Roinfo.dk
  • Forside
  • Diverse nyheder
  • Kaproning
  • Coastal
  • Motionsturneringen
    • Stillingen
    • Information
    • Arkiv
    • Foto
  • LDK
  • Ergo
  • Kalender
    • Roarrangementer 2025
  • Facts
    • Danske Roklubber
    • Både
    • Om os

Ej lutter lagkage i Bled

29/9/2017

1 Comment

 
Tekst: Mette Bacher
Foto: Per Boalth Rasmussen og Mette Bacher


Roinfo satte sig forleden for at bringe alle danske deltageres resultater fra den store Masters-regatta i Bled.
Nogen gange skal man lade det blive ved overvejelserne, for det skulle vise sig at blive lidt af en opgave.


At gennemgå 5 dages resultatlister, tykke, som datidens telefonbøger (tænk at det nu er datidens!), tog oceaner af tid. Dels at finde danskerne på listerne, hvor nogen, der udgjorde en ottendel på en 8+, stod benævnt med forkortelser på den relaterede roklub, men efter to dages fuldtidsarbejde med det - og det var endda ganske frivilligt - var det endelig ved at være tid for at kunne lukke ned og sige WAU - nu er arbejdet gjort, og ALLE danske deltagere er nævnt, hvad enten de har vundet en af de mange, mange medaljer, eller har fået en placering længere nede i det enkelte heat.

Væk var det
... Manglede lige 5 minutters arbejde med det sidste, skulle flytte de tre sidste resultater fra søndagens mixløb over til roinfo.dk, og vupti... Så forsvandt det hele. Al teksten, som det havde taget to arbejdsdage at skrive ...
Så er det, man sætter sig et stykke væk fra computeren og tænker: - Hvorfor egentlig gøre det???
Kontakter kollega Thygesen: - Der er krise, kan du hjælpe. Han forsøger at genskabe det, men det lykkes ikke.
Nå, så må vi på den igen, nu skåret så meget ind til benet, at vi "nøjes med" at nævne GULD-vinderne fra Bled, de danske altså, og så begynder man forfra. Nogen af danskerne vinder måske heat 16 ud af 25 heats i samme bådklasse. Denne gang tager det kun en enkelt dag mere (!), og alligevel får man ikke nævnt dem alle, fordi nogen af de danske deltagere på papiret drukner i gennemkombinerede ottere. Ingen nævnt, ingen glemt... Men man skal ikke fortvivle, for "de glemte", eller dem man har "overset", skal nok selv gøre opmærksom på det. Det går tjept, og det fra dem, der normalt ellers ikke på nogen måde i forvejen liker det, de læser. Vi må konkludere, at når det drejer sig om mastersroeres resultater, så læses alt det, der skrives, indgående...
Og lige her, så går det stærkt for medaljetagerne, hvis nogen har misset noget... Det modtager roinfo.dk nu beskeder om via FB og e-mails, og vi tilføjer og tilføjer...
Dermed kunne vi endelig på roinfo.dk så lukke ned for mastersregattaen i Bled i denne omgang.
Alt var godt, guldvinderne blev nævnt, og nu gjaldt det om at komme videre.


Der kom en hilsen
Men dagen efter modtager vi en e-mail fra Per Boalth Rasmussen, Helsingør Roklub/Skovshoved Roklub. Sammen med sin bror, Ole, har han ikke haft så fede oplevelser, som andre danskere, der var med i Bled, og det kan roinfo.dk fortælle om her:

Hej Mette!


Jeg synes du også skal høre vores historie, som modvægt til alle solstrålehistorierne. Vi har konstateret, at andre landes roere (bl.a. et mix. otterhold fra Australien) også har haft dårlige oplevelser med med det bådudlejningsfirma (roinfo har valgt at udelade navnet), som er hyret til at udleje de mange både i forbindelse med mastersregattaen i Bled. Vi oplevede, at repræsentanterne herfra optrådte arrogante og meget lidt hjælpsomme. Hvorvidt der foreligger skriftlige klager, kan jeg ikke vide noget om. I vores tilfælde har jeg jo betalt 120 eur. for ingenting.
 
Per fortæller sin historie her:
- Ole, min bror – tidligere flere gange Danmarks- og Nordisk mester (fra bl.a. KVIK og Hadsund, red.), og jeg kom ikke til start ved Master-VM i Bled. Vi skulle her repræsentere Helsingør og Skovshoved Roklub i M2x, gruppe F – løb 323, heat 5.
Vi var ellers godt forberedt, rejste til Bled 4 dage før vores løb. Vi havde betalt startpenge 60 eur. og bådleje 60 eur. gennem FISA,s tilmeldingssystem.
Den båd vi havde lejet gennem FISA (bådværftets navn) var på løbsdagen ikke klar til tiden og var i øvrigt også ubrugelig, da den ikke kunne justeres med hensyn til benlængde og skostørrelse.
Vi havde kontrakt på, at vi kunne få en båd 40 min. før start, hvilket i min optik er meget fjernt fra det pågældende lands bådfirmas regnemetode.
Picture
Ole og Per Rasmussen efter en Aftenkaproning for et par år siden. Foto fra Per Boalth Rasmussen.
Båd uden årer
Med til historien er, at da vi endelig fik udpeget en båd, så var der ingen årer på pladsen – og der var kun 25 min. til start og køen ved bådbroen var enorm. Derfor tog vi båden, som den var og skyndte os ned i kø ved bådbroen. Vi regnede med, at vi kunne stille spændholter, når den var i vandet.
I medens løb min hustru, og holdleder, Kathe, rundt til de steder, hvor bådene kom ind fra løbene og det lykkedes hende at ”gafle” nogle årer fra en indgående båd af samme mærke, som vores. Nu var der kun 15 min. til start. Båden blev skubbet fra broen og vi forsøgte nu ihærdigt, at indstille spændholter. Oles spændholt var skruet fast med en bolt, så den kun kunne justeres med værktøj – og det havde vi jo ikke lige med i båden. Skoene var smalle damemodeller, hvor man max. kunne presse en størrelse 42-43 ned. En umulig opgave – vi bakkede ind til broen ved siden af og meldte fra.


Afvisende kvinde
Bådfirmaets stand på pladsen blev ledet af en ung arrogant pige, og mandskabet på bådpladsen, der stod for netop udlevering og udsendelse af disse både, var stærkt underbemandet til opgaven. FISA forsøgte på stedet med en personlig forhandling med kvinden fra bådfirmaet, men hun var fuldstændig afvisende, og udtrykte i klare vendinger, at det ikke var hendes problem, at der var så mange dobbeltfirere på vandet, at der ikke var årer nok o.s.v. + at der ikke kunne blive tale om refusion af det indbetalte lejegebyr...
Picture
Per og Ole Rasmussen ror også otter, her med roere fra Skovshoved og Bagsværd Roklub ved en aftenkaproning for et par år siden. Foto Mette Bacher
PictureDe to roere fra Helsingør går ikke af vejen for at ro andet, end outrigger. De ror også coastal, og som det ses her: inrigger. Det var i 2016, hvor brødrene var med ved Københavnskredsens SPP-turnering i Sydhavnen. Det er Ole, tidligere Danmarksmester og Nordisk Mester, i bl.a. 2-, der vinker op til fotografen. Foto Mette Bacher
Penge ud af vinduet
Vi har personligt indgivet en officiel klage til øverste myndighed – FISA.
FISA har lovet at behandle sagen – men lad os nu se! Jeg har betalt startpenge, bådleje og har haft udgifter og ulejlighed ved at komme forgæves til Slovenien udover den rent sportslige skuffelse.

Det er ekstra ærgerligt, da vi efterfølgende kunne konstatere, at det heat vi skulle have roet i, var med overkommelige modstandere. Vi har i hvert tilfælde aldrig roet på tider, der er dårligere end den præsterede vindertid i vores heat.

Som min bror siger, så er det rigtig surt – for vi kommer ikke til at ro sammen i FISA-regi de næste mange år på grund af vores alderssammensætning.

