Tekst og foto: Mette Bacher
Der er grund til at glæde sig over, at dansk roning atter kan komme til at præge billedet i bådtypen firer uden styrmand på spindesiden. Men det blev på bekostning af dansk ronings succeshistorie: Letvægtsfireren, og dens exit fra OL-programmet. At kvinderne nu får mulighed for at ro sig til OL i firer uden vækker glæde.
Der er grund til at glæde sig over, at dansk roning atter kan komme til at præge billedet i bådtypen firer uden styrmand på spindesiden. Men det blev på bekostning af dansk ronings succeshistorie: Letvægtsfireren, og dens exit fra OL-programmet. At kvinderne nu får mulighed for at ro sig til OL i firer uden vækker glæde.
Glade smil ved DM i roning, 2015 efter finalen i kvindernes letvægts-1X. Her blev der roet om Forbundsmesterskab, og det tog: Mathilde Persson, Bagsværd Roklub sig af. Sølvet gik til Helene Olsen, Lyngby Dameroklub og bronze blev det til Anne Nissen, Roklubben ÆGIR. Foto Mette Bacher
Danmarks VM-bronze i kvindernes firer uden
- Det er da rigtigt dejligt, og godt at kvinderne nu kan kvalificere sig til OL i en en-åres bådtype mere, siger Roforeningen KVIKs kaproningschef, Lea Jakobsen til roinfo.dk.
Vi har kontaktet Lea fordi hun for nogle år siden vandt VM-medalje netop i denne bådtype med Cecilie Askov-Christensen, Fie Udby og Lisbet Falch Jakobsen.
Således har Danmark tidligere gjort det fremragende i denne disciplin. Lea Jakobsen husker stadig VM-finalen, der fandt sted, søndag den 27. Juli, 2008, i Ottensheim i Østrig. - Det var sådan, at de russiske kvinder, som lå på fjerdepladsen efter os, kom på kollisionskurs og roede ind i os til sidst. Der var tale om, at vi kunne ro omløb, men det ønskede vi ikke, og russerne blev diskvalificeret, husker Lea Jakobsen om løbet, hvor danskerne var stensikker på deres tredjeplads gennem finalen.
Da vi spørger til, hvad hun mener om alt det trummerum, der har været omkring letvægtsfirerens exit, siger hun: - Det er rigtigt ærgerligt, det der er sket, men nu venter nye tider i dansk roning. Det glæder mig rigtigt meget, for det betyder, at kvinderne nu kan komme med i firer uden. Det er godt for de høje piger, og man kan roligt sige, at Anne og Lærke med deres flotte OL-bronzemedalje i toer uden ved OL i Rio, virkelig har banet vejen for de høje piger i Danmark, som nu kan koncentrere sig om en-åres roning. Det er så godt, siger Lea Jakobsen.
- Det er da rigtigt dejligt, og godt at kvinderne nu kan kvalificere sig til OL i en en-åres bådtype mere, siger Roforeningen KVIKs kaproningschef, Lea Jakobsen til roinfo.dk.
Vi har kontaktet Lea fordi hun for nogle år siden vandt VM-medalje netop i denne bådtype med Cecilie Askov-Christensen, Fie Udby og Lisbet Falch Jakobsen.
Således har Danmark tidligere gjort det fremragende i denne disciplin. Lea Jakobsen husker stadig VM-finalen, der fandt sted, søndag den 27. Juli, 2008, i Ottensheim i Østrig. - Det var sådan, at de russiske kvinder, som lå på fjerdepladsen efter os, kom på kollisionskurs og roede ind i os til sidst. Der var tale om, at vi kunne ro omløb, men det ønskede vi ikke, og russerne blev diskvalificeret, husker Lea Jakobsen om løbet, hvor danskerne var stensikker på deres tredjeplads gennem finalen.
Da vi spørger til, hvad hun mener om alt det trummerum, der har været omkring letvægtsfirerens exit, siger hun: - Det er rigtigt ærgerligt, det der er sket, men nu venter nye tider i dansk roning. Det glæder mig rigtigt meget, for det betyder, at kvinderne nu kan komme med i firer uden. Det er godt for de høje piger, og man kan roligt sige, at Anne og Lærke med deres flotte OL-bronzemedalje i toer uden ved OL i Rio, virkelig har banet vejen for de høje piger i Danmark, som nu kan koncentrere sig om en-åres roning. Det er så godt, siger Lea Jakobsen.
Et herligt foto fra en stor dag for dansk roning. VM-bronze i firer uden til Cecilie Askov-Christensen, Fie Udby, begge fra Roforeningen KVIK, Lisbet Falch Jakobsen, Bagsværd Roklub, og Lea Jakobsen, KVIK. Roinfo skal erindre om, at Fie og Lisbet begge fortsatte karrieren, og var med ved OL i Rio i 2016 i hhv. 1X og for Lisbets vedkommende i 2X med Nina Hollensen, Aarhus Roklub. Billedet er udlånt af Cecilie. Tak for det!
Roinfos journalist kan fortælle Lea, at kvindernes firer uden tidligere har været på det olympiske program. Det var ved OL i Barcelona i 1992.
- Har den det, det vidste jeg ikke, siger Lea Jakobsen.
Her havde de canadiske kvinder kronede dage. Canada satsede tydeligvis på en gruppe yngre studerende kvinder, og Canada er da også, som Australien, USA og Storbritannien en stor ronation, hvor der hele tiden rekrutteres stærke unge roere via universiteterne, der har roning på skemaet. Således vandt de canadiske kvinder: toer uden, firer uden og otter, dét år. Siden blev fireren taget af OL-programmet, men er, som nævnt, nu kommet ind igen.
Tidligere roede kvinderne firer med styrmand. Noget senere, i 1990´erne fik træner i DSR, Morten Tibian en dameotter på vandet, og det blev til permanent roning i otter, hvor de samme roere naturligvis også roede toer uden. Morten Tibian modtog, helt fortjent, et af de år, Kvindeidrætsprisen, som bliver overrakt i forbindelse med DIF´s Årsmøde i Brøndby.
I 1996 &1998 slår kvindelige juniorer til ved VM, hvor der i 1996 vindes bronze i pigeotter, og i 1998 sølv i pigernes toer uden styrmand
- Har den det, det vidste jeg ikke, siger Lea Jakobsen.
Her havde de canadiske kvinder kronede dage. Canada satsede tydeligvis på en gruppe yngre studerende kvinder, og Canada er da også, som Australien, USA og Storbritannien en stor ronation, hvor der hele tiden rekrutteres stærke unge roere via universiteterne, der har roning på skemaet. Således vandt de canadiske kvinder: toer uden, firer uden og otter, dét år. Siden blev fireren taget af OL-programmet, men er, som nævnt, nu kommet ind igen.
Tidligere roede kvinderne firer med styrmand. Noget senere, i 1990´erne fik træner i DSR, Morten Tibian en dameotter på vandet, og det blev til permanent roning i otter, hvor de samme roere naturligvis også roede toer uden. Morten Tibian modtog, helt fortjent, et af de år, Kvindeidrætsprisen, som bliver overrakt i forbindelse med DIF´s Årsmøde i Brøndby.
I 1996 &1998 slår kvindelige juniorer til ved VM, hvor der i 1996 vindes bronze i pigeotter, og i 1998 sølv i pigernes toer uden styrmand
Anne Dsane Andersen, Roforeningen KVIK, og Lærke Berg Rasmussen, Danske Studenters Roklub, fik for alvor roet sig ind i verdenseliten i kvindernes åbne klasse, og oven i købet i den tekniske svære bådtype af alle, toer uden, ved OL i Rio i 2016. Forleden meddelte Anne, at hun trænger til en pause, men Lærke fortsætter. Det bliver spændende at følge hende med en anden makker - og måske det bliver i en firer uden. ET bud kunne være med sølv-pigerne: Ida Petersen og Frida Sanggaard. Foto Mette Bacher
Fie Udby Erichsen, KVIK, vandt sølv ved OL i London. Nu satser hun alt på OL i Tokio. Foto Mette Bacher
Nina Hollensen, Aarhus, og Lisbet Falch Jakobsen, Bagsværd, roede sig gennem nåleøjet og kom til OL i Rio i 2X. Indtil videre blev det ved det. Nu må vi se, om Nina og Lisbet vender tilbage til landsholdsroning på et senere tidspunkt. Foto Mette Bacher
Letvægtsklassen har de senere år været præget af de to kvinder: Juliane Elander, Odder Roklub, og Anne Lolk Thomsen, DSR. De kom udenfor medaljerækken ved OL i Rio. Anne har lagt årerne på hylden. Juliane fortsætter og satser på at komme til Tokio i 2020. Foto Mette Bacher
Kvindelige danske roere har vist fremragende resultater i mange år. Men det er ikke kun på robanerne, det finder sted. Således er der stadig blandede klubber med kvindelige formænd.
I Dansk Forening for Rosports top, har Janne Hallengren fra Damernes Roklub, nu Hellerup Dameroklub, været formand i en årrække. Få kvinder har fungeret, som kredsformænd. Enkelte af klubberne har haft formænd, kvinder, der har siddet øverst på tronen i årevis. Her kan blandt andet nævnes Lise Pedersen fra Aalborg Dameroklub, Hanne Vinther, Roklubben Øresund & Merete Busk, Sorø Roklub. To af dem er ikke formænd mere, men markerer sig flot på anden vis ved at være dybt engageret indenfor turroning eller regattaafholdelse.
Tidligere var der flere dameroklubber i de store kredse. Nu er der ikke mange dameroklubber tilbage. I Jylland er stadig Kolding Dameroklub, Aalborg Dameroklub og Frederecia Dameroklub. I Københavnskredsen findes også tre roklubber, kun for kvinder: Roklubben Gefion, Hellerup Dameroklub og Lyngby Dameroklub. Hvis dameklubberne fortsat skal bestå kræver det dog, at man tager unge mennesker ind. Det er et stort arbejde med ungdomsroning, men det er vigtigt, at der er nogen til at tage over, når de voksne - der jo - hvad enten vi vil være ved det eller ej - også bliver ældre, på et tidspunkt lægger årerne på hylden.
I Dansk Forening for Rosports top, har Janne Hallengren fra Damernes Roklub, nu Hellerup Dameroklub, været formand i en årrække. Få kvinder har fungeret, som kredsformænd. Enkelte af klubberne har haft formænd, kvinder, der har siddet øverst på tronen i årevis. Her kan blandt andet nævnes Lise Pedersen fra Aalborg Dameroklub, Hanne Vinther, Roklubben Øresund & Merete Busk, Sorø Roklub. To af dem er ikke formænd mere, men markerer sig flot på anden vis ved at være dybt engageret indenfor turroning eller regattaafholdelse.
Tidligere var der flere dameroklubber i de store kredse. Nu er der ikke mange dameroklubber tilbage. I Jylland er stadig Kolding Dameroklub, Aalborg Dameroklub og Frederecia Dameroklub. I Københavnskredsen findes også tre roklubber, kun for kvinder: Roklubben Gefion, Hellerup Dameroklub og Lyngby Dameroklub. Hvis dameklubberne fortsat skal bestå kræver det dog, at man tager unge mennesker ind. Det er et stort arbejde med ungdomsroning, men det er vigtigt, at der er nogen til at tage over, når de voksne - der jo - hvad enten vi vil være ved det eller ej - også bliver ældre, på et tidspunkt lægger årerne på hylden.
På vej med inriggeren. Der er store smil over hele linjen fra de glade kvinder. Billedet hænger til dagligt i Hellerup Dameroklub, og er fra 40´erne.
Nok dyrker mange piger og kvinder kaproning, men der er ikke mange kvinder, som er trænere, og slet ingen, der er fuldtidstrænere for vores landsholdsroere. De mandlige trænere, der tager sig af træningen af kvinderne i de åbne klasser, kan dog få inspiration og tips fra hjemmefronten, idet Mads Haubro, landstræner for de “tunge kvinder”, og træner, Jesper Guldborg, der også er inde over her, begge danner par med tidligere kendte kvindelige landsholdsroere. Mads med Sarah Lauritzen, og Jesper med Stinne Petersen.
Det er ikke kun på kortbanen, kvinderne markerer sig. Det sker også i coastalroernes verden og hos langdistancekaproerne.
Det er ikke kun på kortbanen, kvinderne markerer sig. Det sker også i coastalroernes verden og hos langdistancekaproerne.
Sejhed præger billedet. Kate Petersen, der stammer fra Bornholm, og hvor den daglige træning foregår mutters alene på Østersøen, løber her i land på stranden i Nordsjælland med båden efter sig, hvor makker, Line Pommer puster ud. Foto Mette Bacher
På et tidspunkt deltog Aalborg Universitet også med kvindelige roere. Her er de med ved Coastal-mesterskaberne i Risskov i 2015. Foto Mette Bacher
Pigejubelscener på stranden ved Skovshoved i 2014, hvor Roklubben ÆGIRs juniorer suser i land, som vindere over DSR. Foto Mette Bacher
Det er sikkert som amen i kirke, at de to seje modne kvinder er med ved coastalmesterskaber og masters. Fv. Lise Hendriksen og Kate Skavin, begge fra Skovshoved Roklub. Kate har tidligere siddet i DFfRs hovedbestyrelse, og er i dag arrangør af ture på landsplan. Foto Mette Bacher
Langdistanceroernes kvindeklasse er ikke altid velbesøgt, men der gås til stålet alligevel.
For mange år siden, såvidt det erindres, begyndte ganske få seje roere at deltage i langdistancekaproning. De første år foregik det ved: Lillebælts Blå Bånd, og blandt de første kvindelige roere, var det tre tidligere kaproere fra Damernes Roklub. Siden fik nogle stærke kvinder fra KR fornøjelsen af at vinde medaljer flere år i træk, og senere tog KVIK og DSR over. De seneste år er det DSRs kvinder, der har præget billedet her, men konkurrencen er god fra KR og KVIK, og man må virkelig håbe, at kvindelige roere fra de øvrige af Danmarks klubber snart får lyst til at følge trop. Her viser roinfo glimt fra de seneres års regattaer.
For mange år siden, såvidt det erindres, begyndte ganske få seje roere at deltage i langdistancekaproning. De første år foregik det ved: Lillebælts Blå Bånd, og blandt de første kvindelige roere, var det tre tidligere kaproere fra Damernes Roklub. Siden fik nogle stærke kvinder fra KR fornøjelsen af at vinde medaljer flere år i træk, og senere tog KVIK og DSR over. De seneste år er det DSRs kvinder, der har præget billedet her, men konkurrencen er god fra KR og KVIK, og man må virkelig håbe, at kvindelige roere fra de øvrige af Danmarks klubber snart får lyst til at følge trop. Her viser roinfo glimt fra de seneres års regattaer.
Flot, stilfuldt og effektivt. Danmarks mest erfarne kvindelige langdistancekaproer, Ulla Jacobsen, stroker, så er det Toril Lindebjerg, Dorte Lassen og Tine Aabye, Styrkvinde er Marianne Worm. Foto Mette Bacher
Glæde ved at ro og være med. Smil over hele femøren hos de to kvinder fra Roklubben SAS. Foto Mette Bacher
DSRs kvinder har præget billedet indenfor langdistancekaproning de senere år. Foto Leif Thygesen
Også ergometerroningen har flere danske kvinder med, når det gælder internationale mesterskaber, hvor kvinderne fra Danmark altid er garant for topplaceringer.
Seje Margit Haahr Hansen, DSR, er altid god for topresultater. Se, hvad hun forleden skrev til redaktionen på roinfo.dk: ... - Som det ses på billedet fik jeg en hammer med mig hjem. Ikke i verdensrekordtid, dog lidt hurtigere end til DM, nemlig 7:04.1. Og så tænker jeg lidt over om jeg på et tidspunkt skal give fuld gas og forsøge at få den forjættede rekord...
Seje Margit Haahr Hansen, DSR, er altid god for topresultater. Se, hvad hun forleden skrev til redaktionen på roinfo.dk: ... - Som det ses på billedet fik jeg en hammer med mig hjem. Ikke i verdensrekordtid, dog lidt hurtigere end til DM, nemlig 7:04.1. Og så tænker jeg lidt over om jeg på et tidspunkt skal give fuld gas og forsøge at få den forjættede rekord...
Margits billede af den flotte præstation ved Crash-B i Boston. Hun var eneste dansker til start denne gang.
Margit ved indendørs-DM i 2017. Tv. Jane Hagan, th. Mette Møller, begge fra Roklubben Furesø. Foto Leif Thygesen
Seje modne kvinder, der præger billedet til lands og til vands. Fv. Marianne Becker, Roforeningen KVIK, Birgit Juul Hansen, Sorø Roklub. Foto Leif Thygesen
Ukuelige Merete Boldt, Fredensborg og Ingrid Petersen, Sorø. Foto Leif Thygesen
Dansk ronings fremtid
I 2016 viste fire dygtige piger, hvor skabet skal stå - præmieskabet forstås...
De fire roede sig nemlig til medaljer ved EM og VM.
Og ved EM for seniorer var det Aja Runge Holmegaard, Roskilde Roklub, der tog sølv i kvindernes letvægt-1X. Alle er inde i varmen med henblik på kommende store internationale opgaver.
I 2016 viste fire dygtige piger, hvor skabet skal stå - præmieskabet forstås...
De fire roede sig nemlig til medaljer ved EM og VM.
Og ved EM for seniorer var det Aja Runge Holmegaard, Roskilde Roklub, der tog sølv i kvindernes letvægt-1X. Alle er inde i varmen med henblik på kommende store internationale opgaver.
Roskilde-roeren: Aja Runge Holmegaard har afgjort fået roet sig ind i varmen, når det handler om LW2X, som er en olympisk bådtype. Foto Mette Bacher
Marta Kempf og Anne Larsen, begge fra Odense Roklub, toppede og vandt EM-guld i 2016. Anne prøver pt. lykken i DRC. Foto Mette Bacher
Frida Sanggaard, Bagsværd, og Ida Birkjær Petersen, Holstebro, roede hele to gange sølvmedaljer i hus ved hhv. EM og VM i 2016. Foto Mette Bacher
Ikke kun roning - men også ledelse
Som tidligere nævnt kan dansk roning være stolte af de mange kvinder, som enten ror, eller påtager sig andre opgaver. Mange klarer begge dele med stor entusiasme.
Et eksempel ses nedenfor:
Ved OL i Montreal i 1976 var unge Judith Andersen Danmarks fanebærer. Hun blev udpeget, fordi hun var høj, lys (typisk nordisk), og havde en smuk gang. 40 år senere møder vi Judith igen - denne gang ved mesterskaberne i Holstebro, hvor hun takker af efter mange år, som en skattet banedommer.
Som tidligere nævnt kan dansk roning være stolte af de mange kvinder, som enten ror, eller påtager sig andre opgaver. Mange klarer begge dele med stor entusiasme.
Et eksempel ses nedenfor:
Ved OL i Montreal i 1976 var unge Judith Andersen Danmarks fanebærer. Hun blev udpeget, fordi hun var høj, lys (typisk nordisk), og havde en smuk gang. 40 år senere møder vi Judith igen - denne gang ved mesterskaberne i Holstebro, hvor hun takker af efter mange år, som en skattet banedommer.
 |  Judith Lyster, Roskilde Roklub, takker af som banedommer, og kan samtidigt fejre, at det er 40 år siden, hun deltog ved OL i Montreal i 4X+. Foto Mette Bacher |
Ha´en god kampdag - ønskes alle af os, der elsker roning…
RSS-feed