Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2023
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Forrygende regatta-comeback i Haderslev

11/6/2017

3 Comments

 
Tekst: Mette Bacher
Foto: Svend Anker Iversen

De kniber sig sikkert stadig i armene i Sønderjysk Regattaforening, og en ting er stensikker: - De er trætte og brugte, og der skal sikkert gå noget tid, før det dygtige team egentlig begynder at fatte, hvor fantastisk denne nye regattaåbning i Haderslev blev. Det boomede med tilmeldinger, og det fortæller den 80 sider lange startliste noget om.
Picture
Sikke en aktivitet, der var på Haderslev Dam i denne weekend. Og det er lige før, der sættes ny dansk rekord i antallet af deltagende både også. Sikke et comback, Sønderjysk Regattaforening står for. Foto: Svend Ander Iversen
Picture
Tidligere tog de nordtyske - og danske klubber til den store juniorregatta i Bad Segeberg, men regattaen blev afsluttet grundet mangel på regattamandskab, og da Sønderjysk Regattaforening havde set dagens lys, var der ikke langt fra tanke til handling. - Vi har banen og omgivelserne, og da der skal ros 1000 meter, kan vi sagtens byde ind. Og det gjorde regattaforeningen. Dermed kunne de indbyde til: Haderslebener Regatta:
Landesmeisterschaften und JuM-Landesentscheide 2017 für Hamburger RJ Mecklenburg-Vorpommern Schleswig-Holstein.
Picture
Et spændende regattafartøj. Foto Svend Anker Iversen.
Picture
Roklubben STEVNs var godt repræsenteret og havde mange deltagere med. Foto Svend Anker Iversen
Allerede klokken 08.00 gik det løs lørdag morgen med en langstrækregatta over 3000 meter med mange deltagere. Senere på dagen blev det til den ordinære distance på 1000 meter. Omgivelserne var fyldt godt op af trailere, både, roere og mange tilskuere, flere fra selve Haderslev lagde vejen forbi for at følge regattaen på nærmeste hold.

Tilfredshed trods aflysning
Det er en yderst tilfreds regattaformand, Anton Hirschauer, roinfo får i telefonen søndag aften.
- Desværre måtte vi stoppe klokken 14.00 grundet for meget blæsevejr, og det er rigtigt ærgerligt, men det er en udendørssport, og de fleste regattaer herhjemme har jo også prøvet at skulle aflyse grundet vejret, så det er der desværre ikke så meget at gøre ved. Men vi fik gennemført lørdagens program, og altså i dag indtil et par timer over middag. Det er vores indtryk, at regattaen blev god, og der var fyldt godt op overalt på arealerne, siger Anton Hirschauer til roinfo.dk.
Picture
Der var en del, der endte i selve dammen, og måtte sejles ind til land. Foto Svend Anker Iversen
Picture
Regattaleder Anton Hirschauer interviewes af TV. Foto Svend Anker Iversen
Satser på DM
- Kan man forestille sig, at I tager Danmarksmesterskaberne ind igen, for der har ikke været DM i Haderslev siden 1992, spørger roinfo.dk
- Ja, hvis vi kan få klaret det sidste med at få baner til alle 2000 meter, så kunne vi godt tænke os at byde ind med DM i 2019, siger Anton Hirschauer.
- Vi er meget glade for den fine opbakning ved denne første store regatta på Haderslev Dam i årevis, og der har været mange forældre med her for at hjælpe til med deres børn, når de skulle på vandet. Men nu er jeg også godt træt. Det har været en lang men dejlig og spændende weekend, og vi er glade for, at det endelig lykkedes at få sat Haderslev Regatta på Danmarkskortet igen, slutter Hirschauer.
Picture
Konkurrencen var rigtig fin i Haderslev. Nogen af de unge deltagere var ikke så erfarne, som andre. Men alle fik indtrykket af en stor og velsmurt regatta. Foto Svend Anker Iversen
Picture
Mange forældre havde taget turen til det sønderjyske og var til stor hjælp, når de purunge skulle ind og ud ved broen. Foto Svend Anker Iversen
Picture
Hadsund Roklubs stortalent, Haris Alagic, har roet i flere år, og var naturligvis blandt favoritterne i Haderslev. Foto Svend Anker Iversen
Ny mulig tilmeldingsrekord
Med ca. 1100 tilmeldte både, er der lagt op til en ny mulig rekord mht deltagertallet ved en dansk regatta. Men så skal vi lige ned i en kontrolleret fintælling, thi Sorø Regattaen satte i 2016 en ny egen rekord i antallet af deltagere med: 1104. I Haderslev var 600 roere til start.
I denne weekend blev også Ratzeburg Regattaen afviklet. Den var tidligere blandt Nordeuropas største. Men denne gang når Ratzeburgs deltagertal ikke Haderslevs til sokkeholderne. Således var 444 både tilmeldt i Ratzeburg.

Picture
Gerd Larsen fra Nordslesvig var naturligvis med ved den store regatta i Haderslev. Foto Svend Anker Iversen
Picture
Den kendte mastersroer: Jørgen Jensen, Lemvig Roklub, deltog i 4X- med: , Peter Jensen (80), Morten Thomsen (66), Henrik Thomsen (70) Foto Svend Anker Iversen
Vender man blikket mod Københavnsområdet, da har Copenhagen Regatta blot haft 558 deltagende roere i maj måned.
Og een ting kan de i Haderslev, få mange tyske roere med , idet der naturligvis geografisk indbydes til, at mange Nordtyske Roere tager turen over grænsen for at være med i den danske regatta. Fra dansk side deltog følgende klubber: Bagsværd,Hadsund, Stevns, Sorø, Lyngby, Furesø, Holstebro, Aarhus, Silkeborg, Ringsted, Lyngby Dame, Jels, ARA, Lemvig, Fredericia, Kolding, Kerteminde, Nyborg, Middelfart, Fredensborg og Haderslev.

Picture
Medaljerne, der blev uddelt til vinderne, var store, og det var pokalerne også. Foto Svend Anker Iversen
3 Comments
Britta Hirschauer
12/6/2017 19:14:14

Sikke en flot artikel

Reply
Mette Bacher link
12/6/2017 21:24:08

Kære Britta. Det fortjener I. Det er SÅ godt, det I har fået gang i i Haderslev, man bliver helt benovet. Det er storslået.
Vh. Mette

Reply
Helmuth Krause
14/6/2017 07:10:00

Er administrator i Haderslev Søsportcenter, har være i bestyrelsen i 30 år og med til alle regattaer helt tilbage fra 1972. Detter er det største jeg har oplevet, fantastisk

Reply



Leave a Reply.

    Picture

    Kaproning

    RSS-feed

    Arkiv

    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Januar 2016
    December 2015
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    November 2014
    Oktober 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Januar 2014

    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale regattaer mm.

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: info@bachers.dk
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: lthygesen@youmail.dk
Copyright© Roinfo.dk