Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2025
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Haderslev Regattaen bød på flot deltagelse, besøg af en OL-sølvvinder og en skøn tur ad memory lane

11/6/2018

6 Comments

 
Tekst Mette Bacher
Foto: Svend Anker Iversen og DSRs årbog 1969


- Det er gået rigtigt godt, her hvor det er 2. gang vi afholder Haderslev Regattaen i nyere tid, fortæller regattaformand Anton Hirschauer til roinfo.dk.

I 2017 kom Haderslev for alvor tilbage på regattakortet i Danmark, hvor man har været tidligere med stor succes og mange danske deltagere.
Picture
I 2017 var arrangørerne udfordret af blæsevejr over Haderslev Dam, men denne gang var dammen som tromlet. Foto Svend Anker Iversen
Her boomede det fuldstændigt med 1150 tilmeldinger, så regattaen med et snuptag blev Danmarks største. Denne gang, i 2018, blev det til 640 tilmeldinger, hvilket også er flot, men dog ikke når helt op på fuld højde, som i fjor.
Der var flere distancemuligheder for deltagerne at være med i, og det både 3000 meter, et sprintopgør over 350 meter, eller den normale distance på 1000 meter.

En dygtig fotograf, Svend Anker Iversen, har foreviget hele regattaen, og det er flotte billeder!
Regattaen bød på roning af høj standard, besøg af en OL-roer, og en herlig tur på memory lane, hvor en af legenderne fra Secher ro-dynastiet spiller hovedrollen hele 49 år efter. God læsning for alle ro-interesserede. Læs det nedenfor.
Picture
Næstved Roklubs Anne Ørsted modtager medalje efter sejren i kvindernes letvægtsklasse, senior B. Foto Svend Anker Iversen
Picture
I Tyskland er dobbeltfirer med styrmand stadig et stort hit i juniorklasserne, og det ser vi ikke så meget af mere i Danmark. Der er dog få klubber til start i denne bådtype ved enkelte danske regattaer. Foto Svend Anker Iversen.
Picture
Ida Marie Reimer, Lyngby Dameroklub, og Kraftcenter Kgs Lyngby, var næsten ene og alene om at repræsentere københavnsområdet i pigernes klasser i Haderslev denne gang. Foto Svend Anker Iversen
Søndagsotteren slog til
Der var ikke mange ottere til start i Haderslev, men dem, der var, viste flot klasse.
For nogle år siden dannede tidligere landsholdsroere en otter, hvor det hedder seriøs træning søndag morgen - og regattadeltagelse.
Søndagsotteren, der har flere fra Haderslev-området i besætningen, var til start begge dage, og slog til i søndagens opgør og fik en sejr hjem foran et væsentligt yngre mandskab.
Picture
Søndagsotteren på Haderslev Dam. Fv. Otto Friedrichsen, Jens Østergaard Martensen, Hans-Jørgen Stahl, Stefanos Volianitis, Christian Mølvig, Willi Drexel, Bo Kaliszan og Jacob Øjvind Nielsen. Styrmand: Dan Kristensen.
Picture
Nok er man tidligere landsholdsroer, eller det, der ligner, men det kan også gøre avs at vinde en finale, hvor mandskabet i søndagsotteren har fået lidt for startpengene. Foto Svend Anker Iversen.
Pænt besøg - mest fra Sjælland, Jylland og Fyn - men også få roere fra Lolland var med i Haderslev
- Roinfo bemærkede, at meget få roklubber i København havde deltagere med, Lyngby-klubberne - og en kombineret otter fra Storkøbenhavn - men tror det skyldes det faktum, at regattakalenderen er tæt pakket, og weekenden før var der både Ratzeburg Regatta og den store juniorregatta i Hamburg, hvor mange københavnske roere deltog...

- Det betød, at vi stort set slet ikke havde deltagere med fra så store klubber, som Bagsværd, KVIK og DSR, siger Anton Hirschauer. Til gengæld deltog mange jyske klubber i vores regatta, og der kom en del roere fra fynske og sjællandske klubber også, siger Hirschauer. Roinfo bemærker også at Lolland er repræsenteret på Haderslev Dam med en drenge-2X med en roer fra Saxkjøbing. Noget, vi ikke er så forvænte med ved danske regattaer - og det er sjældent efterhånden at møde roere fra N.S. Roklub.  Ikke mindst i herrernes 2X, hvor Peter Hansen og Per Jacobsen fra Nakskov havde taget turen til Haderslev. Per Jacobsen er i øvrigt den kendte svømmer, Mette Jacobsens far, og var også hendes træner på et tidspunkt.
Herligt var det også at se deltagere fra Jels Roklub, og en junior-2X fra Sønderborg Roklub. Gid de samme roere ville komme til start ved de øvrige regattaer i Danmark hen over sæsonen. Naturligvis havde mange deltagere fra Nordtyskland taget turen de få kilometer til Haderslev, og det giver altid god konkurrence til de danske deltagere.
Picture
Saxkjøbing Roklub havde en drengeroer med i Haderslev, David Vandrup, der roede 2X med Odenses Frederik Markvardsen. Foto Svend Anker Iversen
Picture
Cecilia Tornehøj Kroll, Roklubben STEVNS var naturligvis til start i Haderslev med en større gruppe af klubkammerater. Cecilia sekunderes af sin far, Klaus Kroll. Foto Svend Anker Iversen
Picture
Sorø Roklub var også flot repræsenteret i Haderslev. Foto Svend Anker Iversen
Picture
Dejligt at se N.S. Roklub fra Nakskov være med i Haderslev. Her i en masters-2X med Per Jacobsen, der stroker, far til den kendte svømmer Mette Jacobsen, og bag ham: Peter Hansen. Foto Svend Anker Iversen
Picture
Gerd Larsen, Nordschleswiger Ruderclub, er blandt de få, der har spejl med ved regattaerne. Foto Svend Anker Iversen
OL-sølvvinder gæstede regattaen
Jacob Barsøe, guldfirerroer, og OL-sølvvinder i Rio, har siden lagt årerne på hylden, men i Haderslev blev det til et herligt gensyn. Barsøe stammer fra området omkring Haderslev, og har lagt mange timer på Haderslev Dam.
Ved regattaen passede han sin bod med salg af rosæder.

Picture
Jacob Barsøe nød at være tilbage blandt roerne og de mange deltagere i Haderslev. Foto Svend Anker Iversen
Picture
Sammen med landsholdsroer Steffen Bonde, har Jacob Barsøe udviklet roersæder, tilpasset den enkelte roer, og Barsøe havde derfor en salgsbod i Haderslev. Foto Svend Anker Iversen
Wau - de mødes 49 år efter
Et billede gav roinfos journalist en tur på memory lane, men også lidt af en opgave, fordi der skulle findes ældre fotos frem, hvor vi går næsten 50 år tilbage i tiden.

På broen ved dette års Haderslev Regatta har Svend Anker Iversen taget et herligt foto af mastersroerne fra Kolding Roklubs dobbeltfirer, der netop har lagt til.

Og hvem er ude at modtage mandskabet? Det er såmænd Wolfgang Kleemann, der i slutningen af 1960´erne var en dygtig træner i Skovshoved Roklub, hvor han tog sig af en rigtig god firer.
I samme periode huserede Danske Studenters Roklubs dygtige kaproere på banerne i ind- og udland. Træneren bag dem, Ib Christoffersen, var manden, der sikrede storklubben mange medaljer, men i 1969 valgte Christoffersen nye udfordringer, og søgte jobbet, som idrætslærer ved Ollerup Gymnastik Højskole, og flyttede permanent til Fyn.
Picture
Sådan så det ud i Haderslev lørdag d. 9. juni 2018.Wolfgang Kleemann i hvide bukser, og foran ham med kasketten, Jørgen Secher. Og ja, ligheden ER slående, for nutidens kendte Secher-roer, Bastian er i familie med ham. Bastians morfar er såmænd Niels Henry Secher, der er storebror til Jørgen. Foto Svend Anker Iversen
På daværende tidspunkt var Niels Henry Secher, og hans lillebror Jørgen, samt Bent Serup blandt DSRs stærkeste kaproere, og i Hvidovre samtidigt Jørgen Engelbrecht, som eneste kaproer og en dygtig singlescullerroer. Engelbrecht indgik et samarbejde med DSR, og man dannede nu en stærk firer af Jørgen og Niels Henry Secher, Bent Serup og Jørgen Engelbrecht.
Kvartetten blev trænet af Wolfgang Kleemann, der slet og ret aldrig blev kaldt andet, end “Wolle”, blandt kaproerne.
Picture
Sådan så det ud 49 år tidligere, hvor Wolle trykker hånd med Jørgen Secher. Foto fra DSRs Årbog
Wolle kunne noget, og det var at skabe resultater. Således opnåede den stærke firer uden, blandt andet at sætte den øvrige del af Europas elite på plads, ved at vinde det åbne tyske mesterskab. Mandskabet blev desuden udtaget til EM, hvor det grundet styreproblemer måtte tage til takke med en 7. plads - som vinder af den lille finale.
Picture
Jørgen Secher, Bent Serup, Jørgen Engelbrecht og Niels Henry Secher i 1969 med Wolle, som træner. Foto fra DSRs årbog 1969
Året efter satte Niels Henry Secher og Jørgen Engelbrecht sig sammen i en dobbeltsculler, og blev verdensmestre med Wolle, som træner.
Siden blev Bent Serup fra fireren kendt, som dygtig landsholdstræner.
Mens de tre fra fireren, Niels Henry Secher, Bent Serup og Jørgen Engelbrecht ikke mere deltager i regattaer, så er Jørgen Secher, efter års pause, med i mastersklasserne i dobbeltfireren fra Kolding, og det blev til et herligt gensyn imellem de to: Træner Wolle og Jørgen på broen i Haderslev, som osse er byen, Wolfgang Kleemann har boet i i mange år. Han begyndte, som otteårig at ro i Haderslev, flyttede til København for at uddanne sig til arkitekt, flyttede tilbage igen i begyndelsen af 1970´erne, og tegnede bl.a. Haderslev Søsportscenter.

Og til næste år mødes de måske igen - Jørgen Secher - og Wolle - hele 50 år efter det flotte år med firer uden styrmand, anno 1969.
Picture
Jørgen Secher (1948), Ejgild Larsen (1949), tommy Møhler (1945), palle ole jørgensen (1947) Foto Svend Anker Iversen
Perfekt ro-vejr - hele weekenden
- Vejret var helt perfekt. Lørdag ingen vind og dejligt solskin. Søndag var der heller ingen vind, men en del regn, og det gjorde bestemt ikke noget.
I 2017 var arrangører og roere meget udfordret grundet blæst, og det betød, at man måtte slutte tidligere om søndagen, fordi det var for stor en udfordring for de unge roere. Men denne gang var vejret med arrangører og deltagere fra start til slut.
Picture
Søndag bød på en hel del regn, og dem, der var heldige, kunne skutte sig under en paraply. Foto Svend Anker Iversen
Picture
Anton Hirschauer, Regattaleder, kunne med tilfredshed konstatere, at Haderslev Regattaen blev gennemført uden vejrmæssige udfordringer, og med lige ved 650 deltagere. Det er da ikke helt værst. Foto Svend Anker Iversen
Stemningen var rigtig, rigtig fin og der var en dejlig afslappet stemning blandt deltagere og tilskuere , slutter Hirshauer.

Se resultaterne fra Haderslev her: http://srgf.dk/files/$misc/Hadersleben%202018_Ergebnisse.pdf

Se Svend Anker Iversens mange flotte billeder her: https://photos.app.goo.gl/8XfowgdVTcD4cJUp7

og flere fotos fra S.A. Iversen HER: https://photos.app.goo.gl/2KWuUo9UumLhkXV8A



6 Comments
Stefanos Volianitis
11/6/2018 15:40:04

My name is misspelled

Reply
Mette Bacher link
11/6/2018 19:05:08

Hej Stefanos
Tak fordi du læser roinfo.dk meget indgående. Det er vi rigtigt glade for.
Når vi skriver reportager og billedtekster, arbejdes der hårdt ved tastaturet i timevis, og det går stærkt. Derfor kan der smutte et enkelt bogstav, i ny og næ, men jeg kender dig og ved, at du hedder Volianitis til efternavn. Her havde jeg glemt et "i" - der er nu tilføjet et i i billedteksten - så alt er på plads. Endnu engang tak, fordi du læser roinfo.dk.

Reply
Maria Aas
11/6/2018 19:12:35

Næstved stillede ikke kun med roere til start, men også med to motorbådsførere.

Reply
Mette Bacher link
11/6/2018 19:33:48

Hej Maria
Tak for fin info - og det er rigtigt flot af Næstved Roklub. Men jeg har desværre ikke mulighed for at nævne ALLE, der på en eller måde var involveret i regattaen.
I "må nøjes med" at der kommer en beskrivelse af jeres fine regatta på denne måde, udpluk, og små sjove historier, som dukker op undervejs.

Reply
Peter lund
12/6/2018 16:50:41

Hej Mette


En kommentar til wolle/secher indslaget.
Bronce 4- 1984 blev trænet af Niels Roed

Vh

Reply
Mette Bacher link
13/6/2018 07:43:25

Hej Peter. Mange tak for info. Jeg husker bare, at Bent Serup da var landstræner i 1984, mener jeg. Men du bringer min erindring på endnu en omgang memory lane.
Niels Roed var også MIN træner tilbage i LDR i 1974. Derefter skiftede jeg til KVIK, og han blev træner for Erik og Michael i KVIK nogle år senere, hvor de roede 2-, og de samme to plus store Lars og Per Rasmussen kom til OL i 1984, så jeg går lige ind og retter til. Men herligt, at du læser artiklerne med stor interesse, det er vi meget glade for. Vh. Mette

Reply



Leave a Reply.

    Picture

    Kaproning

    RSS-feed

    Arkiv

    Juni 2025
    Maj 2025
    April 2025
    Marts 2025
    Februar 2025
    December 2024
    November 2024
    Oktober 2024
    September 2024
    August 2024
    Juli 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Marts 2024
    December 2023
    November 2023
    Oktober 2023
    September 2023
    August 2023
    Juli 2023
    Juni 2023
    Maj 2023
    April 2023
    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Januar 2016
    December 2015
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    November 2014
    Oktober 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Januar 2014

    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale regattaer mm.

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk