En roer i Danmark - stort interview
Målsætningen er klar - det gælder OL i Rio
Mød landsholdsroeren: Anne Dsane Andersen
Tekst og foto: Mette Bacher
Ved DM i ergometerroning i januar, satte hun hele den øvrige dameelite på plads, og vandt i den fornemme tid: 6.48.3.
Men drømmen ligger fast, og har været der længe: - Det hedder OL i Rio i 2016. Først er der lige EM om få uger, og dernæst står resten af sæsonen i 2014 lidt åben.
Læs om, hvordan det hele begyndte, om forventninger og drømme. Om, hvordan hverdagen er for en landsholdsroer, der også skal passe sine studier, og om hvad der sker i de lange træningslejre, når der ikke ros.
Målsætningen er klar - det gælder OL i Rio
Mød landsholdsroeren: Anne Dsane Andersen
Tekst og foto: Mette Bacher
Ved DM i ergometerroning i januar, satte hun hele den øvrige dameelite på plads, og vandt i den fornemme tid: 6.48.3.
Men drømmen ligger fast, og har været der længe: - Det hedder OL i Rio i 2016. Først er der lige EM om få uger, og dernæst står resten af sæsonen i 2014 lidt åben.
Læs om, hvordan det hele begyndte, om forventninger og drømme. Om, hvordan hverdagen er for en landsholdsroer, der også skal passe sine studier, og om hvad der sker i de lange træningslejre, når der ikke ros.
Hun er punktlig, det kan man hurtigt fornemme. En aftale, den holder man - og man kommer til tiden.
Da roinfo.dk skal møde landsholdsroeren Anne Dsane Andersen til et interview, kommer mailen om, at hun lige skal ud at træne først, men hvis vi kan aftale at mødes klokken 17.30, så vil det være rigtig fint.
Belært af, at når roere træner, da kan der hurtigt opstå noget, der gør, at kaproeren ikke lige når aftalen, så var roinfos udsendte ikke helt sikker på, at det blev på det aftalte tidspunkt.
Godt nok var Anne spottet i sin sculler på søen ½ time forinden, men pludselig var hun ikke i sigte, og da jeg slentrede hen mod regattakontoret, hvor vi skulle mødes, så man ikke skyggen af Anne nogen steder.
- Har du set Anne fra Kvik, spurgte jeg flere. - Hun er ude at ro, lød det.
På vej op til kontoret, 2 minutter i mødetid, kommer Anne ud af omklædningsrummet. - Jeg skal lige hente noget, så kommer jeg, lød det.
Nøjagtig, på det aftalte tidspunkt, træder hun ind af døren.
Hen under interviewet står det klart, at Anne lever efter at være præcis og pertentlig. - Jeg skal have orden omkring mig, og det samme gælder fokus og planlægning. Nogen gange synes de andre, det er lidt for meget, når jeg fortæller dem, at nu er der så og så mange måneder og dage til OL i Rio begynder, siger hun med et smil.
Og dem har 21-årige Anne Dsane Andersen let til - smilene. Hun virker glad, afslappet og på, og det er sådan, man som journalist, får et godt interview hjem. Ind imellem bliver kuglepennen lagt til side, for der skal også være tid til den interne snak, hvor lidt af Annes private del af tilværelsen og holdningerne kommer frem, men hun virker overall glad for livet, som det er nu.
Da roinfo.dk skal møde landsholdsroeren Anne Dsane Andersen til et interview, kommer mailen om, at hun lige skal ud at træne først, men hvis vi kan aftale at mødes klokken 17.30, så vil det være rigtig fint.
Belært af, at når roere træner, da kan der hurtigt opstå noget, der gør, at kaproeren ikke lige når aftalen, så var roinfos udsendte ikke helt sikker på, at det blev på det aftalte tidspunkt.
Godt nok var Anne spottet i sin sculler på søen ½ time forinden, men pludselig var hun ikke i sigte, og da jeg slentrede hen mod regattakontoret, hvor vi skulle mødes, så man ikke skyggen af Anne nogen steder.
- Har du set Anne fra Kvik, spurgte jeg flere. - Hun er ude at ro, lød det.
På vej op til kontoret, 2 minutter i mødetid, kommer Anne ud af omklædningsrummet. - Jeg skal lige hente noget, så kommer jeg, lød det.
Nøjagtig, på det aftalte tidspunkt, træder hun ind af døren.
Hen under interviewet står det klart, at Anne lever efter at være præcis og pertentlig. - Jeg skal have orden omkring mig, og det samme gælder fokus og planlægning. Nogen gange synes de andre, det er lidt for meget, når jeg fortæller dem, at nu er der så og så mange måneder og dage til OL i Rio begynder, siger hun med et smil.
Og dem har 21-årige Anne Dsane Andersen let til - smilene. Hun virker glad, afslappet og på, og det er sådan, man som journalist, får et godt interview hjem. Ind imellem bliver kuglepennen lagt til side, for der skal også være tid til den interne snak, hvor lidt af Annes private del af tilværelsen og holdningerne kommer frem, men hun virker overall glad for livet, som det er nu.
Forskellige muligheder afprøvet
Roningen lå ikke lige for, da Anne skulle finde ud af, hvilken idrætsgren, hun skulle kaste sig over.
En række forskellige idrætsgrene blev afprøvet, blandt andet dans og springgymnastik. - Men det gik jo ikke rigtig med gymnastikken, da dem, der skulle gribe mig, var meget mindre, end mig, griner Anne, der altid har været en høj pige. Og man kan sagtens se det for sig. Heller ikke dans matchede helt Annes lange arme og ben. Badminton og sejlads blev også prøvet, men det fængede heller ikke. Svømningen, hvor man ellers kunne mene, at denne sportsgren ville være et godt match, da det er en fordel at være lang, blev også sorteret fra. - De ville så gerne have, at jeg blev konkurrencesvømmer, men nix, dét ville jeg slet ikke, siger hun, og kan godt se det komiske ved, at hun nogle år efter, bliver så grebet af roningen, at en stor del af hendes liv hurtigt tuner sig ind på træning og konkurrence.
- Jeg begyndte i Roklubben ÆGIR den 3. Januar i 2006, klokken 18.00, fortæller Anne, og så får vi lige dét med det punktlige op igen.
- Ja, jeg ved godt, at det virker sådan… - lidt besynderligt…, men der er ting, der altid printer sig ind hos mig.
Roningen lå ikke lige for, da Anne skulle finde ud af, hvilken idrætsgren, hun skulle kaste sig over.
En række forskellige idrætsgrene blev afprøvet, blandt andet dans og springgymnastik. - Men det gik jo ikke rigtig med gymnastikken, da dem, der skulle gribe mig, var meget mindre, end mig, griner Anne, der altid har været en høj pige. Og man kan sagtens se det for sig. Heller ikke dans matchede helt Annes lange arme og ben. Badminton og sejlads blev også prøvet, men det fængede heller ikke. Svømningen, hvor man ellers kunne mene, at denne sportsgren ville være et godt match, da det er en fordel at være lang, blev også sorteret fra. - De ville så gerne have, at jeg blev konkurrencesvømmer, men nix, dét ville jeg slet ikke, siger hun, og kan godt se det komiske ved, at hun nogle år efter, bliver så grebet af roningen, at en stor del af hendes liv hurtigt tuner sig ind på træning og konkurrence.
- Jeg begyndte i Roklubben ÆGIR den 3. Januar i 2006, klokken 18.00, fortæller Anne, og så får vi lige dét med det punktlige op igen.
- Ja, jeg ved godt, at det virker sådan… - lidt besynderligt…, men der er ting, der altid printer sig ind hos mig.
Hurtig succes
Min mor har roet, dog ikke på konkurrenceniveau, men det var min lærer, der tog hele klassen med i Roklubben ÆGIR, hvor vi prøvede ergometerroning, som fandt sted i 2005, men der var ikke plads på daværende tidspunkt, så det blev lige efter årsskiftet, jeg begyndte i roklubben, fortæller Anne.
