Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2025
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Jubelscener, dramatik og overraskelser i Coastal

8/9/2014

4 Comments

 
Tekst og fotos: Mette Bacher
Hvor var de heldige, arrangørerne af Danish Open Coastal Rowing 2014, at det ikke skulle afholdes i weekenden forinden, hvor himmel og hav stod i et fra morgen til aften, netop ved Bellevue Strand, som lørdag dannede kulisse til dramatik og overraskelser ved stævnet, som Skovshoved Roklub er arrangør af.
Solen sendte sine varme stråler ned over sandstranden, hvor roerne gik rundt i bare tæer og trikoter, klar til dagens udfordringer på Sundet. Og udfordringer blev der nok af.

Som nævnt i foromtalen kunne deltagertallet i den store bådtype, dobbeltfireren, godt være bedre. Men trods alt fik alle et løb ud af det, da man slog flere finaler sammen.

Picture
Det kneb lidt med mange deltagere i 4X+, men så slog man blot løbene sammen, og det gav nogle herlige dyster på Øresund. Foto: Mette Bacher
Danmark slog Sverige - midt på Øresund
Til gengæld var det stensikkert, at dagens hovedløb - mændenes 2X - kunne blive en sand gyser, og her havde en enkelt kvinde sneget sig ind.
Hele ni mandskaber var med her, og det var herligt at se deltagere fra Færøerne være med, selvom roerne, der jo er vant til Atlanterhavsroning, nærmest oplevede et Øresund, som en tromlet vandvej. Færingerne kæmpede det bedste, de havde lært, men sluttede feltet, der også talte tre mandskaber fra svenske Helsingborg.
Løbet var fyldt med drama og hidsighed fra start til slut, hvor de svenske deltagere ikke just fik topkarakterer for god opførsel.

Picture
Starten går til mændenes 2X med ni deltagende mandskaber, der med Barsebäck på den svenske kyst i baggrunden, skulle ud på en dramatisk tur. Foto: Mette Bacher
Vi så en snert af de blå-gules aggressivitet ved Langdistanceregattaen i Humlebæk for 14 dage siden, hvor de ydmyge danske deltagere blev mødt med sammenstød og tætte overhalinger af svenskerne. Disse manøvrer forsøgte de sig også med denne gang.
Men nu gik den ikke længere. Sveriges coalstal-stjerne: Peter Berg fik både læst og påskrevet og en tidsstraf efter et mindre pænt finaleløb i mændenes 2X, hvor svenskerne nærmest kolliderede med de førende roere fra Bagsværd, Thomas Larsen og Carl Christiansen, ved vendebøjen, og hvor roerne fra hinsidan nu har indført egne regler for hurtige vendinger, hvor selve vendebøjen benyttes som et godt afsæt med rotation med årerne, så man kommer hurtigst rundt om den af alle deltagere.
Den manøvre er ikke set tidligere - og den gav både arrangører og deltagere grå hår i hovedet, men det kostede dyrt, og svenskernes 1. plads blev reduceret til en 2. plads, med en tidsstraf, og dermed blev Bagsværd Roklubs Thomas Larsen og Carl Christiansen, udråbt som vindere.
Det var helt velfortjent, for de to store tidligere landsholdsroere viste særklasse i denne, for dem, nye bådtype.
Som en ekstra information kan tilføjes, at begge roere i en årrække sad øverst på tronen ved Danmarksmesterskaberne i de store bådtyper, hvor Thomas har 13 - og Carl 9 mesterskaber hver. Heraf flere sammen - i 4- og 8+ for Bagsværd Roklub.