Mange hilsener
Per

Roinfo.dk kontaktede i aftes Per Boalth Rasmussen for at høre til, om der var kommet nyt i sagen, men det er der ikke endnu, fortalte han.
Lige så snart, der kommer nyt eller et svar fra FISA, eller Per har modtaget meldinger fra andre, der måske har oplevet det samme, vil roinfo.dk følge op på sagen. Har nogen af de mange andre deltagere i Bled oplevet noget tilsvarende, vil roinfo.dk gerne høre om det. Du kan sende din historie til: [email protected]


1 Comment
Hell engell
30/9/2017 10:30:45

Hej Mette.
Dette er bestemt ikke første gang dette sker. Ved Sidste års World Master i København, stod jeg mange dage ve Bagsværd ponton hvor Filippi havde deres bådudlejning, og checkene bådene inden de gik ud. Jeg husker ikke kun en men flere mandskaber der havde nøjagtig samme oplevelse som de to brødre.
Og ja Filippi var iskolde overfor at mandskaber, husker især to unge roere fra Wien, som oplevede at det ene løb de kom for at ro, ikke blev gennemført pga Fillipis usmidige måde at udleje bådene på, og mangel på at der kunne stilles i bådene.
De eneste mandskaber som havde gevinst var vist Japanerne, som er så små og kortbenede at de kunne sidde i bådeneuden at skulle stille på spændholdt.
De japanske mandskaber fik på en eller anden måde også bådene udleveret tidligere, så de optog plads på udgangspontonnerne, da de ville på vandet en time før start, og vi forsøgte at få bådene på vandet i rækkefølge, så de kunne nå deres løb i ro og orden.
Ja, det er måske meget godt at få det oplyst. Inden man lejer en dyr båd.

Reply



Leave a Reply.

    Picture

    Kaproning

    RSS-feed

    Arkiv

    Juni 2025
    Maj 2025
    April 2025
    Marts 2025
    Februar 2025
    December 2024
    November 2024
    Oktober 2024
    September 2024
    August 2024
    Juli 2024
    Juni 2024
    Maj 2024
    April 2024
    Marts 2024
    December 2023
    November 2023
    Oktober 2023
    September 2023
    August 2023
    Juli 2023
    Juni 2023
    Maj 2023
    April 2023
    Marts 2023
    Februar 2023
    Januar 2023
    December 2022
    November 2022
    Oktober 2022
    September 2022
    August 2022
    Juli 2022
    Juni 2022
    Maj 2022
    April 2022
    Marts 2022
    December 2021
    November 2021
    Oktober 2021
    September 2021
    August 2021
    Juli 2021
    Juni 2021
    Maj 2021
    April 2021
    Marts 2021
    Februar 2021
    Januar 2021
    December 2020
    November 2020
    Oktober 2020
    September 2020
    August 2020
    Juli 2020
    Juni 2020
    Maj 2020
    April 2020
    Marts 2020
    Februar 2020
    Januar 2020
    December 2019
    November 2019
    September 2019
    August 2019
    Juli 2019
    Juni 2019
    Maj 2019
    November 2018
    Oktober 2018
    September 2018
    August 2018
    Juli 2018
    Juni 2018
    Maj 2018
    April 2018
    Januar 2018
    December 2017
    November 2017
    Oktober 2017
    September 2017
    August 2017
    Juli 2017
    Juni 2017
    Maj 2017
    April 2017
    Marts 2017
    Januar 2017
    December 2016
    November 2016
    Oktober 2016
    September 2016
    August 2016
    Juli 2016
    Juni 2016
    Maj 2016
    April 2016
    Januar 2016
    December 2015
    November 2015
    Oktober 2015
    September 2015
    August 2015
    Juli 2015
    Juni 2015
    Maj 2015
    April 2015
    November 2014
    Oktober 2014
    September 2014
    August 2014
    Juli 2014
    Juni 2014
    Maj 2014
    April 2014
    Marts 2014
    Januar 2014

    Optaktsartikler og reportager fra danske og internationale regattaer mm.

    Kategorier

    Alle

    RSS-feed

Mette Bacher
T: 61 73 43 08
E: [email protected]
Leif Thygesen
T: 21 48 27 60
E: [email protected]
Copyright© Roinfo.dk