- Dét med ergometer var rigtig fint, og jeg fandt min plads der, hvor jeg for alvor blev tændt, da jeg blev nummer 4 i junior C ved DM få uger efter.
Foto: Jyske Mesterskaber i 2007
På vandet blev det til debut ved Viborg Regattaen. Det skete i 4X+. I det hele taget blev det mest til dobbeltfirer i starten. - Men dem, jeg roede med var ikke så høje, som jeg, og de blev siden letvægtsroere. Det var Per Nissen, der trænede os, og han er fantastisk god til at takle unge roere. Dernæst prøvede jeg en toer uden med min klubkammerat, Maja, og jeg var med ved Baltic Cup i 4- i 2007, men det var ikke nogen stor succes, husker Anne, hvis lillesøster Ida også begyndte at ro for nogle år siden, og hun er lige så talentfuld. - Ida er også høj, og i øvrigt ved at vokse mig over hovedet, siger Anne, der godt kan se scenariet med, at hun på et tidspunkt kan være på landsholdet med lillesøster Ida, hvor de måske oven i købet kommer til at kæmpe om pladserne i den samme båd.
På billedet herunder er Anne, på plads 3, med ved DM i Maribo i 2008. Det er blevet til et par Juniormesterskaber året efter for Roklubben ÆGIR.
Min mor har roet, dog ikke på konkurrenceniveau, men det var min lærer, der tog hele klassen med i Roklubben ÆGIR, hvor vi prøvede ergometerroning, som fandt sted i 2005, men der var ikke plads på daværende tidspunkt, så det blev lige efter årsskiftet, jeg begyndte i roklubben, fortæller Anne.
- Dét med ergometer var rigtig fint, og jeg fandt min plads der, hvor jeg for alvor blev tændt, da jeg blev nummer 4 i junior C ved DM få uger efter.
Foto: Jyske Mesterskaber i 2007
På vandet blev det til debut ved Viborg Regattaen. Det skete i 4X+. I det hele taget blev det mest til dobbeltfirer i starten. - Men dem, jeg roede med var ikke så høje, som jeg, og de blev siden letvægtsroere. Det var Per Nissen, der trænede os, og han er fantastisk god til at takle unge roere. Dernæst prøvede jeg en toer uden med min klubkammerat, Maja, og jeg var med ved Baltic Cup i 4- i 2007, men det var ikke nogen stor succes, husker Anne, hvis lillesøster Ida også begyndte at ro for nogle år siden, og hun er lige så talentfuld. - Ida er også høj, og i øvrigt ved at vokse mig over hovedet, siger Anne, der godt kan se scenariet med, at hun på et tidspunkt kan være på landsholdet med lillesøster Ida, hvor de måske oven i købet kommer til at kæmpe om pladserne i den samme båd.
På billedet herunder er Anne, på plads 3, med ved DM i Maribo i 2008. Det er blevet til et par Juniormesterskaber året efter for Roklubben ÆGIR.
Den sparsomme fritid
Turen mod landsholdet tog for alvor fart i 2011, hvor Anne nærmest flyttede ind, og boede ved Danmarks Rocenter. Det var muligheden for at ro trials med henblik på OL i London i 2012, der nu blev en vigtig del i ÆGIR-roerens tilværelse.
Team Danmark har et par store 4-værelses lejligheder i nærheden af Bagsværd Sø, og det er sådan, at to landsholdsroere deler en lejlighed, og denne mulighed har kano- og kajakroerne også. Det er fint for dem, der kommer fra provinsen og flytter til København for at ro og studere. - Jeg var ret benovet over, at man kunne få muligheden for at bo i så stor en lejlighed. På et tidspunkt delte jeg lejligheden med Sophus Johannesen. Man kan bo i lejligheden i to år, og efter perioden her, fik jeg en dejlig lille lejlighed helt for mig selv i Husum.
- Hvad laver Anne Dsane Andersen så, når hun ikke ror, spørger vi. - Jeg prøver at få tid til at mødes med mine venner, som intet har med roning at gøre. Jeg studerer Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet på 4. semester, og her har jeg fået en del gode venner. Med lidt held er jeg færdig i 2017 eller 2018, siger Anne. Men det er de medstuderende, hun mødes med, når der altså er tid til det.
Familien hjemme i Nordjylland er der til gengæld ikke så meget tid til mere, som før, Anne flyttede til København.
- Det blev først i påsken forleden, på en enkelt fridag, jeg valgte at tage flyveren for lige at komme hjem og hilse på, for jeg har ikke været hjemme i månedsvis, og mine forældre er naturligvis ikke så glade for, at vi ses så sjældent, men få timer senere måtte jeg returnere igen, siger Anne.
Turen mod landsholdet tog for alvor fart i 2011, hvor Anne nærmest flyttede ind, og boede ved Danmarks Rocenter. Det var muligheden for at ro trials med henblik på OL i London i 2012, der nu blev en vigtig del i ÆGIR-roerens tilværelse.
Team Danmark har et par store 4-værelses lejligheder i nærheden af Bagsværd Sø, og det er sådan, at to landsholdsroere deler en lejlighed, og denne mulighed har kano- og kajakroerne også. Det er fint for dem, der kommer fra provinsen og flytter til København for at ro og studere. - Jeg var ret benovet over, at man kunne få muligheden for at bo i så stor en lejlighed. På et tidspunkt delte jeg lejligheden med Sophus Johannesen. Man kan bo i lejligheden i to år, og efter perioden her, fik jeg en dejlig lille lejlighed helt for mig selv i Husum.
- Hvad laver Anne Dsane Andersen så, når hun ikke ror, spørger vi. - Jeg prøver at få tid til at mødes med mine venner, som intet har med roning at gøre. Jeg studerer Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet på 4. semester, og her har jeg fået en del gode venner. Med lidt held er jeg færdig i 2017 eller 2018, siger Anne. Men det er de medstuderende, hun mødes med, når der altså er tid til det.
Familien hjemme i Nordjylland er der til gengæld ikke så meget tid til mere, som før, Anne flyttede til København.
- Det blev først i påsken forleden, på en enkelt fridag, jeg valgte at tage flyveren for lige at komme hjem og hilse på, for jeg har ikke været hjemme i månedsvis, og mine forældre er naturligvis ikke så glade for, at vi ses så sjældent, men få timer senere måtte jeg returnere igen, siger Anne.
Gennembrud i 2013
Trods sin unge alder, Anne er blot 21 år, blev alt sat ind for at blive udtaget til OL i London i 2012 med Bagsværd Roklubs Lisbet Jakobsen i 2X. Desværre glippede kvalifikationen, da de blev nummer 5.
I 2013 blev det til en dobbeltfirer, hvor mandskabet opnåede en meget flot 4. plads ved EM. Men efterfølgende gik det ikke så godt for dobbeltfireren i Luzern, hvor den nærmest floppede med en meget beskeden placering.
I elvte time besluttede man at splitte mandskabet op, og da både Anne Dsane Andersen og Lærke Berg Rasmussen (DSR), var yngst, blev de udtaget til U23-VM.
Det skulle vise sig at være en klog beslutning.
- Det var noget af en omvæltning for Lærke og mig. Vi fik nøjagtig 14 dage til at omstille os fra dobbeltfirer til dobbeltsculler. Derfor havde vi slet ikke regnet med, at det kom til at gå. Vi havde heller ikke nogen fornemmelse af, hvordan det ville forløbe. Men vi var meget fokuserede, og så går vi sandelig hen og vinder sølv. Det var på én gang ret utroligt og meget dejligt, husker Anne.
Succesen fortsætter, idet hun sætter alle på plads i en forrygende DM-finale i indendørs roning i Gladsaxe Sportshal, for ¼ år siden.