Picture
Bagsværd Roklub v/Thomas Larsen og Carl Christiansen vandt deres første titel indenfor Coastalroning i lørdags, men det skete ikke uden dramatik. Foto Mette Bacher
Picture
Midt på Øresund. Danmark fører over Sverige. Bagsværd-roerne har en længde over Helsingborgs mandskab. Men så sker dette... Foto Mette Bacher
Picture
Svenskerne går så tæt til vendebøjen, at den benyttes som et slags rotationspunkt, og de kommer dermed indenom Bagsværd-roerne, hvorefter svenskerne overtager føringen. Foto Mette Bacher
Picture
Svenskerne rammer stranden først med Thomas og Carl lige efter sig. Helsingborgs Henrik Bruhn har så travlt med at skulle løbe ind, at båden ruller helt rundt med Peter Berg under sig. Foto Mette Bacher
Picture
Carl Christiansen løber sikkert i land efter det dramatiske løb, og efterfølgende udpeges Bagsværd-roerne som vindere, da svenskerne tildeles en tidsstraf. Foto Mette Bacher
- Vi har kun prøvet Coastal-2X en enkelt gang, idet vi tog ud en aften i Skovshoved og lånte en båd der. Vi synes, det er spændende, men meget anderledes, fortæller Carl Christiansen til roinfo.dk. Carl indledte sin landsholdskarriere for 20 år siden, men lagde årerne på hylden efter veludført dåd for ganske få år siden. Nu er han tilbage i ikke helt vante rammer, på stranden ved Bellevue, hvor solen bager smukt over sundet.


Ene høne i kurven
Lene Mikkelsen, Kalundborg Roklub imponerede alt og alle ved frygtløs at møde til start med klubkollega Kåre Mattesen i mændenes 2X. Sørme om ikke Mikkelsen og Mattesen blev en flot nummer fire ud af ni mandskaber.
Det kunne være interessant at se Lene i en 1X eller i en 2X hos kvinderne på et tidspunkt. Men det må komme senere. Nu kan Lene i det mindste prale af at have vundet over flere herrehold på Øresund. Vi ser i øvrigt mere til Kalundborg-roeren på lørdag, hvor hun lige napper en tur i 2-åres inrigger med Britta Densen mod DSR på Brabrand Sø.
Picture
Lene Mikkelsen udgjorde, sammen med Kåre Mattesen, begge fra Kalundborg Roklub, et stærkt mandskab. Som ene kvinde var hun med i mændenes 2X-finale, og det blev til en flot 4. plads. Imponerende. Foto Mette Bacher
Lyngby-roere bidt af Coastal
Forleden deltog Lyngby Roklub i Coastal-2X i Humlebæk, og det tændte den ene roer, Dan Brammer, så meget, at han måtte prøve det igen. Denne gang med Armand Michaud, da kollega: Martin var fuldt optaget af DRCs testregatta på Bagsværd Sø. Konkurrencen var, som nævnt ovenfor, benhård i dobbeltsculler, og Lyngbyroerne blev nummer 6. DSRs vindere fra Humlebæk, Jacob Jespersen og Martin Schjerning måtte lave en holdændring, idet Jespersen satser på DM i toer uden styrmand på kortbanen i Brabrand på lørdag. Derfor sprang 16-årlige Jakob Grænge fra Hellerup Roklub ind, og sammen med Martin blev han nummer 5. Værtsklubbens egne: Jesper Skavin og Hans Christian Eriksen blev nummer 8.
Picture
- Yes, Armand Michaud, Lyngby Roklub, viser bøffen frem mens Dan Brammer ser smilende til. - Og det vel at mærke FØR finalen i 2X, hvor roerne fra LR fik lidt at se til. Foto Mette Bacher
Nej til tatoveringer men ja til tuschtegninger
Det er mere reglen, end undtagelsen, at flere og flere skal overbroderes med voluminøse tatoveringer, og man kan altid diskutere, om det egentlig er så kønt. Men indenfor roningens verden er der langt imellem overbroderede overarme.
Alligevel måtte deltagerne lægge ben til tuschtegninger, som et par kvindelige medhjælpere stod for.
Og naturligvis overvejer roinfos kvindelige udsendte, om der ikke ligger et job til hende næste gang, hvor hun gerne vil stå for at skrive tal på de veltrænede mandeben
.

Picture
Kate Rasmussen fra Helsingør Roklub havde en drømmetjans i teltet på Bellevue Strand, da hun stod for at tegne holdnumre på roernes veltrænede ben. Foto Mette Bacher
Picture
Her er det Bagsværd Roklubs Carl Christiansen, der får sig en tuschtegning på underbenet.

