Får DFfR ny KU-formand i dag?
Nu afgøres det formentlig, hvem der bliver indstillet, som ny formand for KU.
KU-seminaret er overstået - og det for nøjagtig en måned siden.
Fremmødet var pænt - men deltagerne måtte gå derfra med flere uafklarede spørgsmål…
Der blev budt på morgenmad, og klokken 09.00 præcis, bød KU-formand, Reiner Modest, velkommen.
Evaluering af sæson 2017
Han gav nu ordet til: Ungdomslandstræner: Nils Henrik Stene(NHS) og Anders Tranberg.
De kunne fortælle, at det går godt med talentarbejdet, at det har været en travl sæson, og at de håber på, at 2018 bliver mindre travl. De har valgt ikke at have så mange nye tiltag i den kommende tid.
Projekthold er ikke bare målet, men det kræver, at projektet er en videreudvikling, så roerne bliver bedre hen over sæsonen.
NHS nævnte, at forholdet “trænere med børn”, ikke er godt.
Johnny Bo, Odense Roklub: Det er en hårfin balance at være forældre og træner. Det er en uheldig situation, hvis børnene får den holdning, at roeren bliver udtaget, fordi far er træner.
NHS: - Det er vigtigt, at vi ikke vil tage lysten fra nogen. Men man kan ikke være ansvarlig, som træner og forælder, det er inhabilt.
Forældre med børn i en projektgruppe kan ikke også selv være ansvarlige trænere.
Mikael Espersen, Bagsværd Roklub, spurgte til det forhold, at der sendes en regning til klubben, hvis en roer svigter mht. træningslejr?
Johnny Bo: - Vi havde en roer, som trak sig, og har man sagt A, må man også sige B.
Michael Sørensen, Odense Roklub: - Det er ikke roerne, der skal give tilsagn. Det skal klubberne. Hvem kommer så til at hænge på regningen?
Freddy Quist, Holstebro Roklub: Det er vigtigt, at kommunikationen foregår på en rigtig måde.
Kasper Haagensen, DSR: Administrationen omkring ansvarlige, må være sådan, at frivillige ledere/kasserere IKKE også skal påtage sig opgaven at være administrator. Jeg vil gerne opfordre til, at man ser på denne problematik.
Johnny Rusbjerg, Odense Roklub: - Angående projekter, så er det ikke bare sådan lige, men der er meget administration.
Karen Bardram, Bagsværd Roklub: - Det er meget administrativt at skulle påtage sig opgaven.
Mikael E. Bagsv. - Et stykke af vejen vil jeg give Kasper ret, men det er ikke noget nyt. Til Freddy og Michael: Det er vigtigt, at tilsagnet kommer fra klubberne.
Anders Tranberg: U19 - Baltic Cup Camp. Vi afventer et lignende tilbud i uge 31, i 2018. Tranberg understreger, at det er et tilbud og ikke et krav. Der vil blive udtagelsesløb til Baltic Cup i forbindelse med Skolekaproningen.
Sæsonplan v. Nils Henrik Stene
U19-EM foregår i maj,
NM er ved Sorø Regattaen
JVM i august
22.-23. September Testregatta
Drøftelse af danskeres universitetsroning i USA
- Det er svært at skabe landshold, når roerne er i USA, det er en udfordring. Man skal tænke i fleksible løsninger. Det er en udfordring for det danske træningsmiljø, og vi synes, det er problematisk på damesiden.
Vi har talt med andre nationer, der mener, vi er for blødsødne overfor det.
Torben Bech, Roskilde Roklub: - Man må se muligheder og ikke udfordringer. Roerne på Bagsværd ved jo, at der er 5 roere i USA, der kommer hjem og løfter dansk roning.
Mikael E. Unironing i USA. Collegeroning har det været et problem tidligere, hvor roerne ikke kunne komme ind på landsholdet?
Stene: - Jeg har været i kontakt med Universiteterne i USA, som er meget interesseret i at holde fast i vores roere. Hvis man kommer hjem, skal man være overbevisende i forhold til sin styrke til båden.
Ungdoms-OL
Takket være Bastian Sechers præstation i 2017, har Danmark fået mulighed for at få en roer med til Ungdoms-OL i M1X. Der ros 500 meter i Buenos Aires City, lige foran IOC´s hotel… Det finder sted fra 6.-18. Oktober, og der vil blive udtagelsesregatta i august.
Ang. U19 til testregatta, da er det frivilligt. Men det kan begrænse sig, grundet Harbour Race.
