der er sygdom eller skade ombord. Gamet er at sikre folk til OL, og her kommer man ikke udenom, som træner, at der skal træffes nogle afgørende valg. Det ved roerne, og det kan naturligvis virke meget hårdt, hvis man pludselig får at vide, at man bliver sorteret fra. Men det er de hårde betingelser, for vi skal sætte det stærkeste mandskab til OL, og så må der nogen gange træffes nogle lortebeslutninger, og sådan er det, fastslår Thomas Poulsen.
| "Du har hele pakken, men du skal lære at pakke den ud" Sådan bliver Sverri bedre - Min kæphest har altid været teknikken, så hvis noget skulle ændres på båden dengang, så var det det tekniske. En roer har det hele, men hvorfor ligge med 80% i den fysiske formåen – når man hele tiden kan forbedre det tekniske? Jeg kunne se på Sverri, ved at følge ham på en enkelt tur, at han er bombestærk, og det nyder han også godt af i ergometret. Han har hele tiden nærmet sig topplaceringerne på vandet, men nu er vi ved at være der. |  - Sverri har det hele til at kunne nå langt indenfor international roning, men det handler om en fælles tillid, siger Sverris træner, Thomas Poulsen. Foto Mette Bacher |
Det samme så vi også med Henrik Stephansen, der gang på gang satte nye rekorder i romaskinen.
Men da jeg havde set Sverri lidt an, tog vi en snak om, hvad der skulle ske fremadrettet, hvis han på nogen måde skal forbedre sig.
- Du har alt det, der skal til for at ro stærkt, du har hele pakken, men du skal lære at ”pakke den ud”. Du skal fornemme, lytte og mærke. Hvis du lytter til mig, og viser mig tillid, kommer du til at ro stærkt, sagde jeg.
Det skal være professionelt – ikke privat
- Det tekniske er der, og det mentale, men man skal også få folk til at tro på det, og det kræver, at man får et indgående kendskab til personen. Man skal tæt på dem – men ikke FOR tæt på – for så er det noget lort, der skal være en distance mellem lederen, træneren og roeren.
Det er mig, som træner, der udstikker retningslinjerne, og jeg skal gå hen til nogen, der ikke er blandt mine tætte venner.
Og med Sverri er det en hård kamp, sådan at forstå, at han har et kæmpe potentiale, og jeg er hans træner, hvor vi samtidigt er to vidt forskellige persontyper, så det kan gå galt, men også gå godt. Vi har brugt meget tid på, hvordan vi samarbejder, og det er en udfordring, for det jeg beder om, det er den vej, vi går, sammen. Vi skal have en fælles forståelse. Og personligt er jeg helt ligeglad med, hvad han foretager sig, når han ikke ror, men han skal passe sin træning.
Men da jeg havde set Sverri lidt an, tog vi en snak om, hvad der skulle ske fremadrettet, hvis han på nogen måde skal forbedre sig.
- Du har alt det, der skal til for at ro stærkt, du har hele pakken, men du skal lære at ”pakke den ud”. Du skal fornemme, lytte og mærke. Hvis du lytter til mig, og viser mig tillid, kommer du til at ro stærkt, sagde jeg.
Det skal være professionelt – ikke privat
- Det tekniske er der, og det mentale, men man skal også få folk til at tro på det, og det kræver, at man får et indgående kendskab til personen. Man skal tæt på dem – men ikke FOR tæt på – for så er det noget lort, der skal være en distance mellem lederen, træneren og roeren.
Det er mig, som træner, der udstikker retningslinjerne, og jeg skal gå hen til nogen, der ikke er blandt mine tætte venner.
Og med Sverri er det en hård kamp, sådan at forstå, at han har et kæmpe potentiale, og jeg er hans træner, hvor vi samtidigt er to vidt forskellige persontyper, så det kan gå galt, men også gå godt. Vi har brugt meget tid på, hvordan vi samarbejder, og det er en udfordring, for det jeg beder om, det er den vej, vi går, sammen. Vi skal have en fælles forståelse. Og personligt er jeg helt ligeglad med, hvad han foretager sig, når han ikke ror, men han skal passe sin træning.
 Thomas Poulsen har selv, for år tilbage, været en ganske habil scullerroer, ganske vist i letvægtsklassen, men alligevel. Her fra DM i 1991. Foto Mette Bacher "Men det er også en styrkelse i sig selv at ændre tilliden" Vi snakker ikke meget sammen, relationen mellem ham, som roer, og mig, som træner, er udelukkende et arbejdsforhold, siger Thomas Poulsen, og fortsætter: - Sverri får også nogle gange nok. – Jeg får spat af, at du snakker så meget, siger han. – Hvis ikke jeg siger noget, kan jeg ikke hjælpe, svarer jeg. – Du må stemple ind, og være tilstede her i 30 minutter, nævner jeg. |  Mens Thomas Poulsen af natur er meget udadvendt og talende, er hans roer, Sverri Nielsen en anden type. - Vi er meget forskellige, og vores relation er ren og skær professionel, man skal ikke være privat ven med den roer, man skal træne. Det går simpelt hen ikke, for hvis relationen bliver for tæt og venskabelig, er det endnu sværere, hvis man skal give roeren nyheden om, at han/hun ikke kom med på holdet alligevel. Der skal være en fælles respekt om tingene, siger Thomas Poulsen |
Han skal have tillid til mine kompetencer. Tillid, tillid, tillid... Men det er også en styrkelse i sig selv at ændre tilliden, mener Thomas Poulsen.
- Sverri har blandt andet trænet mod Bagsværds junior damefirer. En dag kom han og spurgte om, hvad jeg ville sige til, at han tog til Norge for at træne?
- Det er da en glimrende idé, tag´ dog afsted, svarede jeg, og så kunne Sverri træne sammen med Kjetil Borch i en uge, og dermed kender de to roere jo en hel del til hinanden, når de mødes rundt om ved store internationale regattaer, smiler Thomas Poulsen.
- Sverri har blandt andet trænet mod Bagsværds junior damefirer. En dag kom han og spurgte om, hvad jeg ville sige til, at han tog til Norge for at træne?
- Det er da en glimrende idé, tag´ dog afsted, svarede jeg, og så kunne Sverri træne sammen med Kjetil Borch i en uge, og dermed kender de to roere jo en hel del til hinanden, når de mødes rundt om ved store internationale regattaer, smiler Thomas Poulsen.
Sverri Nielsen, DSR, har i 2019 virkelig vist, at han er i international særklasse, ikke mindst, da han vandt finalen i årets sidste World Cup i Rotterdam. Foto Mette Bacher
Noget andet med M4-
- Hvis vi ser på firer uden, som jeg også er træner for, så er det nogle helt andre persontyper. De er gode sociale sammen. Desværre har de været ramt af sygdom og skader ved den ene World Cup, men de er ved at finde fint tilbage sammen. De skal finde farten, og det i troen til hinanden, jeg synes, det er meget spændende med fireren, og jeg nævner også overfor de fire, at de skal lære, at de har gjort sådan her, og de skal ud og mærke yderpunkterne, men de skal også selv kunne fornemme, når det er ”for meget”. Egentlig gennemgår mine roere en langsom udvikling, og det betyder, at de aldrig performer særligt godt ved Copenhagen Regatta i maj, når det er så tidligt på sæsonen...
- Hvis vi ser på firer uden, som jeg også er træner for, så er det nogle helt andre persontyper. De er gode sociale sammen. Desværre har de været ramt af sygdom og skader ved den ene World Cup, men de er ved at finde fint tilbage sammen. De skal finde farten, og det i troen til hinanden, jeg synes, det er meget spændende med fireren, og jeg nævner også overfor de fire, at de skal lære, at de har gjort sådan her, og de skal ud og mærke yderpunkterne, men de skal også selv kunne fornemme, når det er ”for meget”. Egentlig gennemgår mine roere en langsom udvikling, og det betyder, at de aldrig performer særligt godt ved Copenhagen Regatta i maj, når det er så tidligt på sæsonen...
