DRC´s nye sportschef i enestående interview - læs HER

Af Mette Bacher

Der er gået ½ år siden Dansk Forening for Rosport ansatte en ny sportschef til at videreføre dansk ronings tidligere succeser på de internationale robaner.
Denne gang besluttede roforbundet at ansætte en dedikeret roer, en olympisk guldvinder, til at varetage jobbet, som sportschef i Danmarks Rocenter.
Valget faldt på Thor Kristensen, der oprindeligt har ro-udgangspunkt fra Hadsund Roklub, hvorfra han fik den oplæring i roningens verden, der kulminerede med to verdensmesterskaber, og OL-guld med letvægtsfireren.

Roinfos interview med Thor Kristensen er et online-interview for i disse tider og med travlhed, samt en pæn geografisk afstand, er det en løsningsmodel, der tidligere er afprøvet med succes.
Læs det enestående interview med Danmarks Rocenters Sportschef, Thor Kristensen HER:

Du ansættes, som ny sportschef for ½ år siden. Gjorde du dig mange overvejelser, før du takkede ja til jobbet?
Nej… da jeg først fik jobbet tilbudt var det meget let. På det tidspunkt havde jeg gjort ligningen op. Men op til ansøgningsfristen og før samtalerne, havde jeg mange overvejelser. Der er sket meget med dansk roning, siden jeg selv var aktiv, og overvejelserne var en analyse af jobbets karakter og afvejning af, om jeg realistisk havde en chance for at få succes med at løse opgaverne.

Hvordan gik den første måned, og hvad var det første, du tog fat i?
Den første måned var hektisk, vild og intens. Jeg skulle lære systemet at kende, men allervigtigst de personer der fylder det ud. De første opgaver jeg kastede mig ud i, var færdiggørelsen af Masterplansforhandlingerne med Team Danmark, afholdelse af KU-seminar, færdiggørelse af regnskaber, planlægning af selektionsprocessen for satsningsbådene og et arbejde på klargøring af den fremtidige talentudviklingsstruktur. Jeg skylder mange mennesker megen tak for at taget ikke styrtede ned over hovedet på mig i den periode, specielt landstrænerne leverede en ekstraordinær indsats både op til - og efter min ansættelse.

Hans Thor Kristensen, blev ansat, som ny sportschef i Danmarks Rocenter d. 1. november 2021. Foto Mette Bacher

En af Thors første opgaver var også at deltage i DFfRs Award Night, kort tid efter sin ansættelse. Festen fandt sted i Københavns Roklub, og blandt gæsterne var Freddy Quist, Holstebro Roklub, der har fået stor succes med et dedikeret arbejde om at skabe unge dygtige kaproere over hele paletten. Foto Mette Bacher

"Vi skal skabe oplevelser for ALLE de unge mennesker som involverer sig i kaproning - og ikke kun de få hurtigste."


Jobbet, som ungdomslandstræner, blev nedlagt for få måneder siden. Hvordan kommer dansk roning videre uden en ungdomslandstræner, og hvordan bliver din indflydelse her?

Ungdomslandstræneren løftede rigtig mange opgaver, som nu skal løses af andre. Jeg ser ikke en fremtid for mig, hvor en lignende landstrænerstilling skal genindføres. Det virker urealistisk at placere så meget ansvar på én person. Lige nu har jeg ikke svar på, hvordan samtlige funktioner kommer til at blive varetaget, men jeg har sammen med Lennart Mikkelsen Vestergaard sat en proces i gang, hvor vi bruger 2022-sæsonen til at udfærdige nye beskrivelser for kraftcentre og talentcentre. Vi skal bruge den rigtige fine viden omkring succesfulde talentudviklingsmiljøer, som forskere i Danmark har tilvejebragt, og se, om vi ikke kan få skabt endnu flere steder i landet med blomstrende ungdomsafdelinger.

Jeg vil gerne i år hjælpe med at inspirere vores kraftcentre og kaproningsklubber til at organisere sig mere professionelt og få taget hul på en udvikling, hvor roklubberne i højere grad samspiller med andre aktører, som kommuner, uddannelsesinstitutioner og virksomheder.

Det vrimler med unge kaproere, som om få år kan være klar til at tage over, når de nuværende landsholdsroere stopper deres karrieren. Her pigerne fra Roklubben ÆGIR i W4- ved Copenhagen Regatta-2022. Foto Mette Bacher

- Tænk hvis vi havde en talentudviklingsstruktur, hvor det økonomiske bidrag fra DRC spillede en negligerbar rolle, og den store økonomiske løftekraft tilstrømmede fra kommunale midler, sponsorer og fonde. Der er virkelig meget, som DRC og jeg bør holde os fra at kloge os på i forhold til arbejdet med de helt nye kaproere, og jeg tror der kan opstå meget modstand i systemet hvis roklubbernes frivillige oplever at blive hunset rundt af en distant sportschef bag et skrivebord i den anden ende af landet. Så på spørgsmålet; hvordan vi kommer videre(?) - er mit svar, at vi skal fordre gode talentudviklingsmiljøer, være strategiske i forhold til professionalisering af vores talent-/kraftcentre og samarbejde konstruktivt om at skabe oplevelser for ALLE de unge mennesker som involverer sig i kaproning - og ikke kun de få hurtigste.

Hvor mange kaproere med landsholdspotentiale, som elite, har du at gøre godt med?
Lige nu har vi ca. 30 roere med landsholdspotentiale.

I de senere år har man fuldstændigt fokuseret på en-åres roning? Dansk roning har tidligere haft stor succes med en dobbeltfirer hos kvinderne, og dobbeltsculler hos mændene. Men i den seneste olympiske periode, har man kun haft én roer i herrernes "scullergruppe". Vil man fortsat kun koncentrere sig om en-åres grupper, eller kommer vi til at se scullerroere i mændenes og kvindernes åbne klasser?
Ligesom jeg ønsker at vores ungdomsrækker vokser i antal, ser jeg også en fremtid for mig, hvor landsholdet bliver større. Vi sætter selvfølgelig hold i de bådklasser, hvor vi har det største potentiale for at tage medaljer, men der er som udgangspunkt ikke nogen bådtyper der rangerer over andre. Derfor kunne vi sagtens om få år se satsninger i 2x eller 4x. Vi har nogle gode scullerroere på vej, og jeg tæller mere end en håndfuld landsholdspotentielle roere, som i denne sæson ror scullere.

Dansk roning har, for en del år siden, haft succes med en W4X-, som scorede ædle medaljer ved VM, og flere gange repræsenterede Danmark ved OL - men vi skal længere tilbage, end tiden med dette mandskab her, foreviget i 2015, hvor tre af roerne siden fik stor succes i en-åres bådene: W2- og W4-. Fv. Lærke Berg Rasmussen, DSR, Christina Juel Johansen, DSR og Anne Dsane Andersen, Roforeningen KVIK, samt Rannva Lava, DSR. Foto Mette Bacher

Temaet Trivsel

                          "Jeg er faktisk skamfuld over,
                           at vi står med en række roere,
                           som i dag ikke føler glæde over tiden i DRC."

Trivsel - eller mangel på samme. Et tema, som landsholdsroerne har påpeget de seneste år. Og som forleden kom frem igen på baggrund af en udsendelse om "Mangel på rollemodeller". Som ny sportschef hviler der et stort ansvar på dine skuldre. Hovedparten af de roere, der var med til OL i Tokio er ude, hvilket er forståeligt efter mange års indsats, men hvor det så er kommet frem, at det ikke bare er en pause, men for nogen har det åbenbart været en "sur fornøjelse" at være aktør i. Hvordan vil du sikre, at de landsholdsroere, som er inde i varmen lige nu, fremover får gode oplevelser og betingelser, de kan leve med?

Mange steder i sportens verden halter man langt bagefter det civile erhvervsliv i forhold til sikring af atleternes arbejdsforhold og mentale sundhed. Der er stadigvæk en reminiscens af et ideal om den glade amatør, hvor elitesport blot er en lettere forvokset fritidsinteresse. Men sådan er det ikke. Selvom vi ikke har roere på kontrakt, har Danmarks Rocenter et enormt ansvar for at de mennesker som kommer i min, trænernes og Team Danmarks eksperters varetægt bliver passet på, og udviklet sportsligt på en menneskeligt forsvarlig måde. Jeg er indtrådt i et trivselsnetværk i DIF og Team Danmark regi, det sportspsykologiske team i Team Danmark forsker i OL Blues og mental sundhed for at gøre os alle klogere, og i DRC-regi har vi konstrueret en helhedsplan for roerne. Helhedsplanen involverer rigtig mange forskellige ting, og involverer mig, trænerne og de eksperter som er tilknyttet landsholdet. Så der er på mange fronter arbejde i gang som skal hjælpe med at vores atleter kommer ud på den anden side af en karriere i god forfatning. Jeg er faktisk skamfuld over, at vi står med en række roere, som i dag ikke føler glæde over tiden i DRC.

At være eliteroer, trods det benhårde arbejde det kræver, bør løfte livskvalitet, udvikle kompetencer og overordnet berige de personer, som er så heldige og dygtige at blive udtaget til landsholdet - ikke nedbryde dem.

Hvor mange ansatte er der i DRC? Er der nye trænere i spil? Er der sket en omrokering, idet vi med hensyn til førnævnte spørgsmål kan tænke, at trænerne også har en vigtig rolle, set i forhold til roernes trivsel. Ser, at selve John Faulkner, er inde i varmen igen. En af Danmarks dygtigste trænere gennem tiderne med mange flotte resultater indenfor letvægtsroning. Det er glædeligt, når vi taler stor erfaring i trænergruppen. Er der rokeret rundt i trænergruppen, så trænerne har fået nye opgaver - eller er det samme grupper, de fortsat træner? Og hvilke trænere - og hjælpetrænere er tilknyttet DRC?

Vi har tre landstrænere og to deltidsansatte projektmedarbejdere, og så samarbejder vi med sekretariatet om bogholderi og kommunikation. John Faulkner var med på vores første træningslejr i Portugal for at hjælpe med den gruppe af roere, vi kalder udviklingslandsholdet. Vi gør en stor indsats for de roere som en given sæson ikke kommer på en satsningsbåd, får mulighed for at holde tilknytningen til landsholdet og være omkring miljøet. Det er et arbejde som Kraftcenter København på sigt kommer til at hjælpe rigtig meget med.
Vi må ikke have roere som driver rundt i halve og hele sæsoner uden gode sæsonplaner og træneropbakning, og Jesper Guldborg er allerede, i samarbejde med Jens Vilhelmsen, i gang med at overtage ansvaret for udviklingslandsholdsroerne.

John Faulkner, th., fotograferet for en del år siden ved Holland Beker Regattaen i Amsterdam. Faulkner har en glorværdig karriere bag sig, som træner for bl.a. LM8+, der scorede ædle medaljer i hobetal ved VM for en del år siden. Han har også været træner for M4- mens det er blevet til flere år i hollandsk international roning. Foto Mette Bacher

Lige nu har Jens hovedansvaret for herrernes enåres-gruppe, Mads Haubro har hovedansvaret for damernes enåres-gruppe og Thomas Poulsen har letvægtsdamerne, letvægtsherrerne og Bastian Secher i singlesculler. Det er med vilje, jeg skriver hovedansvar, for vi har brugt meget krudt på at tale ind i, både overfor roere og trænere, at ALLE ressourcer er tilgængelige. Roerne oplever ofte to trænere i samme båd, de er opfordret til at sparre med dem, de føler kan bidrage til deres sportslige udvikling, og at man på den måde ikke skal opleve, at ens trænerressource er begrænset til én person. Det er noget, vi skal lykkes med at blive gode til. For det første udvikler det roernes selvrefleksion over den sportslige udvikling, det stiller mere viden til rådighed for roerne og det sikrer bedre trivsel for alle parter. Det er naturligt i det relationelle intense samarbejde mellem træner og roer, at harmonien udfordres. Jeg har derfor som ideal, at der skal være en distance mellem trænerne og roerne. Roerne skal kunne bevare hovedansvaret for deres sportslige projekt og de skal være beviste om, at en træner blot er én brik ud af mange, som har indflydelse på deres udvikling, som atlet og menneske. Trænerne har hovedansvaret for at holdet fungerer, og roerne coaches, guides og instrueres i at bevæge sig frem gennem deres karriere.

Set i forhold til din egen tid, som landsholdsroer med flotte resultater til følge, kan du så mærke en forskel på DRC dengang og i dag? Og føler du, at du har fået helt frie tøjler til at "drive butikken videre"?

Thor Kristensen i dag. Foto fra hans FB-side.

Og Thor Kristensen, da han vender hjem efter guldtriumfen ved OL i 2004, der fejres i Hadsund Roklub.

Min aktivkarriere føles som 1000 år væk, og der er kæmpestor forskel på dengang og i dag. Jeg føler mine tøjler er tilpas løse til, at jeg kan præge og udvikle tingene, som jeg gerne vil, men har stadig en rigtig god opbakning fra Hovedbestyrelsen, DRC’s bestyrelse og Team Danmark. Det er en holdindsats at drive Danmarks Rocenter.

+ Og en Thor Kristensen, når han holder fri? Er der meget fritid? Og familien rent privat, hvad er kvalitetstid for dig?
Jeg har selvfølgelig ikke mange timer, hvor tankerne ikke kredser om roning. Det er en livsstil, jeg har skrevet under på i kontrakten, og jeg elsker det. Vi er ved at finde nye veje og prioriteringer i arbejde/familiebalancen, men heldigvis er jeg gift med en sportsfanatiker som kender gamet. Vi plejer at have stor glæde ud af havet, som vi udforsker i vores sejlbåd. Men i dette forår har vi endnu ikke haft tid til at sætte masten på, så måske bliver det for denne sæson nedskaleret til småture i hjemmevant farvand omkring Thurø.

Faktaboks:
Hans Thor Kristensen, fylder 42 år den 4. juni, roer fra Hadsund Roklub, indleder for alvor den internationale karriere i 1999 med en 6 plads i LM4- v. Nations Cup - det nuværende U23VM.
Ungdomsverdensmester i samme bådtype i 2000 på Bagsværd Sø. - Hvad er dit største mål, spørger roinfos journalist - dengang ved bredden af Bagsværd Sø - hvor Thor står med guldet om halsen.
- At komme på guldfireren, lyder svaret med et stort og glad smil.
Og det kom han. Året efter!

2001: VM-sølv i LM4- m. Thomas Ebert, Søren Madsen og Eskild Ebbesen
2002: VM-guld i LM4- m. Thomas Ebert, Stephan Mølvig og Eskild Ebbesen
2003: VM-guld i LM4- m. Thomas Ebert, Stephan Mølvig og Eskild Ebbesen
2004: OL-guld i LM4- m. Thomas Ebert, Stephan Mølvig og Eskild Ebbesen
Thors flotte ro-karriere slutter med udgangen af 2005.
Sportschefen danner par med Ditte, der selv har en lang og flot karriere indenfor sejlsport, og de har tre sønner. Parret har boet i Svendborg i flere år