HUSK - AT SPØRGE, FØR DU LÅNER BILLEDER ELLER TEKST!
Men trods de hårde strabadser lod det til, at alle havde en forståelse for at sikre sig bedst muligt ved at krybe i skygge og indtage væske.
Masser af solcreme og folks forskelligartede udvalg af medbragte hatte og kasketter, satte næsten et skovtursagtigt præg på hele regattaen gennem hele weekenden.
Og skovtursagtig – det er Sorø Regattaen jo i forvejen.
En del af de udtagne unge landsholdsroere deltog i regattaen og markerede samtidig, at de er berettiget til at skulle repræsentere Danmark ved U23VM eller junior-VM. Også selvom flere af de mest kendte navne alligevel var savnet.
Det gode og næsten vindstille vejr gav ikke de helt store udfordringer for banedommerstaben. Det blev til en enkelt vandtur i lørdagens finale i et af drengenes scullerløb, hvor en ivrig svensker måtte en tur i baljen, men inden han overhovedet at tænke over, hvorfor i alverden han befandt sig nede i vandet og ikke ovenpå det, var der straks to motorbåde med folk – herunder dykkere – henne og hjælpe drengen op. Man kan forestille sig, at det var en kærkommen dukkert, når nu temperaturnålen svingede sig op på 30 graders varme denne lørdag eftermiddag – dagen efter hed det hele 34 grader på bådepladsen, hvor ikke en vind rørte sig.
Det bemærkedes, at der er grøde i de små klubber, der havde deltagere med her – og glædeligt er det også at en del klubber, der har ligget lidt stille med hensyn til ungdomsroere, endelig har fået godt tag i det, hvilket blandt andet Fredensborg Roklub og Lyngby Dameroklub er gode eksempler på.
Som roinfo har nævnt det så mange gange før, er Aalborg Roklubs universitetsroere i en klasse for sig.
Stærke, seje og sympatiske, er blot få af ordene, der dækker Bjarne Petersens store stab af dygtige roere.
Uni-roerne har nu været en del af det danske kaproermiljø i tre år efterhånden, og sikke bemærkelsesværdige resultater, de gæve nordjyder står bag. International rekord i ergometret over 24 timer. Sejre igen og igen i otteren, og det spås, at de kan blive svære at hamle op med, når DM-finalen i otter løber af stabelen om et par måneder på Bagsværd Sø.
Dertil altid en total deltagelse ved de danske regattaer.
Der er også en gruppe kvinder blandt universitetsroerne, og de har haft det lidt sværere med hensyn til tilhørsforholdet i den nordjyske hovedstad.
Aalborg Roklub kan ikke tage dem ind, da det er en ren herreklub. Nu står valget mellem Roklubben ÆGIR og Aalborg Dameroklub, og i denne sæson repræsenterer Uni-pigerne Roklubben ÆGIR, hvilket de også gjorde i Sorø.
Men overall bemærker alle Aalborg-roerne ved regattaerne, hvor nordjyderne møder til start i alle de løb, de kan overkomme – og det er ikke så få...
En af universitetsroerne, Jeppe Jægerslund, har familie i Sorø, og det oven i købet på den vej, der ligger klods op af bådepladsen. – I kan slå jeres telte op og bo hos os i den uge, I skal være i Sorø, lød det fra Jeppes forældre i 2014. Sikke en flot gestus og gæstfrihed.
For der skal noget til at huse 30 roere i baghaven, men Jægerslund-familien gjorde det.
Sådan skulle det også være i 2015, og Jeppe Jægerslunds mor og far gjorde klar til at modtage roerne fra Aalborg, som i fjor.
Men tingene blev slet, slet ikke, som i 2014, for blot 14 dage før de mange Aalborg-roere skulle af sted mod Sorø, skete der noget tragisk i den soranske familie, der for altid vil præge den. En helt uforståelige og meningsløs tragedie, der også kom til at hvile som en skygge over Aalborg Roklubs mange deltagere i Sorø.
Uden varsel sov fru Jægerslund, Jeppes mor, Anne, ind i sit hjem, blot 57 år gammel.
Alligevel valgte familien, blot 14 dage efter, at lægge hus og have til de nordjyske universitetsroere, og derfor blev det, som det plejer, helt i mor Annes ånd.
Af respekt og for at mindes Anne Jægerslund, der altid fulgte roerne på nærmeste hold ved regattaerne, mens hun var også kendt i bybilledet i Sorø, og øvrigt var aktiv mandags-roer og med i gruppen "mandagspigerne" i Sorø Roklub, roede Aalborg Roklubs Universitetshold med sørgebind ved hver eneste start i forbindelse med Sorø Regattaen. En flot og meget rørende gestus overfor ro-kammeraten og hans familie.
Bjarne Petersen er utrættelig, og han gør lige præcis det, som alle andre klubledere burde gøre, og det er at lade roerne komme ud til så mange regattaer, som overhovedet muligt.
- Weekenden før Sorø Regattaen blev brugt på banen i Årungen ved Oslo, hvor vi var med, og jeg kunne virkelig mærke en helt anderledes glæde og stemning, da roerne kom i land efter finalerne. Det var jo fordi, de fik rigtig god konkurrence, og havde noget at måle sig på. Det betød meget for dem.
- Men indrømmet – vi savner meget 8GP – Otter Grandprix-turneringen. Det havde lige passet til os, og sikkert også til mange andre. Det er rigtig ærgerligt, at DFfR ikke har gjort noget for at fastholde 8GP, og ladet nogen føre det videre, siger Bjarne Petersen til roinfo.dk.
Hermed er opfordringen – også fra Bjarne Petersen givet videre til DFfR – 8GP bør genoplives.
I Sorø fik han hjælp af ingen ringere, end Gert Busk, en af Danmarks allerdygtigste trænere gennem tiderne.
Her hjalp den lokale sejlklub til, og stillede motorbåd til rådighed for Gert Busk, der som bekendt, sammen med sin hustru, Merete, i årevis har været indbegrebet af Sorø Roklub. Men det blev der for alvor lavet om på ved generalforsamlingen i efteråret 2014, hvor nogen mente, at der skulle nye folk ind på bestyrelsesposterne. Derfor gik Merete og Gert. Og selvom der gik noget tid, før Merete, der havde været formand i lige ved 40 år, bevægede sig ind i roklubben, der i årevis havde været parrets andet hjem, så blev det heldigvis sådan, at hun nu ror med nogle andre i klubben en gang om ugen. Men det har været en bet, der har været mere end svær at sluge. For Gert har det været særligt slemt at opleve, at andre pludselig skulle overtage de unge, han havde fået bygget op til at blive rigtig gode roere.
Og i forbindelse med Sorø Regattaen valgte Merete og Gert da også at opholde sig ved sejlklubben der ligger få meter fra roklubben. Her blev de unge soraneres roning og resultater flittigt studeret og kommenteret. Men det er heldigvis et godt stykke arbejde, parret har udført, og de mange deltagere fra den lokale klub gjorde det fremragende.
Merete har da også valgt at blive i regattaforeningen og være behjælpelig frem til regattaen, mens Gert har fået freelanceopgaver som træner i en nærliggende klub, og en kendt nordjysk klub.
- Det er mit indtryk, at regattaen gik rigtig fint, og der var ingen problemer af nogen art. Det vi frygtede var, at nogen ville blive meget dårlige i den forfærdelige varme, men hovedparten klarede tingene med bravour. Dog måtte et par deltagere til behandling for flænger. Enten fordi de havde revet sig på en møtrik, eller også grundet kådhed, siger Merete Busk fra Regattaforeningen.
En af dem, Kasper Holm-Jørgensen, Lyngby Roklub, var med hele weekenden. – Det var spændende, men også ret hårdt, og man skal lige vænne sig til at stå oprejst i en motorbåd i fuld fart, hvor man blot kan holde i en snor, mens man skal balancere med program, starttider, megafon og flag i hænderne samtidig, fortæller Kasper Holm-Jørgensen, til roinfo.dk
Regattaen er tillige den eneste herhjemme, hvor der er fuld speakning fra både vand og land, så der er tænkt på alt, og det udelukkende af hensyn til deltagere og publikum. Intet er således overladt til tilfældighederne, og det betyder da også, at Sorø Regattaen snart kan gå ind i sit halvfemsindstyvende år i takt med tiden og forventningerne.