- Fireren er godt på vej efter et lidt turbulent forår med skader, fortæller Thomas Poulsen. Fv. Tøger Berg Rasmussen, DSR, Tobias Kempf, DSR, Frank Steffensen, DSR, og Fred Vystavel fra Københavns Roklub. Foto Mette Bacher
Sådan fungerer det bedst for mig
- Udtrykket: - Det, man ”plejer at gøre”, betyder, at jeg ikke bliver bedre, som træner. Jeg ”plejer” gerne at prøve at samle tingene, som lykkes. I et OL-forløb er der 3 år til at prøve ting af – men i et for-OL, er det en total fokusering på det, der skal ske. Jeg stiller mig altid spørgsmålet: - Hvorfor jeg gør det?
Og med hensyn til de roere, jeg er træner for, da skal der mindst en 8. plads til ved VM, for at blive udtaget i M4-, og for Sverris vedkommende, skal han blive blandt de 9 bedste.
I singlesculler er det sådan, at det adskiller sig mere, end i de store bådtyper, og der kan være meget store udsving. Det er den ene person, og vedkommendes mentale form, der er altafgørende for at ro sig til tops, og vi skal se, om vi kan blive der. Men der er hver gang en ny regatta, og vi står i en ny situation. Derfor tager vi situationen op dag for dag, og selv i de indledende heats, skal man være skarp.
For Sverri skal blive blandt de 12 bedste, så han kan være med i kampen om minimum en 9. plads. Man skal have respekt for sine konkurrenter ellers går det galt.
Det vigtigste for mig er at sikre dem OL-pladserne. Jeg har set, at Sverri kan ro stærkt nu. Hvis han sikrer pladsen til OL, så er jeg rolig. Ellers må man forsøge at finde ud af, hvorfor det ikke gik lige præcis dén dag.
- Udtrykket: - Det, man ”plejer at gøre”, betyder, at jeg ikke bliver bedre, som træner. Jeg ”plejer” gerne at prøve at samle tingene, som lykkes. I et OL-forløb er der 3 år til at prøve ting af – men i et for-OL, er det en total fokusering på det, der skal ske. Jeg stiller mig altid spørgsmålet: - Hvorfor jeg gør det?
Og med hensyn til de roere, jeg er træner for, da skal der mindst en 8. plads til ved VM, for at blive udtaget i M4-, og for Sverris vedkommende, skal han blive blandt de 9 bedste.
I singlesculler er det sådan, at det adskiller sig mere, end i de store bådtyper, og der kan være meget store udsving. Det er den ene person, og vedkommendes mentale form, der er altafgørende for at ro sig til tops, og vi skal se, om vi kan blive der. Men der er hver gang en ny regatta, og vi står i en ny situation. Derfor tager vi situationen op dag for dag, og selv i de indledende heats, skal man være skarp.
For Sverri skal blive blandt de 12 bedste, så han kan være med i kampen om minimum en 9. plads. Man skal have respekt for sine konkurrenter ellers går det galt.
Det vigtigste for mig er at sikre dem OL-pladserne. Jeg har set, at Sverri kan ro stærkt nu. Hvis han sikrer pladsen til OL, så er jeg rolig. Ellers må man forsøge at finde ud af, hvorfor det ikke gik lige præcis dén dag.
- Når I er på træningslejre, fordeler man sig så, når det drejer sig om indkvartering, vil roinfo gerne vide. - Det siger sig selv, at scullerroerne har eneværelser, og fireren har to-sengsværelser. Her er det gerne sådan, at de skifter lidt rundt, så de ikke bor med den samme makker hele tiden. Det er godt at gøre det, for dermed lærer de hinanden bedre at kende, når de også er ude, siger Thomas Poulsen. Foto Mette Bacher
Sønnike Sigurd er også kaproer
- Han har, som mange andre børn og unge, prøvet lidt forskellige aktiviteter. Som fodbold, spejder, kajak og mountainbike, men nu er han blevet glad for roningen. Jeg blander mig overhovedet ikke i det, men nu begynder folk at tale om, at Sigurd er Thomas Poulsens søn, men jeg har fortalt ham, at det skal han være ligeglad med og passe sin egen træning. Bagsværd Roklub er god til juniorroning, og det kan varmt anbefales, siger Thomas, der begyndte at gå til roning i Rungsted Roklub, så blev det Holte Roklub, Bagsværd Roklub, og siden blev det DSR, hvor han i flere år repræsenterede denne klub ved store internationale begivenheder, mens han ligeledes har hevet ikke så få Danmarksmesterskaber hjem til DSR.
- Det har roningen givet mig – udover OL-guldmedaljen
- Han har, som mange andre børn og unge, prøvet lidt forskellige aktiviteter. Som fodbold, spejder, kajak og mountainbike, men nu er han blevet glad for roningen. Jeg blander mig overhovedet ikke i det, men nu begynder folk at tale om, at Sigurd er Thomas Poulsens søn, men jeg har fortalt ham, at det skal han være ligeglad med og passe sin egen træning. Bagsværd Roklub er god til juniorroning, og det kan varmt anbefales, siger Thomas, der begyndte at gå til roning i Rungsted Roklub, så blev det Holte Roklub, Bagsværd Roklub, og siden blev det DSR, hvor han i flere år repræsenterede denne klub ved store internationale begivenheder, mens han ligeledes har hevet ikke så få Danmarksmesterskaber hjem til DSR.
- Det har roningen givet mig – udover OL-guldmedaljen
 - Folk har en tro på, at hvis man har siddet på guldfireren – så vil man være en god personaleleder, slutter Thomas Poulsen. Foto Mette Bacher | - Med den alder, jeg har, så har roningen været med til at forme mit liv. I roningen lærer man at dyrke det man er god til, så det bliver endnu bedre, og man lærer også at dyrke sine stærke sider. Hvis jeg får en arbejdsopgave, så har jeg lært at løse den. Det kan skubbe noget i den rigtige retning. Det har givet mig meget, og jeg har også kunnet bidrage med meget, og dermed når man de professionelle mål. Man lærer punktlighed – og man svigter ikke – man lærer at tage ansvar. Jeg har fået mulighed for at uddanne mig, som menneske. Men ind imellem kan man godt få nogle gok i nødden. Jeg forventer da også, at en roer kommer til mig, hvis vedkommende har mistet lysten. Fornøjelsen ved roningen ligger også i at vinde – og man skal nyde det, for det er i så kort tid. |
De tre små døtre kommer ind med en skål fuld af dejlige blåbær og brombær. Pigerne har opført sig flot og eksemplarisk, mens deres far har været igennem et interview, der var sat en time af til – nu tog det to, for der var meget spændende at fortælle.
Mens pigerne laver smooties, runder roinfo interviewet af med ”Fem hurtige” til Thomas Poulsen:
1. Tour de France eller kvindehåndbold?
Svar: Tour de France
2. Juleaften eller Nytårsaften?
Svar: Juleaften
3. And eller flæskesteg?
Svar: Flæskesteg
4. Regn eller 30 grader?
Svar: 30 grader
5. Vandland eller skovtur?
Svar: Skovtur
Roinfo siger tak til landstræner: Thomas Poulsen, og ønsker al mulig held og lykke ved det kommende VM i Østrig.
Blå ro-bog:
Thomas Poulsen:
Født: 16. februar, 1970
Bosiddende: I Farum
Deltog i international roning for første gang i 1987 ved junior-VM
1992: VM-guld i LM8+
1993: VM-sølv i LM8+
1994: VM-guld i LM4-
1995: VM-sølv i LM4-
1996: OL-guld i LM4
1997: VM-guld i LM4-
1998: VM-guld i LM4-
1999: VM-guld i LM4-
Danmarksmesterskaber:
LM4-: 1997
M2-: 1993, 1995, 1996, 1997, 1998, 1999
M4-:1995
M8+:1992, 1993, 1994, 1996, 1997, 1998, 1999:
RSS-feed