Der er indkøbt en ny bådvægt mhp. Kontrolvejning, da der er for mange lette både i Danmark.
- Bør der være et overordnet forældremøde?
Stene spørger til det, som et oplæg
Freddy Quist & Johnny Bo: - Det bør ligge i roklubben
Mikael E. supplerer: - Det gør vi i roklubben
Problemet opstår osse i forbindelse med de unges regattadeltagelser. - Hvad må forældrene - og hvad må de ikke?
Torben Bech: Man bør informere dem ude ved regattaerne.
Klaus Kroll, Roklubben Stevns: Vi har hver vores måde at gøre det på.
Karen Bardram: Giv dem en brochure
Mette Bacher: - Informér via roning.dk. Gør det, når I offentliggør udtagelserne. Forældre og roere elsker at se navnene på de udtagne fra officiel side, og så kan man samtidig offentliggøre en slags vejledning, som forældrene kan læse, før de tager ud for at kigge på.
Vinterroningsreglement
Anders Tranberg: Ved samlinger er det dem, der inviterer, der har ansvaret. Og det er for U19-U23. I Odense gælder det for trænere og roere. Vi skal følge reglerne for den pågældende klub.
Freddy Quist: - Jamen fint nok, at reglerne i Odense gælder for trænere og roere, men behøver jeg, som træner at have redningsvest på, når jeg cykler på bredden ???
(Den udtalelse lo man meget af, den formiddag i KR)…
I bund og grund handler det også om, at roere, der har redningsveste på, ikke går i panik i det kolde vand,.
Bjarne Petersen, Aalborg Roklub: - Hos os har vi indført koldvandstilvænning. Mine roere skal alle igennem en koldvandstilvænning. Her kan man med det samme se, om de har styrken til at ryge i det kolde vand, uden at gå i panik.
Anders T. - Man kan rette henvendelse til DFfRs Sikkerhedsudvalg.
Coupe de la Jeunesse
N. Stene: En ny event for U19-roere, men det er niveaumæssig set for dem, der er under U19VM. Det giver god mening for dem, der har gjort det godt, men ikke er gode nok til JVM. Det er ikke en erstatning for Baltic Cup - og det finder sted i sidste weekend i juli.
Mikael E. - Udgifter igen! Og vi har rigeligt med udfordringer.
Reiner: - Vi vil bakke op, og høre jeres mening. Der er stor international interesse om det.
Mikael E. - Vi må hellere satse på at få et fuldt hold til JVM.
Nils S. De var stærke ved JVM - det skal være en god oplevelse.
Karen B. Der er mange tilbud, og det koster.
Freddy Q. - Det er et modningsforløb - man skal overveje et alternativ til VM.
Kasper H. Financieringen. Hvad med den?
Conny S. (HB) - De samme penge til KU-aktiviteter, vi får ikke mulighed for at fremskaffe flere penge.
Ian B. - Vi svigter de 23-årige - alle dem, der IKKE er på landsholdet. Vi må hellere koncentrere os om dem, frem for hele tiden at lave flere tiltag for de yngre.
Torben B. Man udvander kampen om at lade roerne være med i Coup de Jeunesse. For så kan man jo altid komme med til et eller andet, og få følelsen af, at man nu er blevet en del af landsholdet.
Emnet blev lukket med, at der ikke var opbakning til det fra klubbernes side.
Conny S. fortalte om Økonomien i forhold til DIF, og at DIF har bevilget flere penge, end i 2016, grundet ambiøsitet.
Hun fortalte kort om de fem spor.
Fremlæggelse af KU-kommissorium
Lea J. fremlagde - og fortalte. Det er HB, der skal godkende det endelige kommissorium.
Forslag om at formand for KU sidder i DRC´s bestyrelse og at KU er repræsenteret ved FISA-kongresser.
Peter Jelsgaard: Oplægget skal besluttes på en Hovedgeneralforsamling.
Thomas E. - KU har haft en observationspost. Der skal ikke sendes 15 personer af sted for at drøfte problemer i DIF.
Johnny Bo: Det er som om sportschefen har det overordnede ansvar. Der kommer en udefra, der nu har ordet. Det bekymrer mig.
Conny S. - Vi skal passe på, at vi ikke ser spøgelser, bestyrelsen har det overordnede ansvar. HB nedsætter tre personer til DRC: Formand, kasserer og en KU-repræsentant, i alt 6 medlemmer.
Mikael E. Der bør være en bedre forståelse for, hvordan tingene hænger sammen. DRC bør være mere åben. Der bør være offentliggørelse af referater, og hvad er tankerne? Det er rigtigst at tale tingene igennem.