Og der er lidt at tegne på, for Carl er med sine knap 2 meter i højden blandt de højeste kaproere herhjemme.
Kollegaen, Thomas Larsen er i samme kaliber, og det er blevet til mange DM-medaljer i en samlet score til de to Bagsværd-roere, der pludselig finder, at Coastal-roning også kan være interessant at prøve.



Lise, Lotte, Liselotte og Charlotte (!) fra Nivå
- Tænk at være træner for dette mandskab, og skal rette hver enkelt roer ind… Det er da spøjs med navnesammenfaldene på den ene eller den anden måde. - Ja, og så stikker styrmanden dog lidt af fra dette, for hun hedder såmænd: Mette!
Nivås damer mødte Frederiksværks:  Dorrit, Maj-Britt, Dorthe, Inger og Lena i begynderklassen, så begge mandskaber kommer vi sikkert til at høre meget mere til. Nivå vandt i: 23:42 - mens Frederiksværk blev nummer to i: 24:08 i det Nordsjællandske opgør.

Picture
Der er altid ombord/ud-og indstigning i vandkanten, når man skal ro Coastal. Og det var glædeligt at se kvindelige deltagere fra hhv. Nivå og Frederiksværk være med denne gang. Her er Nivås kvinder på vej til begynderløbet mod... Foto Mette Bacher
Picture
... Frederiksværks: Dorrit, Maj-Britt, Dorthe, Inger og Lena. Begynderholdene roede 4000 meter på Sundet. Foto Mette Bacher
Allround-roerne fra Fredensborg ror naturligvis også Coastal
Fredensborg Roklubs seje mastersroere tager gerne hele pakken hvert eneste år. Og kommer der nye udfordringer, skal det også prøves.
Umiddelbart er det Mastersløbene på kortbane, der er blandt favoritterne, men da Skovshoved Roklub for et par år siden inviterede til Coastal-dyster, kom Fredensborgs stærke herreroere naturligvis susende til stranden ved Bellevue for at være med.
Og sådan var det også denne gang, hvor kvartetten mødte DSRs konkurrenter, som de i øvrigt kender rigtigt indgående fra kortbane-regattaerne.
Picture
Picture
Glæde i Fredensborg-lejren efter en herlig dag på sundet: Forrest styrmand: Finn Gliver Olsen. Bag ham: Søren Eriksen, Peter Frederiksen, Ulrik Jensen og Bjørn Andersen. Foto Mette Bacher
Picture
Fredensborgs roere mødte DSRs mandskab, der her rammer stranden. Foto Mette Bacher.
Picture
DSRs mastersroere efter veludført dåd: Bjarne Spanggaard, Henning Willads, Per Holst Jensen og Arnold Sørensen. Foto Mette Bacher
Picture
Frederiksværk Roklub har en større flåde af Coastal-både, og nu er de også begyndt at benytte dem til konkurrence. De 5 friske herrer her var med i begynderklassen: Lars og Frederik Hyllested, René Salqvist, Jan Lauritsen og Hans Garde. Foto Mette Bacher
I ensom majestæt
Hans-Jørgen Stahl fra Danske Studenters Roklub fik noteret tiden: 35:34
i Herre 50+.
Værtsklubben Skovshoved Roklub deltog i flere finaler.
Picture
Skovshoveds Henrik Skov Andersen blev nummer 3 efter Helsingborgs Peter Berg og Kalundborgs Kåre Mattesen. Foto Mette Bacher
Træerne vokser ikke altid direkte ind i himlen
At være ene og alene i en Coastal-1X, hvor man ofte må stille op, uden at få god konkurrence, kan nogen gange betyde, at man ikke helt ved, hvor man er med hensyn til egne præstationer, når det så endelig sker, at man får en modstander.
I de senere år har Skovshoveds Henriette Skavin ikke haft den helt store konkurrence, eller har kunnet måle sig med, hvor stærkt det egentlig går, når der ros regatta i Coastal-1X. Derfor var det rigtig fint, at der endelig var en roer, der bed på, og meldte sig til i 1X for at udfordre Henriette.
Og udfordret - det blev Skavin.
For at bruge et lidt poppet udtryk: - Hun ramte ikke dagen…
Alt det, der kunne gå galt, gik galt. Således kiksede det i starten med den ene åre. Siden gik det også galt ved en vendebøje, og mens Henriette baksede med disse dyrebare genvordigheder, havde konkurrenten, DSRs Julie Schou en rigtig god finale. Hun vandt derfor sikkert, og det oven i købet i sin debut, som 1X-roer.
Picture
Henriette Skavin, Skovshoved Roklub, blev udfordret i lørdags. Foto Mette Bacher
Picture
DSRs Julie Schou debuterede i 1X i lørdags, og det gjorde hun med bravour, selvom man godt kunne have tænkt sig lagt flere deltagere i 1X. Foto Mette Bacher
Sikker favoritsejr
I fjor vandt DSRs kvinder verdensmesterskab i 4X+. Det var en herlig dag på stranden i Helsingborg, men blot to fra guldbåden har valgt at fortsætte indenfor Coastalroning, som de har gjort det fint i ved årets danske- og udenlandske regattaer. Anna Munck Laybourn og Helle Tibian viste vejen i lørdagens finale og vandt over Rønne Roklubs Kate Petersen og Line Pommer med lige ved 1½ minut. DSRs Sophie De Goede og Julie Schou blev nummer tre, Skovshoveds Kate Skavin og Lise Hendriksen blev nummer fire, og DSRs Tanja Igland og Ragna Karen Sigurdardottir blev nummer fem.
Picture
Helle Tibian og Anna Munck Laybourn sejrede sikkert i 2X og er klar til en VM-tur til Grækenland om en måned, hvor flere andre, blandt andet fra Skovshoved, følger trop. Foto Mette Bacher
Vi husker de gyldne dage sidste år
Det gør roerne fra DSR stensikkert. I hvert fald dem, der skorede Danmarks første VM-guldmedalje i coastalroning. Hvem husker ikke, da fodrappe Gunilla Sommer løb sejren hjem på stranden i Helsingborg?
Nu kan roinfo.dk afsløre, hvorfor den kvindelige guldfirer er splittet op, og blot to af roerne, du kan se på ovennævnte billede, er tilbage. Men først et lille resumé...
Picture
Sådan så det ud i fjor. DSR rammer stranden, som nummer to. Men fra den førende båd hopper etteren for tidligt ud og forsvinder ned under vandoverfladen. Her er Gunilla Sommer klar til at hoppe i land. Foto Mette Bacher
Picture
Gunilla løber sejren hjem, mens jubelen vælder ud over hende fra publikum. Foto Mette Bacher
Picture
... Og sådan ser det ud i 2014. En baby er på vej, en dreng. - For vi mangler mandlige medlemmer i DSR, lyder det kækt fra Gunilla, der har en måned tilbage af sin graviditet. Anna og Helle er stadig med i Coastal. Diana Luthmann, styrmanden, og den sidste fra guldbåden, Malene Nielsen, holder en velfortjent pause. Foto Mette Bacher
Bedre for Pommer og Petersen
I Humlebæk var pigerne fra Rønne ude i store problemer. Blandt andet med en dårlig indstillet rig.
Det blev der heldigvis rettet op på, så pigerne var fit og klar - og hvilket bemærkedes - sandelig mødte til start i Danmarks-trikoter...
- Det er fordi vi ror kombineret og skal være ensartet påklædt, lød det fra Pommer og Petersen efter finalen.
Picture
Der var ekstra tjek af materiellet før afgang, så pigerne fra Rønne ikke havde problemer med riggene denne gang. Foto Mette Bacher
Picture
Pigerne fra Rønne rammer stranden. Det er Kate, der må tage løbeturen, og Line er næsten helt færdig, men har været dårlig inden regattaen. Foto Mette Bacher
Picture
Kate og Line efter finalen. Kate er fra Rønne og Line fra Helsingør. Sammen udgør de et stærkt mandskab i Coastalroning. Foto Mette Bacher
Unge knægte med lange arme og ben
DSR er altid garant for topresultater ved Langdistancekaproningerne og på kortbane, men har også taget coastalroningen til sig. Studenterklubben har de senere år besluttet sig for at implementere unge drenge og piger, så man får en solid og stærk ungdomsafdeling op at køre - og allerhelst bestående af unge af en vis højde og drøjde.
Resultatet af det store arbejde er begyndt at vise sig. Således valgte en lille håndfuld af de unge junior B-drenge at fortrække fra de vanlige robaner på Bagsværd Sø, og kaste sig ud i deltagelsen i Coastal-4X+.
Med i gruppen er 195 cm. høje Jakob Grænge, Hellerup Roklub, med det velkendte efternavn, som mor Lisbeth i en årrække præsenterede på fornemmeste vis ved danske langdistanceregattaer.
Drengenes træner fra Tyskland, Niels, var naturligvis på plads på stranden i Klampenborg for at sende drengene af sted, og lige her gør man, hvad der bliver sagt, for Niels har tidligere siddet på den velkendte Deutschlandachter, der i årevis har snuppet ædle medaljer over hele verden.
Det er lidt af et scoop at få så dygtig en roer ind som træner, og når Niels giver besked om, hvad der skal gøres, så bliver det gjort. Disciplinen er åbenlys.
Esben Søvndahl, Jakob Grænge og Nikolaj Leth Bernsen fik hjælp i finalen af Martin Schjerning og bag linerne sad: Anne-Sofie Dahl- Petersen. Kvartetten vandt med godt et minut over de svenske modstandere i mændenes åbne klasse.
Picture
Jakob Grænge, Hellerup Roklub hopper for tidligt fra borde, men får hurtigt de lange ben i omdrejninger og suser ind mod stranden. Foto Mette Bacher
Picture
Den 195 cm høje junior B-roer suser i mål på stranden. På lørdag er Jakob klar i 1X ved DM i Brabrand. Foto Mette Bacher
Picture
DSR/Hellerups mandskab efter sejren i 4X+ over svenskerne. Tv. træneren Niels, som er med til at bygge en solid ungdomsafdeling op i studenterklubben
Picture
En stille stund på stranden. Forholdene var perfekte i lørdags ved Bellevue, og det indbød til lidt menneskelige følelser blandt de hotte coastalbåde. Foto Mette Bacher
Pigerne fra Aalborg styrede showet
Den havde man vist ikke lige set komme, at fem friske unge kvinder fra Roklubben ÆGIR ved Aalborg, meldte sig til Danish Open Coastal Rowing 2014.
Men sikke glædeligt, det var, da man på Sjælland ikke er vant til at blive overrendt af de mange dygtige jyske roere, der ellers viser flaget, når det foregår hjemme i vante omgivelser.
Det er rigtig ærgerligt, og især når man tænker på, at der er oprettet et Coastal-center i Jylland. Med den interesse, der er for konkurrencen indenfor Coastal-roning, hvor det hovedsageligt er de Sjællandske klubber, der viser vejen ved regattaerne, kan det undre lidt, at man ikke i stedet for placerede dette Coastal-center i Nordsjælland. Eller opretter et center mere…
Lige meget hvad - de unge kvinder fra Roklubben ÆGIR og deres træner valgte at hive en dag ud af kalenderen og rette fokus mod Bellevue i Klampenborg. Og træner, samt roere kender man alt til, hvis man har det mindske kendskab til kortbaneroning, hvor de huserer, og er meget dygtige.
- Vi har været oppe siden klokken 04 i morges, så det er en meget lang dag, fortæller Per Nissen til roinfo.dk, da vi møder ham på stranden, hvor dagen netop føles ekstra lang, når man skal ro det sidste løb.
- Pigerne har været forbi Aarhus Roklub en enkelt gang for at prøve en Coastal-4X-, så nu bliver det spændende at se, hvordan det kommer til at gå, siger Per, da pigerne er taget på vandet.

DSR har sat to stærke mandskaber til denne finale, hvor Anna Munck Laybourn og Helle Tibian danner grundstammen på den ene, hvor Waltraut Lissau og Birgitte Østergaard Hansen, der er meget kendt indenfor Langdistanceroning også er med. Men denne lørdag har DSRs kvartet fået lidt af en udfordring, idet der ikke står en superlet styrmand klar til at passe kommandoer og liner.
De får store Martin Schjerning med, og denne manøvre giver favoritterne lidt af en ekstra ballast.
DSRs 2. mandskab består af: Sophie de Goede, Lisbet Østergaard. Ragna  
Sigurdardottir og Tanja Igland med Anne Sofie Dahl Petersen.
Allerede i startøjeblikket suser de stærke ÆGIR-piger af sted, som om de aldrig har bestilt andet, end at ro en Coastal-4X. DSR prøver gang på gang at komme op og få kontakt, men afvises af den nordjyske kvartet, der oven i købet kommer ud for problemer med et sæde undervejs.
Men der bliver aldrig tvivl om udfaldet. ÆGIRs seje piger rammer stranden først, og Anne Nissen spurter sejrsikkert i mål, hvor træner og far: Per står klar med en krammer.
Picture
Pigerne fra ÆGIR styrede finalen. DSRs favoritter havde udpeget en tung styrmand til dagen, og det kostede noget på tiden. Her er ÆGIRs piger ved at ramme stranden, mens DSR kommer susende. Foto: Mette Bacher
Picture
Man skal ikke blot kunne ro stærkt på samtlige 6000 meter - men også kunne spurte hurtigt i mål. Og det kunne Anne Nissen. Anne er, sammen med flere af pigerne fra båden, på plads på kortbanen i Brabrand på lørdag. Klar til finalen i 4X-... - Og her behøver hun ikke at løbe i mål. Foto Mette Bacher
Picture
Glæde og jubelscener i vandkanten. Efter en lang dag på stranden, kunne ÆGIRs stærke piger drage hjem til Aalborg med guldet om halsen. Foto Mette Bacher
Picture
Mie Mellerup, Jeanne Holm, Anne Nissen, Ann Sofie Søndergaard og Helene Olesen. Tre af pigerne er med på lørdag, når der kæmpes om DIF-medaljer i kvindernes dobbeltfirer. Nu lurer roinfo såmænd på, om det ikke var et klogt træk, træner Nissen gjorde ved at lade pigerne prøve sig selv af over 6000 meter i Coastal-4X. For modstanderne på lørdag får først tid til at træne 4X i denne uge. Måske lurer der en overraskelse her. Foto Mette Bacher
4 Comments
Peter Berg link
8/9/2014 10:04:34

Hi Mette
Great that you´re writing and showing photos of the races this weekend. I must say however that I find it very hurtful that you describe us as agressive cheaters.

A few clearifications:
There is no such thing as using the turning point as a rotation device. If you were ever to try it yourself, you find that your oar would easily get caught in the buoy and you loose a great amount of time. Therefor it is best to avoid the buoys of all turning points. Henrik and I passed the Bagsveard at the 5th stretch simply by rowing faster. FYI: Notable to mention is that there is no penalty rule against touching the turning points if you check the FISA rule book.

The crash that you mention above accored 50-60m after the first turning point when Bagsveard inexplicable did a extra 45 degree turn off course and we could not avoid hitting them. However Bagsveards lead over us actually increased with the crash (half a boat length before and 1,5 afterwards). Since the crash was not at the turning point, I objected the penalty and refered that the Bagsveard inexplicable 45 degree turn off course was to blame and the rule of overhauling (if any) should be applied. I would however have prefer that no penalty would be dealt out since I believe that races should be decided by rowing not by penalties.

Noteable: My rowing partner for the race, Henrik, is still a junior and has been rowing for only a year and this was his very first race. I rowed the race with him so he could get some racing experience. I was hoping that we might place top 5. When we managed to actually place 1st, I was very happy for him and proud that he really did an amazing accievement and exceeded all expectations. I found it sad that his win was taken away from him. I see him though as a champion.

Regards
Peter

Reply
Mats Leo
13/9/2014 06:41:23

Bästa Roinfo, det var med stigande förvåning jag läste av er i vissa delar fina reportage. Men att måla upp det som kamp mellan Danmark och Sverige och ta till felaktiga slutsatser och subjektiva omdömen gagnar inte det Coastal sporten.
För och främst att någon teknik att ta hjälp av bojarna existerar inte, bara tanken är främmande och omöjligt att genomföra. Varje kontakt med en boj ger bara tidsförluster. Däremot är skickliga Coastal Roddare vana att hantera svängarna och böljerna vid bojarna och snabbt ro iväg igen, det är bara till att se på de videos som finns från de olika VM sedan 2007. Speciellt är också C2X klassen utmärkande för de förhållanden som lätt uppstår när flera snabba C2X skall runda framförallt vid första bojen. Då uppstår nästa alltid kollisioner, det är svårdömt och tidstraffen är i de flesta fall olyckliga i samband med detta. Vill också klart poängtera att några tidstraff existerar inte om man rör vid en boj, detta delades först ut med men rättades lyckligtvis till.
För det andra har också lagen som hinns upp väjningsplikt för upphinnande lag, vi ror som bekant i fel riktning och vem ser bäst och fri väg skall ges? Oavsett, bra teknik uppnås vid mångårigt utövande av Coastal Rowing och alla lag skall ha ha den största uppmärksamhet för att undvika kollisioner, det är väldigt stor skillnad att ro på bana och Coastal men samma fina tävlingsinstinkt finns hos duktiga roddare.
Att svartmåla våra skickliga roddare är att missa poängen med Coastal totalt och vi ställer oss mycket frågande till detta hätska utfall men det kanske kan gynna det spektakulära?

Vi ser framemot många framtida tävlingar i Coastal och må de snabbaste lagen vinna och också bidra till den härliga Coastal spirit som finns mellan DK_SE samt fortsättningsvis främja det goda samarbetet.

Med bästa Coastal Hälsningar
Mats

Reply
Mette Bacher link
16/9/2014 11:35:07

Hej Peter og Mats

Som journalist på roinfo.dk - som er en privat dansk ro-avis - er det sådan, at jeg skriver det, som jeg opfatter tingene, og som jeg får tingene fortalt på land.
Man kan have en holdning til det, journalisterne skriver, men reelt set er det sådan, at det er frit, hvad der skrives.

Journalister tænker altid i overskrifter, og personligt mener jeg, at overskriften med Danmark mod Sverige og netop på Øresund er rigtig god.

Jeg vil ikke på nogen måde drøfte regulativer for Coastal-tävlinger med deltagerne. Det må roerne gøre med arrangørerne før og efter et løb.
Jeg har ikke hørt andet fra arrangørerne, hverken i forbindelse med Regattaen i Humlebæk, hvor Sverige også deltog - eller ved den seneste tävling. Er der ændret på noget senere omkring tidsstraffen, omkring jeres lag, har jeg ikke fået oplysninger om det.

Jeg - og alle andre ser naturligvis frem til et fortsat godt samarbejde omkring Coastal-roningen i Sverige og i Danmark.

De vänligste og bedste Coastal-hälsningar til dig og Peter fra

Mette




Reply
Peter Berg link
22/9/2014 05:21:00

It is disappointing that in the growing sport of coastal rowing, where HRK is not only one of the leading clubs in the Nordics on the racing scene but also promoting the sport, that your reporting defaces the reputation of our rowers. For me personally, having competed in coastal rowing since it's infancy and holding 3 World Championship medals, I am especially offended since anyone that I have raced with or against knows that I would never willingly do anything to compromise fairplay and good sportsmanship. As a journalist I would assume you wanted all sides to a story, but you are free to write whatever you like as am I free to comment when a published text is condescending, distorted and in some cases fabricated. This might be your view of the coastal regatta. Either your goal is to demonize me and the rowers of my club or it´s just that your experience with coastal rowing is limited. I hope it´s the latter. If you need more info about coastal rowing in the future, I´m happy to provide you with this.

Regards
Peter Berg

Reply



Leave a Reply.

    Picture

    Kaproning

    RSS-feed

    Arkiv

    Maj 2025
    April 2025
    Marts 2025
    Februar 2025
    December 2024
    November 2024
    Oktober 2024
    September 2024
    August 2024
    Juli 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Marts 2024
    December 2023
    November 2023
    Oktober 2023
    September 2023
    August 2023
    Juli 2023
    Juni 2023
    Maj 2023
    April 2023
    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Januar 2016
    December 2015
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    November 2014
    Oktober 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Januar 2014

    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale regattaer mm.

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk