Det hele var som det plejer – næsten...
Klokken 15.00 lørdag sendes de første hold afsted på Odense Kanal, og derefter ligger 6 kilometer i højt tempo forude, indtil målstregen ud for Odense Roklub. Som sådan er der ikke så meget nyt i det.
Men denne gang var der hverken forhindringer i form af et ustadigt vejr, som ellers hang kraftigt over store dele af landet, eller sejlbåde, der lå og blokerede for starttidspunktet, så det hele tidsmæssigt set skulle rykkes.
Til gengæld var der en stor del af deltagerne, der på ingen måde var klar bag startlinjen, da de første både skulle sendes afsted, så som sådan må det konstateres, at de deltagere, der kom for sent, gjorde det ekstra surt for de øvrige deltagere, som var taget afsted i rigtig god tid for at være klar, når starten gik.
Man må håbe, at de ledere – der ikke fik sendt deres roere ud i tide, og roerne selv, respekterer starttidspunkter, arrangører samt banedommere, og ikke mindst deres konkurrenter, så præcisionen sættes i højsædet fremover. Man kan jo egentlig bare, hver eneste gang, man skal ro til start ved en kaproning, tænke på, at det er "som en VM-finale eller der skal kæmpes om Danmarksmesterskaber", for så kommer man (sjovt nok) ikke for sent...
Mange bemærkede sikkert, at Odense Langstrækregatta var rykket over fra at være afholdt den sidste weekend i april, som tidligere, til at blive fyret af den første weekend i maj. – Det var sådan, at vi fik en henvendelse fra Danmarks Rocenter, om vi mon ikke kunne rykke datoen for afviklingen af regattaen grundet et stort kajakstævne, der skulle afholdes på Bagsværd Sø. Dermed kunne DRC koncentrere sig om udelukkende at lade landsholdsroerne flytte til Odense, fremfor de skulle rykke roere og både ud til et midlertidigt træningssted, og det accepterede vi naturligvis, fortæller Johnny Rusbjerg, Regattaleder fra Odense Roklub.
Efter regattaen var afviklet, og deltagerne havde forladt området søndag over middag, kunne han glæde sig over en vel gennemført regatta. – Det gik rigtigt fint, men det var naturligvis rigtigt ærgerligt, at folk kom for sent til start om lørdagen. Det har de forhåbentligt lært noget af til næste gang, slutter Johnny Rusbjerg.
Her gennemgik man de forskellige internationale opgaver for især de unge roere, hvor man skal hen, hvem der kører med bådene, hvordan man kommer dertil, og hvem, der har mandskabslederfunktionen.
Følgende var også oppe at vende på mødet.
- Peter Holmquist, Lyngby Roklub, blev, uden modkandidater, valgt, som klubrepræsentant til Danmarks Rocenters bestyrelse
- Fra salen blev KU opfordret til at være bedre til at melde ud om informationsmøderne i forbindelse med de regattaer, hvor der sædvanligvis er møder, så det ikke kun er forbeholdt de deltagende klubber, men alle interesserede bør få mulighed for at være med.
- En anden opfordring fra salen var, at mandskabslederfunktionerne, især for de yngre årgange, roere under 18 år, fremover bør varetages af både en mandlig-, og en kvindelig mandskabsleder.
- Thomas Ebert fra DFfRs Hovedbestyrelse fremlagde et ønske fra DIF angående Danmarksmesterskaberne i 2021.
Roinfo bringer her en række fotos fra lørdagens langstrækregatta nedenfor:
8+
I 2017 & 2018 skulle alle ro toer uden med henblik på at danne en stærk firer uden i mændenes åbne klasse, nu LM4- var strøget af det olympiske program. Denne gang var der ikke så mange toer "udener" med i Odense. Blot fire styk, hvor 1.- og 2. pladsen gik til de samme to mandskaber begge dage, mens de to andre mandskaber byttede placeringer fra lørdag til søndag.
Konkurrencen var, mildt sagt, temmelig mager i denne bådtype, der pludselig er blevet den helt store satsningsbådtype indenfor dansk roning. Det er lige før, man næsten ikke kan ro andet.
Derfor var det Danmarks Rocenters mandskaber, der skulle vise flaget hos seniorerne, mens juniorerne, trods alt, havde et par både til start, der kunne konkurrere med hinanden.
Fie Udby Erichsen, Danmarks scullerdronning, skal for alvor vise flaget, og se, om hun mon ikke kan nappe endnu en tur til OL.
Og i letvægtsklassen, fra DRC´s side, er det Mathilde Persson, Bagsværd Roklub, der skal forsøge at kvalificere sig - men det med en makker i LW2X. Foreløbig ror Mathilde sculler. Også for hende var det spændende at se, hvordan det ville gå i Odense, og Mathilde kan i det mindste konstatere, at det ser rigtigt fint ud indtil videre. Nu resterer blot at finde en passende makker til hende...
Osse Sverri Nielsen, Danske Studenters Roklub, satser, som Fie, på at blive udtaget til OL. Det glippede i 2016, hvor det blev Mads Rasmussen & Rasmus Quist, der fik muligheden i LM2X.
Sverri er i særklasse, og for ham var det blot en formsag at ro igennem på Odense Kanal lørdag og søndag. Men unge letvægtsroere gjorde det fremragende i samme finale, hvor det begge dage var Christian Thor Hagemann, Lyngby Roklub, der indtog 2. pladsen, og synes klar til endnu en tur i LM4X-, som vi så det i 2018.
Vejen til en firer går, i hvert fald fra dansk side via 2-, men hvis de to roere i toeren er stærke nok, får de lov at blive her. Det gælder ikke mindst Lærke Berg Rasmussen & Christina Juhl Johansen, der især i 2017 havde stor succes, hvor Christina hoppede ind på strokesædet efter Anne Dsane Andersen, der med Lærke vandt bronze ved OL i Rio, og så fortsatte succesen for Christina og Lærke. Det blev til EM-sølv og VM-bronze i 2017 efter blot få måneders sammenroning. Imponerende. Nu er de tilbage i båden igen, og satser alt på en OL-udtagelse.
Det er godt nok nogle år siden, dansk roning havde stor succes i M2X i den åbne klasse, hvor det blev til et verdensmesterskab i 1995 v. Lars Christensen og Martin Haldbo Hansen fra Silkeborg/Viborg - og i 1970, ikke at forglemme med Niels Henry Secher, DSR & Jørgen Engelbrecht, Hvidovre. Senere tog letvægtsroerne over, hvor det er blevet til flere verdensmesterskaber og en OL-guldmedalje til Mads Rasmussen & Rasmus Quist. Næste bud på først en OL-udtagelse - og siden måske en medalje, er Emil Espensen, DSR & Alexander Modest, Lyngby Roklub. I Odense markerede de to sig rigtigt flot, begge dage.
Der var ikke så mange klubber, der ved sæsonstarten i Odense kunne præsentere en verdensmester, men Kerteminde Roklub kunne.
Kerteminde Roklub melder klar til en ny epoke med en Mohr Ernst...
Kresten er et nyt navn i den danske kaproningsverden, og han er klar til en karriere i København.
Som roinfo skrev i foromtalen:
Jens Mohr Ernst, Kerteminde Roklub, dukkede op i begyndelsen af 1990´erne, hvor han blev en del af det danske rolandshold, og det i LM1X. Han meldte sig ind i DSR, og i 1992 blev han verdensmester i sin yndlingsdisciplin, hvor han også var uovervindelig i forbindelse med Danmarksmesterskaberne de år, og det blev til fire styks i LM1X og 2 i M1X, og et mesterskab i M4X- for DSR i 1990.
Siden har familien Mohr Ernst mest været involveret i sejlsport, men for et par år siden begyndte Kresten at fokusere på roningen, og begyndte i Kerteminde Roklub, hvor hans far - og Martin Haubro Petersen har hjulpet ham i gang med ro-træningen.
Det bliver spændende at følge Kresten Mohr Ernst fremover.
Det tegner til at blive en meget spændende sæson på flere måder, når vi ser på kvindernes 2X. Juliane Elander & Christina Pultz, Odder Roklub, satser på at blive udtaget til OL, og de kører denne sæson udenom Rocentret. Mette Dyrlund, DSR, holder fast, lige meget hvad, og hun har sat sig sammen med Luise Lund Hansen, tidligere Odense, nu KVIK, og de to kvinder satser på en billet til VM i den åbne klasse. Og så er der de yngre, hvor et hold fra Bagsværd viste særklasse i lørdagens finale, og tog fusen på de garvede kvinder, som er nævnt ovenfor. Det bliver spændende at se, når vi kommer ud på den normale distance, hvad der så sker...
Disse bådtyper hitter ikke ligefrem i kvindernes klasser, desværre. Begge dage mødte tre mandskaber til start i kvindernes åbne klasse. En kombination fra Odder/Odense, Aalborg Roklubs Universitetshold, samt et mastershold, hvor det lørdag var KVIK/Roskilde med tidligere landsholdsroere, som nævnte ovenfor, og søndag et mastershold fra Køge/KVIK/Furesø/LDR.
Begge dage var det Odder/Odense, der vandt løbet, hvor lørdagens mastershold blev toer og Aalborg treer. I søndagens finale var det Aalborg Roklubs kvinder, der indtog 2. pladsen foran masterskombinationen fra Køge/KVIK/LDR/Furesø.
Der er ingen tvivl. Hadsund Roklubs seje mandskab fik allermest for startpengene denne weekend. I flere år har arrangørerne af Odense Langdistanceregatta med dansk ronings langdistancekaproningsturneringsledere (!) - forsøgt at få de garvede inriggerroere til Odense for at ro med over de 6 kilometer. Men det tilbud er der ikke mange, der er bidt på - desværre. I fjor mødte Københavns Roklubs Kenny Andersen & Co. op på sværdsiden, og Aalborg Roklub på spindesiden - i inriggere - og denne gang...
... da var det et sejt herrehold fra Hadsund Roklub, der tog turen til den fynske hovedstad for at vise flaget. De tre herrer var lige ved 34 minutter om at ro de 6 kilometer - og de skal have weekendens største applaus for indsatsen!
Alle resultater kan ses via hjemmesiden: www.roning-fyn.dk