T. Ebert: - Den nye sportschef skal stadig holdes i hånden, og Lars Christensen er inde over en tid endnu.
Johnny B. : - Når der foretages indkøb af nye både, så bliver det pludselig ændret i en helt anden retning.
Reiner: Kommissorium er en begrænsning.
Ian: - Kommissorium bliver overdraget til HB. God fornøjelse med det.
Ny KU-formand
Derefter fortæller Ian om Reiners afgang.
Det er HB, der udpeger en udvalgsformand
Der komme ikke en afgørelse på KU-seminaret, men de to kandidater skal have et møde med HB indenfor en måned.
N. Stene: Tak til KU.
Roinfo er blevet gjort bekendt med, at der skal være møde i dag, den 4. december, hvor det skal drøftes, om det bliver Morten Espersen, eller Lea Jakobsen, der bliver indstillet, som ny formand for Kaproningsudvalget.
v. Jens O. Dahlgaard:
Louise fra KC Aarhus: Fordele og ulemper ved at fjerne W8+ af programmet.
T. Ebert minder om, at man har et skud i bøssen overfor DIF, når det skal fremlægges.
Michael S. Vi skal helt klart tænke over, hvad vi vil med DM, og det skal stå klart også overfor DIF.
Inriggerproblematikken nævnes også, om 4+inrigger for mænd, som gennem ronings historie har været roet, som et Danmarksmesterskab, fortsat skal være et DIF-mesterskab?
Jens O. Dahlgaard: - Det er dødfødt, og nej, det giver ikke bredde, der er intet belæg for det.
Derefter drøftes det, om JM8+ bør ændres til at involvere kraftcentrene, så det ikke blot er to klubber, der hvert eneste år ror om det.
Freddy Q. - Kraftcenter 8+ bør indfries.
Mikael E.
Det betyder meget for klubberne, at der vindes mesterskaber. DFfR er ikke selv begejstret for DM. DFfR er nærmest ligeglad.
Olav D.
Vi skal snakke formål med DM. Jeg fornemmer, at der er en general opbakning til arbejdet, og jeg stiller gerne op overfor HB med argumenterne for det.
Torben B. - Er tilmeldingerne blevet bedre af 2-dages DM?
Thomas E. - Det må blive sådan, at vi fremlægger det overfor HB, og det afstemmes, inden vi går til DIF.
Formålet med DM v. / Bjarne Petersen
- Jeg ser tre formål, som det ser ud i dag.
- Formålet med at tage mesterskaber - DIF´s
- For kombinerede og klubhold
- DM skal afholdes over én dag + en reservedag
- Kraftcentrene skal involveres
- Det handler helt og holdent om danske mesterskaber
Thomas E. - En fordel med Bjarnes formålsoplæg
Sarah L. - Godt forslag at tænke ud af boksen. Det er forfriskende
Torben B. - Et godt forslag
Andreas S. - Klausulen med at stille op i 2 klasser, kan det være en begrænsende faktor?
Freddy Q. - Et forfriskende oplæg, men med hensyn til kombinerede mandskaber må man frygte, at DRC-roerne render af med alle mesterskaberne.
Kasper H. - Enig med Freddy. Er fortaler for at DM er over én dag.
Helle K. - Kan man overveje at kombinere i 8+?
Klaus Kroll: - Vi frygter at miste juniorer, hvis alderen ikke sænkes
Mia E. Det er noget af en udfordring med DM med indførelse af testregattaen, der blokerer. Det er et stort dilemma.
Tommy Knudsen: - Nej tak til kombineret 8+ ved DM. Så bliver det aftalt spil. Tommy nævner eksempler fra da han selv var landsholdsroer i 80´erne, hvor landsholdet på hjemturen fra VM sad og aftalte, hvilke bådtyper, man skulle vinde, og hvem af landsholdsroerne, der skulle ro med hvem.
Sarah: - Kan man slå testregattaen og DM sammen?
Olav: - Man bør holde fast i klub-DM. Idé med at åbne for junior B til DM.
Johnny: - Det kan være for de bedste junior B-roere
Michael S. - Der er så mange spørgsmål om for og imod, så der bør arbejdes videre med det.
Universitetsroning v. Bjarne Petersen
Fremlæggelse af foreløbig rapport fra arbejdsgruppen.
16/6: Aalborg Regatta om eftermiddagen. Transporten bliver betalt.
Kenneth Drexel gør opmærksom på, at det er samme dato, som Haderslev Regattaen.
Indkomne forslag: Bagsværd Roklub:
- Nye strategier er påkrævet til at afbøde uhensigtsmæssige følgevirkninger for talentudviklingen i kraftcentre og klubber ellers vil konsekvensen blive at færre roere og klubber kan følge med.
Det er Karen Bardram, der på glimrende vis gennemgår Bagsværd Roklubs forslag.
Bagsværd Roklub fremlægger et skema, som eksempel:
- Flere mesterskaber både på U23 og U19-niveau
Betyder større deltagergebyr pr. roer, til klubberne (dobbeltudtagelse)
- Krav om landsholdssamlinger og træningslejr
Betyder øget udgift til roere og kluberne fx transport og deltagergebyr til Varese.
- Dobbelt så mange både til to regattaer (Odense & København)
Betyder omkostninger til bådindkøb, forsikringsudgifter og bådtransport.
- Projekttrænere
Betyder krav om flere trænere til KC/Klubberne, hvis aktivitetsniveau for de øvrige roere skal holdes. Øget refusion og godtgørelse til trænerne, da arbejdsbyrden for dem er steget.
- Projekthold
Betyder begrænset mulighed for klubberne at søge lokale sponsorer til båd/hold på grund af blandede hold.
- Testregatta
Betyder krav til klubberne om mange små både.
Bagsværd Roklub foreslår mulige tiltag:
1) Nationalt sponsorudvalg, hvor DRC og Hovedbestyrelsen er tovholder. Her skal søges flere midler til alle landsholdene. Alternativt skal en procentdel af DRC´s sponsorindtægter gå til talentudvikling og kraftcentrene.
2)
Kraftcentertilskuddet fra Team Danmark til DRC skal gå ubeskåret til kraftcentrene.
3)
Undgå dobbeltudtagelse og fasthold udtagelseskrav om den bedste tredjedel til mesterskaberne.
- Bagsværd Roklub skriver således om formålet her: - Lavere deltagergebyr til klubberne, hvilket på sigt vil øge antallet af kaproningsklubber i Danmark.
- Det skærper det sportslige niveau, så roere og trænere fokuserer på et mål for sæsonen.
4. Revidere udtagelseskravene i forhold til brug af små både samt krav om deltagelse til to udenlandske regattaer for U23
5. Testregattaen for U23 og U19 skal udgå.
Her menes, at klubdeltagelse ved testregattaen i forvejen belaster klubbens bådpark for småbådenes vedkommende. Læg i stedet testene af de unge ved DM.
Mikael Espersen: - Hvorfor Holland Beker?
Holland Beker deltagelsen koster 7000 kr. pr. roer at deltage i. En voldsom økonomisk belastning, hvis en klub har 7-8 roere med.
Torben Bech: Vi må finde midlerne af anden vej
Mette Bacher: Holland Beker er ikke så velbesøgt, internationalt set, som for eksempelvis 10-15 år siden. Kun i de små bådtyper er der stadig heftig konkurrence. Hvorfor så fortsat benytte regattaen, som et krav til udtagelserne, når det nu er så dyrt?
Freddy Quist: - Jeg undrer mig over, at når de jyske klubber skal have deltagere med til udlandet, så skal udgangspunktet altid være fra København mht. rejserne. Behøver man det, det er lidt surt at vi skal bruge ekstra ressourcer, fordi man har besluttet det.
Første del af KU-seminaret er overstået
Sportschefens oplæg drøftet
Derefter stod den på frokost - en lækker buffet, som deltagerne kunne nyde og samtidig lige fundere over formiddagens debatter eller smalltalke på baggrund af de forskellige temaer.
Efter frokosten er det nu tid for at drøfte økonomi og landsholdsdeltagelse, men nu får deltagerne at vide, at den nye sportschef slet ikke møder op.
Noget, som arrangøren af KU-seminaret har været bevidst om i noget tid, da det blev drøftet i forbindelse med samarbejdsaftalen med den nye sportschef, hvor det bliver oplyst, at sportschefen skal afholde ferie i selvsamme periode, hvor KU-seminaret er planlagt at finde sted. Det oplyses der om på seminaret.
Heller ikke medlemmer af Hovedbestyrelsen er tilstede om eftermiddagen ved KU-seminaret.
Det bliver derfor Anders Tranberg og Nils Henrik Stene, der skal forsøge at gennemgå det, sportschef Finn Trærup-Hansen, lægger op til, da indbydelsen til KU-seminaret bliver sendt ud.
Det oplyses, at træningslejr for U23-roere finder sted i Varese fra 3.- 10. Marts.
Johnny Bo nævner, at træningslejren i Mölln har været en stor succes.
Martin Schjerning, DSR: - Vi vil gerne vide, hvem vi skal have med i DRC-træningslejren, idet DSR selv afholder træningslejr for kaproerne, så vi får det at vide i god tid, og kan planlægge bedre med hensyn til hvem, der skal med til hvad.
Det oplyses, at en træningslejr i Varese ligger på ml. 7500-8000 kr. pr. roer i udgifter.
Deltagerne i KU-seminaret har alle fået udleveret oplægget fra Sportschefen, og hvilke bådtyper, der satses på fra DRC´s side. Dem gennemgår Nils Henrik Stene.
Mette Bacher: - Hvordan kan det være, at kvinderne i letvægtsklasserne både har en 2X og en 4X-, som muligheder, når mændene ikke har det samme, men kun en LM2X?
Stene svarer: - Det er jo sådan, at LM2X er en OL-bådtype, og derfor er det det, der satses på.
Johnny Bo supplerer: - Jamen jeg vil gerne spørge om det samme, som Mette, for at få et konkret svar på, hvorfor kvinderne har en LW4X- og en LW2X, når mændene ikke har?
Træningstilbud: - Der bliver seatrace om W4-
Seneste selektion: - Ergo DM i januar 2018.
Personale: - Bent Fransson er tilknyttet til og med januar, og der kommer et stillingsopslag om en assistenttrænger til DRC i november.
Martin Schjerning: - Der savnes kriterier for udtagelserne, og en begrundelse for kriterierne?
Karen Bardram: - Hvad med reserver og Team Danmark?
Reiner Modest: - Skal Junior B-roere have mulighed for at stille op i seniorløb?
Peter Jelsgaard: Et spring fra junior B til senior er voldsomt. Jeg tvivler på, fysikken kan holde til det.
Ian Baden spørger til, om Kraftcenter København er der?
Lea JaKobsen: - Siden 2017 har der ikke været noget KCKBH.
Kasper Haagensen minder om, at det er vigtigt, roledere nøje gennemgår og læser indbydelserne til regattaer, så man er på forkant med regelsæt, før man stiller op. Gør opmærksom på nye bådevægtgrænser i 2019.
Dernæst er det tid for KU-formand, Reiner Modest, at fortælle om sin beslutning med at trække sig tilbage. - Og det ville han egentlig allerede have gjort på KU-seminaret i 2016.
KU-formand: Reiner Modest fik langvarig applaus, da de mange deltagere rejste sig op og sendte minutterlange velfortjente klapsalver mod den afgående formand.
Michael Sørensen, Odense Roklub, nævnte afslutningsvis, at det var meget skuffende, at hverken sportschefen eller medlemmer af hovedbestyrelsen var tilstede under eftermiddagens program.
Dermed blev det sådan, at deltagerne ved KU-seminaret 2017 ikke helt fik de besvarelser, man forventede, ved eks. DRC-spørgsmål eller DFfRs oplæg om de 5 spor og et KU fremover, da seminaret fortsatte efter frokosten.
DFfRs oplæg om sporene har tidligere været drøftet på et andet seminar, hvor hovedparten af deltagerne ved KU-seminaret ikke var med. Der har de seneste måneder været lidt rygter om, hvad der skal ske angående DFfRs opfølgning på de 5 spor, der tilsyneladende indebærer, at udvalgene nedlægges, men hvordan og hvorledes det kommer til at foregå, syntes ikke på nogen måde at være klart, da de 50 tilmeldte ved KU-seminaret gik hjem lørdag eftermiddag.
Man burde have flyttet KU-seminaret til en anden dato, så de mange deltagere, der satte en hel dag af til at være med, kunne få en chance for at møde den nye sportschef, og få svar på relevante spørgsmål, mens det tillige heller ikke var optimalt, at DFfRs hovedbestyrelse ikke havde et par medlemmer repræsenteret ved eftermiddagens program.
Efter KU-seminaret var der DRC-møde med kraftcentrene og Regattaledermøde.
Referatet er roinfos eget, og blev nedfældet under hele KU-seminaret. Enkelte udtalelser er udeladt, men vi har valgt at bringe hovedparten af de udtalelser, der blev lagt op til på baggrund af de forskellige emner.
Som sådan var der ret mange emner til et seminar, som skulle afholdes på blot en enkelt dag.
Tak til Københavns Roklub for at være en god vært for endnu et KU-seminar, og tak til Ian Baden for at være en god og kompetent ordstyrer.