Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2025
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Flot mesterskabsdag på Bagsværd Sø: 1. afsnit

22/8/2017

3 Comments

 
Tekst & Foto: Mette Bacher

DM, FM & JM 2017

Årets Danmarksmesterskaber blev et flot scenarie fra først til sidst med godt vejr, god stemning og forrygende flotte finaler.

Roinfo var med hele dagen, og det var en lang og flot dag.
Danmarksmesterskaberne, Forbundsmesterskaberne, og Juniormesterskaberne blev indledt og afsluttet med flotte otterløb.
Løb 100  MW8+ Danske Universitetsmesterskaber - 1000m
Picture
Selvom Aalborgs Universitetsroere, i den røde båd, viste klasse, så var der grund til at glædes over Odenses godt roende mandskab, hvor der også var et par friske universitetskvinder med ombord. Foto Mette Bacher
Dagens første finale var et otterløb for universitetsroere. Egentlig var Aalborg Roklub ene anmeldt, men aftenen før regattaen forlød det, at Odenses Universitetsmandskab, der også har vist flotte takter i de seneste sæsoner, fik lov at efteranmelde. Det kan man som regel få lov til, hvis det ikke er et Danmarksmesterskab eller et Forbundsmesterskab, så det var der ikke noget odiøst i.
Betegnelsen for løbet var:
Danske Universitetsmesterskaber, som det så ud ved tilmeldingsfristens udløb.
Der er ikke noget bedre, end at få så mange med, som overhovedet muligt, og ikke mindst, når vi taler otter og universitetsroning. Selvom Aalborg Roklubs seje herrer også skulle ro med i andre finaler, så var det ikke helt forgæves, at otteren blev taget med på traileren. Den kom i brug, og der blev vist en meget flot finale med en lækker indledning på selve mesterskabsdagen af de to mandskaber. Mere af den slags, tak. Det må heldigvis snart komme, for der er netop nedsat et udvalg, som skal forsøge at få de øvrige læreanstalter med, som DTU, RUC, KU & AU.
Benævnelsen: Danske Universitetsmesterskaber er en flot betegnelse. Men der var nok nogen, der studsede en kende over, at det ifølge speakeren under finaleløbet nu var blevet til Forbundsmesterskab, hvor ved vinderne fik uddelt Forbundsmesterskabsmedaljer. Man må håbe, at det i 2018 finder sit rette leje for, hvad dette løb egentlig bliver tituleret som, for man kan som bekendt ikke efteranmelde roere til Danmarksmesterskaber eller Forbundsmesterskaber.
Begge mandskaber viste meget flot roning i dagens første løb, og dermed blev roningens mesterskaber for alvor skudt godt i gang.
Picture
Aalborg Roklubs vindere af den første mesterskabsfinale på Bagsværd Sø, er: Christian Hauge(1) Dan Dodensig Kristensen(2) Troels Dalgaard Danielsen(3) Jesper Quist Jensen(4) Mikkel Paetau(5) Esben Ravn(6) Jonas Svane(7) Simon Staal Nielsen(8) Nicolaj Winther(cox). Foto Mette Bacher
Løb 101: M1X Jun C, TU-Cup, 500m  A Finale
Det bliver til en overlegen sejr til Holstebro Roklub/KCHOs Tobias Bork Kristensen. Til gengæld vises dagens første gyseropløb hos de næste to i feltet, hvor Bagsværd Roklubs Asbjørn Bay lige akkurat suser i mål foran Roklubben Vikings Aske Storm. Dette spændende opgør bliver en flot indledning til mange flere dramatiske finaler over dagen på Bagsværd Sø.
Picture
I midten: Tobias fra Holstebro, tv. Asbjørn Bay, Bagsværd, og th. Aske Storm, Roklubben Viking. Foto Mette Bacher
B-finale: 1. Roklubben Furesø: Christian Rømer, 2 Holstebro Roklub: Tobias Kramer(1) & 3 Holstebro Roklub Simon Mikkelsen.
C-finale: Bagsværd Roklub III:  Mads Rubin, 2 Roklubben Skjold, Ask Høyer Splittorff & 3 Lyngby Roklub I Kasper Andersen
Picture
Vinder af B-finalen: Christian Rømer, Roklubben Furesø. Den dejlige klub ved den store sø, savner stadig en ungdomstræner, som klubben har søgt efter i nogle måneder. Det kan man ikke forstå er SÅ svært, når klubben har dygtige unge roere, en god bådpark og flotte forhold for en ungdomstræner. Se dog at få sendt en ansøgning afsted, vi vil meget gerne modtage ansøgningerne, lyder det fra Roklubben Furesø. Foto Mette Bacher
Picture
- Hold da lige helt op, hvor det ligner Morten Rubin, tænkte Roinfos udsendte, og henviser til en Bagsværd-roer, der for nogle år siden var på landsholdet, både som junior - og U23. Æblet falder ikke langt fra stammen, for her er Mads, søn af Morten Rubin, og vinder af C-finalen i Lørdags... Foto Mette Bacher
Picture
Lyngby Roklub har atter fået purunge roere med på banerne, hvor dem, der var purunge for ganske få år siden, føles det som, nu er rykket op i seniorklassen. Foto Mette Bacher
Løb 102 U15 W2X Jun C, TU-Cup, 500m A Finale
Også pigerne viser meget flot roning i junior C, hvor søstrene til juniorlandsholdsroerne: Mette Køchs Nielsen, Aarhus Roklub,  og Adrian Flarup Johansen, Roklubben ÆGIR, Rikke Køchs & Signe Flarup Johansen viser klasseroning. - Hvor længe har I roet, spørger roinfo.dk. - Vi har roet i 3 år, men denne finale er vores første løb sammen, lyder det fra Rikke og Signe.
Plac. 1 Aarhus Roklub/Roklubben Ægir: Signe Flarup Johansen og Rikke Køchs 1:59.48, 2. Holstebro Roklub/Silkeborg Roklub/KCHO: Stine Højager Nielsen & Cathrine Duedahl-Olesen 2:01.20 3 3 Hadsund Roklub Leah Lûbech & Laetitia Panero-Bommer(2)
Picture
Fire dygtige og seje jyske piger. Fv. Stine & Cathrine, Rikke og Signe. Foto Mette Bacher
Picture
De to stærke Hadsund-piger, der blev nummer tre, kom for sent til medaljeceremonien, men kunne heldigvis få deres bronzemedaljer om halsen ved at skodde hurtigt ind til broen.Fv. Leah Lûbech & Laetitia Panero-Bommer. Leah er, som mange andre dygtige ropiger, også en ganske habil konkurrencesvømmer. Foto Mette Bacher
Løb 103 U17 M1X Jun B, TU-Cup, 1500m A Finale
Drengene i junior B viser også meget flot roning. Det er dansk ronings fremtid, og nu gælder det ude i klubberne om at holde fast i de unge. Vinder, Oscar Burvil fra Viborg husker vi skam tydeligt i forbindelse med Copenhagen Regatta, hvor Oscar susede først over målstregen, men var så træt efter den seje finale, at han væltede. En tililende banedommer fik draget omsorg for, at Oscar kunne komme ombord i motorbåden for efterfølgende at blive sejlet ind til land, hvor han modtog sin medalje. Denne gang blev Oscar indenbords og måtte derfor selv ro ind til præmiebroen, hvor folk stod klar for at modtage den dygtige Viborg-roer. Mens vi venter kommer en herre hen: - Hej Mette, kan du genkende mig? Efter at have nærstuderet ansigtet på manden, kan jeg genkende Klaus Lauritsen, der roede i Danske Studenters Roklub for en del år siden. Vi er tilbage til 1990´erne, hvor Klaus roede junior-4X- med bl.a. Kasper Haagensen, der i dag er formand for DSR. - Det er min søn, Victor, der blev nummer to i løbet, fortæller Klaus med et smil. Victor er en blandt flere meget dygtige juniorkaproere i Roskilde Roklub.
Plac.  1 Viborg Ro- og Kajakklub/KCHO: Oscar Burvil; 6:08.87 2. Roskilde Roklub: Victor Hellmann Lauritsen, 6:09.87, 3. Sorø Roklub: Christian Nielsen.
Picture
Der er ikke mange kaproere fra Viborg for tiden, men en Oscar Burvil kan igen og igen bevise, at Viborg Ro- og Kajakklub stadig kan markere sig på kaproningsbanerne. Oscar, i midten, flankeres af Victor fra Roskilde Roklub og Christian fra Sorø Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
Klaus Lauritsen, der var en meget dygtig juniorkaproer for en del år siden, hvor han roede for DSR, er den stolte far til Roskilde Roklubs Victor. Foto Mette Bacher
B-finale: At Roskilde har mange dygtige juniorer kan man se i B-finalen, hvor alle 5 deltagere kommer fra den sjællandske klub. Imponerende. Det er: Matthias, Mathias, Julius, Emil og Sebastian, der viser vejen her. I C-finalen ser det sådan ud: Bagsværd Roklub: Niels Østergaard, 2. Roforeningen KVIK I:Johan Søvndahl Kok og 3. Hadsund Roklub: Malthe Dybdahl Malling

Løb 104 U17 W2X jun B, TU-Cup, 1500m A Finale
Også hos pigerne er det tydeligt at fornemme, at der gøres et formidabelt flot arbejde ude i klubberne. Søstrene Munch fra Roskilde Roklub, er altid garanter for gode resultater, og de tager sig af guldet i suveræn stil. Roklubben Furesøs Kristine Søndergaard Hansen og Clara Møller er også godt roende, og vinder sølv. Bronzen går til Sorøs Erika og Nicoline.
Picture
Søstrene Munch fra Roskilde Roklub ivanlig flot stil, hvor teknik og roning går op i en flot enhed. Foto Mette Bacher
Picture
Selvom det kniber noget med unge kvinder til at få dannet en stor landsholdstrup i seniorklasserne, så er der heldigvis gode roere på vej, som de seks talentfulde piger fra Furesø, Roskilde & Sorø, vi ser her. Foto Mette Bacher
Under præmieoverrækkelsen spotter roinfos journalist, at Victoria Munch ser ud til at have det dårligt. Askegrå i ansigtet, står hun og vakler, mens hun forsøger at samle sig. - Er du O.K., spørger jeg. Ja, det går, lyder det. Men det er tydeligt at se, at hun ikke virker fattet. - Hent noget vand, råber deres udsendte til nogle piger, der får sendt en vandflaske hen til Victoria. Caroline forsøger at holde hende. - Jeg har fat, lyder det, men Victoria vakler stadig. - Få lige fat i Rune Gärtner, råber jeg til forsamlingen, og et kort øjeblik efter er stævnelægen på plads ved Victoria, der gelejdes hen til et telt, hvor samaritterne kan hjælpe hende på højkant igen. Det kommer hun heldigvis hurtigt, og dagen efter er Victoria på plads i 2X til endnu en finale. Ved regattaerne på Bagsværd Sø er der altid kompetente folk med til at handle hurtigt, hvis nogen får det lidt dårligt. Der er altid en del læger til stede, flere af dem er medlemmer af - og ror for DSR, der er tillige altid en dykkerbåd på vandet, og Røde Kors er på plads med samaritter. Deltagerne er i sikre hænder ved regattaerne herhjemme.
Plac.  1: Roskilde Roklub: Victoria Munch & Caroline Munch 6:14.54, 2 Roklubben Furesø: Kristine Søndergård Hansen & Clara Møller,. 6:20.58 3 Sorø Roklub: Erika Marie From & Nicoline Bluhme.
Picture
Dygtige piger fra Roklubben Furesø: Kristine Søndergaard Hansen & Clara Møller. Også de ser frem til at få en dygtig og engageret træner. Foto Mette Bacher
Picture
Glæde over bronze. Sorø Roklubs Erika og Nicoline. Foto Mette Bacher
Løb 105 W2- FM, 2000m A Finale
Bådtypen kom på programmet for nogle år siden, da DSR begyndte at satse på W2-. Siden har løbet været lidt nede i en bølgedal, men de senere år har det været et hit, fordi dansk roning satser internationalt på denne bådtype. Men der har været langt imellem et sandt boom af deltagere ved DM, så man ligefrem har skullet ud i indledende heats. Denne gang fire både til start. Bagsværd Roklub havde sat to stærke en-åres kvinder sammen, Frida Sanggaard & Ida Gørtz Jacobsen. Fridas største triumfer var 2 x sølvmedaljer ved hhv. EM & VM for juniorer i 2016, mens Ida Gørtz Jacobsen det seneste år virkelig også har fået godt fat med en åre, hvilket et collegeophold i USA, blandt andet har haft stor betydning for. Og ikke at forglemme en flot 4. plads ved U23VM i 4- og en 5. plads i otter.
Men mon ikke mange havde regnet med, at OL-bronzevinder Lærke Berg Rasmussen, DSR, med en anden DM-makker, end Christina Juhl Johansen, Nikoline Laidlaw, kunne få en god fight med Bagsværd?
Picture
Det går bedst for Frida, når hun ror med en: Ida... Denne gang klubkammerat Ida Gørtz Jacobsen. Foto Mette Bacher
Spændingen udeblev helt, for Ida & Frida var for stor en mundfuld for Lærke og Nikoline. I det hele taget er finalen uden den helt store spænding. På Holstebros båd er Trine Dahl Pedersen, der også ved med på den 4-, der blev nr. 4 ved VM.
1 Bagsværd Roklub: Ida Gørtz Jacobsen & Frida Sanggaard 7:50.05 2 2 Danske Studenters Roklub: Hedwig Lærke Berg Rasmussen & Nikoline Laidlaw:8:22.71 3 4 Holstebro Roklub/KCHO: Nanna Bo Christensen & Trine Dahl Pedersen: 8:29.80 4  Hadsund Roklub Ninna Pedersen & Astrid Filtenborg.
Picture
Toer uden styrmand for kvinder, som Ida Gørtz Jacobsen og Frida Sanggaard er nye mestre i , er stadig et Forbundsmesterskab. Et nedsat udvalg, der pt. gennemgår Danmarksmesterskabsprogrammet, ser på medaljefordelingen mellem mænd og kvinder, og det kunne godt ende med, at kvindernes toer uden styrmand udskrives som Danmarksmesterskab fremover. Foto Mette Bacher
Løb 106 U19 M1X JM, 2000m A Finale
Flere af deltagerne i denne finale har været på det danske juniorlandshold i denne sæson.
Men ingen kan komme i nærheden af Bastian Secher, årets EM-sølvvinder - og VM-finalist i JM1X. Det er klasseroning af et højt karat, vi får at se denne eftermiddag på Bagsværd Sø. Landsholdskollega, Mikkel Knudsen, Hadsund, der i denne sæson var til EM og VM med Adrian Flarup Johansen, ÆGIR, og Nicholas Andersen, KVIK, der bejlede til en plads i JM4X-, men ikke kom med i denne sæson, er også med i denne drømmefinale. Det bliver Mikkel Knudsen, der får sølv, og Nicholas bliver nummer tre foran Furesøs Jonas Lund, der vandt EM-bronze i JM4X- tidligere i år. Dernæst er det Adrian fra ÆGIR, og Thomas Jensen, Hvidovre Roklub.

Picture
I ensom majestæt. Bastian Secher slutter sin juniorkarriere af med endnu et mesterskab i 1X. Foto Mette Bacher
Picture
Glæde hos morfar og mormor. Ro-legenden, verdensmester i M2X, 1970, Niels Henry Secher, er henne og ønske Bastian tillykke, mens mormor, Susanne, ser til. Foto Mette Bacher
Picture
Tre stærke medaljetagere. I midten: Bastian Secher, Roskilde Roklub, tv. Mikkel Knudsen fra Hadsund Roklub, og Roforeningen KVIKs Nicholas Andersen. Foto: Mette Bacher
Løb 107 W2X DM, 2000m A Finale
En spændende finale, af den uforudsigelige slags, hvor både Odenses Anne og Marta, fra Odense Roklub, der i fjor blev Europamestre i juniorklassen, samt Fie Udby og Tanja Spring Ehlers, KVIK, og Mette Dyrlund Petersen med Christina Juhl Johansen, kan rende af med mesterskabet. De unge fynboers veje har i denne sæson været delte. Således har Anne Larsen prøvet lykken i DRC, og er netop udtaget i W2X til VM med Mette Dyrlund Petersen, mens Marta Kempf det meste af foråret har roet W2X med Luise Lund Hansen, et nyt stortalent fra Fyn. Denne gang roede Luise med Sara Nissen. Men også Aarhus Roklub satser, og har ladet OL-roer: Nina Hollensen danne hold med Mai Nielsen. Det bliver DSR, der vinder mesterskabet over Marta og Anne fra Odense, mens Fie Udby Erichsen og Tanja Spring Ehlers bliver nummer tre.
DM-statistik:
DSR: 12+1 FM, KVIK: 10, Lyngby Dameroklub: 10, Bagsværd 4. Odense Roklub & Aarhus Roklub har endnu ikke fået roet sig ind på mesterskabslisten.
Picture
Der var ikke den helt store spænding om placeringerne i kvindernes 2X. Christina og Mette fra Danske Studenters Roklub havde helt styr på tingene i denne finale. Foto Mette Bacher
Picture
Når man vandt guld ved EM for juniorer i 2016, så kan man noget særligt, også selvom Anne og Martas veje har været splittet i 2017. De dygtige piger fra Odense Roklub indtog 2. pladsen, mens Tanja & Fie fra Roforeningen KVIK blev nummer tre. Foto Mette Bacher
Picture
Fire af de seks kvinder på billedet skal en tur til VM i Florida senere i år. Det er Anne, tv., der skal ro 2X med Mette, nr. 3 fra venstre, mens Christina, nummer fire fra venstre skal til VM i 2- med Lærke Berg Rasmussen, der ikke er med på billedet. Det er Fie Udby Erichsen, længst th., og hun skal ro 1X ved VM. Foto Mette Bacher
Løb 108 JW1X JM, 2000m A Finale
Mette Køchs Nielsen, Aarhus Roklub, er en ener. Hun debuterede i junior C-1X ved en Brabrand Regatta i 2011, og siden er det gået fremad løb for løb.
Den dygtige Århus-roer har ryddet bordet indenfor mulighedens grænser, som junior A-roer i pigernes 1X, hvor ingen andre har kunnet vinde over hende. Nu var det sidste gang, Mette fik endnu en guldmedalje i juniorklassen ved Danmarksmesterskaberne, for næste sæson er hun U23-roer, og her venter nye udfordringer. I denne sæson har hun roet med Liane Vestergaard fra Hadsund, og trods det, at de to stærke piger godt kunne have taget medalje ved EM & VM, så glippede det desværre. Selvom det var tæt på. Småskader undervejs er også en udfordring, men så er det jo godt, at man kan runde sæsonen af med endnu et dansk juniormesterskab, som Mette klarede hjem i lørdagens finale uden at være presset undervejs.

Picture
Mette Køchs Nielsen, Aarhus Roklub, kan sit hjemmearbejde, og det beviser hun hver eneste gang, der de seneste år har været kaldt ind til DM-eksamen. Foto Mette Bacher
De to, der kom ind på de efterfølgende placeringer har også været til EM i år, men kom ikke i nærheden af podiet. Til gengæld lykkedes det for Amalie Kiær, Fredericia Roklub, og Cecilie Brunnich Sørensen, Københavns Roklub, at vinde sølv - og bronze i lørdags efter Mette.
Picture
Fv. Amalie Kiær, Mette Køchs Nielsen og Cecilie Brunnich Sørensen. Foto Mette Bacher
Løb 109 LW1X FM, 2000m A Finale
Også her var der lagt op til en ret åben finale, hvor alt andet end et knivskarpt opgør mellem Juliane Elander, Odder Roklub, og Aja Runge Holmegaard, Roskilde, ville være en overraskelse. Spændende ville det være, om Trine Toft Andersen, Hadsund, kunne blande sig her. Det stod hurtigt klart, at det kunne Trine ikke. Det blev til et opgør af et niveau, som verdensklasse, Aja og Juliane præsterede. Side om side var de to kvinder, og mens det så ud, som om Juliane ville tage føringen, tordnede Aja frem.

Picture
De to landsholdsroere, der skal til VM i LW2X, fulgtes ad i kampen om Forbundsmesterskabet. Foto Mette Bacher
Picture
Det lykkes Aja at få trukket sig forbi Juliane. Foto Mette Bacher
Picture
Juliane Elander, Odder Roklub, er en rigtig stærk roer, men det giver ikke altid bonus overfor dem, der teknisk set er stærkere i spurten. Foto Mette Bacher
Picture
Efter den benhårde fight med Juliane, overtager Aja Runge Holmegaard, Roskilde Roklub, styringen af finalen, og bliver Forbundsmester i LW1X. Foto Mette Bacher
Picture
LW1X er stadige et Forbundsmesterskab. Det bliver spændende at se, om det kunne blive et ægte Danmarksmesterskab, letvægtskvinderne kommer til at kæmpe om fremover. Fv. Mester: Aja Runge Holmegaard, Roskilde, th., Juliane Elander, Odder Roklub, der blev nummer to. Foto Mette Bacher
På 3. pladsen Trine Toft Andersen, Hadsund, nr. 4. Marie Mørch, Bagsværd Roklub, og Roforeningen KVIKs Viktoria Midtun. Sammenligner man tider, så ville Mette Køchs Nielsen kunne have roet en 3. plads hjem i denne finale, som blev afviklet kort tid efter pigernes 1X-finale. Foto Mette Bacher

Løb 110
M4+ motion, FM, 1000m, A Finale

Denne - i DM-programmet - gamle bådtype, Firer m. styrmand, blev for nogle år siden omdannet til et motionsløb over 1000 meter. Velbesøgt har 4+finalen ikke været i nyere tid. Denne gang tre mandskaber til start, hvor begge mandskaber fra Aalborg Roklub, klarer 1.- og 2. pladsen hjem. DSR satser også, men har ikke været ude at prøve båden mange gange, inden det går løs. Det kommer til at koste i finalen, som de to Aalborg-mandskaber tager sig af, hvor DSR indtager 3. pladsen.

Picture
Christian Hauge(1) Dan Dodensig Kristensen(2) Mikkel Paetau(3) Jonas Svane(4) Nicolaj Winther(cox) Foto Mette Bacher
Picture
Aalborg Roklub kan det der med en-åres roning, og der er altid glæde, når det giver bonus. Foto Mette Bacher
Picture
Alborg Roklubs 2. mandskab undervejs: Troels Dalgaard Danielsen(1) Jesper Quist Jensen(2) Esben Ravn(3) Simon Staal Nielsen(4) Christina Donstrup(cox) Foto Mette Bacher
Picture
DSR har tidligere vundet FM i denne bådtype, men denne gang bliver det til en 3. plads til: Jack Ekman(4) Jan Pierrel Mikkelsen(2) Nicolai Møller Andersen(1) Martin Grand Ast(3) Helene Bjerg-Holm(co. Foto Mette Bacher
Løb 111 Master W4X/4- MW4x/+/-, FM , 1000m
Mastersroerne møder altid frem med mange mandskaber, når der kaldes ind til Forbundsmesterskaber i roning. Også denne gang. Lige om lidt skal de fleste danske mastersroere videre, til den store internationale Masters Regatta i Bled, og dermed kunne deltagerne teste sig selv og formen i lørdags på Bagsværd Sø.

Picture
Bettina Cervin(1) Anne Mette Jørgensen(2) Susanne Hansen(3) Merete Boldt(4). Foto Mette Bacher
Picture
Fv. Asta Øjvind, Waltraut Lissau, Birgitte Hanel og Regitze Siggaard. Foto Mette Bacher
På de efterfølgende pladser blev det: Roklubben Furesø, Sorø Roklub & Lyngby Dameroklub

Løb 112 Master M4X/4-/8+ M4x/-,/8+ FM , 1000m
Roinfo har et ærinde i Bagsværd Roklub i pausen mellem indledende og finaler. I opholdsstuen sidder en gruppe mastersroere fra Fredericia, og jeg bliver kaldt hen: - Er der noget i vejen, siden vi ikke blev nævnt i artiklen fra Nordic Master Regattaen forleden, lyder det.
Nu er det sådan, at roinfo ikke kan nævne alle deltagere ved hver eneste regatta. Vi plukker ud, hvis det er nødvendigt, og med en ikke særligt velbesøgt masterregatta, hvor mange finaler slås sammen grundet for få tilmeldinger, så kan det desværre ikke blive til de islandske sagaer, som eksempelvis fra Danmarksmesterskaber eller Langdistancekaproninger.
Men fint nok, at der holdes øje og at artiklerne læses indgående - også om det, der IKKE nævnes.
- Hvornår skal I ro, spørger roinfo.dk. De nævner tidspunktet. - Hvis I ror så godt, at I skal have medalje, kan vi jo se på det, men så skal det også være superb roning, siger jeg med et skævt smil. Således lykkedes det de ældre herrer fra Fredericia at få hele to fotos med i artiklen om deres Forbundsmesterskaber, hvor de bliver nummer to.

Picture
Hold øjnene indenbords,drenge. - Hvor bliver den målstreg af... Fredericias kvartet er altid med helt fremme i kampen om medaljer. Foto Mette Bacher
Picture
Fredensborgs sejrsikre mandskab. Stroke: Søren Eriksen, tidl. verdensmester i LM8+, Ulrik Jensen, Ole Quist Jensen, far til Rasmus Quist, hvor mor, Susanne, roede i løbet forinden og vandt en medalje m. Fredensborgs kvindelige 4X-, og th. Kim Børgesen, tidligere Danmarks førende scullerroer m. mange DM og NM bag sig, og OL-deltager i München 1972. Foto Mette Bacher Kim Børgesen(2)
Picture
Så lykkedes det for disse fire herrer at blive omtalt og få hele to billeder med fra årets mesterskaber i roning. I Mastersklasserne ros der IKKE om DIF-Medaljer, men løbene er udskrevet, som Forbundsmesterskaber, og her blev det til sølv: Hans-Werner Mortensen(1) Ole Haaning Thomsen(2) Aage Pedersen(3) Frede Nørskov Nielsen(4). Roinfo ser frem til en masse likes fra de fire og deres klub... Foto Mette Bacher
Løb 114 - M2X DM, 2000m A Finale
Der var lagt op til fuldt hus i denne finale, men desværre stod den på to afbud fra hhv. Nordslesvig og Hadsund Roklub. Hvor ville vi ellers gerne have set U23-landsholdsroerne William Wisholm & Peter Rytter Munk være med her mod DSRs par, der, hvis man sammenligner højde og drøjde, er to modsætninger. Letvægteren: Emil Espensen, udtaget til VM i Florida i LM2X med Mathias Larsen, Bagsværd, og 208 cm høje Frank Steffensen, der flere gange har været en del af det danske landshold, men i denne sæson har koncentreret sig om 1X. Når nu U23-roerne Wisholm og Munk var ude, som skyldtes en begyndende skade hos William, så var der heldigvis andre stærke mandskaber tilbage. Bagsværd mødte frem med to gode mandskaber: Ole Søgaard & Jens Olav Dahlgaard, samt letvægterne: Oscar Petersen og Malthe Sebastian Puro. De stærke Lenzingbrødre, Jacob & Emil, der i fjor blev juniormestre over 1000 meter i 2X var også med, nu med Emil, som 1. års senior, og Jacob, som forsvarende EM-bronzevinder i junior-4X-. Men der blev nu ikke den helt store spænding om 1. pladsen. Dertil var Espensen & Steffensen for overlegne. Til gengæld roede Lenzing-brødrene sig ind på en flot 2. plads med Bagsværds Oscar & Malthe, samt Søgaard & Dahlgaard bag sig. Dermed vandt DSR sit 34. mesterskab i denne bådtype, som kom på DM-programmet i 1933.

Picture
Frank Steffensen & Emil Espensen suser i mål som Danmarksmestre i M2X anno 2017. Foto Mette Bacher
Picture
Jacob & Emil Lenzing er et stykke efter, men indtager 2. pladsen. Derefter haster de ud for at ro med i M4X-. Foto Mette Bacher
Picture
De eneste to, der lige giver sig tid til at modtage medaljer og blive foreviget, er Bagsværd Roklubs Oscar Petersen & Malthe Sebastian Puro. Foto Mette Bacher
 Løb 115 LM1X DM, 2000m - A Finale
Lidt af en mager forestilling blev mændenes finale i LM1X, hvor man oven i købet ror om et ærkeægte DIF-mesterskab. Det hele endte med, at blot fire roere mødte frem til finalen, og der var nok mange, der troede, at denne finale lå lige til højrebenet for Mathias Larsen, Bagsværd Roklub, der i fjor vandt over 1000 meter, da mesterskaberne blev afholdt i Holstebro. Men andre unge talentfulde roere banker på, og med i finalen var: Tim Antonie Hansen, DSR, Mads Petersen fra Bagsværd, og Cody Anderson fra Roklubben ÆGIR. Cody har hele sæsonen vist sig stærk og godt roende, både herhjemme og i udlandet, mens førnævnte Mathias Larsen har flere års erfaring i LM4X- bag sig med medaljer fra VM, blandt andet en U23VM-guldmedalje i LM4X-, og denne gang er han udtaget med Emil Espensen i LM2X til VM i Florida.
Det blev Cody og Mathias, der hurtigt tog teten i denne finale, hvor et sandt drama udspandt sig hele vejen med de to side om side helt op til 1000 meter. Så begynder Cody at rykke. Mathias har svært ved at holde fast, og ÆGIR-roeren overtager styringen af finalen og afviser Larsen helt og aldeles. Ny Danmarksmester i denne disciplin, og en historisk en af slagsen, idet Roklubben ÆGIR ikke tidligere har vundet en ægte DIF-medalje her. På 3. pladsen: DSRs Tim Antonie Hansen og på 4. pladsen: Mads Petersen, Bagsværd Roklub.
Roinfo har gennemgået DM-listerne, og det er helt unikt, det Cody har præsteret, idet Roklubben ÆGIR ikke tidligere har vundet Danmarksmesterskab i herrernes outriggerløb ved DM!

Vi skal tilbage til 1980 & 1981, hvor Roklubben ÆGIR vinder Danmarksmesterskab i 4-åres inrigger. På spindesiden har Roklubben ÆGIR vundet Danmarksmesterskab i 2X, men det skyldtes, at konkurrenterne, et par dygtige landsholdsroere fra DSR, væltede i finalen, som de førte overbevisende i. Dermed kunne ÆGIRs kvinder suse ene og alene i mål denne lørdag eftermiddag i 1987 på Sorø Sø.
Picture
Cody Andersson, Roklubben ÆGIR, fik det første Danmarksskab hjem til klubben i det Nordjyske fra mændenes outriggerklasser ved DM i roning. Foto Mette Bacher
Picture
De to stærke letvægtere kæmpede en hård kamp frem til 1000 meter, men derefter overtog Cody styringen. Det er Mathias Larsen th.,Foto Mette Bacher
Picture
En stolt træner, Per Nissen, og en glad roer, der gjorde, som de aftalte. - Jeg fik at vide, at jeg skulle sætte alt ind fra 1000 meter mærket, og det gjorde jeg, siger Cody til Roinfo.dk. Foto Mette Bacher
Løb 116 W8+ FM, 2000m  A Finale
En finale om Forbundsmesterskabet i kvindernes 8+, som burde have flere deltagere af roere udenfor København. Sådan har det ellers været tidligere, men ikke denne gang. Det blev til fire både fra to klubber: Bagsværd Roklub & Danske Studenters Roklub. En del havde nok regnet med, at finalen kunne udvikle sig til et tæt opgør mellem Bagsværds 1. båd - og DSRs ditto, men sådan gik det slet ikke.
Bagsværds stærke kvinder, der ellers var på den, når vi taler styring, og kom ud i store problemer kort efter start, var overlegen på den sidste del af de 2000 meter. Deltagerne fra DSR havde følt sig generet grundet konkurrentens styreproblemer og nedlagde protest. Men efter dommerformand, Jan Nissen, og DSRs kaproningschef: Martin Scherning havde haft en drøftelse på baggrund af protesten, blev denne trukket tilbage.
Bagsværds kvinder, der i øvrigt vandt Forbundsmesterskabet i 2016 på den korte distance i Holstebro, vandt over DSR med: 17 sekunder. Derefter blev det DSR II og Bagsværd II.
Picture
Flot og stilfuldt. Bagsværd Roklubs kvinder holdt opvisning i 8+ lørdag eftermiddag: Emilie Jersild, Emma Hammer Frida Sanggaard Ida Gørtz Jacobsen Ida Langkjær Lisbet Falch Jakobsen Marie Mørch Marie Louise Ladegaard Petersen Jacob Neergaard(cox). Foto Mette Bacher
Picture
De otte kvinder og deres mandlige styrmand: Neergaard, gentog succesen fra i fjor. Foto Mette Bacher
Løb 117 U19 M2- Jun A, JM, - 2000m A Finale
Et løb, hvor der savnedes mange flere deltagere. Blot to både til start, og det blev aldrig rigtigt spændende, dertil var Holstebros to drenge for suveræne. De vandt med 18 sekunder over Bagsværds mandskab.

Picture
Holstebro Roklub/KCHO I Nichlas Ulnits(1) Kaare Mortensen (2 2 2 Bagsværd Roklub I Magnus Seidelin Houmølle(1) Magnus Quaade Oddershede(2) Foto Mette Bacher
Løb 118 M2+inr motion, FM.1000m - A Finale
Det ældste løb ved DM, oprindeligt et Danmarksmesterskab, og så blev det for nogle år siden omdannet til et Forbundsmesterskab for motionsroere med en distance på 1000 meter. Det har også været sådan, at der de senere år ikke har været mange, der har mødt til start her, men det er sikkert, som Amen i kirken, at DSR altid er på plads med flere mandskaber. Heldigvis skulle de ikke afholde klubkaproning på Bagsværd Sø denne gang, for til alles store glædelige overraskelse, tilmeldte Roklubben Vikings stærke langdistancekaproere, der ofte er vindere her, sig til kortbanen i lørdags. Med til at hjælpe, var deres træner, Bjørn Hansen, der i 1970 roede toer med Henning Larsen fra samme klub ved Faxe Ladeplads. De to blev udtaget til EM, hvor de blev nummer 8, og de opnåede ligeledes en fornem 8. plads ved VM i Canada - i øvrigt her, hvor Secher & Engelbrecht blev verdensmestre i dobbeltsculler. Samme år vandt Bjørn og Henning Danmarksmesterskab i toer. Lørdagens finalister var:
Jørgen Zangenberg, Rene Hansen & Ib Bruun(cox). DSR stillede med tre mandskaber, hvor det ene, OL-sølvvinder: Kasper Jørgensen & Lars Fjord med styrpige: Ida Eltorm, hurtigt stak af og roede 1. pladsen hjem i sikker stil. Så blev det DSRs: Kaspar Guldbæk(1)Søren Hansen(2) & Cecilie Albrechtsen(cox). Derefter Roklubben VIKING, og DSRs Frederik Fabricius Clausen, Jan Pierrel Mikkelsen & Helene Bjerg-Holm(cox) sluttede feltet.
Picture
Guldfirer-roer, Kasper Jørgensen, der tidligere roede for Roskilde Roklub, har meldt sigind i DSR, og hele denne sæson har han boltret sig på de forskellige Langdistancebaner i inrigger. Sammen med Lars Fjord vinder han FM i kortbaneroning på Bagsværd Sø, og det med hele 23 sekunders forspring... Foto Mette Bacher
Picture
Inriggerroerne skal afslutte sæsonen på lørdag i Sønderborg, hvor Mesterskabsmedaljerne i Langdistancekapronng bliver uddelt efter en lang og flot turnering. Foto Mette Bacher
Picture
Seje inriggerroere - og en ny disciplin for Kasper Jørgensen, der vinder med Lars Fjord og styrpige Ida Eltorm. Foto Mette Bacher
Picture
Kaspar Guldbæk, Søren Hansen & Cecilie Albrechtsen(cox) Foto Mette Bacher
Løb 119  M4X DM, 2000m A Finale
Der var lagt op til lidt af en gyser i denne A-finale med fire mandskaber til start. Sidste års forbundsmestre fra Bagsværd Roklub stillede med samme mandskab, som i 2016. Odense Roklub meldte til med et stærkt mandskab m. blandt andet Christian Thor Hagemann, nybagt U23VM-sølvvinder i besætningen, og DSR mødte frem med et mandskab, som også ka´ deres hjemmearbejde. Dertil Lyngby Roklubs unge mandskab, hvor Hagemanns makker fra U23VM, sølvvinder: Alexander Modest, sad på strokesædet med Lenzing-brødrene i midten, og Peter Holmquist på etteren.
Desværre måtte Odense Roklub foretage en udskiftning, idet Christian Thor Hagemann var skadesramt, og ind kom en anden stærk roer: Tobias Kempf.
Finalen udviklede sig hurtigt til et opgør mellem Odense og DSR. Fynboerne lagde pres på hele vejen, og DSRs mandskab kunne ikke ligefrem slappe af med henblik på dagens sidste finaler, som de også satsede på. Således var hovedparten af deltagerne her klar på at skulle ro flere finaler senere på dagen, men det blev der dog ikke taget hensyn til. DSR tog sig af mesterskabet her, og vinderne er: Rasmus Quist, Sverri Nielsen, Frank Steffensen, og Mark Hartsteen.

Statistik: DSR 14, Bagsværd 8+ 1 FM i 2016, Roskilde 3, Odense 3.
Mesterskabsløbet kunne i øvrigt fejre 30 flotte år i lørdags, og med på første vinderbåd i 1987, sad selve Bent Fransson, kendt for mange mesterskaber, både som roer - og landstræner...
Picture
DSR spillede højt spil ved årets Danmarksmesterskaber, og hovedparten af disse roere havde en travl eftermiddag på Bagsværd Sø, men det var der også andre, der havde. Foto Mette Bacher
Picture
En flot finale, hvor Odenses mandskab presser på hele vejen. Dermed kunne de også lægge lidt pres på Sverri Nielsen, i DSRs båd, der kort tid efter denne finale skulle ud i M1X. Foto Mette Bacher
Picture
Dobbeltfirer er en elegant bådtype, og det går stærkt, når Danmarks bedste herreroere giver den gas fra første tag. Foto Mette Bacher
Picture
Odenses godt roende mandskab havde tid til at modtage medaljer og stikke fotografen store smil efter en flot finale. Fv. Jesper Fredsted, Niclas Schmidt Tobias Kempf og Sebastian Terp(. Foto Mette Bacher
Picture
Der var slet ikke tid til et flot billede med vinderne af M4X- samlet på podiet, for Sverri Nielsen var smuttet videre til en ny finale, nu i M1X. Fv. Frank Steffensen, Mark Hartsteen og Rasmus Quist med sine to dejlige drenge, der gjorde det ud for Sverri: Fv. Lille Ebbe og th. Theodor. Foto Mette Bacher

Løb 120 U19 W2X Jun A, JM, 2000m
I den fynske hovedstad har man en roklub, der altid står for noget unikt, når det drejer sig om flotte resultater på robanerne, og det gælder både internationalt - og nationalt. Især pigerne har vist fantastiske resultater, og det har ikke blot været de seneste år, hvor det flotteste resultat i årtier var: Anne Larsen & Marta Kempfs europamesterskab i JW2X. Også Charlotte Hansson og Lise Justesen har været dem, der har fået Odense Roklub printet ind på verdenskortet.
Det er mange år siden, men senest er Anne Larsen & Marta Kempf rykket op fra juniorklassen. Og hvad sker? Jamen så er der nye piger, som står på spring og er klar til at score medaljer. Okay, nye og nye, det er de bestemt ikke, men i lørdags fik de roet sig til et Juniormesterskab i pigernes 2X, og dermed fortsætter det hele. Sådan, Odense Roklub, og de dygtige trænere, der selv har siddet øverst på DM-tronen for nogle år siden. 

Picture
Odense Roklub igen og igen. Nu er det ikke Anne og Marta, men Mia Rützou & Sofie Halling Vikkelsøe, der viser vejen i pigernes 2X-finale. Foto Mette Bacher
Picture
I midten: Odense Roklubs Mia Sofie Rützou & Sofie Halling Vikkelsøe, tv. Hadsunds Liane Vestergaard &Ida Blomstrand, th. Amalie Riff Brems og Mathilde Kiilgaard. Foto Mette Bacher
Løb 122 U19 M2X Jun A, JM, 2000m - A Finale
Mens pigernes 2X var rimeligt velbesøgt, var drengenes 2X i junior A-klassen det bestemt ikke. Det er lidt tankevækkende, at der ikke er så mange drenge til start her - og ligeså tankevækkende, at det også ser sådan ud i mændenes 1X, LM1X & 2X.
To mandskaber mødtes i drengenes finale, hvor Roskildes drenge: Oliver Tolstrup Christensen & Martin Kofoed Jensen vandt sikkert over Hvidovres: Thomas Jensen & Marcus Villiam Lyngesen.

Picture
Et Forbundsmesterskab i drengenes 2X blev vundet af disse to fra Roskilde Roklub: Martin Kofoed Jensen & Oliver Tolstrup Christensen. Oliver er regerende EM-bronzevinder i 4X- i 2017. Foto Mette Bacher
Løb 123 M1X DM, 2000m -  A Finale
Som mange andre havde dagens storfavorit til at vinde M1X, DSRs Sverri Nielsen, en travl dag med flere finaler, der skulle gennemroes. DSR-roeren havde netop været med til at vinde i M4X, og derefter kastede han sig ned i sculleren og hastede direkte ud til start - klar til næste finale i hans favoritdisciplin, 1X. Sverri har siddet øverst på tronen i DM-sammenhænge her i flere år, og tillige fået roet sig direkte ind i verdenseliten i de senere år, og er, ikke overraskende, udtaget til VM i Florida i 2017. Men selv en Sverri kan køres mør. Nok er Nielsen gjort af et særligt sejt materiale, som mange af de færinger, dansk roning har haft glæde af, er gjort af. En total stædighed og styrke, som er oplagt til at give flotte resultater i sportens verden, og det bærer Sverri Nielsens indsats og resultater skam også præg af, men med en heftig finale i 4X-, hvor Odense Roklubs seje herrer hele tiden pressede sig på, og en direkte tur til næste opgave, uden et kort ophold og en tiltrængt pause, kan mærkes. I finalen fik Sverri kærligheden at føle, idet hans evige rival, Nick Larsen, Odense, gav Nielsen noget at se til.
Hele finalen i M1X, drejede sig kun om de to, der stak af fra feltet, og hvor en topmotiveret Nick hele vejen igennem kæmpede for at holde en føring over Sverri, som Odense-roeren ret hurtigt fik roet sig frem til. Speaker Niels Holmquist var oppe i de helt høje omdrejninger, og på tilskuerpladsen blev der stille. Ville mesterskabet nu gå til Nick Larsen?
De to konkurrenter sansede det næppe, for kampen mellem dem var benhård og nådesløs.
Nick har hele tiden føringen over Sverri, der kæmper og kæmper, og først få hundrede meter før mål får Nielsen trukket sin færøske stolthed og stædighed ud af ærmet, og overtager endelig styringen af denne drømmefinale, som var i verdensklasse. Tak for det!
Efterfølgende spørger Roinfo.dk Sverri, hvordan han selv følte det. - Det var ikke rart, lød det kortfattet fra en dog smilende Nielsen.

Mesterskaberne blev indført i 1909. Statistik: DSR: 21+1 FM. DFDS-Roklub: 10, Bagsværd Roklub 9. Sidst, Odense Roklub vandt her, var i 2000 ved Peter Sylvest.
Picture
En drømmefinale så vi i mændenes 1X, hvor Nick Larsen holder føringen over Sverri indtil 250 meter før mål. Foto Mette Bacher
Picture
Men så tager en vis herre ved Nielsen, der endelig får trukket sig væk fra Larsen. Foto Mette Bacher
Picture
Veltilfredse smil over hele linjen. Tv. Nick Larsen, I midten Sverri Nielsen, der samtidig kunne modtage sin DM-medalje for sejren i M4X, og Hadsund Roklubs Peter Rytter Munk, der fik bronze. Efter dem kom 4 Nordslesvigsk Roklub II, Søren Brag Nordslesvigsk Roklub I Simon Skytte, og Roklubben ÆgirsViktor Jensen. Foto Mette Bacher
Her slutter Roinfos 1. del af beretningen fra DM i roning 2017. 2. Del følger...
3 Comments
jens Toft Christiansen
24/8/2017 23:31:37

Hej Mette.Roklubben Ægir vandt DM i M2- og M4+ i 1978.Det var dengang tilladt at kombinere med andre klubber.M2- var med Ole Rasmussen ( tidligere Kvik,Hadsund og nuværende Helsingør)og Anders Toft Christiansen Hadsund Roklub.4+ var Ole Rasmussen,Finn Anderson,Poul Henriksen alle Ægir og Anders Toft og Mogens Christiansen Hadsund Roklub.
V.H.
Jens T.Christiansen

Reply
Mette Bacher
12/9/2017 12:00:04

Hej Jens
Jamen jeg regner med KLUBmesterskaber - og IKKE kombinerede både.
Og her er det første gang, ÆGIR vinder klubbens første DM, selvom ÆGIR tidligere har vundet inriggerløb som ren klub osse.
Vh. Mette

Reply
Mia Espersen
25/8/2017 23:43:34

Hej Mette.
Cathrine Duedahl-Olesen er fra Bagsværd, selvom det ikke lige kunnes ses på trikoten ;-)

Reply



Leave a Reply.

    Picture

    Kaproning

    RSS-feed

    Arkiv

    Juni 2025
    Maj 2025
    April 2025
    Marts 2025
    Februar 2025
    December 2024
    November 2024
    Oktober 2024
    September 2024
    August 2024
    Juli 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Marts 2024
    December 2023
    November 2023
    Oktober 2023
    September 2023
    August 2023
    Juli 2023
    Juni 2023
    Maj 2023
    April 2023
    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Januar 2016
    December 2015
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    November 2014
    Oktober 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Januar 2014

    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale regattaer mm.

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk