Tekst & Foto:
DSR & Mette Bacher
For 27 år siden fik Danmark for alvor roet sig ind på verdenskortet i kvindernes letvægtsklasser, idet der vankede hele to guldmedaljer ved verdensmesterskaberne i roning, der fandt sted på Tasmanien. Det første gik til Mette Bloch, DSR, i kvindernes letvægts-1X, men under et døgn efter, roede Regitze Siggaard, Danske Studenters Roklub og Ulla Jensen fra Køge Roklub sig til en fornem guldmedalje i kvindernes letvægts-2X, som den legendariske træner, Bent Jensen stod bag. Det blev samtidig til en verdensrekord i den pivende medsø, og denne rekord stod mange år efter. Lige præcis her, i 1990, begyndte en ny epoke for dansk roning, og det sørgede de tre dygtige kvinder for.
I dag runder en af de seje tre, Regitze Siggaard, 50 år.
DSR & Mette Bacher
For 27 år siden fik Danmark for alvor roet sig ind på verdenskortet i kvindernes letvægtsklasser, idet der vankede hele to guldmedaljer ved verdensmesterskaberne i roning, der fandt sted på Tasmanien. Det første gik til Mette Bloch, DSR, i kvindernes letvægts-1X, men under et døgn efter, roede Regitze Siggaard, Danske Studenters Roklub og Ulla Jensen fra Køge Roklub sig til en fornem guldmedalje i kvindernes letvægts-2X, som den legendariske træner, Bent Jensen stod bag. Det blev samtidig til en verdensrekord i den pivende medsø, og denne rekord stod mange år efter. Lige præcis her, i 1990, begyndte en ny epoke for dansk roning, og det sørgede de tre dygtige kvinder for.
I dag runder en af de seje tre, Regitze Siggaard, 50 år.
Som en del af det øvrige landshold besluttede Regitze sig for at få oplevelserne med fra Tasmanien og Australien i tiden efter VM, når nu turen dertil kunne gøres via udtagelsen, og derfor blev der det år en del modtagelser i lufthavnen, når roerne vendte tilbage fra VM i spredt fægtning. Dengang modtog man roerne derude, hvor klubkammerater stod klar med bannere, flag og champagne, så det gjorde en håndfuld af Regitzes klubkammerater, da hun endelig vendte tilbage fra langbortistan med guldmedaljen om halsen noget tid efter triumfen.
I modsætning til makkeren, Ulla, stoppede Regitze rokarrieren på topplan, og koncentrerede sig i stedet for studierne om ernæring på Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Hun fik naturligvis hyre, som træner i DSR, hvor hun varetog dette hverv i et par år. Det blev osse til en næstformandspost i Dansk Forening for Rosports Hovedbestyrelse i en ikke så lang årrække, og en næstformandspost i DIF..
I modsætning til makkeren, Ulla, stoppede Regitze rokarrieren på topplan, og koncentrerede sig i stedet for studierne om ernæring på Den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Hun fik naturligvis hyre, som træner i DSR, hvor hun varetog dette hverv i et par år. Det blev osse til en næstformandspost i Dansk Forening for Rosports Hovedbestyrelse i en ikke så lang årrække, og en næstformandspost i DIF..
Billedkavalkade udlånt af Danske Studenters Roklub
Regitze Siggaard var naturligvis selvskrevet til at modtage legat fra Gudmund Schacks Mindefond, og det var selve Gunnar Nu Hansen, der overrakte Regitze legatet i Danske Studenters Roklub i efteråret 1991.
Verdensmesterskabet med Ulla Jensen er helt unikt. Ingen danske kvinder har siden opnået et tilsvarende resultat i LW2X, og Regitze Siggaard fortæller til DSRs årbogsredaktion samme år om sin oplevelse af finalen på Tasmanien således:
Det blev søndag d. 4/11-1990 og vi var nu kommet til den dag, der skulle være kronen på værket af 6800 kilometers træning og en masse blod, sved og tårer.
Af finalebådene kendte vi kun vesttyskerne. Udover dem skulle vi ro mod Kina (nr. 5 i 1989), Canada, USA (nr. 1 i 1989) og Australien. Vejret var helt perfekt med en tilpas god medvind og solskinsvejr... så gik starten, og vores taktik med at lægge så hårdt ud, vi overhovedet kunne på de første 500 meter, for at de andre ved 1000 meter mærket ikke havde mere end en halv længde, holdt.�
Faktisk førte vi, da vi kom til 1000-meteren, og resten af vejen Øgede vi føringen mere og mere, således at jeg på de sidste 250 meter før mål nåede at tænke: - Det her kan bare IKKE gå galt...
Og ganske rigtigt; Danmark roede over mållinjen 5 sekunder foran USA og Canada - og ovenikøbet i rekordtiden: 6.57.14. Det hurtigste der nogensinde er roet i den bådtype.
JUBIEE... Sejrsceremonien blev krydret af en gruppe danske turister og immigranter der sang: "Der er et yndigt land" for os. Det var bare så rart.
At vi virkelig havde vundet, var fuldstændig ufatteligt for mig. Tænk at jeg skulle vinde!? Jeg mener, jeg er jo bare mig! Og det tog meget lang tid for mig at forstå dette.
At være i besiddelse af den medalje, så mange gerne vil have og kæmper så meget for, det er bare SÅ MÆRKELIGT.
Selvom Regitze Siggaard i nogle år satte ro-karrieren på hold, for at koncentrere sig om uddannelse og familie, vendte hun tilbage til kaproningen og har de senere år været aktiv deltager ved mastersregattaerne i Danmark, hvor det mest har drejet sig om 4X-.
Verdensmesterskabet med Ulla Jensen er helt unikt. Ingen danske kvinder har siden opnået et tilsvarende resultat i LW2X, og Regitze Siggaard fortæller til DSRs årbogsredaktion samme år om sin oplevelse af finalen på Tasmanien således:
Det blev søndag d. 4/11-1990 og vi var nu kommet til den dag, der skulle være kronen på værket af 6800 kilometers træning og en masse blod, sved og tårer.
Af finalebådene kendte vi kun vesttyskerne. Udover dem skulle vi ro mod Kina (nr. 5 i 1989), Canada, USA (nr. 1 i 1989) og Australien. Vejret var helt perfekt med en tilpas god medvind og solskinsvejr... så gik starten, og vores taktik med at lægge så hårdt ud, vi overhovedet kunne på de første 500 meter, for at de andre ved 1000 meter mærket ikke havde mere end en halv længde, holdt.�
Faktisk førte vi, da vi kom til 1000-meteren, og resten af vejen Øgede vi føringen mere og mere, således at jeg på de sidste 250 meter før mål nåede at tænke: - Det her kan bare IKKE gå galt...
Og ganske rigtigt; Danmark roede over mållinjen 5 sekunder foran USA og Canada - og ovenikøbet i rekordtiden: 6.57.14. Det hurtigste der nogensinde er roet i den bådtype.
JUBIEE... Sejrsceremonien blev krydret af en gruppe danske turister og immigranter der sang: "Der er et yndigt land" for os. Det var bare så rart.
At vi virkelig havde vundet, var fuldstændig ufatteligt for mig. Tænk at jeg skulle vinde!? Jeg mener, jeg er jo bare mig! Og det tog meget lang tid for mig at forstå dette.
At være i besiddelse af den medalje, så mange gerne vil have og kæmper så meget for, det er bare SÅ MÆRKELIGT.
Selvom Regitze Siggaard i nogle år satte ro-karrieren på hold, for at koncentrere sig om uddannelse og familie, vendte hun tilbage til kaproningen og har de senere år været aktiv deltager ved mastersregattaerne i Danmark, hvor det mest har drejet sig om 4X-.
Regitze Siggaard, der stroker, ror finale ved årets Sorø Regatta med Sine Christiansen, Waltraut Lissau og Asta Øjvind. Foto Mette Bacher
Træningsmorgen med romakker: Jelena Citakovic, DSR. Foto Mette Bacher
Og ved DM for en måned siden blev det til sølv. Fv. Asta Øjvind, Waltraut Lissau, Birgitte Hanel, og dagens fødselar: Regitze Siggaard. Foto Mette Bacher
Sådan gik Regitzes vej til verdensmesterskabet med Ulla Jensen, Køge,i båden: Supermax Lady, en heftig og lækker træbåd fra Stämpfli i Schweiz:
1985: Nr. 7 ved JVM i Brandenburg i JW4X-. (Regitze indledte sin karriere i Lyngby Dameroklub)
1987. Nr. 11 i LW1X ved Verdensmesterskaberne på Bagsværd Sø.
1989: Nr. 4 i LW2X ved VM i Bled
1990: Nr. 1 ved Verdensmesterskaberne på Tasmanien
ROINFO ILER MED ET STORT TILLYKKE PÅ DEN RUNDE DAG TIL DYGTIGE REGITZE SIGGAARD, DER DESUDEN ER KENDT FOR DET GODE HUMØR OG SIN VIDUNDELIGE, SMITTENDE LATTER...
RSS-feed