Trods sin unge alder, Anne er blot 21 år, blev alt sat ind for at blive udtaget til OL i London i 2012 med Bagsværd Roklubs Lisbet Jakobsen i 2X. Desværre glippede kvalifikationen, da de blev nummer 5.
I 2013 blev det til en dobbeltfirer, hvor mandskabet opnåede en meget flot 4. plads ved EM. Men efterfølgende gik det ikke så godt for dobbeltfireren i Luzern, hvor den nærmest floppede med en meget beskeden placering.
I elvte time besluttede man at splitte mandskabet op, og da både Anne Dsane Andersen og Lærke Berg Rasmussen (DSR), var yngst, blev de udtaget til U23-VM.
Det skulle vise sig at være en klog beslutning.
- Det var noget af en omvæltning for Lærke og mig. Vi fik nøjagtig 14 dage til at omstille os fra dobbeltfirer til dobbeltsculler. Derfor havde vi slet ikke regnet med, at det kom til at gå. Vi havde heller ikke nogen fornemmelse af, hvordan det ville forløbe. Men vi var meget fokuserede, og så går vi sandelig hen og vinder sølv. Det var på én gang ret utroligt og meget dejligt, husker Anne.
Succesen fortsætter, idet hun sætter alle på plads i en forrygende DM-finale i indendørs roning i Gladsaxe Sportshal, for ¼ år siden.
Højt mandskab
I denne sæson ror Anne dobbeltfirer med sin sølv-makker, Lærke. De øvrige på båden er Rannvá Lava Olsen, DSR og Christina Juhl Johansen fra Odense Roklub. Oprindeligt var Rikke Quist, DSR, inde over, men er uheldigvis skadet.
Ved årets første regatta i Odense, er dobbeltfireren splittet op i to, og Anne danner en 2X med Christina om lørdagen. Søndag ror de dobbeltfirer, og der sker det pudsige, at Anne kommer til at møde sin søster, Ida, der stiller op i modstanderens båd.
Når Odense Regattaen er overstået, kommer al fokus til at dreje sig om dobbeltfireren, som skal til EM.
Det bliver spændende at følge holdet, og som et kuriosum skal det tilføjes, at mandskabet har et højt gennemsnit i cm. Anne er, med sine 183 cm, en høj pige, men det er lige før, hun er en undermåler i båden, idet et par af de øvrige, Christina og Lærke er endnu højere, 185 cm. Til gengæld er Rannva med sine 177 cm. “mindst”.
Roinfo har for sjov regnet på, om dette mandskab er det højeste blandt Danmarks kvindelige ro-landshold nogensinde, men de matcher næsten på centimeterne, VM-sølvvinderne i 4X for år tilbage med Sarah Lauritzen, der hævede snittet med sine 192 cm, og Stinne Petersen, der måler 185 cm., mens Dorte Petersen (nu Thanning) måler. 179 cm og Ulla Werner Hansen, var “lavest” med sine 174 cm.
Inden for international kvinderoning, i den åbne klasse, er det et must at være høj, og det bliver derfor spændende at se, om de unge, stærke kvinder, der danner den nuværende dobbeltfirer, kan omsætte højde og drøjde til en overbevisende fart i båden.
Kvinderne er begunstigede af to meget dygtige træner, Mads Haubro og Jesper Guldborg, der har stået bag flotte og bemærkelsesværdige resultater på spindesiden indenfor dansk dameroning i mange år. Begge er i øvrigt gift med et par tidligere landsholdsroere, hhv. Sarah Lauritzen og Stinne Petersen. Dermed er der ingen tvivl om, at dette års dobbeltfirer, hvor Anne er med, er begunstiget af kløgt og vid fra trænerne og deres bagland, der har haft tung dameroning med sig i bagagen i årevis.
I denne sæson ror Anne dobbeltfirer med sin sølv-makker, Lærke. De øvrige på båden er Rannvá Lava Olsen, DSR og Christina Juhl Johansen fra Odense Roklub. Oprindeligt var Rikke Quist, DSR, inde over, men er uheldigvis skadet.
Ved årets første regatta i Odense, er dobbeltfireren splittet op i to, og Anne danner en 2X med Christina om lørdagen. Søndag ror de dobbeltfirer, og der sker det pudsige, at Anne kommer til at møde sin søster, Ida, der stiller op i modstanderens båd.
Når Odense Regattaen er overstået, kommer al fokus til at dreje sig om dobbeltfireren, som skal til EM.
Det bliver spændende at følge holdet, og som et kuriosum skal det tilføjes, at mandskabet har et højt gennemsnit i cm. Anne er, med sine 183 cm, en høj pige, men det er lige før, hun er en undermåler i båden, idet et par af de øvrige, Christina og Lærke er endnu højere, 185 cm. Til gengæld er Rannva med sine 177 cm. “mindst”.
Roinfo har for sjov regnet på, om dette mandskab er det højeste blandt Danmarks kvindelige ro-landshold nogensinde, men de matcher næsten på centimeterne, VM-sølvvinderne i 4X for år tilbage med Sarah Lauritzen, der hævede snittet med sine 192 cm, og Stinne Petersen, der måler 185 cm., mens Dorte Petersen (nu Thanning) måler. 179 cm og Ulla Werner Hansen, var “lavest” med sine 174 cm.
Inden for international kvinderoning, i den åbne klasse, er det et must at være høj, og det bliver derfor spændende at se, om de unge, stærke kvinder, der danner den nuværende dobbeltfirer, kan omsætte højde og drøjde til en overbevisende fart i båden.
Kvinderne er begunstigede af to meget dygtige træner, Mads Haubro og Jesper Guldborg, der har stået bag flotte og bemærkelsesværdige resultater på spindesiden indenfor dansk dameroning i mange år. Begge er i øvrigt gift med et par tidligere landsholdsroere, hhv. Sarah Lauritzen og Stinne Petersen. Dermed er der ingen tvivl om, at dette års dobbeltfirer, hvor Anne er med, er begunstiget af kløgt og vid fra trænerne og deres bagland, der har haft tung dameroning med sig i bagagen i årevis.
Klar til EM. Fv. Lærke Berg Rasmussen, DSR, Christina Juhl Johansen, Odense, Anne Dsane Andersen, KVIK og Rannvá Lava Olsen, DSR.
Det sker i træningslejren
Men hvad med træningslejre. Hvordan foregår det, vil vi gerne vide.
- For os er det sådan, at vi rokerer med hensyn til, hvem man bor på værelse med, hvor vi bor to og to sammen, fortæller Anne. Dermed lærer vi hinanden bedre at kende, også udenfor båden.
Det er dejligt at være i træningslejr, og når vi ikke ror, spiller vi eksempel vis kort. Vi har også indført en filmaften, hvor vi indretter fys-rummet til en biograf med mange stole og popcorn i lange baner.
Men ellers hedder det naturligvis en total fokusering på roningen, for på land kan vi godt pjatte meget, vi er jo ret unge, men når vi sidder i båden, er det 100% koncentration, og det er vi rigtig gode til.
Det er Lærke, der stroker. Dernæst er det Christina. Jeg sidder 2 og Rannva 1, fortæller Anne.
- Vi er naturligvis meget spændte på, hvordan det kommer til at gå ved EM, som allerede finder sted om en måned. Derefter ved vi ikke helt, hvad der skal ske. Det kommer jo udelukkende an på resultatet ved EM, men tre af os er stadig U23-roere, så vi har mange år foran os endnu, siger hun.
Derfor blev det KVIK
Da Anne valgte København, som sin faste base, gjaldt det om at finde en klub, der matchede hendes forventninger. - Jeg valgte Roforeningen KVIK, for her var jo Fie Udby, og jeg talte en del med Rikke Nielsen om det. Jeg synes KVIK er rigtig hyggelig og der er en meget fin stemning. Jeg tilstræber om vinteren at komme der så tit, det kan lade sig gøre for at træne, og holder meget af at være sammen med de unge i forbindelse med træningsaftenerne. Det er da også blevet til et par enkelte fester, men i det store og hele har jeg nok at se til med både studier og træning.
En anden interesse er madlavning. Anne går ikke på kompromis her eller springer over, hvor gærdet er lavest. - Jeg elsker at lave mad, og det gør vi også nogen gange, når der er træningssamling i Rocentret, fortæller hun.
I det hele taget er den unge landsholdsroer glad for det travle liv, hun har valgt, et pænt stykke væk fra hjemmet i Nordjylland.
- Forleden, da jeg cyklede hjem fra træning, kørte jeg og tænkte på, at jeg føler mig glad og lykkelig over dét, der sker omkring mig, for det kan ikke være meget bedre, siger Anne Dsane Andersen, inden turen går til Odense, og hvor det derefter hedder Copenhagen Spring Regatta på Bagsværd Sø. Derefter gælder det EM, og så er resten af sæsonen åben for de næste store udfordringer.
Drømmen er naturligvis en plads i den båd, Danmark satser på skal til de olympiske lege i Rio om to år.
Roinfo ønsker Anne og hendes team held og lykke med sæson 2014. Vi glæder os til at følge dem fremover.
Men hvad med træningslejre. Hvordan foregår det, vil vi gerne vide.
- For os er det sådan, at vi rokerer med hensyn til, hvem man bor på værelse med, hvor vi bor to og to sammen, fortæller Anne. Dermed lærer vi hinanden bedre at kende, også udenfor båden.
Det er dejligt at være i træningslejr, og når vi ikke ror, spiller vi eksempel vis kort. Vi har også indført en filmaften, hvor vi indretter fys-rummet til en biograf med mange stole og popcorn i lange baner.
Men ellers hedder det naturligvis en total fokusering på roningen, for på land kan vi godt pjatte meget, vi er jo ret unge, men når vi sidder i båden, er det 100% koncentration, og det er vi rigtig gode til.
Det er Lærke, der stroker. Dernæst er det Christina. Jeg sidder 2 og Rannva 1, fortæller Anne.
- Vi er naturligvis meget spændte på, hvordan det kommer til at gå ved EM, som allerede finder sted om en måned. Derefter ved vi ikke helt, hvad der skal ske. Det kommer jo udelukkende an på resultatet ved EM, men tre af os er stadig U23-roere, så vi har mange år foran os endnu, siger hun.
Derfor blev det KVIK
Da Anne valgte København, som sin faste base, gjaldt det om at finde en klub, der matchede hendes forventninger. - Jeg valgte Roforeningen KVIK, for her var jo Fie Udby, og jeg talte en del med Rikke Nielsen om det. Jeg synes KVIK er rigtig hyggelig og der er en meget fin stemning. Jeg tilstræber om vinteren at komme der så tit, det kan lade sig gøre for at træne, og holder meget af at være sammen med de unge i forbindelse med træningsaftenerne. Det er da også blevet til et par enkelte fester, men i det store og hele har jeg nok at se til med både studier og træning.
En anden interesse er madlavning. Anne går ikke på kompromis her eller springer over, hvor gærdet er lavest. - Jeg elsker at lave mad, og det gør vi også nogen gange, når der er træningssamling i Rocentret, fortæller hun.
I det hele taget er den unge landsholdsroer glad for det travle liv, hun har valgt, et pænt stykke væk fra hjemmet i Nordjylland.
- Forleden, da jeg cyklede hjem fra træning, kørte jeg og tænkte på, at jeg føler mig glad og lykkelig over dét, der sker omkring mig, for det kan ikke være meget bedre, siger Anne Dsane Andersen, inden turen går til Odense, og hvor det derefter hedder Copenhagen Spring Regatta på Bagsværd Sø. Derefter gælder det EM, og så er resten af sæsonen åben for de næste store udfordringer.
Drømmen er naturligvis en plads i den båd, Danmark satser på skal til de olympiske lege i Rio om to år.
Roinfo ønsker Anne og hendes team held og lykke med sæson 2014. Vi glæder os til at følge dem fremover.
RSS-feed