Det har været en travl weekend for de danske kaproere. Mens de unge tog til junior-NM, tog resten – hovedsageligt U23-roerne - til Rotterdam i Holland.
Det skyldes ene og alene, at VM i 2014 foregik i Amsterdam, og det har været en stor økonomisk udfordring for de omliggende klubber i den hollandske storby.
Derfor besluttede man at flytte Holland Beker-regattaen til den nye robane, Willem Alexander-baan i Rotterdam.
Banen er opkaldt efter Hollands unge konge, Willem Alexander, der med sin kone, dronning Maxima, overtog tronen efter dronning Beatrix, der abdicerede for et par år siden.
Stærke danske scullerroere i Rotterdam. Tv. Ida Gørtz Jacobsen, Bagsværd Roklub på præmiebroen efter det flotte resultat i LW1X, og til højre, Sverri Nielsen, ergometerfænomenet fra DSR, der vandt U23-klassen i 1X begge dage. I samme finale blev Hadsunds Peter Rytter Munk nummer tre begge dage. Begge fotos fra: Holland Beker 2015 FB |
Dermed kan kaproningsudvalget danne sig et bedre overblik, når flere af de unge skal gennem nåleøjet med henblik på kommende udtagelser – eller dannelsen af en VM-stærk letvægtsotter.
Weekendens Holland Beker-regatta var ikke helt så velbesøgt, som man husker det tidligere.
Lige bortset fra hovedparten af scullerløbene, hvor verdensstjernerne: Ekatharina Karsten og Mahe Drysdale fra hhv. Hviderusland og New Zealand tog sig af trofæerne i de prestigefyldte scullerløb i den åbne klasse.
Billeder fra regattaen er lagt ud på regattaens facebook-side, Holland Beker 2015.