Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Flot Danish Open i Coastalroning

5/9/2017

0 Comments

 
Tekst & Foto: Mette Bacher

Mon de har fået armene ned i Horsens?
Det dygtige team fra Horsens Roklub, der debuterede, som Coastalroningens Danish Open-arrangør, havde strikket et bragende flot regatta-arrangement sammen.

Da Horsens Roklub bød ind, som arrangør af Danish Open i Coastal, var der stor glæde hos coastalfolket.
Det er dejligt, at andre, end de sædvanlige regattaarrangører tør kaste sig ud i et stort arrangement. Der var heller ikke tvivl om, at medlemmerne af Horsens Roklub alle ville gøre deres til at de tilmeldte roere fra nær og fjern følte sig velkomne. Således stod klubben klar med 30 frivillige hjælpere, alle iklædt flotte specialtrykte t-shirts til dagen, store, flotte skilte viste trailerfolket vej, og dermed var alt klappet og klart fra tidlig lørdag morgen, hvor der var briefing for hjælperne klokken 7, præcis. Nogle timer senere var der rift om pladserne i opholdsstuen, da regler og baneforhold blev gennemgået.
Ingen kunne være i tvivl. Formand Lars Bak var til stede fra tidlig morgen med sit utrættelige team, der i den seneste tid har brugt mange ressourcer på at få det hele til at klappe ved Danish Open i Coastalroning. Og det gjorde det!
Picture
Foto Mette Bacher
Picture
Dansk roning er begunstiget af en række dygtige rodommere. De fire, der var med i Horsens tog også, sammen med et stort banedommerteam, sig af sikkerheden for 14 dage siden ved kortbane-DM. På Bagsværd Sø. Det er Kenneth Drexel, Jan Nissen, Lars Christoffersen og Marie Heide, der sender store smil ud for Horsens Roklub, inden det går løs på fjorden. Foto Mette Bacher
En stor plæne udgjorde bådepladsen, og det hele var nemt, for der var ikke mange meter til sandstranden, hvor deltagernes både kunne sættes i vandet.
Hovedparten af deltagerne deltog i det meget informative styrmandsmøde i roklubben, hvor banedommerne også var til stede og kunne besvare spørgsmål.

Efterfølgende var det tid for de første løb, men forinden kom Borgmester Peter Sørensen forbi og hold en fin tale, som indledning på dagens flotte arrangement.
Picture
Naturligvis mødte flere Horsens-mandskaber til start på hjemmebanen. Her kendte: Carl Johan Andersen, der deltog i flere finaler denne lørdag. Foto Mette Bacher
Picture
En af dem, der gjorde en utrættelig indsats for hele arrangementet, så det kom til at klappe, var herren på plads 1, der dog lige havde tid til et break for selv at deltage i mix-2X. Fra Horsens Roklub, Fv. Poul Erik Jørgensen(1) & Anja Maxen(2). Foto Mette Bacher
Mens kaproerne helst ser, at det hedder meget få bølger, så var arrangørerne udfordret på en lidt omvendt måde. Således var Horsens Fjord som et spejl, da deltagerne mødte frem.
- Vi vil helst have bølger, så det her bryder vi os ikke så meget om, lød det fra Aalborg Roklubs træner, Bjarne Petersen, dog sagt med den lune, som Petersen er kendt for.
Picture
Coastalroerne elsker bølger, for det er sådan set det, der er meningen med at ro i coastalbåde, der netop er bygget til høj bølgegang. Men sådan, som det hele så ud i Horsens denne lørdag, havde fjorden virkelig været velegnet til en gedigen outriggerregatta. Sherif, Bjarne Petersen, var tidligt på plads med trailer og jeep, mens han ventede på sine 10 roere,der skulle ro 4X+ sidst på eftermiddagen. Foto Mette Bacher
Picture
Håber på ægte Danmarksmesterskaber
38 hold var meldt til, og det blev til 12 finaler. Der blev roet om Forbundsmesterskaber.
- Men vi håber skam, at vi snart kan ro om rigtige officielle DIF-mesterskaber, nævnte Peter Froskov, Ishøj Roklub, der som tidligere næstformand i DFfR var blandt dem, der så coastalroningen som et godt nyt initiativ indenfor dansk roning.
Dansk Forening for Rosport var fint repræsenteret ved Næstformand: Conny Sørensen, der tydeligvis glædede sig til at følge roernes kamp på vandet, og møde de nye regattaarrangører. Også selvom Horsens Roklub tidligere har været involveret i kortbaneregattaer på Bygholm Sø.

Det med officielle DIF-mesterskaber må forhåbentlig komme, men det forudsætter, at der kommer mange flere deltagere med, end denne gang. Selvom lige ved 40 tilmeldte hold er fint, så blev flere af løbene gennemført med blot to deltagere. Roinfo vil på et senere tidspunkt bringe et resumé over coastalroernes regattadeltagelse i Danmark gennem de fem år, hvor denne bådtype har været implementeret dansk roning.
Picture
DSR møder gerne til start i de fleste løb, men der var ingen modstandere til denne mix-4X+, som derfor blev sat til at ro mod damernes 2X. Styrmand: Sune Scheufens, Martin Schjerning(1) Asger Tønnesen(3) Margit Haahr Hansen(2) Mette Gissel Ovesen(4) Foto Mette Bacher
Picture
Det var derfor ret simpelt at ro sejren hjem, selvom nogen troede, at fireren her ville få det svært overfor damerne i deres 2X. Foto Mette Bacher
Udenlandske tilfredse deltagere
Danish Open fik fint besøg af en håndfuld udenlandske roere, hvor en kom helt fra Prag i Tjekkiet, mens flere svenske dygtige mandlige roere var på plads i Horsens. Det med den tidligere verdensmester, Peter Berg i spidsen. Og svenskerne fik flere velfortjente medaljer med hjem hinsidan, og viste da også klasseroning, som vanlig.
Peter Berg var ganske godt tilfreds med banen. - Det er fine forhold her, og banens placering er rigtig god, sagde han til roinfo efter sit finaleløb.
Picture
Peter Berg fra Helsingborgs Roddklubb, viser som sædvanlig særklasse, og det er ikke så underligt, når man har vundet verdensmesterskab i coastal. Foto Mette Bacher
Picture
Det udvikledes sig til en spændende international fight i mændenes C1X, hvor Peter Berg runder bøjen med tjekken: Vitezslav Huja lige efter. Foto Mette Bacher
Picture
Sådan skal den skæres. Peter Berg har naturligvis reklame på bilen. Foto Mette Bacher
Strømforholdene spillede mange et puds
Det stod klart, da mændene indledte dagen med C2X, hvor arrangørerne havde været så smarte at slå mastersløbet med blot to deltagende både, sammen med herrerne i den åbne klasse.
Til stor undren for tilskuerne så det ud, som om, at favoritterne fra Kalundborg, Aleksander Hansen & Kaare Mattesen var ude på en gevaldig slingrekurs, både på vej ud på fjorden efter starten, og da de nærmede sig vendepunkter og mål. Det viste sig at strømforholdene spillede de to sjællændere et gevaldigt puds. - Vi havde desuden svært ved at se bøjerne i det skarpe sollys, meddelte Aleksander, da de ellers i sikker stil kom først i mål.
Picture
Storfavoritter inden mændenes 2X-finale, Aleksander Hansen & Kaare Mattesen, Kalundborg Roklub. Det skulle vise sig, at de kom ud i store udfordringer på ruten. Foto Mette Bacher
Picture
Mændenes afdeling i 2X var velbesøgt, og det smarte var, at man slog de to deltagere i Masters-2X sammen med den åbne klasse, så der blev en god fight om medaljerne. Foto Mette Bacher
Picture
Isabella og lille Valdemar, Aleksander Hansens to små børn var på plads for at heppe på far. I øvrigt var tre generationer afsted, idet børnenes farfar, Per Hansen, stillede op i masters-1X for Kalundborg Roklub. Foto Mette Bacher
Picture
Kombinationen: Skovshoved/Horsens m. Jesper Skavin og Carl Johan Andersen, der blev nummer to i deres klasse. Foto Mette Bacher
Picture
DSRs Michael Qvist & Rune Andersen er kommet for langt ud af kurs, og må rette gevaldigt op for at komme indenom bøjen. Den manøvre var der mange af de garvede coastalroere, der måtte tage denne lørdag. Foto Mette Bacher
DSR toppede med flest tilmeldinger
Nøjagtig som i Langdistancekaproningsturneringen, er roerne fra Danske Studenters Roklub dominerende, når man ser på tilmeldingerne. Storklubben fra København, der i år har fejret sin flotte jubilæumssæson over to omgange, havde 12 tilmeldte både med, og det er, indtil videre, mest kvinderne, der klarer sig bedst indenfor coastalroningen.
DSR har tidligere vundet et Verdensmesterskab her, i C4X+, da VM blev afviklet i Helsingborg. Året efter blev det til bronze. Men de kvindelige deltagere må desværre også se i øjnene, at interessen fra andre klubber er stærkt begrænset, især i de mindre bådtyper, hvor det ofte bliver til en omgang klubkaproning med to mandskaber fra DSR til start.

Picture
På vej til start. DSRs herrer for de sidste detaljer på plads af styrmand: Thora Gudrunardottir. Foto Mette Bacher
Picture
DSRs Asger Tønnesen(1) & Sune Scheufens(2) bliver nummer to et pænt stykke efter Kalundborgs vindere. Foto Mette Bacher
Picture
En nyere konstellation fra DSR er: Lea Benedicte Skov Hansen(1) Ragna Karen Sigurðardóttir(2). Desværre blev det til en gedigen klubkaproning mod... Foto Mette Bacher
Picture
Kate Petersen og Julie Schou. Kate blev rigtig Danmarksmester - for første gang - i kvindernes 4X- på kortbanen på Bagsværd Sø for 14 dage siden. Foto Mette Bacher

Seje Linda fra Horsens mødte til start

DSR slap heldigvis for endnu en klubkaproning i kvindernes 1X. Margit Haahr Hansen & Kate Petersen fik fin konkurrence af Linda Kærgaard Nielsen, der stod klar til at udfordre gæsterne.

Roinfo møder Linda umiddelbart inden de første finaler sendes af sted denne flotte formiddag.
- Jeg er ikke uvant med at ro konkurrence, da jeg har været med til Langdistanceregattaerne i Vejle, Aarhus og Humlebæk, fortæller Linda Kærgaard Nielsen, 37.

Jeg har lært at ro i England, hvor jeg roede firer og otter, og vi har vundet ved forskellige regattaer derovre med den klub, jeg var medlem af: Loughborough Boat Club, siger Linda, og fortsætter, men jeg har trænet coastal jævnligt, især når bølgerne har været høje, men i dag er jeg for at støtte klubben, og synes, det er vigtigt at være med
Picture
Horsens-roeren Linda Kærgaard Nielsen har været med ved årets Langdistancekaproninger, og lært at ro i England. Foto Mette Bacher
Jesper Skavins kloge beslutning
Det gav bifald udover fjorden, da Jesper Skavin, Skovshoved Roklub, som en del af de øvrige deltagere havde det svært med strømforholdene, og missede en bøje til slut. Der blev ellers råbt om det fra alle sider, men når man ror mod retningen, så kan det være endog svært at orientere sig.
Efter at være kommet i mål, tog Skavin beslutningen, og roede hen til bøjen, rundede den, og susede over målstregen på ny. Den manøvre udløste klapsalver fra de omkringstående tilskuere.
Picture
Han missede en bøje, men tog en beslutning. På den igen. Således fik Jesper Skavin dagens største bifald for denne beslutning. Foto Mette Bacher
Picture
Carl Johan Runge Andersen blev nummer to efter en godt roende svensker, mens Skavin blev nummer tre. Foto Mette Bacher
Picture
Kate Skavin, 1, her med Lise Hendriksen, var ene anmeldt i kvindernes mastersklasse, næsten som sædvanligt. Men ind imellem finalerne stod hhv. Kate, med sin mand, Jesper, for speakningen af løbene. Foto Mette Bacher
En sand herredyst i C4X+
Egentlig var Aalborg Roklub med sine to mandskaber, og DSR, eneste to deltagende klubber i mændenes dobbeltfirer, men heldigvis efteranmeldte Roklubben ÆGIR med et på papiret ret så stærkt mandskab. Således spottede roinfos udsendte to roere, der har markeret sig kraftigt i denne sæson, hvor Cody Andersen for 14 dage siden vandt klubbens første Danmarksmesterskab nogensinde i mændenes outriggerklasse, idet han serverede en drømmefinale i mændenes letvægts-1X. Med ombord i Horsens var også klubbens stærke juniorkaproer: Adrian Flarup Johansen, der i denne sæson har været en vigtig del af det danske juniorlandshold og har været til både EM og VM med Hadsund-roeren Mikkel Knudsen i 2X, samt kaproerne: Marc Hjort Laustsen og Viktor Jensen og styrmand: Christian Nedergaard. Spændende skulle det blive at se, hvad naboklubberne fra Aalborg kunne præstere overfor hinanden, hvor fjerde mandskab kom fra DSR.
Picture
Aalborg Roklubs herrer på vej til start. Dette mandskab vandt finalen: Christian Hauge(1) Troels Dalgaard Danielsen(2) Esben Ravn(3) Simon Staal Nielsen(4) Nicolaj Winther(cox) Foto Mette Bacher
Picture
Roklubben ÆGIRs unge mandskab opnåede en flot 2. plads, trods det, at drengene kun havde prøvet coastalroning en enkelt gang før finalen. Imponerende: Marc Hjort Laustsen(1) Viktor Jensen(2) Adrian Flarup Johansen(3) Cody Anderson(4) Christian Nedergaard(cox) Bemærk roeren på plads 3, Adrian. Trods det, at haner blandt feltets allermest erfarne roere, og her taler vi outrigger, både 1X og 2X, hvor han i år har været med ved junior-VM - og EM med Mikkel Knudsen, Hadsund Roklub, så skal Adrian bære redningsvest, fordi han er junior. Det er indtil videre reglerne indenfor coastalroningen. Foto Mette Bacher
Picture
Aalborg Roklubs herrer er begejstret for KVIKs båd, som de vandt i ved Nordsjællandske Mesterskaber i Humlebæk for en måned siden. Denne gang opnåede dette mandskab en 3. plads efter klubkammeraterne og roklubben ÆGIR. Foto Mette Bacher
ÆGIRs mandskab havde blot forsøgt sig i coastal en enkelt gang forinden, og gik til opgaven med ildhu.
Det blev Aalborg Roklub, der vandt klassen over ÆGIR, så Aalborg 2 og DSR.
Roklubben ÆGIR har tidligere været med ved Danish Open i Coastal - med dygtige kvindelige juniorkaproere, og her lykkedes det at vinde over DSR, mens det året efter blev DSR, der tog sejren over ÆGIRs kvinder.
- Det er sgu de sejeste kvinder
Roforeningen KVIK har bidt sig fast indenfor coastalroningen, og der er virkelig sket noget siden 2016. Denne gang mødte kvindernes til start i 4X+ med de to tidligere landsholdsroere, og dette års langdistancekaproere: Tine Aabye og Torill Lindbjerg, samt Kim Dalby og Ulla Eriksen, der viste bemærkelsesværdig flot roning ved Nordsjællands Coastalregatta forleden. I denne klasse var det også glædeligt, at Aarhus Roklub mødte til start med et kvindeligt mandskab, mens DSR som sædvanlig var på plads i stærkeste opstilling.
Picture
- Hov, hvor kom han lige fra? Kvinderne fra Smilets By havde Niels Iversen på styrmandssædet, og da kvinderne skulle ud - ville Carl Johan Runge Andersen IND! Foto Mette Bacher
Picture
Roforeningen KVIKs Ulla Eriksen(1) Kim Dalby(2) Tine Aabye(3) Torill Lindebjerg(4) Mikkel Bæch Pedersen(cox) Foto Mette Bacher
Picture
DSRs Julie Schou(2) Kate Petersen(2) Ragna Karen Sigurðardóttir(1) Lea Benedicte Skov Hansen(4) og styrmand Mette Gissel Ovesen fik god konkurrence af naboen fra KVIK på den første del af distancen, men i mål var der ingen tvivl om, at 1. pladsen var DSRs. Foto Mette Bacher
Det stod hurtigt klart, at det kom til at dreje sig om en nabofight af dimensioner, hvor KVIK og DSR, der til daglig er naboer på Østerbro i København, nærmest slog følge fra start og frem til første vendebøje. Kvikkerne fik en forrygende hurtig start, og det var godt, at DSR også fik lidt at se til, efter flere års suverænitet i denne bådtype.
Alligevel var studinerne så stærkt roende, at de efter 1. Vendebøje tog føringen over KVIK, mens Aarhus Roklubs kvinder, der havde en dygtig, men også velvoksen styrmand med, selve Niels Iversen, ikke kunne hamle op med DSR og KVIK denne gang.
KVIKs styrmand: Mikkel Bæch Pedersen var benovet og fuld af lovord over sine kvindelige klubkammerater efter finalen. - Det er sgu de mest seje kvinder, jeg nogensinde har mødt, lød det.
Picture
KVIK har også en dygtig herreroer, der debuterede i fjor. Mark van Herk, der deltog i mændenes åbne 1X-klasse. Foto Mette Bacher
Picture
De seje kvinder, forsøger at give styrmanden en lufttur. Foto Mette Bacher
Picture
Fv. Torill Lindebjerg, Ulla Eriksen, Tine Aabye og Kim Dalby m. Mikkel Bæch Pedersen. Foto Mette Bacher
Aarhus Roklub havde flere deltagere med
Det var herligt, at det endelig lykkedes at få Aarhus Roklub med i flere løb ved Danish Open, og roerne her fra vil vi gerne se meget mere til ved andre Coastal Regattaer herhjemme.
Picture
Sammen med Niels Iversen, var Lars Tonsgaard Aarhus Roklubs mandlige islæt i Horsens. Tonsgaard roede i den åbne klasse, men kunne ikke helt hamle op med coastal-eliten fra det store udland. Foto Mette Bacher
Picture
Niels Iversen havde en travl dag på fjorden. Først blev det til en finale i mix-2X med: Charlotte Lykke Larsen, og derefter... Foto Mette Bacher
Picture
... stod den på: kvindernes 4X+, hvor han havde fornøjelsen af at svinge pisken over de glade fire kvinder fra Smilets By: Bente Schumacher(1) Lene Faxe Hansen(2) Helle Dollerup Kaucki(3) Charlotte Lykke Larsen(4) Som de sad placeret i båden.... Foto Mette Bacher
Skønt med deltagelse hos de yngste
WAU!
To mandskaber mødte til start i den yngste række, og begge mandskaber havde turen helt fra Sjælland for at mødes i Jylland!
Deltagerne kom fra hhv. Roklubben Stevns og Humlebæk Roklub. Hvor er det herligt, og det vil vi gerne se meget mere af fremover. Vi har jo i forvejen mødte nogle friske juniorer fra Nakskov ved årets Langdistancekaproninger - og man må håbe, at de måske også får lyst en dag til at stille op i coastalklasserne også.

Picture
Stolte guldvindere. Medaljerne ved Danish Open i Horsens var sammenlignelige med størrelsen på OL-medaljer - og det var ikke så værst. Her er det: Nikoline Kroll(1) th. & Malthe T. Christiansen(2) fra Roklubben STEVNS. Foto Mette Bacher
Picture
Nogen mente, at sølvmedaljerne var flottere... Her to stolte Humlebækkere: Amalie Louise Thorsen(1) Johan Runge Poulsen(2), tv. Foto Mette Bacher
Roklubben STEVNs bejler til Danish Open i 2018
Roerne fra Rødvig på Stevns, har længe været glad for coastalroning og mødte også frem i flere løb i lørdags, hvor det især bemærkedes, at de har et stærkt juniormandskab, som roede mod Humlebæks juniorer.
Det er herligt at se juniorer være med her, og dem vil vi gerne se flere af.
Men klubben overvejer også at lægge billet ind på næste Danish Open, som skal afholdes i 2018.
- Det skal da ikke være nogen hemmelighed, at vi gerne vil afholde dette, og vi synes, vi har gode forhold til det, siger formand Klaus Kroll til roinfo. Han har taget turen over til Horsens for at se datteren ro, samt et andet mandskab, som klubben havde med.
Picture
Roklubben STEVNs er godt kørende indenfor coastalroning, og nu går klubben efter at blive arrangør af Danish Open i 2018. Her er det de mandlige deltagere fra lørdagens finaler i Horsens: Jacob Frydenlund Larsen(1) Poul Bramsen(2) fra STEVNS. Foto Mette Bacher
TAK FOR DENNE GANG - VI KOMMER GERNE TILBAGE
Horsens Roklub skal have meget ros for en meget flot og velafviklet regatta. Det hele blev afviklet i nærheden af klubben på en stor og velegnet græsplæne m. sandstrand, hvor roerne ikke skulle gå mange meter for at sætte bådene i vandet. Og sørme om ikke også et par friske damer fra klubben lagde vejen forbi bådepladsen med en kurvfuld af lækre sandwiches, man kunne købe. Det var smart tænkt. Et stykke væk var dommerteltet placeret - og pladsen til præmieoverrækkelse.
Et lille fif kunne være, at arrangørerne, der stensikkert for tildelt Danish Open en anden gang, vi kommer gerne - kan næsten ikke vente -  placerer præmiepodiet tættere på bådpladsen, så alle kan følge med i præmieoverrækkelserne. - Eller måske venter med det hele til efter sidste finale. Blot et forslag til en anden gang, så alle kan hylde de mange stolte vindere.

Resultaterne kan ses HER


0 Comments



Leave a Reply.

    Picture

    Kaproning

    RSS-feed

    Arkiv

    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Januar 2016
    December 2015
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    November 2014
    Oktober 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Januar 2014

    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale regattaer mm.

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk