Den danske letvægtsfirer genvandt verdensmesterskabet på Bosbaan i Amsterdam. Stort tillykke til: Kasper Winther Jørgensen, Roskilde Roklub, Jacob Larsen, Bagsværd Roklub, Jacob Barsøe, Roskilde Roklub, og Morten Jørgensen, Næstved Roklub. Mens regnen stod ned i stænger gennem hele søndagen i Danmark - var der sol og guldsmil over den danske kvartet i Holland.
Guldfireren er altid et sikkert kort - og garant for ædle medaljer.
Og så sker det igen og igen.
Det fås ikke bedre.
De øvrige danskere opnåede ikke at blive blandt de 6 bedste - men måtte ud i B-finaler, hvor især de to scullerroere fra Odder Roklub, klarede det rigtig flot.
Sådan blev danskernes resultater ved VM i 2014:
Christina Pultz, Odder Roklub, blev nummer 7 i LW1X
Steffen Bonde Jensen, Odder Roklub, blev nummer 8 i LM1X letvægt
Jens Noll Nielsen, Hadsund, og Henrik Stephansen, Roklubben Furesø, blev nummer 11 i LM2X
Anne Dsane Andersen, KVIK, og Lisbet Jakobsen, Bagsværd, blev nummer 12 i W2X.
Frank Steffensen, DSR, og Sophus Johannesen, Roskilde Roklub, blev nummer 12 i M2X
Aja Runge Holmegaard, Roskilde og Helene Olsen, LDR, blev nr. 15 i LW2X
Sverri Nielsen, Danske Studenters Roklub, blev nummer 17 i M1X.
Hvor ville vi gerne have set en LW4X og LM8+ med fra Danmark her, når VM nu var i Amsterdam og så tæt på vores lille ronation.
Men VM-roerne - og dem der puster dem lige i nakken - skal nu udfordre hinanden i den kommende weekend - og det bliver til DRCs testregatta på Bagsværd Sø.