Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2025
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Forrygende sommerkaproning på Bagsværd Sø

24/7/2020

0 Comments

 
Tekst & Foto: Mette Bacher

Trods det faktum, at Københavnskredsens arrangører var udfordret, dels af DRCs Race Distance Regattaer, placeret lige op af kredsens arrangementer, men også med hensyn til, at folk skulle på sommerferie, blev nyskabelsen, Sommerkaproningen, en succes med mange deltagere.
Som nævnt i forbindelse med optaktsartiklen, var Københavnskredsen nødsaget til at rykke sit arrangement flere gange, fordi det, trods en opfordring fra Kaproningsudvalget og DRC´s ungdomsansvarlige, ikke helt lykkedes at finde fodslaw og arrangere noget i et fælles samarbejde.

Københavnskredsen så ellers en klar åbning for gode muligheder for at genoptage Aftenkaproningerne, som har ligget stille i et par år, idet der også blev opfordret til det, og dermed var vejen banet til at få igangsat aktiviteter på Bagsværd Sø, når nu alle roere i forvejen var udfordret - og det af noget helt nyt, og uventet udefra - Coronavirussen.

Samtidig vidste kredsen også, at det med at tilføje løb for U23- og seniorer næppe ville få deltagelse, når nu roerne dagen før skulle ud i race distancer også. Det er en ærgerlig viden at gå med, men nu er Race Distancerne overstået, og dermed er der frit spil, på stort set alle hylder til at arrangere et par kaproninger mere efter sommerferien, og dermed håber kredsen på, at seniorer, U23 - og junior A-roere kan vende tilbage til kredsens kaproninger.
Picture
Stort set alle bådtyper var repræsenteret ved Københavnskredsens Sommerkaproning. Foto Mette Bacher
Københavnskredsen kunne alligevel glæde sig over deltagelse fra nær og fjern, ja, helt fra Roklubben ÆGIR i Aalborg, til roere fra Nakskov, mens også roere fra Kraftcenter Odense, og tillige Fredensborg, mødte talstærkt frem. Og det udover de øvrige roere fra Sjælland, og København, der i forvejen møder til start ved kredsarrangementerne. Således kom det op at ringe med godt 100 deltagere.

Vejret var flot, nærmest som bestilt, og trods det, at arrangørerne ikke kan leve helt op til de fine arrangementer med den store service, Københavns Regattaforening står for, blev alligevel det til en god dag, med verdensklasseroning af de purunge, til de "lidt ældre", mastersroerne, hvoraf nogen endda har rundet de firs år, og vi blev tillige vidne til årets første otterrace - endelig...

Deltagerne serverede nogle pragtfinaler, og var selv med til at gøre hele dagen til en rigtig dejlig oplevelse, og hvor der sandelig også dukkede en del tilskuere op, som fulgte roerne på nærmeste hold, hvor der både blev heppet og klappet.

Hvordan takler man så lige det med, at forsamlingsrestriktionerne stadig skal overholdes, nu med max. 100 deltagere. Jamen det blev klaret, som ved sidste Aftenkaproning, idet en del deltagere ankom fra klubber v. Bagsværd - og Lyngby Sø. En del af de udenbys deltagere kunne tage på vandet fra selve Rostadion, og deltagere fra 4-5 klubber kørte, som sidste gang, direkte til målområdet for at sende roerne på vandet herfra.

Københavnskredsen har ikke tidligere afviklet en Sommerkaproning, en søndag eftermiddag, men udelukkende koncentreret sig om Aftenkaproningerne, hvorved roere fra Jylland og Fyn har haft det lidt svært ved at kunne nå det. Men det lykkedes denne gang.

Roinfo bringer en billedreportage fra dagen med mange glade vindere. Københavnskredsen går allerede nu og planlægger en Aftenkaproning i august, og på et senere tidspunkt en gedigen Efterårskaproning, som i "de gode gamle dage", hvor der bliver udskrevet løb i bådtyper, som vi ikke ser ved årets kaproninger i forvejen. Men alt dette vender vi tilbage om.


Løb 1: Pige, junior C, 500 meter
Picture
Mejse Nielsen, Sorø Roklub, vinder dagens første finale i: 02.03.88. Mejse har det ikke efter fremmede. Far er Karsten Nielsen, tidligere verdensmester i LM1X, og mor, Berit Christoffersen, VM-sølvvinder i LW2X m.m. Foto Mette Bacher
Picture
I Dragør er man glad for, at de unge roere gør det så fint. Her er det: Maja Sejersen (!), der ser ganske tilfreds ud med sølvet: 02.05.29. Foto Mette Bacher
Picture
Bronzen tager STEVNS-roeren: Anne Iversen, sig af: 02.05.45. Foto Mette Bacher
Løb 2: Pige, 1X, junior U13
Eneste deltagere her kommer fra Sorø Roklub, der er mødt talstærkt frem, de gange, Københavnskredsen i denne sæson har afholdt kaproninger.
Picture
02.25.76, blev vindertiden for Sorø Roklubs Frederikke Aagaard. Foto Mette Bacher
Picture
Klubkammeraten, Celina Juhl, får noteret: 02:37.75, og det giver en fin sølvmedalje til Celina. Foto Mette Bacher Celina Juhl
Løb 3: MW4X-, MMW-MIX-4X ogMMW8+
Det blev en forrygende flot og spændende finale, hvor mastersroerne fulgte hinanden til dørs, og hvor vi for første gang i 2020 fik ottere med ved en kaproning på Bagsværd Sø.
Picture
Fredensborg Roklub har tidligere deltaget i Københavnskredsens Aftenkaproninger for år tilbage. Det blev til et herligt gensyn med nordsjællænderne denne søndag, og kvartetten blev nummer tre i den heftige finale: Fv. Hans Tapper Andersen, Karin Bodelund, Anne Mette Jørgensen, og Ulla Poulsen. Foto Mette Bacher
Picture
Bagsværd Roklubs masters-mix-4X- slog til, og sikrede sig guldet. Det er tredje gang at BR viser vejen ved Københavnskredsens Aftenkaproninger/søndagskaproningen. Fv. Mikael Espersen, Peter Skafte, Maike Benter og Astrid Krüger. Foto Mette Bacher
Picture
- Hvornår holder I noget igen? Lød det fra denne kvartet, der har fået blod på tanden, efter at have roet sig til sølv. Fv, John Grunwald, KVIK, Hans Nøhr, LR, Stig Rasmussen, DSR, og Peter Skov fra Roklubben SKJOLD. Foto Mette Bacher
Picture
Ældste mand ombord er 83 år, og enkelte af de øvrige nærmer sig stille og roligt denne alder, og de ror SÅ godt, disse modne herrer, der viste flot roning, men med den erfaring, så... Bronze til KVIK/DSR/BR: Henrik Dencker, Per Boalth, Bo Adelholm, Ole Rasmussen, Flemming Petersen, Bjarne Spanggaard, John Mac Larsen, og Flemming Bay Nielsen. Styrmand er: Christian Dencker. Foto Mette Bacher
Picture
Tidligere var det stroke, Henrik Dencker, der var KVIKs heftige styrmand, og gjorde det bragende godt, og det i årene efter, Henrik var en sand letvægtsstjerne. I dag er det Henriks søn, Christian, der sidder bag styrelinerne. Foto Mette Bacher
Løb 4: MM1X

Picture
Christian Mølvig, Sorø, viste atter særklasse, og scorede endnu en guldmedalje til samlingen. Tid: 03.54.06. Foto Mette Bacher
Picture
Nyborg Roklubs formand, Brian Sørensen, tog sig af bronzen i tiden: 04.01.49, efter Roklubben Furesø,der satte sig på sølvplaceringen: 03.58.54. Foto Mette Bacher
Løb 5, JM1X, junior C, 500 meter
I dette løb er der desværre ikke tider, men placeringer, og det blev Sorø, Stevns, Dragør v/Frederik Juel Hansen, og KCO´s Gustav blev nummer fire.

Picture
August Poulsen, Roklubben STEVNS, havde en travl dag. - Du skal skynde dig at tage billedet, for jeg skal ud og ro et løb igen om et øjeblik, lød det. Foto Mette Bacher
Picture
Sorø Roklubs Mads Christensen vandt finalen i drengenes junior C-klasse. Foto Mette Bacher
Picture
Herligt at se roere fra Kraftcenter Odense, her er det: Gustav Hausmann. Foto Mette Bacher
Picture
Roklubben STEVNS på vej til start i drengenes dobbeltfirer. Foto Mette Bacher
Løb 6: W1X - ALLE KLASSER
Ringsteds Maria roede kaproning tre dage i træk. Imponerende!
Fredag og lørdag roede Maria med i DRC´s Distancekaproninger, og søndag mødte hun til start igen, nu i Københavnskredsens Søndagskaproning. Finalen havde også besøg af en stærk nyere roer fra Roklubben ÆGIR i Aalborg.

Picture
Mastersroer, Jeanette Emde, Sorø Roklub, havde en flot finale, og vandt over de yngre deltagere. Tid: 4.21.41 Foto Mette Bacher
Picture
Resultat: 4.24.42. Der var stor glæde i ÆGIR-lejren over Emilie Overgaard Ringøens fine finale, hvor det blev til bronze. Emilie har ikke roet særligt længe, og viste meget flot roning på Bagsværd Sø. Foto Mette Bacher
Picture
Seje Maria Jacobsen, Ringsted Roklub, tog turen tre gange til Bagsværd Sø for at ro kaproning fra fredag til søndag. Imponerende! - Kan du mærke det i benene, spørger roinfos udsendte. - Ja, nu kan jeg godt, jeg er ved at være træt, smiler Maria.Tid: 4.23.02 Foto Mette Bacher
Picture
Mads Kirstein, Kolding Roklub, fik lov at ro med i kvindernes finale, og var overlegen. Tid: 04.02.94. Foto Mette Bacher
Løb 7: JM4X-
Picture
Tobias, Noah, Niclas og Mikkel fra KCO vandt drengenes dobbeltfirer. De to af drengene kommer fra Jels Roklub. 3.20.92. Foto Mette Bacher
Picture
Jakob, August, Nikolaj og Nikolaj fra Roklubben STEVNS vinder sølv: 3.27.30. Foto Mette Bacher
Løb 8: WM2X - og JW2X
Picture
Lena Stolzenbach & Charlotte Buchwaldt, begge fra Nyborg Roklub, har fået succes, som mastersroere. Lena, som tidligere dygtig juniorkaproer fra den fynske klub, og Charlotte, som tidligere ihærdig Langdistancekaproer. Tid: 4.10.93. Foto Mette Bacher
Picture
Hanne Brusch, formandinde for Lyngby Dameroklub, og Tove Christensen, bliver toer: 4.15.25. Foto Mette Bacher
Picture
Sorø Roklubs taltentfulde unge damer, var der ingen, der turde møde, så de fik fornøjelsen af at møde de noget ældre deltagere. Her er det: Liva Nielsen, og Elaina Bjørkman, der velfortjent har modtaget deres medaljer: 4.38.26. Foto Mette Bacher
Picture
En nyere stærk konstellation fra Danske Studenters Roklub, så vi ved Sommerkaproningen. Emily & Anna, der roede i: 4.20.36. Foto Mette Bacher
Løb 9: JM2X: A+B
Der vises høj klasseroning i denne finale, hvor Køge Roklubs seje mandskab, der ankommer til Bagsværd Sø med to sejre ved de seneste Aftenkaproninger, får god konkurrence af KCO. Kraftcenter Odense havde to både med her, det ene bestående af roere fra Jels Roklub.

Picture
De ror sig til sølv: Tobias Bendixen & Noah Schioldan fra KCO: 3.34.34. Foto Mette Bacher
Picture
3.32.08 lød vindertiden for de to unge herrer fra Køge Roklub, Alexander Lwendo Sørensen & Kasper Skovø Krejberg. Foto Mette Bacher
Picture
To roere fra Jels Roklub, som træner under KCO, bliver nummer tre med tiden: 3.53.36. Det er: Niclas Davidsen og Mikkel Noe. Foto Mette Bacher
Picture
En del familiemedlemmer til roerne, var mødt frem for at følge sommerkaproningen på nærmeste hold - men med afstand, naturligvis. Foto Mette Bacher
Picture
Roklubben STEVNS møder altid talstærkt frem med mange dygtige unge roere, som oven i købet også kommer ud for at skulle kæmpe mod hinanden, eller om håneretten, når man kommer hjem.. Foto Mette Bacher
Løb 10
JM1X Junior A - og Begynder

Løbet blev nærmest delt op i to, hvor KRs stærke drenge tog sig af de første placeringer med Asbjørn Neumann, som vinder: 3.46.62. Klubkammerat: Villads Hansen: 3.50.96. Tiden: 3.52.96 stod KRs Johannes Jakobsen for.
Picture
I JM1X, junior A - og Begynder, blev der gået til stålet. Foto Mette Bacher
Picture
Lige før mål måtte en af deltagerne dog indlede badesæsonen, og Dommer: Keld Kyllesbech sejlede i al hast hen til roeren. Foto Mette Bacher
Picture
Københavnskredsen havde sørget for, at der var en ekstra motorbåd liggende ved mål, som standby, i fald, der skulle ske noget, og derfor sejlede Niels Holmquist, Københavns Roklubs formand, og kredsformand, Michael Kassow hen mod roer og dommer, men tingene blev klaret fint med dommerbåden. Foto Mette Bacher
Picture
Bjarke fra DSR blev sejlet til land, hoppede ned fra motorbådens ponton, og så gik vandet ham til lårene, så der var aldrig grund til panik, selvom roeren kunne have svømmet båden over mål, hvilket er tilladt, hvis man vælter lige før. Foto Mette Bacher.
Picture
Villads Hansen, Københavns Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
Malthe Mågård-Hansen bliver toer i DSR-opgøret, 4.19.31. Foto Mette Bacher
Picture
4.00.65, er tiden for DSRs Philip Ahle. Foto Mette Bacher
Løb 11
MM2X & MIX 2X
Flot finale og Nakskov-roerne havde en kendt fan med ved Bagsværd Sø.
Picture
Sorø Roklubs Jeanette Emde vinder sin 2. sejr ved Sommerkaproningen, nu med Peter Carstens: 4.13.97. Foto Mette Bacher
Picture
Køge/Nyborg med Uffe Søgaard & Brian Sørensen bliver toer: 4.15.93. Foto Mette Bacher
Picture
Jens Peter Hansen & Per Jacobsen har taget turen helt fra Nakskov for at være med. Herligt at møde roere fra Nakskov Skibsværfts Roklub, der kunne drage hjem til Lolland med bronzemedaljer: 4.19.22 . Per Jacobsen har for år tilbage været en dygtig træner for datteren, Mette, som er et af Danmarks helt store svømmeikoner gennem tiderne. Mette Jacobsen var med ved Bagsværd Sø for at heppe på sin far og hans makker, og dette familietræf skulle naturligvis foreviges. Mette har været OL-deltager hele 5 gange, 1988, 1992, 1996, 2000 & 2004, og været i finaler ved alle fem gange OL. En helt unik præstation, af en af Danmarks største idrætsstjerner. Derudover er det blevet til: 32 individuelle VM- og EM-medaljer. Heraf tre VM guld og syv EM guld. { Er 73 gange blevet individuel dansk mester på langbane og 56 gange på kortbane. { Har sat 131 danske rekorder, 66 nordiske rekorder og tre europarekorder. Mette Jacobsen fortæller til roinfo, at hun en enkelt gang har prøvet at være ude at ro, i en otter, som var en del af et arrangement på Bagsværd Sø. Foto Mette Bacher
1X junior D, piger og drenge
Picture
Søde Juliane Hoffmann-Hansen fra Rødvig Roklub var eneste pige, der mødte til start i denne kategori, og det klarede Juliane med bravour trods det faktum, at hun er temmelig ny indenfor kaproning. Så vi konkluderede, at ingen turde møde den stærke pige fra Rødvig. Foto Mette Bacher
Picture
Gustav Juel Hansen, Dragør Roklub, var eneste modstander, og han havde heller ikke andre drenge at kæmpe imod på søen. Derfor var der medalje til seje Gustav, som trænes af sin fra, Morten Juel Hansen. Foto Mette Bacher
1X-Edon, junior C
- Må vi komme med tre piger i Edon-både, spørger Roklubben STEVNS, arrangørerne. - Ja, da, naturligvis må I det, lød svaret, og dermed fik tre friste piger fra Stevns fornøjelsen af at prøve en kaproning mod hinanden.
Picture
3.02.08 lyder Kristinas vindertid. Foto Mette Bacher
Picture
Sarah Sofie Nielsen tager sølv: 3.09.21.Foto Mette Bacher
Picture
3.16.39 hedder tiden for Karen Andersen, der vinder bronze. Foto Mette Bacher
JM/JW/MIX-2X U15
Picture
1.57.35 er den tid, roerne fra KCO bliver noteret for, og det udløser en bronzemedalje til fynboerne: Bjørk & Frederik. Foto Mette Bacher
Picture
Maja Sejersen & Frederik Juel Hansen vinder løbet i mix, og det med tiden: 1.49.02. Begge har tidligere på dagen vundet medaljer, så der kommer masser af metal hjem til den lille klub i Dragør. Foto Mette Bacher
Picture
Sorø Roklubs seje piger, Mejse Nielsen & Dina Poulsen vinder sølv: 1.51.29. Foto Mette Bacher
M2X, 1000 meter
Picture
Dagens sidste finale bød på blændende flot roning af begge både fra 'hhv. Roklubben ÆGIR og KCO. Vindertid: 3.19.90, og dermed kunne Roklubben ÆGIR drage hjem til det Nordjyske med metal i bagagen til de roere, der var meldt til ved Søndagskaproningen. Her er det: Jacob Brahe Møller og Haris Alagic. Foto Mette Bacher
Picture
- Kom, vi skal da op af bådene begge hold, lød det fra ÆGIR-roerne, og dermed rundede de, og roerne fra KCO af på en fin måde efter dagens sidste finale ved Københavnskredsens Sommerkaproning. Foto Mette Bacher
Ikke et arrangement uden fantastiske hjælpere:
Lars Jørgensen, DSR,
der brugte tid, trods sommerferie, på at beregne mastersroernes tider
Keld Kyllesbech, Lyngby Roklub,
flittig og dygtig rodommer, der styrede tropperne på vandet
Niels Holmquist, Københavns Roklub,
med at være ekstra øjne og standby med motorbåd v. mål
Pernille Wilken, Roklubben Gefion,
for, i elvte time, at springe til og være tidtager i tårnet
Michael Kassow, Kredsformand,
med at stå for medaljeoverrækkelse bl.a. ved mål
Og tak til KCO´s Johnny Rusbjerg med at tilbyde at stå klar med en hjælper, hvis det skulle knibe.
Dertil så Jonas, Michael og Lars Køhler fra Gladsaxe Kommune med at hjælpe med at lægge arrangementet ud på FB, og stå klar med walkies, samt muligheder for benyttelsen af tårnet ved mål.


Københavnskredsen planlægger et par kaproninger mere i denne sæson, én i august, og en Efterårskaproning på et senere tidspunkt. Det vendes der snart tilbage om.

0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Kaproning

    RSS-feed

    Arkiv

    Maj 2025
    April 2025
    Marts 2025
    Februar 2025
    December 2024
    November 2024
    Oktober 2024
    September 2024
    August 2024
    Juli 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Marts 2024
    December 2023
    November 2023
    Oktober 2023
    September 2023
    August 2023
    Juli 2023
    Juni 2023
    Maj 2023
    April 2023
    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Januar 2016
    December 2015
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    November 2014
    Oktober 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Januar 2014

    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale regattaer mm.

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk