Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Kaproning - Stor sæsonstart på lørdag

25/4/2018

0 Comments

 
Tekst & Foto: Mette Bacher

Der er lagt op til en flot sæsonpremiere, når Odense Roklub lægger vand til årets første regatta, der finder sted på Odense Kanal i den kommende weekend.
Langstrækregattaen, der er over 6000 meter, er et must for alle de roere, der vil forsøge at komme igennem nåleøjet med henblik på at blive udtaget til landsholdsopgaver i denne sæson.
Picture
Sådan så der ud ved Odense Roklub i 2017, hvor man var ved at være i mål med et flunkende nyt klubhus efter den tragiske brand i 2015. Nu er man klar til at lade alle de mange deltagere ved langdistancekaproningen invadere lokalerne i den kommende weekend. Foto Mette Bacher
Projekter for juniorer skal testes, landsholdsroere, hvor især den mandlige del er meldt til på kryds og tværs i eksempelvis toer uden styrmand den ene dag, og endnu et mix, men nu i firer uden styrmand, søndag, skal give et fingerpeg om, hvor man er henne så tidligt på sæsonen, når det hele noget senere handler om at sætte den stærkeste kvartet i en firer uden med henblik på VM. Det hele skal skimmes, scannes og tjekkes af trænere, der er tilknyttet de forskellige klasser, lige fra junior A til elite.
Picture
For pigernes vedkommende vil vi komme til at opleve Amalie Riff Brems, DSR, ro dobbeltsculler begge dage. Om lørdagen med Amalie Kiær, der nu ror for Odense. Foto Mette Bacher
Picture
Og søndag skal Amalie Riff Brems ro med Mie Mellerup, Hadsund Roklub, der sidder 1 på denne 4X-, mens Amalie Kiær så ror med i denne båd med: Ida Blomstrand, Hadsund, Sofie Halling Vikkelsøe, Odense og Cecilie Girke fra DSR. Foto Mette Bacher
Det er de store bådtyper, der lægger for, og som vanlig er det Aalborg Roklub, og værtsklubben fra Odense, der som de første sendes af sted i otter.
Fire mandskaber til start i M4X, som er en skøn blanding af mastersroere og universitetsroere. Herligt at se Aarhus Roklub være med, hvor der i besætningen er en Frede Keller. Dyrlægen fra Haderslev, der for mange år tilbage kom ind i DSR med en stribe dygtige studerende fra Den kongelige Veterinær - og Landbohøjskole. Siden drejede det sig om karrieren, som dyrlæge i det Sønderjyske, og nu dukker Keller pludselig op igen - denne gang for Aarhus Roklub. Odense Roklub er på plads med universitetsroerne. Bagsværd Roklub møder til start med en mastersbåd, det gør DSR/Bagsværd osse.

M2X
Seks både til start, og her flere dygtige unge, der har roet i årevis, markeret sig godt og grundigt på de internationale robaner, men nu er klar til at forsøge sig, som seniorer og med mulighed for at komme igennem nåleøjet senere hen, når der skal uddeles OL-billetter til Tokio i 2020.
Danmarks Rocenter har fået tilgang af Alexander Modest, der er gået den slagne vej, fra purung junior og med stor succes ved U23VM med mange ædle medaljer i bagagen. Han danner hold med Emil Espensen, DSR, der i flere år har været med i kampen om ædle medaljer i letvægt, og vundet i hhv. LM4X og LM2-. Nu handler det om OL-bådtypen, hvor de to skal kæmpe sig vej, som efterfølgere til Rasmus Quist og Mads Rasmussen, der vandt OL-guld i 2012. Andre interessante konstellationer er med her. Blandt andet LR/Odense med Emil Lenzing og Oscar Mazza, mens sølvmedaljetageren ved sidste års U23VM, Christian Thor Hagemann, der nu ror for Lyngby Roklub, danner båd med Bagsværd Roklubs Jens Albert Graudal, tidl. Sorø Roklub. Hagemann scorede i 2017 U23VM-sølv med Alexander Modest, og har haft et par turbulente år med flere klubskifter, hvor det hele begyndte i Maribo Roklub, mens det blev til et mellemår i Odense, for nu at hedde: Lyngby Roklub.
En anden interessant konstellation er Holstebro/Furesø med Frederik Taulbjerg og Jonas Lund. Sidstnævnte fik en EM-bronzemedalje med sig i 2017 i JM4X-. KVIK er på plads med Schelde og Kjeldsen, og Aalborg Roklub forsøger sig nu i M2X med Paetau & Ravn.
Picture
Frederik Taulbjerg, Holstebro og Jonas Lund, Roklubben Furesø, skal ud i et heftigt felt i Odense. Foto Mette Bacher
M2-
En større og omfattende sag. Sådan må man betegne det, når der kaldes ind til Dansk ronings nye satsningsbådtype, M4-, som er kommet ind i varmen efter LM4-s exit.
Og som i fjor afprøves der konstellationer af alle slags i M2- for at de helt rette personer kan komme ind på prestigebåden, som i øvrigt klarede det fantastisk i 2017 med en fornem VM-femteplads som debutresultat.
Og alligevel kan ingen føle sig sikre, hvis det kommer til at foregå, som i fjor, hvor man få uger før VM hentede Joachim Sutton hjem fra sin succesfulde Universitetsroning i USA, og Roskilde-roeren gav båden det pift, der skulle til.
At nævne alle konstellationer her vil være temmelig omfattende, men vi bemærker, at de solide scullerroere, der har gjort det godt de senere år, nu satser på at ro med en åre i stedet for to. Og det er ikke alle, det falder lige let. Scullereksperterne Nick Larsen og Frank Steffensen, hhv. Odense og DSR, der formentlig ville have kunnet vise gode resultater i M2X, er sat sammen i M2-, også Bastian Secher, scullerikonet, der i fjor vandt sølv ved junior-EM, prøver lykken i M2-. Tolv både er til start i denne disciplin.
Picture
Nick Larsen, Odense Roklub, der altid har været garant for flotte placeringer i M1X, må se i øjnene, at hvis han skal satse på at komme til OL, så er det pt. ikke i sculler, men i 2-. Foto Mette Bacher
Picture
Peter Rytter Munk, Hadsund Roklub, og Peter Holmquist, Lyngby Roklub, fik forleden at vide, at de pt. ikke er inde omkring projekt M4-, men de møder til start i Odense, og der er ikke tvivl om, at 2 x Peter satser på at give flere af de roere, der stadig er inde omkring firer uden, kamp til stregen. Foto Mette Bacher
M1X
Scullergruppen hos DRC er skrumpet gevaldigt ind, og det så meget, at blot én person danner scullergruppen i 2018, og det er da heller ikke en hr. hvem som helst, idet Sverri Nielsen, DSR, får lov at køre igennem i ensom majestæt her. De øvrige til start på kanalen denne lørdag er letvægtere eller roere, der satser på U23VM for ikke at tale om Nyborg-roeren, Brian Sørensen, der prøver lykken, selvom hans force helt klart ligger indenfor langdistancekaproning. Landsholdsroeren: Mathias Larsen, Bagsværd Roklub, tidl. Odder, der i fjor var til VM i LM2X, er med, og er tredje person omkring LM2X fra DRC. Et spændende felt, hvor flere af de unge roere bejler til en tur ind i varmen omkring de både, der satses på i denne sæson.
Picture
Landsholdstruppen i DRCs scullergruppe er repræsenteret ved manden her: Sverri Nielsen, DSR. Foto Mette Bacher
JM8+
En enkelt konstellation er til start her, og den kommer fra Hvidovre/Holstebro. De otte drenge kan formentlig måle sig med de ottere, der sendes af sted, som de første, lørdag eftermiddag.

JM4X-
Sidste års EM-bronzevindere er på plads i weekenden, og det med en udskiftning af halvdelen af besætningen siden 2017, idet Roforeningen KVIKs Nicholas Andersen samt Adrian Flarup Johansen, Roklubben ÆGIR, er er kommet med på holdet, der desuden består af Oliver Skov Jerkovic, Bagsværd, og Jacob Lenzing, Lyngby Roklub. Holdet skal møde en sjællandsk konstellation fra VIKING/Roskilde/Sorø.
Picture
I fjor blev det til EM-bronze til Oliver og Jacob i JM4X-. Denne gang danner de et stærkt mandskab med Adrian og Nicholas. Der er en stor sæson i vente for de fire roere fra Bagsværd/Lyngby/ÆGIR og KVIK. Foto Mette Bacher
JM4-
Holstebro Roklub har altid satset hårdt på en-åres bådene hos juniorerne, og denne gang har klubben fra Vandkraftsøen et enkelt slagkraftigt mandskab med.

JM2X
Fire både til start her: Hvidovre/Roskilde, ÆGIR, Roskilde og Hadsund

JM1X
Blot to både til start, Hadsunds stortalent: Haris Alagic mod KVIKs Torbjørn Frankel, der, hvis det ligger i generne, har en stor fremtid for sig, idet han er barnebarn af OL-guldvinder: Bjørn Hasløv.

W8+
Københavns Roklub imponerer. I de senere år, er klubben fra Sydhavnen mødt frem i Odense med en flok friske og dygtige kvinder, der altid har gjort det godt ved Langdistancekaproningerne, nu også i Coastal, men som den årligt tilbagevendende tradition for storklubben: 8+.
KR var også altid en flittig deltager i det populære 8GP, som man må håbe snart genopstår, og ved flere års Forbundsmesterskaber i denne bådtype på kortbanen.
Nu er KR´s kvinder med igen, og tager sig en tur på Odense Kanal på lørdag.

W4X
Blot et enkelt mandskab er med, og det er den nys sammensatte konstellation med de fire stærkeste letvægtsroere, dansk roning har haft med i en årrække. Forleden kom det ud, at vejen til en LW2X med henblik på OL i Tokio om to år, går gennem en dobbeltfirer, og hvor er det godt tænkt. Det har længe været tydeligt for enhver, at de fire dygtige kvinder, ro-mæssig set, har en vidt forskellig stil til et helt perfekt match, hvis vi taler detaljer, og hvis dansk roning skal nærme sig et medaljepodium ved VM og OL. Nu bliver der tunet ind på dette, og det bliver spændende at se, hvilke to af de fire, der kommer til at danne en OL-båd om to år - eller måske kommer der et par stykker mere ind i kampen om pladserne? Foreløbig er det Roskildes Aja Runge Holmegaard, Odders Juliane Elander, Bagsværds Mathilde Persson og Trine Toft Andersen fra Hadsund, der sidder på denne dobbeltfirer, som skal give de fire kvinder en optimal mulighed for at blive matchet på bedst mulige måde til en OL-båd. Det er DRCs trænere, Mads Haubro Petersen, og nytilkomne, kendte Henrik Mortensen, der har taget denne fine beslutning.

W4-
Heller ikke her er konkurrencen ligefrem overvældende, i det et enkelt mandskab er tilmeldt, men det er så heller ikke med hvem som helst ombord. Marta Kempf, Odense, er tilbage igen efter et års tænkepause fra roningen på topplan, hvor hun med Anne Larsen, i 2016, blev junior-europamester i 2X. Og det samtidigt med, at Bagsværd Roklubs Frida Sanggaard med Ida Petersen fra Holstebro, vandt EM-sølv - og siden slog til ved JVM, hvor det også blev til en fornem sølvmedalje. Nu er selvsamme Frida med i fireren, mens Ida Petersen koncentrerer sig om et universitetsophold i USA, hvor det nu er hendes klubkammerat, Trine Dahl Pedersen, der tager sig af strokepladsen i fireren.
Både Trine Dahl Pedersen og Frida Sanggaard var med ved sidste års U23VM, hvor det blev til flotte placeringer. Trine i W4- med en 4. plads og begge i W8+, hvor Danmark for første gang i en årrække forsøgte sig her med en flot 5. plads, som resultat.  

W2X
Pænt med tilmeldinger her med syv både til start. Coastalroerne, Kate Petersen og Julie Schou fra DSR, der debuterede i outrigger ved Odense Langdistance i 2017, prøver atter lykken på kanalen. Kate Petersen blev så bidt af outrigger, at hun udover at passe sin coastalroning blev Danmarksmester i DSRs W4X i 2017, hvilket var en flot præstation for ro-pigen, der egentlig indledte ro-karrieren på Bornholm med træningen i sin coastal-1X mutters alene på Østersøen. Schous bedste internationale resultat er en 4. Plads ved VM i coastal-2X med Mette Dyrlund Petersen.
Picture
Bagsværd Roklub møder frem med et på papiret stærkt mandskab, hvor Olivia Meinert Cardel er stemplet ind igen efter at have været ved U23-VM i 2015 & 2016 med en 6. plads i LW4X, som bedste resultat. Hun ror med Marie Mørch, der også har gjort det fremragende i de senere år. Bagsværd/DSR møder frem med Ida Langkjær og Anne Katrine Kiilgaard, Holstebro/Odense har Nanna Bo Christensen og Line Katrine Olsen til start.
Sammen med de to mandskaber fra Aarhus/Odense med Mette Køchs Nielsen og Mia Sofie Rützou og Odenses Nadine Brueckmann/Ellen Eide, er de værd at holde et vågent øje med. I det hele taget tegner kvindernes dobbeltscullerfinale i Odense til at blive spændende og interessant bliver det også at se de to mastersroere fra Nyborg Roklub med Lena Stolzenbach, der for en del år tilbage, gjorde det fint i outriggerroernes rækker, som junior. Nu er hun tilbage med langdistancekaproningsekspert: Charlotte Buchwaldt.

W2-
Mens der er nye toner på vej i de fleste bådtyper ved årets første regatta, er der også de sikre kort, idet medaljetagerne fra OL og VM i W2-, Lærke Berg Rasmussen og Christina Juhl Johansen, begge fra DSR, er på plads. De to klasseroere møder Odense/KVIK med Luise Lund Hansen og Tanja Spring Ehlers, Odense Roklub møder desuden til start med: Elisabeth Kaalund Keller og Charlotte Espersen, mens DSR/Roskilde danner det fjerde mandskab med: Helena Grace Jensen og Silja Konoy Davidsen.
Picture
W1X
Fie Udby Erichsen, KVIK, satser på endnu et OL - og det om to år i Tokio. Og vi må håbe, at 2018 bliver året, hvor Fie for alvor får kæmpet sig tilbage til podiet, når der skal uddeles ædle medaljer ved World Cups, EM og VM. Der er snart gået seks år, siden vi så Fie toppe i sin internationale karriere med en OL-sølvmedalje i London i 2012. Men ingen tvivl om, at Fie Udby Erichsen har det, der skal til, for det har hun jo tidligere bevist, og hun er stadig Danmarks bedste bud i kvindernes 1X. De konkurrenter, Fie møder i den kommende weekend er for hovedpartens vedkommende letvægtsroere, hvor flere af dem kæmper for at komme ind i varmen med henblik på U23-VM.
Det er herligt at se Simone Sørensen, Roskilde Roklub, være med igen, og de øvrige seks kvinder, der er med i lørdagens finale, kommer fra DSR, Bagsværd, Odense, ARA og Holstebro.
Picture
Fie Udby Erichsen, KVIK, er med i Odense i den kommende weekend Foto Mette Bacher
JW4X- og JW4-
Det er ikke kun magert, med tilmeldingerne i kvindernes store bådtyper. Sådan er det også for juniorernes vedkommende. Blot to både er til start i hhv. JW4X- og JW4-, men begge hold satser på at blive udtaget til junior-EM - og VM.
I 4X- er det Amalie Kiær, der nu ror for Odense Roklub, og kollegaen: Sofie Halling Vikkelsøe. De to danner hold med Ida Blomstrand fra Hadsund og Cecilie Girke fra DSR.

I firer uden er Bagsværd/DSR ene anmeldt med: Marie Ramm, Emma Braad Olesen, Matilde Hjorth og Mathilde Kiilgaard.

JW2X
Seks hold til start og også her tegner det til at være åbent med hensyn til placeringerne. Nye konstellationer har set dagens lys, men med piger, der har gjort det godt på banerne i de senere år.
Roerne kommer fra: ÆGIR, Roskilde, Fredericia/Holstebro, DSR/ÆGIR og Aarhus.
En interessant konstellation med lidt af en geografisk udfordring, er DSR/ÆGIR med Amalie Riff Brems og Mie Mellerup, men det er også fint at se, at halvdelen af de deltagende hold er “rene klubhold”…

JW1X
Blot fire piger til start her: Astrid Bardram Starup, Bagsværd, Caroline Munch, Roskilde, Liane Vestergaard, Hadsund og Laetitia Panero-Sommer, Hadsund Roklub

2+ inrigger
Der var ellers linet op til en ny sæsonpremiere for inriggerfolket, og der var slået på tromme for at få så mange muligt med før det for alvor går løs for de seje Langdistancekaproere, hvor det må antydes, at det med at ro 6000 meter blot er en formsag, idet distancerne for disse både normalt er 10 kilometer - eller 25!
Selvom mange bakkede op om det og fandt, at ideen var god med en sæsondebut i Odense, så blev det ikke denne gang for de roere, der var meldt til i 2-åres, idet blot to mandskaber meldte sig til, og da det ene meldte fra, var der ingen grund for Roforeningen KVIK at taget turen til den fynske hovedstad.

4+ inrigger
Til gengæld holder man indtil videre fast i 4-åres - osse selvom der blot er to mandskaber, som har meldt sig til.
Havnens Helte, har roerne fra Københavns Roklub kaldt sig igennem en årrække, og det er heller ikke hvem som helst, der er med her:
Kenny Andersen, Mads Peter Andersen, Ole Skyggebjerg og Sten Carlsen, der heldigvis får god konkurrence af Aalborg Roklub, der stempler flot ind med Nora Zeitoun, Eva Nebeling, Bjørt Winningsted og Ann-Marie Sydow Krogh Pedersen med Christina Donstrup, som styrkvinde.
Stor ros til Aalborg Roklub for at bakke op om tiltaget med inriggerløb i Odense, og for også at møde til start i søndagens finale.
Og hvor kunne det være lige så herligt, om de også runder Langdistancekaproningerne i 2018, hvor man indleder i Randers om ganske få uger…

KVIK imponerer i coastal
Nok fik man endelig udskrevet løb i inriggerne i Odense, men sørme om ikke Roforeningen KVIKs VM-mandskab i coastal møder til start om søndagen. Og den beslutning har man taget, uden at få udskrevet et løb for denne kategori. Kvikkerne har i 2018 besluttet at gå all in i denne bådtype, og de seje kvinder, der tæller tidligere landsholdsroere: Torill Lindebjerg, der en rigtig dygtig landsholdsroer i Maribo Roklub, og Tine Aabye, nyvalgt formand for Roforeningen, og tidligere landsholdsroer med seje Ulla Eriksen, har med ildhu, siden efteråret 2017, hvor de var til VM, kastet sig med stor ihærdighed over vintertræningen, som gerne skulle kulminere med topplaceringer ved årets coastalregattaer både herhjemme og ved VM i Canada til oktober.
Picture
KVIKs coastalkvinder viste flotte taktrer i den flotte kongeblå båd i 2017. Det er Torill Lindebjerg, der stroker. Bag hende Tine Aabye, og på plads 2: Kim Dalby, der i Odense erstattes af Bie Andersen, på plads 1: Ulla Eriksen. Foto Mette Bacher
Der er ingen tvivl om, at DSRs ellers så stærke kvindelige coastalroere bliver udfordret i denne sæson af naboerne fra KVIK, der allerede så tidligt på sæsonen er toptunet og klar til en stor sæson 2018.
Siden 2017 har mandskabet fået en udskiftning på båden, idet den kendte langdistancekaproer, Bie Andersen, th., er med ved årets første start.

Picture
Bie Andersen, er med i KVIKs coastal-4X- på søndag i Odense. Foto Mette Bacher
Herligt gensyn med Pultz
Efter at have været med ved flere internationale begivenheder, trak den dygtige roer, Christina Pultz sig ud af kaproningens verden. Lige indtil…
… på søndag i Odense, hvor Pultz pludselig toner frem på startlisten.
Vi har intet hørt fra Odder-roeren siden 2014, hvor hun rundede sin karriere af med en 1. Plads i B-finalen i LW1X ved VM i Amsterdam. Det bedste resultat blev opnået i 2012, hvor hun med Helene Olsen, LDR, Sarah Jürgensen, Bagsværd og Sarah Christensen, Roforeningen KVIK, vandt VM-sølv - og det i et velspækket felt i LW4X-.
Picture
Christina Pultz, Odder Roklub, har holdt pause i flere år fra toproning. Hun er på deltagerlisten til søndagens finale i Odense. Foto Mette Bacher
Andre konstellationer afprøves i søndagens løb
Mens de store bådtyper ikke er særligt velbesøgte i lørdagens finaler i Odense, ser det bedre ud om søndagen, hvor der bliver lidt mere konkurrence her, og det ikke kun i mændenes åbne klasse i firer uden, men også hos juniorerne, hvor det bemærkes, at der bliver lidt mere at se til i pigernes klasse

Lørdagens finaler fyres af klokken 15.00 - og søndag klokken 10.00 går det atter løs på Odense Kanal.
0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Kaproning

    RSS-feed

    Arkiv

    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Januar 2016
    December 2015
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    November 2014
    Oktober 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Januar 2014

    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale regattaer mm.

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk